Skovskarnbasse
2889. Sort skovbundsambassadør
Violetrandet dækvingebort,
Triplende frem på graveklør
Til møg- og mugforvandling.
2890. Bestiger en vissen stav,
Vejrer egnet lort i luften,
Metallakkeret skovskarnbasse
Udstiller hele billepragten.
2891. Måske ses hun ikke så tit
Af den jævne skovstursgænger,
Men billens navn, basse især,
Ringer ind som sprogligt kæledyr.
2892. Vi er makkerpar, vi to,
Bakser rundt i samme have,
Hun i underjordisk fermentering
Og jeg i komposteringsbunker.
2893. Hvert år, på store billedag,
Den 10. april, sæt et kryds,
Holder vi en skarnshøjtid
For bassemagt og billeflid.
Nyt i Index Titusind:
Møg ◦ 2889, Skovskarnbasse ◦ 2890, Kæledyr ◦ 2891, Underjordisk ◦ 2892, Billeskid ◦ 2893.
Aurora ♀
Aurora ♀
2878. Aurorahunnen har et forsvarsferomon
Som forårets kønneste sommersmåfugl
Med et skud fra bagkroppens peberpatron.
2879. Hvis andre hunner er på skruk invasion,
På den blomst hun har udvalgt til æggeskjul,
Har aurorahunnen et forsvarsferomon.
2880. Møder hun en han proppet med kønshormon
Flagrende på jagt i orangefarvet cool,
Får han et skud med bagkroppens peberpatron.
2881. Larven er genetisk sennepsolie-immun,
Mod værsplanters kemi i løgkarse og kål,
Aurorahunnen har et forsvarsferomon.
2882. Ser hun en han stresse rundt i parringskanon
Efter fjams fra sommerhavens jomfru-pool,
Får han et skud med bagkroppens peberpatron.
2883. Hendes metode for at genoprette roen
Er klassisk og evolutionær old school;
Aurorahunnen har et forsvarsferomon
Med et skud fra bagkroppens peberpatron.
Nyt i Index Titusind:
Aurorasommerfugl ◦ 2878, Æggeskjul ◦ 2879, Kønshormon ◦ 2880, Løgkarse ◦ 2881, Bagkrop ◦ 2882, Feromon ◦ 2883.
Sortfodet skovrovflue
Sortfodet skovrovflue
Eller flue som motiv i den post-fotografiske tidsalder
I
2818. Sølvbørstet, askegrå matskin,
Gråsprængt hoved, stritskæg,
Hvidt moustachedekoreret;
2819. Muskelpumpet thorax
I gråt kassettepanser
Sat på tyndt kropsprojektil;
2820. Ovale øjekompositter,
Maskeklædte glugger
Fra et skyttegravsvæsen;
2821. Sorte ben i overlængder
Med højorange skinneben,
Giftkniv under palper;
2822. Smalle, glasklare vinger,
Smæld på millisekund,
Lavet til fart, til drab;
2823. Dobbeltdækket parring,
To genitalier i gule lejer
Fastlåst flyverformation;
2824. Et solbeskinnet splitsekund
På nyt grønmalet hjortehegn,
Ét af mine usete milliarder.
II
2825. Fotoet griber ind i processen,
Klipper iagttagelsesnerven,
Forgriber sig på digtmetoden
2826. Skaber sit eget motiv,
Forcerer mit blik,
Eksploderer mit udsyn.
2827. Fotoet,
Det præciserede,
Vidensforøgende,
Detailudvidende,
Propaganderende,
Henførende,
Iscenesatte
Billede.
2828. Digtet,
Det hjernebarkafsøgende,
Selvisceneskabende,
Omverdensmultiplicerende,
Meningsrumsterende,
Præcisionssøgende,
Udtryksafpudsede
Ord.
2829. Det forført sprogskabende,
Det analytisk billeddannende;
Hva’ så, fluedigt?
III
2830. Hva’ så med taksonomien
Navngivning, sproglige innovation
Den universelle systematik.
2831. Hva’ så med entomologien
Mikrodivergerende insektkundskab
Amatørens ekspanderende lykke.
2832. Hva’ så med økologien,
Fluens påvirkning af verden,
Som også jeg påvirker den - og dem.
2833. Hva´ så med toksikologien,
Neurotoksiner kemisk digrammeret,
Fluens giftblandinger komparativt analyseret.
2834. Hva’ så med klimatologien,
Fluens perfektionering og betydning
For de planetære balancer.
2835. Hva’ så med kulturen,
Selv- og artsbevidsteheden
Kontekstualiseret i flueform.
2836. Hva’ så med poesien,
Fluen som poetisk motiv,
Dens billedskabende karisma.
2837. Hva’ så med fluen,
Den højeste livsform i
Formflikket epos.
Nyt i Index Titusind
Stritskæg ◦ 2818, Muskelpumpet ◦ 2819, Øjekomposit ◦ 2820, Skinneben ◦ 2821, Rov ◦ 2822, Parring ◦ 2823, Splitsekund ◦ 2824, Iagttagelsesnerven ◦ 2825, Udsyn ◦ 2826, Foto ◦ 2827, Digt ◦ 2828, Billeddannelse ◦ 2829, Taksonomi ◦ 2830, Insektkundskab ◦ 2831, Økologi ◦ 2832, Klimatologi ◦ 2834, Naturtilknytning ◦ 2835, Poesi ◦ 2936, Rovflue ◦ 2837,
En hund efter mangfoldighed
En sporhund efter mangfoldighed
2711. Skal du ud i buskadset og rode?
Er du hund efter mangfoldighed?
Fint nok, brug den holmske metode.
2712. Søger du den digteriske kode
Til naturens sanselige skønhed,
Må du ud i buskadset og rode.
2713. Vil du være en af de rigtig gode
Fortolkere af billens beskaffenhed
Nemt nok, brug den holmske metode.
2714. Vil du skrive insekternes ode
Tilegnet fluer i taknemmelighed,
Må du ud i buskadset og rode.
2715. Sporer du bladlus, en ny nematode?
Brænder du for videnskabelighed?
Let nok, brug den holmske metode.
2716. Vil du være en elitekustode
I faunaens fede ustyrlighed?
Skal du ud i buskadset og rode?
Fint nok, brug den holmske metode.
Nyt i Index Titusind:
Hund ◦ 2711, Buskads ◦ 2712, Billens beskaffenhed ◦ 2713, Skrift ◦ 2714, Nematode ◦ 2515, Elitekustode ◦ 2716.
Se også til eksempel: Den holmske metode og Agurkeedderkop.
Gødel Kanals kladeforsamling – insekternes indtog
Gødel Kanals kladeforsamling
Insekternes Indtog
English version: 🇬🇧 Sailmount Channel Assembly of Clades
Gødel Kanal er en mindre lokalitet på den jyske vestkyst. Den består af indlandsklit, hede, enge og en lav nåletræsplantage plantet i 1897 til bekæmpelse af sandflugt. Mine bedsteforældre købte jorden på ca. 20 tønder land i 1960. Siden da har landet stået stort set uberørt med undtagelse af opførelsen af et mindre sommerhus. Ejendommen tilhører i dag af to af mine fætre. Den ene af dem, Thomas Holm, har igennem 15 år dokumenteret stedets fauna i fotos og tekst i en radius af omkring 200 meter fra huset. Denne dokumentation er offentlig tilgængelig og danner grundlag for dette digt. Navnet Gødel Kanal er den tekniske stedangivelse ved indberetning af arter til www.naturbasen.dk. Se også fodnoter nederst på siden.
I. Dedikation
II. Proklamation
III. Procession natsommerfugle
IV. Interpellation
V. Procession næbmunde
VI. Invokation
VII. Procession årevinger
VIII. Observation
IX. Procession spindlere
X. Procession biller
XI. Interpellation
XII. Intervention
XIII. Procession biller (fortsat)
XIV. Intermission
XV. Procession tovinger
XVI. Intermission
XVII. Procession tovinger (fortsat)
XVIII. Jurisdiktion
IXX. Procession tovinger (fortsat)
XX. Procession græshopper og guldsmede
XXI. Procession dagsommerfugle
XXII. Procession døgnfluer og vårfluer
XXIII. Konklusion
I. Dedikation
2399. Et tusinde trehundrede arter insekter
Optalt af faunamatriklernes inspektor
2400. Fra tohundrede familier taksonomisk
I et system, der er strengt anatomisk;
2401. Endeløst omklassificeret fordi
Vores forstand afskyr al form for anarki,
2402. Hvorfor vi bedste forstår alt i metafor,
Da virkeligheden ellers blir alt for stor;
2403. Jo smukkere metafor, jo mere vi tror
At have begrebet omverden i egne ord,
2404. Desto mere kan virkeligheden forstås
som det noget, hvor livets mening opnås,
2405. Den mening, der skal udfri os åndeligt,
En metafor for frygten for alt endeligt;
2406. Derfor, og da jeg ærer enhver livsform,
Tilmed den panpsykiske bevidsthedsnorm,
2407. Tilegner jeg min umage at skrive
Til insekter så begavet i live,
2408. Og vedbliver i heroiske kupletter
Til ære for det værk begyndt af min fætter (1).
II. Proklamation
2409. Hermed kaldes til kongres i titusindtinget,
Alt spirende, krybende og bevinget:
2410. Gødel Kanal samler indbyggerfaunaen
Til forsamling af fællesbiotaen;
2411. Send repræsentanter for alle klader
Stil op, fra huler, boer og stader;
2412. Det summer og hvisler i luften og græsset,
Det mumler og knager fra befolkningspresset:
2413. Planter, orme, lus, fugle og insekter;
Alle bliver set og talt, velkommen slægter;
2414. Lad indtoget begynde, lad luften svirre;
Her kommer tribuner fra insekternes riger.
III. Procession natsommerfugle
2415. Natsommerfugle åbner årets procession
Af stamtræ og slægternes evolution;
2416. Aftensværmere har øjne og pels som bier,
Med lange tunger og vinger som kolibrier;
2417. Bredvingede spindere på lådne skanker,
Rustrød pels og horn med fjer og løvemanker.
2418. Metalmærke møl af navn choreutidae,
Dekorerede vinger på skønne kræ.
2419. Græsmøl slægten af crambidae familie,
Siden trias fuld af tilpasningsvilje;
2420. Dueurtmøl, her er flere arter tilstede,
Klejn og haledusket: en gensynsglæde;
2421. Fjermøl er en pragt af form og organer,
Stive dobbeltvingede, uldne aeroplaner;
2422. Glassværmer i hvepsemimik, et farvespot,
Årevinget summende og busket haletot;
2423. Halvmøl heraf mange med behåret snude,
Små, ofte grå, men en kæmpeklade herude;
2424. Jordmøl har larver med enorm appetit,
Imago små, matte farver, ses ikke ret tit;
2425. Køllesværmere, signalstyrke i rødt og sort,
Metalglans, massive horn; ja, synet er stort;
2426. Langhornsmøl, smukke, utrættelige sværmere,
Tråde svæver i luften og lokker os nærmere;
2427. Målerens larve, geometer, optegner verden
Tommevis, forklædt som kvist i sin færden;
2428. Pragtugler, former og farver under himlen
Lyser op kåbeklædte midt i vrimlen;
2429. Sækmøl og sækkebærere, to specialister
Larverne i hylstre, ægte mikroartister;
2430. Spindemøl, seglvinger og styltemøls slægter
Bladminering er kendt blandt disse insekter;
2431. Tandspindere med skrækskabende larver,
Har børster på vinger i dæmpede farver.
2432. Ugler, den største familie i Gødel Kanal,
Deres duelighed er derfor ret kollosal;
2433. Ursommerfugle, blandt de ældste stammer,
Mikrovinger og hårdusk i orange flammer;
2434. Til sidst familien af viklere, en stor flok
Saftsugende bladrullere; og nu er det nok:
2435. Vi runder af for natsværmernes store skare,
Applaus fra hemicirklen; leve det åbenbare.
