Forfatter: Jacob Gammelgaard

Udgivet den

Teleologiske overvejelser ved at se en spætte fra oven

Teleologiske overvejelser ved at se en spætte fra oven

2848.  En november på lur ved redekassen,
       en stor flagspætte banker ind;
       I tre år har jeg set ham (den samme?)
       mejsle rundt i indgangshullet
       fra min hånd beregnet til spætmejser;
       men han vil anderledes.

2849.  Stort nok, han dukker ind,
       undersøger den flossede kant,
       hakker videre indefra,
       som alle fugle altid på vagt, 
       tikkende sit skraldehoved 
       på en krans af hak i
       specialevolutionerede nakkehvirvel.

2850.  Han kigger ud sidelæns
       (selvfølgelig, en fugl!)
       stikker næbbet frem 
       kigger rundt og ned
       og dér, jeg fanger 
       det eksistentielle sekund:
       For hvem har overhovedet
       (ha ha, netop) 
       set en spætte fra oven?

2851.  En sort kvadrat dækker issen,
       den karmosinrøde nakkeplet
       hos en stor hanflagspætte;
       Men alle danske spættearter
       har røde isser eller nakker,
       også nogle hunner, dog ikke alle;

2852.  Måske fordi det er så aparte
       at se en spætte ovenfra,
       - for tænk, hvordan det?
       Kun ved at sidde på pind
       højt i træer i dagevis,
       helst om vinteren
       Af hensyn til udsyn,
       Kan man se ham fra oven -
       Men altså netop derfor,
       at jeg begynder at spørge,
       hvorfor er det egentlig
       at spætter er røde i nakken?

2853.  Ikke noget ueffent spørgsmål,
       af vital betydning, faktisk, fordi
       de fleste spættearter, ca. 250,
       har rødt på hovedet
       i en eller anden form,
       på alle kontinenter, altså
       uafhængigt af hinanden,
       også af kontinentaldriften
       hundreder millioner år siden,
       i konvergent evolution.

2854.  Og det slår mig pludseligt,
       i lyset af den evolutionære
       teleologisk metode, denne
       bagage fra det 20. århundrede
       om form, funktion og årsag,
       der kan udredes spekulativt
       ved detektivistisk deduktion,
       at jeg godt ved hvorfor
       spætter har rødt i nakken.

2855.  Det er fordi de sidder med ryggen til,
       Selvfølgelig! Med kløer i barken, 
       udsyn begrænset, konstant i fare;
       Den evolutionære mening, eller
       måske er det bedst at sige funktion,
       (fordi kausalitet er det, vi higer efter)
       er at blive set fra nakken;
       Af hvem, deduceres videre:
       Af rovfugle, der kunne kloplukke
       spætten fra træstammen i et dyk:
       Signalfarve knaldrød, hold jer væk.
       
2856.  Men hvad så med hunnerne;
       Hvorfor har nogle arters hunner
       Slet ingen nakkepletter?
       Hunspætter fouragerer måske anderledes,
       På andre steder, på andre måder,
       hakker ikke, men pirker, tungevikler;
       Er de mindre udsatte end hannen,
       der sidder på højere grene
       spændt som en bue fra hale
       helt op i nakken, et slagtøj
       med spættehjernen fastklemt og 
       affjedret inde i kraniet, og
       stødfordeling i bløde knogler
       afbødet ud i hele kroppen
       for ikke at blive rystet 
       i stykker og dunket til idiot.

2857.  Læg hertil, at mange spætter
       har synlige røde undergumper
       i den vinkel, hvor det er sværest
       for en spætte at holde udkig;
       Hunner har også røde gumper,
       Hvad er det for en signaleffekt?
       Faresignal eller måske smukseren
       For hanner, der kun formår,
       at klatre opad? Teleologisk set.

2858.  Så hvorfor fik spætter
       i evolutionær forstand
       ikke øjne i nakken?
       Slet ikke så dumt som det lyder
       (edderkopper gør, hele otte styk, og
       fladfiskeøjne vandrer om på oversiden );
       Så kunne de sløjfe signalet
       Og bare se sig bedre for;
       Måske føres her et bevis
       på min deduktive faiblesse.

2859.  Spætter får mig til at tænke
       på ekspeditioner og træklatring
       på bjergvandring; Jeg vil til Himalaya
       (jeg har altid villet til Himalaya)
       for at se spætter, eller til ørkner
       for at se skønne spætter, gila-spætten,
       med føde og redespeciale i kaktusser, 
       eller den amerikanske sortspætte
       med dybrød mohawk hanekam,
       eller den smukkeste skiffergrå spætte
       fra Sydøstasien med orange hals:
       Omvendt evolution, hvorfor nu det? 
       Og jeg kan klø mig i nakken, 
       mine knirkende hvirvler,
       og hælde deduktioner ned 
       af fuglebrættet.

