Livsglæde

Livsglæde

764.	To hvide admiraler
        Forenes i sammenstød.
        Stiger sammen op
        I en flagrende spiral;
        En hvirvel af vinger 
        Omslynget tæt, 
        Som hænder i dans.

765.	Solen har bagt
        På deres nervebaner,
        Sat stød i deres vinger.
        De nyder brisen
        På deres følehorn.
        De nyder styrken
        I deres vingemuskler.
        De nyder flugten frem.

766.	Ophidsede af 
        Andre hanner,
        Af andre hunner;
        Dufte på deres antenner,
        Sødme på deres snabler.
        Opstigende og lydløs
        Velvære i deres kroppe,
        I skovens sommersol.

767.	Snart vingernes
        Klare farver falmer,
        Vinger slides ned.
        Lasede vingelapper
        Hæmmer adræthed.
        Kølighed ta’r til
        Og sløver kroppen.
        Alle æg er lagt.
        Et sommerfugleliv 
        Tilendebragt.

768.	Det er vores glæde,
        At et bevinget liv
        Lykkedes til fulde;
        At vi har set det
        Komme, flyve og 
        Forsvinde igen.
        For vi tæller 
        Hver sommerfugl,
        Hver art og levested,
        Mens de svinder;
        Bringer sorg.