IV. Interpellation
2436. Som digter, er der noget jeg gerne vil vide:
Hvordan sættes tinget? En midte ud til hver side?
2437. Hjælp mig bedre at se, hvordan ser det ud
Dette ting, når det er samlet og fyldt ud?
2438. En cirkel, et kryds, en geometrisk figur,
En kegle, en kubus, eller dem alle efter tur?
2439. Hvordan skal kladerne afgive deres stemme?
Her mangler forklaring, kan jeg fornemme;
2440. Og endelig, fortæl mig noget nok så vigtigt
Hvad stemmer de om? Er det virkelig rigtigt,
2441. At det er hér Danmarks naturlove blir til:
En mellemartslig grundlovsforsamling, om man vil?
V. Procession næbmunde
2442. Gode spørgsmål, allesammen, der skal besvares,
Når vores tid kommer, vil alt kunne forklares;
2443. Men nu kommer indtoget af næbmundes orden,
En stor stamme, men i Gødel Kanal består den
2444. Mest af tægefamilier og vores cikader,
Dertil flere ryg- og bugsvømmer-klader;
2445. Bitte bladlustæger med piratens spidse næb,
Fanger smålus og mider med stik, sug og dræb;
2446. Blomstertægens mere end titusind arter, en
Rygmærket stamme blandt forsamlingens parter;
2447. Bug- og rygsvømmere ror som bådsmænd på vandet,
Hvor de æder planter, småkræ og alt muligt andet;
2448. Buskcikaden er lille og kroppen brunmeleret
Med glasvinger smukt plettet og dekoreret.
2449. Bredtæger indkapslet i blødt vingepanser,
Trekantet rygmærke, med skjold og horn som lanser;
2450. Frøtægens storfamilie, en ivrig veganer,
Endeløst kropsvarieret i underklaner;
2451. Kanttæger, løvtæger, randtæger er checket ind,
Vingekanterne har fine mønstre stemplet ind;
2452. Runde skjoldtæger og rovtæger på stikkelben
Spankulerer stolte ind af parliamentsallé'n;
2453. Nymfetæger og masketæger fra lokalhabitatet
Stepper nu op og fuldender tægemandatet;
2454. Skum- spore- og småcikaderne i procession
En talrig men næsten usynlig insektnation;
2455. Skøjteløberfamilien, svævende på vandet,
Et elegant trådinsekt fra dammen er landet;
2456. Til sidste tre familier af bladlopper og bladlus;
Alle næbmunde er hermed sat i faunaens hus.
VI. Invokation
2457. Deres digter betvivler sin egen duelighed
At beskrive, ya, begribe, deres overdådighed:
2458. En begavet, bevinget nation står frem og fylder
Landet, vandet og luften ud i et ødselt mylder;
2459. Alle hydrauliske led og bevægelige dele
Til bevingede væsener sat sammen i et hele:
2460. Snapklare organer, lynsnar fysiognomi,
Et sanseligt virvar af knitrende energi;
2461. En grundform varieret i uendelighed
Af insekters eksplosive mangfoldighed;
2462. Led mig blot videre, lad optoget defilere,
Jeg ved det, kolleger, I er mange flere.
VII. Procession årevinger
2463. Ser man nøje efter i alverdens vegetation
Tæller hvepsearterne nok den runde million;
2464. Arter af gedehamse, bier, savhvepse m. flere
Udgør mindst hundredtusinde, hvis ikke mere;
2465. Hertil kommer biomassen af myrer pr. vægt,
Større end hele den solitære menneskeslægt;
2466. Hér møder vi dog kun nogle få delegater
Fra årevingernes kosmopolitiske stater:
2467. I optoget findes seks familier af bier
Tilstede her på kanalen i flere årtier;
2468. Bugsamlerbier og gravebier kommer dér,
Velklædte, foretagsomme familier hver især;
2469. Korttunge og langtunge bier er også hér,
På vingerne hele sæsonen i al slags vejr;
2470. Vejbien, en enorm familie på verdensplan,
Smalbi og blodbi hører til i denne klan;
2471. Sommerbier med pelsklædte ben til øjets lyst,
De er specialister i blomsteroliehøst.
2472. Gal- guld- og gravehvepse ses i Gødel Kanal,
Udsuger larver med udgang uværgerlig fatal.
2473. Storfamilien af snyltehvepse, Ichneumon,
Stifinderen, opkaldt i Aristoteles’ ånd;
2474. Formidable læggebrodde og antenner,
Slanke, langspydede, frygtet af fjender;
2475. Sandhvepse, der spider larver til fodderpakker,
Og to familier fra parasithvepses rækker.
2476. Gedehamse afrunder vespidae dynastiet,
Dronen øverst i årevingehierarkiet.
VIII. Observation
2477. Efter nattens indsats ude i spinderiet,
Hvor dugglinsende buskadser står nyforsiret
2478. Af mønstre, baner og edderkoppestier
Fra over hundrede arter i Gødels revirer,
2479. Kommer spindlernes procession svævende ind
På silketråde udspilet i den dovne vind;
2480. De bøjes på lysets stråler, så silken glimter
Så tynd, så klar at publikum akkurat skimter
2481. Spindlerfamiliers gyldne, ballonbårne færd
Flyvende ned på tinge i morgensolens skær.
IX. Procession spindler
2482. Hjulspindere tæller den eneste edderkop
Kendt af alle: dén med kors, der kravler op;
2483. Men i Gødel Kanal lever mange, mange flere:
Sektor- kvadrat- og hvepsekopper logerer
2484. Sammen med hulhjulspindere i ly med signalsnor;
Tragtspindere lurer i gange i sand og jord;
2485. Huskartespindere og sækspindere findes
Her hvor specialnet og ægsække spindes, og
2486. Jagtedderkoppen, langbenet og sort, tæller
Unger i ammesække hængt op i umbeller;
2487. Springedderkopper med ottetalligt okular,
Strithåret, bomstærk jæger, sulten og lynsnar;
2488. En rød snudemide fra familien bdellidae
Bruger tråde og spytskud i jagt på mikrokræ;
2489. Ind kribler familien af krabbedderkopper,
Altid på lur efter bytte bag blomsterknopper,
2490. Stepper sidelæns ind ved byttets landing,
Stikker og dræner ved sugerørssugning;
2491. Kugleedderkopper og katteedderkopper,
Hundredvis af slægter der ligner spilopper;
2492. Løbekrabbeedderkopper, det er deres tur,
Slanke og farlige ligger de rundt om på lur;
2493. Mejere, ophængte under trådskeletter,
Så mange ben, at de falder af i dubletter;
2494. En neuro-motorisk bedrift at holde styr
På benstativet fæstnet til dette wunderdyr.
2495. Jæger med gladiatornet, museedderkopper,
Fanger bytte så stort som en ægte whopper;
2496. Piratedderkopperne spiller på andres spind,
Lokker ejerkoppen frem og snigfanger den ind;
2497. De spænder snubletråde ud i natreviret, og
Byttet spinder sig ind i fælden, snotforvirret;
2498. En familie af spindlere, pseudoskorpioner,
Giftklo på fangarme af kæmpe dimensioner;
2499. Tæppespindere blandt de mest talrige klader,
Balonpiloter, der spinder i filtede plader;
2500. Vandedderkoppen, hvis livsmåde er akvatisk,
Dens undervandsbo og åndedræt er pneumatisk;
2501. Dette slutter kanalens indtog af edderkopper
Næst, billeordenens store showstopper.
X. Procession biller
2502. Firetredive familier i felten,
Over trehundrede arter på pletten;
2503. Hundredetusinder af arter uden lige,
Så stor er ordenen, at mange vil sige,
2504. Det eneste vi med sikkerhed ved
Om alle form for guddommelighed:
2505. De har en eksklusiv forkærlighed
For billeverdenens velbårenhed;
2506. Så mens vi venter at indtoget starter,
Her er vers om familier og arter:
2507. Amfibiebiller er én art fra søen,
En sumpbille, der stiller op i køen;
2508. Bladbiller i kanalen repræsenterer et
Stort antal arter, der vegeterer
2509. Overalt i terrænets planteliv af
Blomster, træ, græs, buske og siv.
2510. Bladrullere, som navnet forklarer,
Ruller æg i blade som små cigarer;
2511. Blødvinger, slank, smuk minimalisme,
Bunkepulere, mest til veganisme;
2512. Borebillerne, kun to arter, bittesmå
Mest hvor der er træ og tømmer at få;
2513. Glansbiller, dog mest i matte farver,
Bittesmå, køllehorn og hvide larver;
2514. Fladbillerne, fladtrykt barkbeboer
Rødbrun, sejlivet og ikke så stor;
2515. Glatbiller, to millimeter, helt blanke
I mug og mosser, betræd med omtanke;
2516. Hvirvlere cirkelpadler ovenvande,
Todelt øje, overvintrer nedenvande;
2517. Klannere, ligner sovjetfarvet interieur
Og har intet med mariehøns at gøre;
2518. Superskraldemand og fortæringsmester:
Hud, hove og negle af dyrerester;
2519. Løbebiller, en storklan af atleter,
Start/stop rykvist som små katapulter,
2520. En kratjæger, snigløber og overbille,
Formskabt og smuk ude i det vilde;
2521. Malakitbillen, rød og sort som lak,
Hvide ringe på halen, tre led i hak;
2522. Til sidst, Kanalens slægter af rovbiller,
En cylindrisk natsort torpedokiller.
XI. Interpellation
2523. Vi er nu kun halvvejs i optoget,
Tid at stoppe, se hvad har vi nået;
2524. En spraglet parade af insekter,
Som ingen, slet ikke jeg, benægter
2525. Er skønne, nogen vil sige fuldkomne,
Men læsere ku’ blive lidt forkomne
2526. Versevis at se dem alle defilere;
Derfor må digteren interpellere,
2527. Lad os kaste et blik på koncepterne
I en pause mellem billeslægterne.
XII. Intervention
2528. Biodiversitet er et princip, vi hylder,
Men vi aner ikke, hvor meget det fylder;
2529. Fint nok, når vi bare skal tælle dem,
Men deres digter vil også fortælle dem
2530. I digt, der ikke kun er poetisk,
Men en udfording, moralsk og etisk;
2531. Myre, bille, bi, de bli'r ét fedt,
Når vi nu ved så uendeligt lidt
2532. Om deres sanser og daglige vaner,
Kender ikke navne eller livsbaner;
2533. Ved ingenting om de andres intelligens,
Skal den forstås forlæns- eller baglæns?
2534. Vi ved det knapt; ikke vores kultur,
Men udskilt som modsætning, i natur.
2535. Men hvis den ene af de to forsvinder,
Så mistes de begge og bli'r fortidsminder;
2536. Sunket i klitten, begravet i sandet:
Vi er hverken den ene eller det andet;
2537. Derfor vil digteren blive ved at skrive
Om alle indbyggere i kanalen i live;
2538. Insektfamilier blivet set og noteret,
Læserens forståelse dybt apprecieret.
XIII. Procession biller (fortsat)
2539. Mariehøns er eneste bille kendt
Rituelt af alle børn og himmelsendt;
2540. Gødel Kanal opviser mindst seksten slags,
I profil genkendes de som regel straks;
2541. Myrebillen, halv myre, halv klanner,
Sort, rød, med hvide bånd - hunner som hanner;
2542. Sandpilere, små, forklædt som myrer,
Altædende appetit ikke til at styre.