2860.  Den store flagspætte kommer hver dag,
       han holder til i de store egetræer,
       han hører mig (ser mig) dækker sig;
       Han har vist opgivet redekassen,
       men så har han fundet noget andet,
       suverænt indlevet, som spætter er
       på måder jeg knap forstår og
       gennem tidsaldre jeg ikke aner,
       også i den beskedne niche
       her i Strøby Strand, hvor
       en heldig digter på slump
       har set en spætte fra oven.

Nyt i Index Titusind:
Stor flagspætte ◦ 2848, Nakkehvirvel ◦ 2849, Sidelæns ◦ 2850, Isse ◦ 2851, Udsyn ◦ 2852, Kontinentaldrift ◦ 2853, Evolutionær teleologi ◦ 2854, Signalfarve ◦ 2855, Spættehjerne ◦ 2856, Undergump ◦ 2857, Faresignal ◦ 2857, Øjne i nakken ◦ 2858, Sortspætte ◦ 2859, Niche ◦ 2860.

Udgivet den

Vinterhave

Vinterhave
Årets småtid nr. 71.

2843.  Nysne i natten,
       Fnug på mylderflugt
       I lygters hvide skær,
       Blændet i et slør af sne.

2844.  Havens konturer snebelagte
       Blødgjorte, snefortolkede;
       Min snehunger, tomheden
       I mit indre, pakket og
       Slukket i drift af sne.

2845.  Vejret vender i mig,
       Smag det, mens det er;
       Snart falder det hen
       I slunkesne, gammelis
       Og skidtvendte vinterspor.

2846.  Nysne er det vi mistede
       Hvert år, som børn, når,
       Allerede dengang, hvis
       Sneen kom; i den tid
       Det snigende savn.

2847.  Vinterhavens form i
       Snepolstrede streger,
       Mit efterårs kontraværk,
       Jeg ved det, jeg er det.


Nyt i Inded Titusind:
Nysne 2843, Snehunger ◦ 2844, Vinterspor ◦ 2845, Børn ◦ 2846, Vinterhave ◦ 2849.

Se også: Epifani om Sne
Udgivet den

Større træer v/ Strøby Fælled

Større træer v/ Strøby Fælled

Eller digtet i det post-fotografiske vinterskab

2838.  Åen tyktflydende grågrøn
       Iset over sine bredder,
       Knasende gangbro gynger;
       Kulde i snigløb over vand,
       Tilsneet stråknækket rørskov,
       Zinkgrå hvælving kollapser
       Over stivnet vinterskab.

2839.  Valne fingre smækker trefod,
       Vanter sættes i fortandsgreb,
       Kamera klikfumles på plads;
       Motiv store træer, større træer
       Augmenteret i maleriet, men
       Frosset postfotografisk; i øjet
       Titusinde revnede kvistforløb.

2840.  Nuturtræer i fladlandskab
       Plantet, sat, hvidpil stynet;
       En landskabskulisse af popler,
       Grene grå i grå på stammer,
       Grovfurede; pen og pensel i
       Ekstremiteternes kapillærer
       Tegner himlen i sorte sprækker.

2841.  Ned langs venstre, et læhegn,
       Forvoksede hovedpile, tilvredne,
       En vidjekreds som stynet skjul
       Til protodigterens læsetræ;
       Træer fordobler verden,
       Ligesom bøger gør; billeder
       Sat som slægskabs vidner.

2842.  Hundredårige arvetræer 
       Rejses over hoved og hus,
       Husmand, gartner, shaman:
       Større træer genses i drømme
       Bag om ryggen i natten,
       Væsener der venter, lytter,
       Til blodomløb i vinterskabet.


Maleriet: David Hockney: Greater Trees near Warten ou peinture en plein air dans l'age post-photographique (2007).

Protodigteren: Martin A. Hansen beskriver, at han som dreng gemte sig i netop de to træer for at læste.

Nyt i Index Titusind:
Kulde ◦ 2838, Store træer ◦ 2839, Poppel ◦ 2840, Læhegn ◦ 2841, Vinterskab ◦ 2842.
Udgivet den