2543. Skarnbasser, én kaldet minotaurus,
Trehorn, en sjælden billesaurus,
2544. Vores basser er baksere og trillere
Og intet de hellere villere
2545. End at gå til bords i en gødningskugle
Og grave den ned, hver en lille smule,
2546. Som sine slægtninge af torbister,
Blandt vores fine lortespecialister,
2547. Møgbiller og oldenborer, vi takker
En sanitets- og hygiejnerakker;
2548. Skimmelbiller, insekt en miniature,
Talrige, fungusædende minifyre;
2549. Skyggebiller lever helst i tenebrer,
Ophav til melorme, derfor ret celebre;
2550. Smældere med klik- og springmuskulatur
Til billens spektakulære flyvetur;
2551. En storfamilie ser vi nu entrere:
Snudebillerne, der altid imponerer;
2552. Et talrigt, langsnudet multivæsen,
Mangefarvet skjold og horn på næsen;
2553. Nogle ligner kameler, andre er grå,
Uldne, med mugne fleecefrakker på;
2554. Knobrede og nuttede ser de ud
Store sorte øjne og en snabeltud;
2555. Spidsmussnudebillen med pelsudstyr,
Som godt kunne ligner et pattedyr;
2556. Solbiller, en enkelte art i grønguld,
Et skær af kobber, slank og glansfuld;
2557. Spidshaler af storslægten anaspis
Drysser fra blomsterhoveder flokvis;
2558. Stumpbiller, fint graverede kyradser,
Små, runde kompakte billebasser,
2559. Jager insekter, hvor de søger føden,
Kadaverbillen viser tiden og døden;
2560. Træbukkene, langhorn i særklasser,
Vifter ind på deres kladepladser,
2561. Elegante biller vi alle kender
Sætter sig, netter de lange antenner;
2562. En vandgraver, små ovale rovbiller,
Gangborere nær de fleste vandkilder;
2563. Vandkærer, som benævnt hydrofile,
Små biller, der er undervandsmobile,
2564. Et rovdyr der lever i og ved vand,
En urgammel slægt mellem sø og land,
2565. De kommunikerer ved hjælp af lyde,
Som kun de selv ved, hvad skal betyde,
2566. De kvidrer og summer ved frierblik,
Måske kærlighed ved det første klik;
2567. Vandkalvene er en talrig klade,
Der jager i vandets overflade,
2568. Stærke dykbiller med brede padelben,
Kampklare på steroider og svømmegen;
2569. Vandtræderen, sidst i akvakortègen
Kravler lidt tumpet ind i manègen;
2570. Ødebiller, ligner piller, små frø,
Folder ben op som var hun ved at dø;
2571. Til slut, vores ådselbiller, Gott sei dank
At vi ikke går under i råd, skum og stank.
2572. Billernes orden er talt op og slutter,
Alle får plads efter tingets statutter.
2673. Der vil nu være en kort intermission
Inden tovinge-ordenens kulmination.
XIV. Intermission
2574. Om insektfamiliernes myriader,
Væsner i endeløse kaskader,
2575. Misvisende, ja, at tale om arter,
Må finde et nyt ord for alle parter,
2576. Når det vi mener er beslægtethed,
Klodens biologiske rummelighed,
2577. Uden at hænge os for meget i begreber,
Fordi det er empatien vi efterstræber,
2578. Der ikke behøver at være videnskab,
Bare forundring og trang til kendskab,
2579. En iver at slå efter, for at lære,
Hvad er det for én, hvem kan det være?
2580. Spejle sig i alle disse insekter,
Fornemme, hov, andre intellekter,
2581. Og send dem allesammen kudos
Fra os alle i familien antropos.
XV. Procession tovinger
2582. Tovinger, fluernes artsstærke mylder
Ind fra evolutionens øverste hylder,
2583. Gasser rundt i energimaksimering
Til parlaiamentarisk procesforvirring,
2584. Frem med mikroskoper og stærke lupper,
Når fluer træder frem i tre par dupper,
2585. Se deres skæg- og pighårede ynde,
Læn frem i stolen, lad showet begynde;
2586. Båndfluer, grønøjede, gyldengule,
To sortplettede vinger, übercoole
2587. I muterende fryd af arabesker:
En flue, pang, i krops- og farvevæsker;
2588. Buskfluen, lille familie, én art set,
Sortvinget, i orangerød kødkvalitet;
2589. Clusiodes, træfluer fra skoven,
En perfekt flueform set fra oven:
2590. Slank med smalle vinger og knækantenner,
Lange ben som maddikehvide stænger;
2591. Dansefluer, kendt for bunkefrieri,
Hvor hunner vælger ham, hun bedst ka’ li’;
2592. Dansemyg, sværmere med fjerbuske på,
Smukke dyr, se dem, værd at huske på,
2593. At myg er æoners klimaksindivid,
Livsduelig og anatomisk splendid;
2594. Dyndfluer yngler, hvor ingen andre kan,
Larver snorkler i mudder og plørevand;
2595. Mange ligner humlebier med pels,
Også kaldt dronefluer, what else?
2596. Muscidae, husfluen, man ser den straks,
Lille, sort, rødøjet og supervaks;
2597. Fritfluer, der er variationer nok,
Sorte gule, grønne, talrige, ofte i flok;
2598. En signalstærk slægt af gødningefluer,
Karrygult behåret i komøgstuer;
2599. Græsfluer sætter larver i korn og strå
Slank flue, rødbrune øjne, mest grå;
2600. Hårmyg, ivrige forårskopulanter,
På pladsen hér fire repæsentanter;
2601. Humlefluer, uldent bryst og bag,
Sort, stiv snabel og magisk vingeslag
2602. Hvepsefluer, forklædt i hvepseklæ’r,
Slående ens, aggressiv parasitær,
2603. Angriber stikinsekter midt i flugt,
Åbner bier med ægspyd, grumt og smukt;
2604. Kærfluens larver æder snegle indefra
Og gnaver sig ud som færdig instar;
2605. Nymfen vrider om, æder snegleskroget
Er det smukt, er vi ulækkert benovet?
XVI. Intermission
2606. En kort pause, en glimrende lejlighed
At tilfredsstille digterens nysgerrighed;
2607. Lad os åbne dette forsamlingssted
For landets almene flertallighed,
2608. Se nu, de koncentriske hemisfærer,
Alt det jordiske og spektakulære,
2609. Beklædt indvendigt til hvælvets top,
Indefra og udad, nedefra og op,
2610. Så langt øjet rækker, ben kan gå,
Så bredt dagen favner, natten nå:
2611. Sæder, glugger, reder, altaner,
Bassiner, potter, huler, kanaler,
2612. Talløse trilliarder krydsende spor,
Stemmer fastholdt et sekund i kor,
2613. Samlet hér i evolutionær vitalitet,
Organismer, blod, muskelaktivitet;
2614. Millioner af pladser under solen,
Et mindmap udspændt over talerstolen,
2615. Hvor vi har forhandlet til alle tider
Og ført til protokols på disse sider
2616. Skrifter fra den kollektive erfaring
En hakkende og brudvis forklaring
2617. Om bevidsthed som biologisk energi
Skabt af kroppe og sansers autonomi,
2618. Vores fælles genetiske sekvenser
Af uforudsigelige konsekvenser,
2619. Stykket sammen med fonetiske koder
Tydet og skrevet af kladens kustoder
2620. I lovtekster om den retfærdighed,
Der bærer den almene overdådighed,
2621. Givet af samtidens delegationer
For eftertidens nye venerationer.
XVII. Procession tovinger (fortsat)
2622. En tredjedel af landets arter af klæg
Der lever her som blodsugere på kvæg,
2623. Hjorte, hovdyr og os andre primater,
Valser nu ind på vampyrens mandater,
2624. Metalskinnende øjne i grøn og blå,
Smukke fluer med skarpe klinger på;
2625. Kødfluer, grå, glatte til ådelsfester,
Æggetyve og blodige redegæster,
2626. ArtsID kræver instrumentalia
Til mikroskopi af genitalia,
2627. Derfor kun entomologisk relevant,
For os andre næppe vitalt interessant,
2628. Men nok værd at fejre som viden,
Der gør os mere humane med tiden;
2629. Tilbage til fluedommens geledder,
Hvem de er, og hvad de alle hedder;
2630. Løvfluer, to arter repæsenteret,
To tusind globalt distribueret;
2631. Lusefluerne matcher helt deres navn,
Kropsbygning som lus, blodsugning til gavn;
2632. Minérfluer lægger æg på planteværter,
Larvers ædespor viser den har været der;
2633. Møgfluer, en lorteæder på latin,
Men bred menu som kilde til protein;
2634. Signalfluer parat til kamp og trusler,
Bizarre udvækster, spiller med muskler;
2635. Kun én art fundet i Gødel over tid,
Køn flue, der ligner en myrehybrid;
2636. Sneppefluer med fin vingetegning,
Sortgul bagkrop i hvepseefterliging;
2637. Rodfluer i flotte rustrøde farver,
Planter og rødder er fodder for larver;
2638. Rovfluer, kraftigt børstede med skæg,
Nogle hunner med brod til lægning af æg
2639. Fylder sit bytte med neurotoksiner,
Slubrer fluesuppe med vitaminer;
XVIII. Jurisdiktion
2640. Nu mangler godt og vel et fluedusin
Af familienavne på dansk og latin;
2641. Hvad kan en poet, jurist og biolog
Få mening ud af deres lovkatalog;
2642. Denne forsamling har ophævet riget,
Begrebet er voteret ud og aflivet;
2643. Vi afviser brugen af kategorier,
Fordi det i realiteten intet siger
2644. Om vores handleevne, vores levevis,
Fordi reel ligestilling nødvendigivis
2645. Kræver lov om alle individers agens,
Ikke kun forbeholdt homo sapiens;
2646. Forsamlingen har egne vedtægter
Til selvbestemmelse for alle slægter;
2647. Til miljøbevaring, en lov om stilhed
Og, yes, lov om almen overdådighed;
2648. For at beskytte fri færden, hvor alle bor,
En lov om retten til at sætte egne spor;
2649. Vandreservitutten i sin tredje læsning
Til menneskets og landets genoprejsning;
2650. En biotisk forfatning i lov om ret
Om krop og retfærdighed set under ét;
2651. Ved lov har vi ophævet den lige linje
Som ordensprincip og voldsparadigme (2).
2652. Vi fortsætter nu insektprocessionen
(Der følges af plantekonføderationen).
XIX. Procession tovinger (fortsat)
2653. Snyltefluen står klar, en parasit,
Hvor værten altid dør ret frygteligt,
2654. Men den holder mange skadedyr i tjek,
Stopper pesttilvækst med æggelæg og klæk;
2655. Springfluer er smådyr i møg og skidt,
Om deres liv vides faktisk meget lidt;
2656. Spyfluer, kendt som grønt og blåt metal
På ådsler, hvor de dupper i hobetal;
2657. Stankelben og flere beslægtede slags
Findes overalt og genkendes straks:
2658. Store insekter på tyndtbenet stillads,
Fjederophængt kopulator siden trias;
2659. De voksne lever kun timer eller dage,
Fødes med færdige æg, ta’r enhver mage;
2660. Beslægtet, sku’ man tro, med styltefluen
Og med stiletfluer desforuden;
2661. Svingefluer funker i sort metallak,
Ligner bittesmå myrer, lidt lort, jatak!
2662. Svirrefluer i talstærk artsforvirring
Ses overalt i fin ornamentering,
2663. Hvepset look og en nøglepollinator,
En ferm have- og naturkultivator;
2664. Våbenfluer, også kaldet soldater,
Ofte grønne, en hvepseimitator,
2665. Navnet fra oldgræsk strikt etymologisk,
Men hvorfor er glemt rent arkæologisk;
2666. Her vimser ind en art af vinduesfluen,
Navn S. fenestralis, fundet i stuen;
2667. Tilstede også den bette vinduesmyg,
Én til fenestralis, men ingen tønde tyk;
2668. Hermed afrundes ordnen tovinger,
En kort pause før sceneklokken ringer;
2669. Hvad med Darwin, hører vi nogen spørge,
Jo, han flyver dér, med hat og røde ører.
XX. Procession græshopper og guldsmede
2670. Mark- og torngræshoppe, korte antenner,
Synger med monsterstærke springbaglemmer;
2671. Løvgræshopper kan også glæde en audiofil
Bagvinger til sang, både solo og samfil,
2672. Deres antenner er lange og tynde,
Matcher ben og giver insektet mynde;
2673. Elleve arter i alt på Gødel tinge,
En tredjedel af landstallet, ikke ringe;
2674. To gange titusind på hele jorden,
End ikke hundrede i hele Norden;
2675. Vi går straks til kladeordnens næste punkt,
Guldsmedene, vores mestre i flyvekunst;
2674. Tre familier har deres plads på tinget,
Der kommer de, guld- blå- og sølvbevinget;
2677. Libeller, de fleste med kraftig bagkrop,
Sortvenede vinger til start, ryk og stop;
2678. Guldsmede i fusion med vores fantasi,
Et spejl af muskler, fart og energi;
2679. Vandnymferne, slanke, glitrende ynder,
Glimmer hver gang en ny verden begynder;
2680. Få er som de tre et arketype insekt:
Ikon, metaform og urkodet respekt.
XXI. Procession dagsommerfugle
2681. Dagsommerfugle, fascination uden ende,
Fire familer, som vi alle bør kende:
2682. Hvidvinger kan være svære at skelne,
Både de almindelige og de sjældne;
2683. Takvinger med skår på vingebagkanter
Varme farver, højt elskede gesandter,
2684. Blåvinger, mest blåfugle og ildfugle,
Flagrende ind, isblå og orangegule;
2685. Bredpander, ravpelsede og kompakte,
Insektbetragter, kom bare, sagte, sagte.
XXII. Procession døgnfluer og vårfluer
2686. Til slut et indtog af insektfamilier
Svævende ind klædt i insektregalier;
2687. Døgnfluer blandt de ældste i verden,
Symbol på livet, glæden og smerten,
2688. Englevinger, blot en enkelt nat, forgår
Indtil næste sommer, når livet genopstår;
2689. Florvinger, intelligent lille æt,
En af dem helt brunt bladforklædt;
2690. Guldøjer, fine vævstynde skabninger,
Forårsgrøn under transparante vinger;
2691. Skov- og sandkakelakker jetter ind,
Gyldent cicelerede i ørkenskind;
2692. Vårfluer, en orden fra vådarealer,
Gemmer afkom i selvbyg foderaler,
2693. Perfekt kamouflage af sultne larver,
Strå, sten og plantetråd i matte farver;
2694. Sølvkræ, tre halespidser, cylindrisk fyr;
Springhaler, ah, skønnest af alle mikrodyr:
2695. Regnbuevæsner med springfjeder på,
Alt den ødselshed af liv vi aldrig så.
XXIII. Konklusion
2696. Så fik det mindste dyr det sidste vers,
Lighed gælder for alle arter på tværs
2697. I Gødel Kanal, hvor insekterne bor,
For hvem I nu læser de sidste ord,
2698. Hvor vinden springer i indlandsklitten
Og kloden drejer med hele molevitten,
2699. Nu beskyttet af en tinglyst servitut:
Al gift og indgreb er fremover forbudt,
2700. Så faunen frit kan sætte sine spor
Uforstyrret i fred på den fælles jord.
(1) Se: Den holmske metode med tilhørende bilag, der beskriver hvordan Thomas Holm gennem 15 år har dokumenteret faunaen i og omkring Gødel Kanal. Thomas er min fætter.
(2)For at se lovteksterne gå til fanen Index Titusind, vælg Emneliste, og vælg derfra emnet "De Danske Naturlove".
Se også den tilhørende artfortegnelse for Gødel Kanal
Se mere om kladeforsamlinger i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen.
Nyt i index titusind:
Insekter ◦ 2399, Taksonomi ◦ 2400, Anarki ◦ 2401, Metafor ◦ 2402, Virkelighed ◦ 2403, Begær ◦ 2404, Frygt ◦ 2405, Livsform ◦ 2406, Begavelse ◦ 2407, Værk ◦ 2408, Titusindtinget ◦ 2409, Indbyggerfauna ◦ 2410, Klader ◦ 2411, Befolkningspres ◦ 2412, Mide ◦ 2413, Insekternes riger ◦ 2414, Natsommerfugle ◦ 2415, Aftensværmere ◦ 2416, Bredvingede spindere ◦ 2417, Metalmærke møl ◦ 2418, Græsmøl ◦ 2419, Dueurtmøl ◦ 2420, Fjermøl ◦ 2421, Glassværmer ◦ 2422, Halvmøl ◦ 2423, Jordmøl ◦ 2424, Køllesværmere ◦ 2425, Langhornmøl ◦ 2426, Målere ◦ 2427, Pragtugler ◦ 2428, Sækmøl ◦ 2429, Sækkebærere ◦ 2429, Spindemøl ◦ 2430, Seglvinger ◦ 2430, Styltemøl ◦ 2430, Tandspindere ◦ 2431, Ugler ◦ 2432, Ursommerfugle ◦ 2433, Viklere ◦ 2434, Natsværmere ◦ 2435, Digter◦ 2436, Hjælp ◦ 2437, Cirkel ◦ 2438, Stemme ◦ 2439, Rigtighed ◦ 2440, Naturlove ◦ 2441, Tid ◦ 2442, Næbmunde ◦ 2443, Cikade ◦ 2444, Bladlustæge ◦ 2445, Blomstertæge ◦ 2446, Bugsvømmer ◦ 2447, Buskcikade ◦ 2448, Bredtæger ◦ 2449, Frøtæger ◦ 2450, Kanttæger ◦ 2451, Løvtæger ◦ 2451, Randtæger ◦ 2451, Skjoldtæger ◦ 2452, Nymfetæger ◦ 2453, Masketæger ◦ 2453, Småcikader ◦ 2454, Skøjteløbere ◦ 2455, Bladlopper ◦ 2456, Bladlus ◦ 2456, Duelighed ◦ 2457, Begavelse ◦ 2458, Hydraulik ◦ 2459, Fysiognomi ◦ 2460, Mangfoldighed ◦ 2461, Optog ◦ 2462, Vegetation ◦ 2463, Savhvepse ◦ 2464, Myrer ◦ 2465, Årevinger ◦ 2466, Bifamilien ◦ 2467, Gravebier ◦ 2468, Kort-tungebier ◦ 2469, Vejbier ◦ 2470, Sommerbier ◦ 2471, Gravehvepse ◦ 2472", Snyltehvepse ◦ 2473, Læggebrod ◦ 2474, Sandhvepse ◦ 2475, Gedehamse ◦ 2476, Buskads ◦ 2477.
Edderkoppesti ◦ 2478, Vind ◦ 2479, Lysstråler ◦ 2480, Spindlerfamilier ◦ 2481, Hjulspinder ◦ 2482, Hvepseedderkop ◦ 2483, Hulhjulspinder ◦ 2484, Sækspinder ◦ 2485, Ammesæk ◦ 2486, Springedderkop ◦ 2487, Snudemide ◦ 2488, Krabbedderkop ◦ 2489, Bytte ◦ 2490, Kugleedderkop ◦ 2491, Løbekrabbeedderkop ◦ 2492, Mejere ◦ 2493, Motorik ◦ 2494, Museedderkopper ◦ 2495, Piratedderkopper ◦ 2496, Snubletråd ◦ 2497, Pseudoskorpioner ◦ 2498, Tæppespindere ◦ 2499, Vandedderkop ◦ 2500, Billeordenen ◦ 2501, Familier ◦ 2502, Orden ◦ 2503, Guddommelighed ◦ 2504, Forkærlighed ◦ 2505, Indtog ◦ 2506, Amfibiebiller ◦ 2507, Bladbiller ◦ 2508, Planteliv ◦ 2509, Bladrullere ◦ 2510, Blødvinger ◦ 2511, Borebillerne ◦ 2512, Glansbillerne ◦ 2513, Fladbillerne ◦ 2514, Glatbillerne ◦ 2515, Hvirvlere ◦ 2516, Klannere ◦ 2517, Hov ◦ 2518, Løbebiller ◦ 2519, Kratjæger ◦ 2520, Malakitbiller ◦ 2521, Torpedokiller ◦ 2522, Optog ◦ 2523, Jeg ◦ 2524, Forkommen ◦ 2525, Digter ◦ 2526, Billeslægterne ◦ 2527, Biodiversitet ◦ 2528, Fortælle ◦ 2529, Moral ◦ 2530, Viden - mangel på ◦ 2531, Livsbane ◦ 2532, Intelligens ◦ 2533, Natur ◦ 2534, Minder ◦ 2535, Synke ◦ 2536, I live ◦ 2537, Insektfamilier ◦ 2538, Børn ◦ 2539, Profil ◦ 2540, Myrebiller ◦ 2541, Sandpilere ◦ 2542, Skarnbasser ◦ 2543, Trille gødning ◦ 2544, Gødningskugle ◦ 2545, Torbister ◦ 2546, Oldenborer ◦ 2547, Skimmelbiller ◦ 2548, Skyggebiller ◦ 2549, Smældere ◦ 2550, Snudebiller ◦ 2551, Langsnude ◦ 2552, Kamel ◦ 2553, Nuttet ◦ 2554, Spidsmussnudebiller ◦ 2555, Solbiller ◦ 2556, Spidshaler ◦ 2557, Stumpbiller ◦ 2558, Kadaverbille ◦ 2559, Træbukke ◦ 2560, Nette sig ◦ 2561, Vandgraver ◦ 2562, Vandkærer ◦ 2563, Rovdyr ◦ 2564, Lyd ◦ 2565, Frierblik ◦ 2566, Vandkalve ◦ 2567, Steroider ◦ 2568, Vandtræder ◦ 2569, Ødebiller ◦ 2570, Ådselbiller ◦ 2571 Billeordenen ◦ 2572, Tovinge-ordenen ◦ 2573, Kaskade ◦ 2574, Ord ◦ 2575, Beslægtethed ◦ 2576, Empati ◦ 2577, Kendskab ◦ 2578, Lære - at ◦ 2579, Intellekt ◦ 2580, Antropos ◦ 2581, Evolution ◦ 2582, Energimaksimering ◦ 2583, Fluer ◦ 2384, Skæg ◦ 2585, Båndfluer ◦ 2586, Kropsvæske ◦ 2587, Buskflue ◦ 2588, Flueform ◦ 2589, Slank ◦ 2590, Dansefluer ◦ 2591, Dansemyg ◦ 2592, Myg ◦ 2593, Dyndfluer ◦ 2594, Dronefluer ◦ 2595, Husfluen ◦ 2596, Fritfluer ◦ 2597, Gødningefluer ◦ 2598, Græsfluer ◦ 2599, Hårmyg ◦ 2600, Humlefluer ◦ 2601, Hvepsefluer ◦ 2602, Ægspyd ◦ 2603, Kærfluer ◦ 2604, Snegleskrog ◦ 2605, 2606 Nysgerrighed ◦2606 Landet ◦ 2607, Hemissfære ◦ 2608, Hvælv ◦ 2609, Nat ◦ 2610, Kanal ◦ 2611, Stemme ◦ 2612, Vitalitet ◦ 2613, Solen ◦ 2614, Tider ◦ 2615, Kollektive erfaring ◦ 2616, Autonomi ◦ 2617, Genetisk sekvens ◦ 2618, Fonetisk ◦ 2619, Retfærdighed ◦ 2620, Veneration ◦ 2621, Klæg ◦ 2622, Vampyr ◦ 2623, Klægøjne ◦ 2624, Kødfluer ◦ 2625, Genitalia ◦ 2625, Entomologi ◦ 2627, Viden ◦ 2628, Fluedommen ◦ 2629, Løvfluer ◦ 2630, Lusefluer ◦ 2631, Minérfluer ◦ 2632, Møgfluer ◦ 2633, Signalfluer ◦ 2634, Myrehybrid ◦ 2635, Sneppefluer ◦ 2636, Rodfluer ◦ 2637, Rovfluer ◦ 2638, Neurotoksin ◦ 2639, Familienavn ◦ 2640, Biolog ◦ 2641, Riget ◦ 2642, Kategori ◦ 2643, Ligestilling ◦ 2644, Homo sapiens ◦ 2645, Selvbestemmelse ◦ 2646, Miljøbevaring ◦ 2647, Fri færden ◦ 2648, Genoprejsning ◦ 2649, Retfærdighed ◦ 2650, Ordensprincip ◦ 2651, Insektprocession ◦ 2652, Snylteflue ◦ 2653, Klække ◦ 2654, Springfluer ◦ 2655, Spyfluer ◦ 2656, Stankelben ◦ 2657, Trias ◦ 2658, Mage ◦ 2659, Styltefluen ◦ 2660, Svingefluer ◦ 2661, Svirrefluer ◦ 2662, Nøglepollinator ◦ 2663, Våbenfluer ◦ 2664, Arkæologi ◦ 2665, Vinduesfluer ◦ 2666, Vinduesmyg ◦ 2667, Tovingeordnen ◦ 2668, Darwin ◦ 2669, Torngræshoppe ◦ 2670, Løvgræshopper ◦ 2671, Antenner ◦ 2672, Artstal ◦ 2673, Jorden ◦ 2674, Flyvekunst ◦ 2675, Sølvvinger ◦ 2675, Libeller ◦ 2677, Fantasi ◦ 2678, Vandnymfer ◦ 2679, Respekt ◦ 2680, Dagsommerfugle ◦2681, Hvidvinger ◦ 2682, Takvinger ◦ 2683, Blåvinger ◦ 2684, Bredpander ◦ 2685, Insektfamilie ◦ 2685, Døgnfluer ◦ 2687, Englevinger ◦ 2688, Florvinger ◦ 2689, Guldøjer ◦ 2690, Kakelakker ◦ 2691, Vårfluer ◦ 2692, Kamouflage ◦ 2693, Sølvkræ ◦ 2694, Springhaler ◦2694, Regnbuevæsen ◦ 2695, Lighed 2696, Ord ◦ 2697, Vinden ◦ 2698, Forbud ◦ 2699, Fred ◦ 2700.
Mellemfluen Oskar
Mellemfluen Oskar
2310. Kækt mellemlandet, et fluepift
På et åretegnet lanterneblad,
En glorie af grøn hallucinogen
Derude på havens mikrooceaner
Af tæt og sammenvokset trængsel,
En cool pilot og doven snylter:
Min husven mellemfluen oskar.
2311. Et flot stykke flueorganik
Med sort bånd på orange bag,
Sorte stivbørster på flueben,
Øjne i blød chokeladevelour og
Sorte vener i glasklar vinge;
Gæst på kost og flue på holdet,
Vi er alle mellemfluer oskar.
Kvadratedderkoppens kromatografi
Kvadratedderkoppens kromatografi
2296. Kvadratedderkoppen
Plukket på sin tråd
Trukket op og sat
På min index finger.
2297. Vores unikke genetik:
Fingeraftryk svarende
Til ryggens aftegninger,
De fire hvide pletter.
2298. Jeg fandt hende skjult
I sit mosebølle tårn,
En krans af strithårsben,
Sorte stikkende kvaster.
2299. Klokkeshelter befæstet
Tunet til aflæsning af
Signalførende snubletråd
I ly for rov og blæst.
2300. Vi er fuldbårne individer:
Fri vilje, artsidentitiet;
Hun er dog et højere væsen
Med farveskift på eget skind.
2301. Da var jeg gul på heden,
På engen blev jeg rød,
I klitten bleg og grå
Og i øvrigt er jeg sort.
Nyt i index Titusind:
Kvadratedderkop ◦ 2296, Fingeraftryk ◦ 2297, Mosebølle ◦ 2298, Snubletråd ◦ 2299, Fri vilje ◦ 2300, Jeg ◦ 2301.
Besøg ved digterens bord
Besøg ved digterens bord
2290. Halvanden verslinje inde
(Emnet midlertidigt glemt)
På papir lagt på voksdug
Retromønstret i intenst
Barndoms sommerhusminde,
Blikket hævet til terrænniveau,
Idet digterviljen flakker, ses
En bioforstyrrelse i synsranden:
En sortbrun jordtue i bevægelse,
Som en skorpet ansamling snavs
(Etymologisk ekskurs for skrub)
Denne prægtige tudse triplende
Ind over terrassens fliser.
2291. Jeg stopper og tudsen fryser,
Altså er han et kamouflagedyr
Frem for et flugtdyr, og jeg,
Evigt distraktionssøgende,
Smider pennen, griber mobilen,
Og mens papiret blæser væk
Tæt på nede på maverne
Ser vi hinanden nøje an:
Orange øjne, et svælg i puls,
Mens padden selv i hel figur
Sfinx- og helt stensstille
Sikker i sin positur, ser sit.
2292. Senere foran et nyt ark
(Tomt men i ånden tillokkende)
Kommer en oliebille klavrende
Gennem det stride klitvækstlag,
Når frem til terrassen, vejrer
Overvejer, tripper, drejer
Ta'r sin retræte i ly igen;
Hvornår er jeg sidst blevet
Visiteret af en skønbille,
Tænker jeg tilfreds i marehalm;
I dag kommer tingene til mig,
Mens septembersolen luner og
Blæsten fjerner alle spor, også
Jeg på lur ved et havebord.
Nyt i Index Titusind:
Skrubtudse ◦ 2288, Padde ◦ 2291, Klitvækstlag ◦ 2292.
Se også Trip, trap, triple
Hedelibel ind på huden
Hedelibel ind på huden
2284. Stor hedelibel, rødrygget,
Fra sværmen ude i lyngen
Sætter sig på havebordet
Trykker sig rykvist ned,
Drejer et øje opad, bagud,
Ser mig eller noget, der
Kan sammelignes hermed;
2285. Hun letter med et svup,
Voksdug afgiver en klæbelyd
En bevægelse i atmosfæren,
Den flaprende lyd fra vinger
Og libellen løfter sig bort
I en mekanisk hvirvel
Af biohydraulisk kraft.
2286. Lidt senere, tilbage igen,
(Som fortæller ser jeg helst
Hun er den samme som før)
På min bare arm; hendes øjne
Op langs armen mod mine,
Hovedet drejer umulige vinkler
Ansigtet sat i panserplader.
2287. Hun gumler, guldsmedesmask
Med en skarp, klikkende lyd
Et bytte ude fra hedelyngen;
Et langt minut og hun er væk
I et hypersæt og jeg sidder
Berørt og triplet betrådt,
Suger sol og har det godt.
Smutuglen
Smutuglen
2268. En smutugle, stor,
Komatøs under tøj
På kosmetikbordet
Dagen derpå at vi
Bisatte min bror.
2269. Beskytte og beholde,
Jeg lægger glasskål
Over den stille ugle:
Flyv ikke, frygt ikke
Vent lidt mere på mig.
2270. Skubber skrivepapir
Ind under glasset
Og bærer hende ud,
Cirkelrund sarkofag
På vores havedug.
2271. Kender hende vel
Fra årets sommerliv;
Med vingerne i hvile,
Dækket og krypteret,
Beige og brunmeleret;
2272. Men i flugt, i fart:
Knaldgule vinger
Med kulsorte bånd
Smuk i hvirvel over
Lilla mynteblomster.
2273. Smutuglen flakser
Fugle forfjamskes,
Mister dræberfokus:
Kom nu, lille ugle,
Flyv nu, flygt for mig.
2274. Næste morgen gråning,
Sporløst taget, fløjet,
Tilbage kun tomt papir;
Arket på mit havebord,
Hvor jeg ridser disse ord.
Hermelinmøl i imagopragt
Hermelinmøl i imagopragt
2227. Dag 765: lunt, vind i vest,
De lyse nætters tid er forbi
Solen er dykket under
Den astronomiske horisont
Efteråret er nu begyndt.
2228. Digteren selv belemret af
Ekstraktion af visdomstænder
Fermt udtaget og faktureret;
En knasen i kæbeknogler,
Dertil kuldskær med siveblod.
2229. Men felten kalder, solstrejf
På flimmer af sølvskinsvinger
Mellem salvie- og mynteblade,
Snehvid, sortprikket og skøn:
Et hermelinsmøl er landet.
2230. En stor slægt af spindemøl
I æbler, benved eller hæg;
En lykke at se et individ
I lyslevende imagopragt;
Denne nok et benvedsmøl.
2231. Ja, jeg bekender, vrider mig:
Jeg har brudt mit eget løfte,
Sprøjtet en svækket benved,
Larver i knasende gnaskelag,
Dækket af spind, et sottesyn.
2232. Samme sommer tog træet fat,
Satte bladpragt, bugnede frem,
Fik tonus, styrke og farve;
Jeg ser til med flosset etik
Og selvretfærdig havemagt.
Trip, trap, triple
Trip, trap, triple
Kroppen som biologisk/perceptorisk boble
2203. At gå, det er noget mennesker gør. I almindeligt sprogbrug er der visse dyr, der også går – men ikke mange. Som regel har vi andre ord for disse væseners mobilitet.
2204. Ordet gang har endog meget dybe rødder og kan føres tilbage til sanskrit janhā for ben og fod og dermed til indoeuropæiske ord, hvis oprindelse fortaber sig i uvished.
2205. Jeg vil gætte på, at ordet gang (og tilsvarende ord for det at gå) var blandt de første i menneskers ordforråd, fordi det er uløseligt knyttet til grundlæggende kropsfunktioner; uden gang, ingen bevægelse; uden mobilitet, ingen overlevelse.
2206. Ordene gå/gang er derfor konstituerende for den menneskelige umwelt. Umwelt er den måde, vi opfatter verden på, forstået som den måde, vi opfatter os selv i forhold til alle andre og alt andet.
2207. Kroppens udformning bestemmer vores måde at opleve og være til i verden. Dens funktionelle muligheder bestemmer vores perception af alt omkring os – ikke objektivt i den forstand, at det vi ser/erfarer er sådan, verden er; men subjektivt, at den verden vi sanser, er sådan den tager sig ud med den krop og det nervesystem vi har.
2208. Vores perception udgår fra kroppens sanseevne og udformer vores sprog. Grundsproget er kropsligt (til dels socialt, fordi gruppen og sammenholdet øger overlevelsesmulighederne dramatisk).
2209. Vores ordforråd og måde at sætte ord sammen på er bestemt af vores kropsudformning. Vi oplever sanseligt specifikt som mennesker, ikke som andre væsener, hvis umwelt vi ikke kan sættes os ind i. Vores sprog og umwelt- er artsspecifikke. Vi er selvcentret i vores urord, der bestemmer og dynamisk udformer vores opfattelse af omverden.
2210. Kroppen er derfor en biologisk/perceptorisk boble.
2211. Sproget, mit sprog, bliver dermed en poetisk/perceptorisk boble. Jeg vil altid være menneske.
2212. Ordet gå (og i mindre omfang ordet gang) er overalt i sproget; dets metaforer, dets attituder, dets beskrivelser; alt kan i princippet opfattes som noget, der går. Tænk på alt det, der går, og som betegner en masse ting, der aldeles ikke går; eller bare vendinger, hvor ordet indgår, og som er umulige at undgå. Selv tiden går.
2213. Bortset fra insekter, der kravler eller kryber, for nu at tage fat (en håndmetafor) i de to mest almindelig verber.
2214. Umwelt er grænsen for vores sprog og vores indlevelsesevne. Kun ved en kraftanstrengelse kan vi sætter os ud over den, og altid i ganske abstrakt form.
2215. Vi beskriver andre væsener ud fra os selv, altså, med de ord, vi har udviklet til at betegne os selv, eller nogen gange med ord, vi har udviklet netop for at betegne eller beskrive noget/nogen, der er forskellige fra os selv.
2216. Intetsteds i sproget er ordet gå/gang forbundet med noget negativt, nedsættende, udstødende; intetsteds *).
2217. Men insekter kryber og biller kravler.
2218. Interessant nok gælder det samme at flyve. Intetsteds findes evnen at flyve som noget negativt, hverken i egentlige beskrivelser eller i ordets afledede betydninger. Måske fordi vi har et atavistisk ønske om at kunne flyve, eller også fordi vi storsindet overlader luftens element til fugle (og insekter) mens sproget slår ring om vores gang på jord.
2219. At krybe og kravle er forbundet med og associerer til en vifte af negativ, underdaning, slesk, svag, undergiven, uærlig og falsk adfærd. Og alligevel bruger vi frit ordene krybe og kravle (krible og krable) om insekter, leddyr og hvirvelløse dyr.
2220. Sådanne umweltsord har betydning – enorm betydning – der er næsten umulig at ændre på; de er konstitutive for vore måde at opfatte omverdenen på. Omvendt er det jo lige så svært at lave ord, der skal fortrænge disse ord og deres afledte betydninger.
2221. Jeg kan godt skrive: spyfluen går hen ad vindueskarmen, blomsterbukken går ud til blomsterkanten (og nogen har jo med stort held skrevet om mariehønen, der gik tur på et rabarberblad); man kan jo i princippet alt i sproget (indenfor umweltens grænser).
2222. Alligevel er kroppen og dens umwelt et poetisk problem fordi den hele tiden tvinger mig ind i et sprogbrug, der er låst fast i min sensorisk/perceptoriske tilstand som menneske.
2223. Jeg ville gerne brug ord om positive eller i det mindste neutrale betydninger for andre væsners mobilitet (insekter og planter, f.eks.). Jeg vil gerne have ord – forståelige ord – for at beskrive den kolossale præstation det er, at bruge tre benpar, fire benpar, tyve benpar (tænk koordination, tænkt selvopfattelse, tænk atletisk evne, tænk bevægelsesfrihed).
2224. Jeg vil gerne finde ord, der er etisk forsvarlige (animistisk korrekte) ud fra min grundholdning, at alt liv er ligeberettiget, sådan som det er udtrykt i den særlige klausul om ikke-diskrimination i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen, § 3: “Ingen væsner må diskrimineres på grund af vækstform, vækstretning, ernæringsform, levested, udseende, størrelse, nytteværdi eller naturlige egenskaber.”
2225. Derfor brugte jeg i digtet fra i forgårs, Skorpionflue (2), frasen trip, trap, triple om fluens bevægelse – hurtig, adækvat, effektiv – fra ét blad til et andet. Triple findes som bekendt ikke på dansk, altså en neologisme. Men selvklart er det nært beslægtet med ordet at trippe, og ordet trap, der betegner trin, endda den lette fod.
2226. Ordstillingen er lang, men der en lethed i de tre ord hjulpet af bogstavrim og den genkendelige betydning. Og resultat skulle gerne være, at insektet får lidt agens, egne egenskaber, at det bevæger sig med lethed, måske endda ynde; og måske, bare måske, har vi fat i en lille flig af det, der kunne være skorpionfluens egen kropsudformede umwelt.
*) Vendinger som gå ad h til, gå i stykker, gå til, gå i opløsning, mv., omhandler ikke specifikt det at gå, men er metaforer for et forløb eller retning.
Skorpionflue (2)
Skorpionflue (2)
2196. Så mødes vi igen i år
Ude i en hindbærbusk:
Skorpionfluen, hin skønne,
Spankulerer på et blad.
2197. Fornem kåbe med gul krave
Højt op om hals og nakke,
Den prægtige hovedskalle
Og næbbet! Dette flueregalie.
2198. Vingerne indfattet glas og sort,
Svunget over kropssegmenter
Changerende i rødbrune led
Ud i opsvunget halespids.
2199. Hun mærker, at nogen glor;
Trip, trap, triple flytter hun
Til et naboblad; afstand,
Please, insekt celebrity.
2200. Så vender hun sig om,
Ser ind i eller gennem mig
Med øjne, fimrehår, følehorn
Og organer, jeg ikke kender.
2201. Jeg tænker vi har øjenkontakt,
At jeg får en hurtig op og ned,
Mens jeg beundrer brystets
Plader, mønstre og farvespil.
2202. Intelligens forstås af visse,
Som det mennesker gør,
Men jeg ved, at animagens,
Det er hvad skorpionfluen er.
Se: Skorpionflue; Animagens
De døde insekters dag
De døde insekters dag
2173. Lokation / installation
På Kullen i nitten fag
Fotos samplet lag på lag,
Klinisk og mindeværdigt: de døde insekters dag.
2174. Dagpåfugleøje
Vingerester, slidte skæl
Falmet, flået og slået ihjel
Insektlig minder om intet og alt om mig selv.
2175. Dukatsommerfugl
Følehorn stivnet, frosset
Hvide mugtråde flosset;
Kadaver i visne farver: allerede mosset.
2176. Enebærtæge
Skjoldet kæntrer og falder
Brustne øjne, tomme skaller;
Væsker stivner, giften virker, døden kalder.
2177. Engløvmåler
Ben bøjet op under kinder,
Et foster på de hvide vinger;
Fin og sart i vuggedød, se kroppen svinder.
2178. Gedehams
Kyrads i nedbrudt kitin
Ansigt stift i dødningegrin
Engang en livsfarlig pumpe af adrenalin.
2179. Gødningsbille
I døden er de stadig smuk:
Svulmende lår, fuldendt ryg;
Tak fordi de holdt jorden ren; hatten af og buk.
2180. Græshoppe
Panseret er krakkeleret
Grøn, gul og brunmeleret;
Knækkede ben, øjenglugger, kroppen havareret.
2181. Guldsmed
Ah, guldsmed, et halvt fossil,
Den sidste metamorfose futil;
Husker de luften, levende ind på vingen, taktil.
2182. Humlebi
Kær og muskuløs bestøver
Af alt hvad jorden behøver
Biens død, blændet af glyfosater, bedrøver.
2183. Stor grøn løvgræshoppe
Den død de alle fik
Ulykke og angstfuldt blik
Forvreden i smerte, ældning, ulykke, og panik.
2184. Larve af møl
Som mosefund bør denne larves
Sprukne læderhud kemisk garves,
Konserveres og sammen med os kulturnedarves.
2185. Netvinge
Et vingepar endnu helt intakt,
Kroppen indtørret, halvt ødelagt,
Memento mori om spinkelhed mod overmagt.
2186. Pileborer
Det tunge møl i trist forfald,
Lemlæstet krop, den tomme skal,
Men under barken lever larverne i tusindtal.
2187. Snyltehveps
De foldede ben, vinger vinklet
Hoved på skrå, fuldt tentaklet,
Kom se denne ligfærd for insektmiraklet.
Nyt i Index Titusind:
Insektdød ◦ 2173, Insektlig ◦ 2174, Kadaver ◦ 2175, Enebærtæge 2176, Foster ◦ 2177, Kitin ◦ 2178, Gødningsbille ◦ 2179, Panser ◦ 2180, Metamorfose ◦ 2181, Glycocid ◦ 2182, Smerte ◦ 2183, Læderhud ◦ 2184, Indtørring ◦ 2185, Pilebark ◦ 2186, Insektmiraklet ◦ 2187.
Digtet er et poetisk akkompagnement til en udstilling af Stig B. Hansen (f. 1970) med fotoplancher af døde insekter. Udstillingen bliver løbende opstillet flere steder. Selv har jeg set udstillingen på Kullen Fyr, Sverige. Fotoserien kan ikke gengives i sin helhed hér, men kan ses på https://stigbhansen.photoshelter.com/, hvilket meget anbefales. Hver overskrift har dog et link til den tilhørende fotoplanche. Installationen er beregnet til at ses udendørs. Hvis man kan, så find den og se den.
Versformen, en tercet, er tilpasset fra Thomas Hardy (1840-1928) i dennes digt The Convergence of the Twain fra 1912 om Titanic’s forlis.
Lancetvejbred med svirrefluer
Lancetvejbred med svirrefluer
2165. Der er planter jeg kan li,
Især dem med lidt vegence,
Med mønster og kækhed,
Eller måske mest fordi
De hænger fast, holder ud.
2166. I år er jeg faldet for
En slank lancetvejbred
Selvsået i bedets yderkant
Nu på tredje år i vækst,
Diskret en del af stedet.
2167. Lange, smalle blade med
Hårde strenge på langs,
Stærk og grøntarmeret,
Buer som plantefontæne
Opad udad i åben roset.
2168. Blomsterskaftet, rank og glat,
Bærer brune aks i blomst
Og gyldne hvide støvknapper:
Med god vilje, skævvoksede
Glans skråstillet på en tråd.
2169. Planten plejes aldrig, gror
Når den kan, når den vil,
En bz’er i blomsterbedet,
En triumf, der overgår sig selv *)
I omfang og pollenmængde.
2170. Svirrefluer samles uhørligt
Som vibrationer på fimrehår,
Mens de besigtiger, besnuser
Pjuskede aks i omkredsning,
Altid ængstet indtil landing.
2171. De fouragerer rundt på akset,
Snablernes bløde sugekopper
Dupper den stærke protein,
Slikker den mindste støvknap
Ren til sidste mikropollenkorn.
2172. Når svirrefluen er mæt, færdig,
Aktiveres vinger varmt organisk
Med blafren i bølger af fotoner,
Letter subfrekvent og flyver bort
En myforstyrrelse i biossfæren.
Nyt i Index Titusind:
Vegence ◦ 2165, Lancetvejbred ◦ 2166, Plantefontæner ◦ 2167, Støvknap ◦ 2168, Omfang ◦ 2169, Fimrehår ◦ 2170, Pollenkorn ◦ 2171, Svirreflue ◦ 2172, Foton ◦ 2171.
*) Dette individs maksimumsmål er nu knapt dobbelt så høj (84 cm) som den beskrevne maksimumhøjde og med aks (7.5 cm) 2-3 gange længere ditto.
Vegence, et ord til poetikon, rimer på elegance: visse planters fysiske fremtræden svarende til et ideal om kropsholdning og skønhed for det betragtende menneske.
Buskrandøje
– eller sjældenhed som livsfarlig perspektivforstyrrelse
2134. En lisevåd overvokset have,
Libanon ceder, ægte kastanje,
Valnødder, æbler, vilde roser i
Overhængt, omslynget biomassiv.
2135. Opholdsvejr i gråt, gummistøvler,
Ud at se, indsnuse væden, løvet,
Gå i hæk og busk, gennem lågen,
Stå under træerne overdryppet.
2136. Få skridt ude en salvie isprængt
Orange plamage: en sommerfugl:
Ukendt, køn; et dovent mobiknips,
Notat en passant til senere brug.
2137. To sorte øjne, hvid dobbeltpupil,
Orange vinger, brune vingebånd;
På bagvingerne, sat i sløret ring,
To hvide prikker, derfor, en dame.
2138. En buskrandøje, reelt aldrig set
I Danmark, én gang attenhalvfjers;
Mit lette fund en sensation manqué,
Pointen selvfølgelig, min uvidenhed.
La Hulpe, Belgien, juli 2025
Buskrandøje er almindelig i hele Central- og Sydeuropa, det nordlige Afrika samt det sydlige Storbritannien.
Skjaller
Skjaller
2124. Planter kommer alle vegne,
Snuser rundt og ned i sproget,
Ekskaverer og giver næring
Til skud, mål og sociolekter,
Holder sammen på vokabulariet,
Ord og mening, der gror og lever
Overalt i nationalherbariet.
2125. Som nu til eksempel forleden
På tur i ålandskab på Stevns:
En særlig kending for mange,
Gul læbeblomst i fugtig jord:
Liden skjaller; bare den lyd:
S og k og j; smagen af norrønt,
Et vitalt og olddansk ord.
2126. Overlevet og nedarvet i nydansk
Et ældgammelt adjektiv skall,
I formen skald, af verbum skalde
I betydning larme, give genlyd
Derfor også i meningen gjalder,
Der er sprognært op af skjalder:
Lyden af frø i vos tørre skaller.
2127. Ve vokser over hele landet
Følger folkets kommen og gåen
Landet rundt i flere dialekter,
Spor i menneskers og vos egen
Samvirkende sproglige formåen,
Hvor ve har dannet danske ord,
Eksempelvis skjalder og gjaller.
2128. Ve er også skjoller eller schialder,
Skråd, skraade, skralle og skratte,
Eller denne helt danske kombo
Af konsonanter samlet i skrangle,
Skønt onomatopoetisk forbundet
Af umiskendeligt danske fonemer
I disse navne skrassel og rassel.
2129. Vos rødder suger saft og mineraler
Fra markers græs, korn og cerealer,
Derfor af nogen kaldet en parasit;
Men betænk vos plads og evner
Som skaber af nationalsymbolik
I blomsterenge, flor og overdrev,
Som vogter af dansk sproghistorik.
Hamp-hanekro
Hamp-hanekro
En dag i Tryggevælde Ådal
2122. En marksstreg ind i landet
Maskinstukket ned langs
Tryggevælde trampesti;
Græsset, blødt og grønt
Klippet, tudsetæt og tak,
Hegnet, højt og ypperligt,
Tæt, med fedlig mosefugt,
Pil, poppel, hyld, tjørn
Op i skygråt himmelgab,
Lærkesang, rørspurvskald,
Over oldtids vej og eng.
2123. Smækker stikkel i farvepragt
Manifest blandt bygkloners
Lyse, bølgende stakke:
Hamp-hanekro formfuldendt
Som blomst, blad og navn,
Lyksaligt grebet dybt
I sprog- og mindeposen
Af danske botanister,
Kylling og Viborg, tak,
Navne med kærlig fut i
Til skønurter med krudt i.
Se også Ukrudt, mig?
I erindring om tidlige danske botanikere, der også gjorde en stor indsats for at fordanske plantenavne; Peder Kylling (1640-1696) ophav til første led af hamp-hanekroens navn, og Erik Nissen Viborg (1759-1822), der konstruerede andet led af navnet. Formodentlig var det Christen Raunkjær (1860-1938), der gav planten sit nuværende navn.
Constanza
Constanza
2118. I bruserummets vindueskarm
En bille brun og sort i hvidt:
Jeg rækker efter min mobil,
Og mit håndklæde, en famlen,
Ta’r fotos, drypper, grubler,
Uvant biotop for mig her
På 2. sal på Côte d’Azur.
2119. Jeg viser billedet frem
Til mit barnebarn: et stød,
En elektrisk impuls som
Revulsion, sekundsnart,
Umiddelbart; en eruption
Af ækelhed, But look,
Siger jeg, the ladybird.
2120. Hun lettes, ser nærmere,
Ah, siger hun, a ladybird,
Og nikker tilfreds tilbage,
En mariehøne, det er godt;
Giftigt, stinkende rovdyr,
Og alt det jeg ikke siger;
Verden er kærlig igen.
2121. Poetisk P.S.
Jeg har senere fundet ud af, at denne bille
er en fugleredeklanner (Anthrenus pimpinellae),
medlem af en stor slægt af de såkaldte tæppe-
biller. Men pointen er jo ikke den nøjagtige
identifikation; men hvad man tror, noget er.
Jeg vildledte altså ikke bevidst mit barnebarn,
fortalte hende blot, hvad jeg selv troede, jeg så.
Nyt i Index titusind:
Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020, Fugleredeklanner ◦ 2021.
Nyt i Index titusind:
Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020.
Se også: Om at tælle mariehønens pletter.
Linjer i den fælles biomasse
Linjer i den fælles biomasse
2106. Mikrolandskabslinjer
På tværs af biossfæren,
Streger og skæve forløb
Kryds- og farvelagte.
2107. Sommerens første billegæst
På nyblomstret skvalderkål,
Skærmens stængelsymmetri
Af kantede, rillede streger.
2108. En viburnums knortekvist
Vandret vokset frem, en
Bladtråd bukket rundt,
Lodret sideskud brudt af.
2109. Trådhegnets kvadrater
I kunstig mørkegrøn
Gennemvokset radiært
Af organisk linjeføring.
2110. Billens sorte stilkeben
Omklamrer nektarguldet;
Sorte følehorn svunget
På tværs i bløde buer.
2111. Vingeskille lidt på klem,
Aftegnet dyb orangerødt
Mod hvide pollenknapper
I halvt erekte udhæng.
2112. Disse streger lidt på skrå
En progression, videreført
Fra side til side, linjer
I den fælles biomasse.
Se også: Om billeforstyrrelser i den nære biosfære og Lov om den lige linje.
Billen omtalt i digtet er en sorthovedet kardinalbille.
Synæstesi på sæbeurt
Synæstesi på sæbeurt
2102. Et fråds af grønt: plantevæv
I buer og uberørte flader,
Der føles dunede, kølige,
Babyfriske og blødt i live
På reverente fingerspidser:
Fremstrakte, udadstræbende.
2103. Flyver ind i øjet; genesen
Af nymfens vingebårne vold
Her på albuer i sæbeurten:
En hun, en han krøbet frem
Klofæstet ud til kanten af
Det grønne verdensocean.
2104. Luften er fast under vingen;
Biossfæren er fusioneret:
Ét multielement, sansemedie
Af fotoner og trykpartikler,
Kemisk brus ud i niende led;
Synæstesi sat i tegn og farve.
2105. Et ord for arters levetid målt
I millioner af år, ti millioner,
Hundreder; ikke et fast tal,
Men idéen om levedygtighed,
Metaindivid i biologisk tid:
Vandnymfens store arketid.
Se også: Nymfepupper
Admiral på hjerte
Admiral på hjerte
2100. Fire gange samme dag
Til og fra mit arbejdshus
Flagrer admiralen hen
Sætter sig, skulder, ryg.
2101. Hvisker, jeg er tilsmilet,
Også du, min elskede
Foran mig, fagtet hid
Med hjertet udenpå.
Se også: Harlekinhorn
Nymfepupper
Nymfepupper
2083. Selvlysende blå
Flyvende neonpind,
Gnistrende azur;
2084. Rykker frem rykvis
På jagt i stråbevoksning,
Frem, hug til højre;
2085. En dronejæger,
Insekters megafauna,
Überudviklet;
2086. Slår vinger sammen,
Organikken bragt i ro;
Græs, skygge og vand;
2087. Til sommer svajer
Nymfepupper sprækket op
Knitrende på siv.
De to fotos viser en hesteskovandnymfe; den grønne pil på venstre foto viser aftegningen på 2. bagkropsled, der giver nymfen sit navn.
Se også: Guldsmed
Edderkoppeskrift
Edderkoppeskrift
2080. Artsgrænser mødes
På den fælles arbejdsplads,
Krydser spor og skrift;
2081. Miniedderkop
Hjerne, blod & hjerteslag
Otte ben i spil;
2082. På et skrivebord
En blank flade, usynlig
Edderkoppeskrift.
Nyt i Index Titusind:
Artsgrænse ◦ 2080", Hjerteslag ◦ 2081, Edderkoppeskrift ◦ 2082.
Se også: Dværgkommafluen
Krabbeedderkop på hestekastanje
Krabbeedderkop på hestekastanje
2067. Endnu en vild forårsbuket
Fra gode venners hænder
Sat ind på spisebordet:
En rød hestekastanjeblomst:
Slikrøde kurve med pollen
Gløder pink og bolschesøde
Midt i middagsmaden;
2068. Det kribler, det vinker
Fra lysets øverste top:
En edderkop er kravlet op.
Jeg smidder kniv og gaffel,
Griber efter kameratelefon,
Selvom vi ellers ikke må,
Vinkler, drejer mit skud.
2069. En grøn krabbeedderkop
Spiser med hos os i aften;
Fra baghold stikkes byttet,
Syre sprøjtes ind med sugerør,
Mens fluesuppen tilberedes;
Karapaksen slurpes tom,
Vi si'r skål, velbekom'.
Se også: Araknometri, Regnvåd flue, Agurkehjulspinder – 2. iteration
Store Billedag – 10. April
Hver den 10. april fejrer bloggen Store Billedag, en hyldest til familien coleoptera. Dagen blev til sidste år, da jeg for første gang over tre dage mødte både den sorte og den blå oliebille lige uden for mit hus.
Så, i dag er dagen, hvor man skal i det strålende forår og møde sin bille, se en bille, beundre en bille, få en bille på hånden, eller måske bare læse om andre, der har gjort; det kan man jo gøre her på bloggen, og der masser af billeder.
I dagens anledning bringer jeg digtet fra sidste år, Store billedag.
Store billedag
1403. En sort bille krydser min vej,
Mit held her på store billedag;
Jeg smider hvad jeg har ved hånden
(en tom trillebør, en skovl)
Samler billen op i kuplede hænder;
Lange ben skraber rundt derinde,
Kribler ud af alle sprækker.
1404. Jeg glemte helt at tænke på
Er den giftig, bider den,
Gi'r den eksem på hænderne?
Et kig ind på klem, og dér:
En lysende orange oliedråbe,
Stort som et knappenålshoved
På et af mange billeknæ.
Gift altså – selvforsvar.
1405. Jeg vipper børen op med foden,
Sætter billen ned i ladet
Og triller hjem i hast,
Limousinekørsel for biller;
Fart på, op på havebordet,
Under glas fra et petrilåg.
Kroppen er tre centimeter lang,
En bille så stor og bomstærk,
At den kan skubbe låget
Frem i ryk på havedugen.
1406. Billen er svagt selvillumineret,
Changerende i sort og blåt,
Sådan som kun biller kan:
En dyb og klar aftenhimmel
Med et skær af nymåneskin,
Som vi selv så det i nat.
Den er vingeløs og langbenet,
Dækvingerne er skrumpet ind
Til halv længde af bagkroppen,
Som et sort røvbaldegardin.
1407. To fine mørkebrune bånd,
Æstetisk kantet med gråt,
På tværs af bagkroppen,
Min vej til hurtig artsID:
Dette er den sorte oliebille.
Træffes kun hist og pist,
Lokalt, varmt, tørt, sandet,
Og helt fri for pesticider.
1408. Alene dens størrelse, sorthed,
Stopper enhver op på stedet,
Også jeg; i stor begejstring.
Se bare de lange følehorn,
Den smukke leddelte struktur,
Jeg vil sige: finmekanisk drejet;
Fordi følehorn fascinerer mig:
Deres opbygning og detaljer
Ned i allermindste led.
1409. Tid til at slippe væk:
Jeg sætter hende ned
I en frostsprængt havekrukke
Og ser hende kravle op i solen.
Den sorte oliebille er kendt:
Dens livscyklus og levesteder,
Snylten i solitære biers reder,
Den kemiske formel på olien,
Cantharidin, vortedræber,
Vabelfremkaldende gift:
På engelsk derfor blister beetle,
Og oliebille på dansk.
1410. Alt dette og mere kan læres
Til glæde og livserfaring.
Her blot en solvarm tak
Til billerne og alle biologerne
For en skøn dag at kigge med
På denne store sorte oliebilledag,
Herefterdags hver den 10. april.
Samtidig bringer jeg her en liste over bloggens billedigte (mange af dem kan findes ved at søge på kategorien biller, men jeg er ikke helt konsistent, og nogle er måske registeret under kategorien insekter). Desuden findes der mange tags, der har med biller at gøre.
Forårsfornemmelser
Forårsfornemmelser
2010. Udmugning efter stilstand
Mit drivhus, algeklædt
Stakke af priklepotter
Lommeuld med plantefrø.
2011. Kasser med kompost
Gemt fra sidste år
Aromatisk hjemmelavet,
Stablet klar til brug.
2012. Første kasse aflåges;
Væltes op i trillebør
Blandes op med sand
Savsmuld i spandevis.
2013. Næste nemli’kasse åbnes:
To insektlig endevendt
Afbleget bænkebidder
Stor løvtæge lysegrøn.
2014. Men, formidable biller,
Efter mørk overvintring
Virker kriblemotorikken
I det første forårslys.
2015. Dobbelt fryd for os:
På flade fingerspidser
Opsendt i det fri
I mariehøneritual.
Agurkehjulspinder – 2. iteration
Agurkehjulspinder – 2. iteration
2003. Forårsaften, tynd sol, marts endnu,
På terrassen et enetræ, en søjlevækst
Tæt på, i øjenhøjde, uventet, et spind
Håndfladestørrelse, fint og fæstnet
Minimal edderkop vugger i centrum,
Max tre millimeter stor, farvegrumset
Øjenkneb, detaljetab uden læsebriller.
2004. Næste dag, gøremål og distraktion,
Hurtigt hjem, fulgt af tordensky
Haglnedslag, styrtbrud hamrer ned,
Slagregn springer op fra havebord,
Jeg tænker på myg, på spindevæv;
Senere, lys fra tusind våde stråler,
Jeg træder ud, men spindet er væk.
2005. På køkkenarbejde og koppevask
Udsigt og øjenkontakt til enetræ
Fanges øjet af et glimt i sølv:
En spindtråd, tændstiklængde,
I en hårtynd spejlrefleks: mit
Luftspor gennem rudens glas,
Livstegn fra min miniedderkop.
2006. Jeg går straks på jagt, søger
Fra skællet kvist til kvist,
Indtil dér, på spidsen af en knop
En edderkoppeknap i dråbeform,
Glinsende grønlig rødbrun
Med cicatriceskår på ryggen,
I positur som mikrosphinx.
2007. Med min stærke lommelup
Ser jeg fire sorte prikker
På hver side af edderkroppen:
ID af en agurkehjulspinder;
Videre i luppens monokelslør
Mødes jeg af fire øjenstikker,
Kulsorte prikker, skævt på rad.
2008. Tilbage igen på tredjedagen;
Marts er på hæld, lidt lune
I blødt og mættet havelys;
Jeg kigger ind, vinkler synet,
Søger, kredser, sonderer; og
Med ét står nettet synligt
I modlys op mod solnedgang.
2009. En komposition af silkeskin
Med illumineret prismeeffekt
Af grøn gul og rødlig refraktion:
Guldstrenge i gele og spindelim;
Lyskaskader springer frem,
Splitter øjne og pupiller,
Et spindehjul i aftenglød.
Se også: Agurkeedderkop
Dronningerunde
Højreklik for at se i fuld skærm. Bemærk lille fritflue el. lign. på 1. kronblad t.v. ved 0:15 og igen på 2. kronblad ved 0:43.
Dronningerunde
1957. Det er tid, nu skal vi ud
I årets republik af bier;
På knæ i visne blade
Helt ned i sugehøjde:
En beruset dronningebi
Vælter rundt på bunden
Af en lilla krokusblomst.
1958. Hun kan ikke tåle mosten:
Slikker sig selv i hegnet,
Går omkuld, pollenstiv,
Klamrer sig til kronen,
Drysset gul på humlepelsen.
Vi følger hende; en stok!
Hjælp hende, hun skal op.
1959. Skrumlet af en humlebi
Klavrer op på bladets kant,
Stønner, kroppen pumper,
Puster, tung, sukkerhøj;
Hjem at dampe rusen af,
Bage honningbrød, stifte bo,
Æg til søstres arvefølge.
1960. Vi forlader hende, videre
På årets dronningerunde
Som hedninge og druider
På tur i forårsriget:
En solbedugget ceremoni
Blandt åbne krokustande
Leve frås og matriarkatet.
Forårsritual
Forårsritual
1952. Spinkelt spyd gennem sne og løv
Slunken bi i næringsstres, tom,
Sine sidste sukkermolekuler,
Og jeg, biotasulten, lyshungrig
I mit blege hylster af hud. Vi,
Blæstruskede, kolde, solslikne,
Mødes i urgammelt forårsritual.
1953. Biens tre par ben i nektardans,
Taktil modus, rytmisk samordning,
Ukendt for os; Men se: seks fødder
Pedipulerer livsvigtig fødekilde
På hovedet rundt i blomsterskål,
Forslugen, bespist, pollenbørstet;
Arketype for liv, håb og bonitet.
1954. Den første forårsdag i haven,
Vårkrokus skyder, bier summer,
Enkle ord, skarp blæst, kold sol;
Vi overlever hver for sig. Igen,
Hoveder ivrigt stukket sammen,
Helt tæt på, ind på tunge og øje;
Hvert forår, mine millioner af år.
Det hvide C
Det hvide C
1901. En sommerfugl, der får mig til at flagre
Mellem digt og lepidopteri, håndværk sløres:
Hvornår jeg er den ene, hvornår den anden?
Takvingens liv en slags poesi i sig selv:
At en hun vælger han efter foderstand,
At de er mesterkamuflører i visne blade,
Dette kryptografiske tegn under vingen.
1902. Så disse åndeløst skønne æg lagt på blade,
Grønne og gule krukker med hvide borter,
Som jeg kun har set på foto, men nu
Efterstræber med passion, noget jeg må se
Med denne sære og monomane og mennesketrang
At ville det fjerne, det sjældne, det høje,
Eller det unikke i det helt dagligdags.
1903. I år lader jeg alle nælder stå, også træet,
Der væltede ind over min havedam i storm:
En gammel gæslingepil og foderforsyning;
Hele foråret vil jeg jagte miniature æg
Som kodeaflæser og titusindtingfinder,
Dernæst dele verden med dem i digt;
Mit fag, min mission og mani.
Edderkoppeungernes forår
Edderkoppeungernes forår
1882. Et mægtigt forår sidste år,
Tidligt, bleggrønt, blegblåt;
Plænen grønner til, vokser op:
Fuglemælk, krokus, og skilla;
På tørvebankerne bag i haven,
Overladt til stedets frøbestand,
Vokser en hvid snerre frem:
Lav, tæt, busket blomsterland,
Hvor jeg går på jagt, stille,
Opsat på sjældne rendez-vouz.
1883. En edderkop, stor og langbenet,
Tilser en gyngende netfuld
Friskt udklækkede spilopper,
Ophængt i en klynge, der vugger
Udspændt mellem plantestængler,
En hundredtallig kriblende klump
Af klatreklare edderkoppeunger;
De føler verdens impuls med fødder,
Der lytter med på vuggens spind.
1884. De prøver styrken, mærker vibes
Med kvikke edderkoppehjerner;
Strækker, drejer, krummer og vifter
Fire par ben, klør og nervebaner;
De glider ud, forlader krybben
I deres hængende børnehave;
Adrenalin og stresshormoner syder,
Øjne drejes og lugte beføles
Fra et forår, der ligger foran dem
For enden af en silketråd.
Til en sitkalus
Til en sitkalus
O wad some Pow’r the giftie gie us
To see oursels as others see us!
Robert Burns, To a Louse, (1786)
1734. Hah! Hvor vil du hen, prægtige kryb
Høstet i havens graner i sommer,
Jagtet rundt og rundt i luppens lys;
Sid stille et sekund,
Et vellignende fotobevis
Kan du nok ha’ mig undt.
1735. Jeg har grublet over hvem du er,
Ved opslag i album for bladlus
Straks genkendt i slægtens række,
Ét af titusind
Omdigtede væsner er fundet:
Dette er sitkalusen.
1736. Sitka er et ord lånt fra tlingit,
Et oprindeligt sprog fra Alaska,
Et demonym, en by, en kæmpegran;
En magesløs afid,
Ti millioner år på jorden;
Sådan ser du ud.
1737. Jeg udvælger et foto til digtet;
Alle er ægte, men jeg tøver;
Det subliminale er på spil,
Jeg hverken forskønner, fordrejer
Eller fornægter;
Som læser er du manipuleret,
Så, caveat lector.
1738. Ét foto er skarpt i fuld figur;
Men det andet: Lusen på halen,
Antenner strøgne, undergiven,
Øjne vendt opad, udtryksfuld,
Vækker empati,
Antropomorfisk optimalt;
Et fuskeri.
1739. Det ligner en form for kontakt:
Kæmpe lupholder og ydmyg lus;
En bøn om liv og barmhjertighed,
En ny fabel om magt og snilde,
Som hvalen og musen,
En patetisk falskhed i min hjerne
Og i lusen.
1740. Men på indersiden af synet:
Alle de billeder vi laver,
De følelser vi møder og har;
Væsner stopper vores hånd,
Går i rette med os selv;
Den milliontedel af alle arter
Vi ikke slår ihjel.
1741. Som Rabbie Burns tænker jeg igen:
Gid det var dig, der kunne se os;
En slags animistisk gensidighed,
Mere adskilte end fælles, og dog,
Mindre bange, mere milde,
Når vi krydser hinanden derude
De brutale versus de vilde.
Nyt i Index titusind:
Kryb ◦ 1734; Sitkalus ◦ 1735; Kystregnskov ◦ 1736; Subliminal ◦ 1737; Antropomorfisme ◦ 1738; Hjerne ◦ 1739; Slå ihjel ◦ 1740; Animisme ◦ 1741.
I erindring om Robert Burns, (1759-1796) skotsk nationaldigter. Se også To the Poet - from the Mouse.
Tægetræk
Tægetræk
1729. Nytårsbesøg i iskoldt gazebo,
Skrivefelt og sprossede ruder,
Frostmønstret indbo stivnet;
Døren åbnes op til logiet,
Gummi knaser i kuldeforsejling;
Et ryk i alle tægens knæ,
Spændes klar til spring,
Adrenalinens insektækvivalent.
1730. En olding af en tæge,
Som ung splendid i rufusglans
Men nu, alderdomsvækket,
Nordbofarvet, matte mønstre,
Lår som fiskeryg i nobel grå
Skinneben med flade padler,
Dobbelt hvidt zig-zag emblem
Som felttegn og skriftmystik.
1731. Den amerikansk fyrretæge,
Som benævnt på dansk,
Sætter sig på bakkekanten
Fyldt med fyrretræsmasse,
Irlandsgrønt blækbeskrevet;
Falmede, firdelte følehorn
Står tegnet skarpt i silhuet,
En notatstak fra i sommer.
1732. En vingefod *) på tægetræk:
Det gælder Invasion Europa. **)
På blot femogtyve år
Alle de samme steder
Hvor også jeg har rejst;
Selv i Japan ankom vi
Omtrent sammetids,
Indkapslet jomfrurejse.
1733. Tægen hisøgende og valen
Finder ly i pavillionen;
Grånet og stivvinget,
Som jeg, på denne årstid,
Virksom og knirkende,
Trækker indendørs igen
Indtil foråret kommer,
Nymfer i havens træer.
Nyt i Index titusind:
Adrenalin ◦ 1729; Alderdomsvækkelse ◦ 1730; Skinneben ◦ 1730; Fyrretæge ◦ 1731; Tægetræk ◦ 1732; Hisøgning ◦ 1733; Indendørs ◦ 1733.
*) Den amerikanske fyrretæger hører til slægten randtæger, der kaldes på engelsk leaf-foot p.g.a de flade padler på bageste skinneben, der hos mange arter bliver meget markante.
**) Italien først i 1999; Østrig, Schweiz, Frankrig og Tjekkiet alle i 2003; Belgien, Balkan, England og Tyrkiet i 2007; Japan 2008; Danmark 2009; Ukraine 2010, Rostov-on-Don året efter; Andorra og Finland 2020; Nordmakedonien og Bulgarien 2024; Strøby Strand nytår 2025.
Skygger bag en rude
Skygger bag en rude
1725. En tæge på mit vindue,
Jeg måles og visiteres
Herinde i min bioklokke
På det grønne ocean.
1726. Lys filtreres gennem billen
Diffunderer ud i bølger;
Jeg ånder, billen lever,
Med opdrift hver for sig.
1727. En organisk hydraulik
Pumper gelé og væsker
Med translucente stoffer
Ud i øjne og følehorn.
1728. Jeg åbner min havedør,
Opfanges på antenner;
To sider af bevidsthed,
Skygger bag en rude.
Nyt i Index Titusind:
Tæge ◦ 1725; Opdrift ◦ 1726; Gelé ◦ 1727; Bevidsthed ◦ 1728.











