Sortfodet skovrovflue

Sortfodet skovrovflue

Eller flue som motiv i den post-fotografiske tidsalder 

       I

2818.  Sølvbørstet, askegrå matskin,
       Gråsprængt hoved, stritskæg,
       Hvidt moustachedekoreret;

2819.  Muskelpumpet thorax
       I gråt kassettepanser
       Sat på tyndt kropsprojektil;

2820.  Ovale øjekompositter,
       Maskeklædte glugger
       Fra et skyttegravsvæsen;

2821.  Sorte ben i overlængder
       Med højorange skinneben,
       Giftkniv under palper;

2822.  Smalle, glasklare vinger,
       Smæld på millisekund,
       Lavet til fart, til drab;

2823.  Dobbeltdækket parring,
       To genitalier i gule lejer
       Fastlåst flyverformation;

2824.  Et solbeskinnet splitsekund
       På nyt grønmalet hjortehegn,
       Ét af mine usete milliarder.

       II

2825.  Fotoet griber ind i processen,
       Klipper iagttagelsesnerven, 
       Forgriber sig på digtmetoden

2826.  Skaber sit eget motiv,
       Forcerer mit blik,
       Eksploderer mit udsyn.

2827.  Fotoet, 
       Det præciserede, 
       Vidensforøgende,
       Detailudvidende,
       Propaganderende,
       Henførende,
       Iscenesatte
       Billede.

2828.  Digtet,
       Det hjernebarkafsøgende,
       Selvisceneskabende,
       Omverdensmultiplicerende,
       Meningsrumsterende,
       Præcisionssøgende,
       Udtryksafpudsede
       Ord.

2829.  Det forført sprogskabende,
       Det analytisk billeddannende;
       Hva’ så, fluedigt?

       III

2830.  Hva’ så med taksonomien
       Navngivning, sproglige innovation
       Den universelle systematik.

2831.  Hva’ så med entomologien
       Mikrodivergerende insektkundskab
       Amatørens ekspanderende lykke.

2832.  Hva’ så med økologien,
       Fluens påvirkning af verden,
       Som også jeg påvirker den - og dem.

2833.  Hva´ så med toksikologien,
       Neurotoksiner kemisk digrammeret,
       Fluens giftblandinger komparativt analyseret.

2834.  Hva’ så med klimatologien,
       Fluens perfektionering og betydning
       For de planetære balancer.

2835.  Hva’ så med kulturen,
       Selv- og artsbevidsteheden
       Kontekstualiseret i flueform.

2836.  Hva’ så med poesien,
       Fluen som poetisk motiv,
       Dens billedskabende karisma.

2837.  Hva’ så med fluen, 
       Den højeste livsform i
       Formflikket epos.


Nyt i Index Titusind
Stritskæg ◦ 2818, Muskelpumpet ◦ 2819, Øjekomposit ◦ 2820, Skinneben ◦ 2821, Rov ◦ 2822, Parring ◦ 2823, Splitsekund ◦ 2824, Iagttagelsesnerven ◦ 2825, Udsyn ◦ 2826, Foto ◦ 2827, Digt ◦ 2828, Billeddannelse ◦ 2829, Taksonomi ◦ 2830, Insektkundskab ◦ 2831, Økologi ◦ 2832,  Klimatologi ◦ 2834, Naturtilknytning ◦ 2835, Poesi ◦ 2936, Rovflue ◦ 2837,


Udgivet den

Skovrankens bio-alkymi

Skovrankens bioalkymi

       I
2809.  En skovranke, en klematis,
       Vej- og slyngplante, vitalba,
       Overvæld af hvide farver,
       Velduftende kaskadevækst

2810.  I en dobbelt vidjebevægelse
       Ind i og udover en vedbenshæk,
       Et mediterrant blomster chok
       Forgrenet i viltre genbosfærer

2811.  Med fodgænger, jeg, på færde,
       Gråt traskende kilometervis i
       Asfaltspor, hæk- og hegnsklemt,
       Presset af biler, partikelplaget.

       II
2812.  En engelsk herbalist, J. Gerard,
       Storskryder og hortikulturalist,
       Renæssancemand og plagiarist
       Til storværket Herball, 1597,

2813.  Kaldte skovranken Traveller’s Joy
       En programmatisk venskabsgestus
       At yde ranken hæder, retfærdighed,
       Et navn, den stadig bærer i dag,

2814.  Med øje til fransk, tiggerurt,
       Efter saftens væskende sår,
       Brugt af selvskadende betlere til
       Publikumsynk, grumt iscenesat.

       III
2815.  Fingre ind på de røde frugter,
       Børstet af hvide goblelegemer,
       Lidt støv fra modertræets frugt
       På en multivalent digterknold;

2816.  Lad os kalde det genskab,
       Så det matcher med venskab,
       Af berøring, viden og empati,
       Kendt fra gammel etnobotanik;

2817.  Den substans af forbundethed
       Mellem planter og mennesker,
       Der bobler i slægtens fysiologi
       Under vandringens bioalkymi.


Nyt i Index Titusind:
Skovranke ◦ 2809, Vækstbevægelse ◦ 2810, Fodgænger ◦ 2811, Herbalist ◦ 2812, Vidje ◦ 2813, Tiggerurt ◦ 2814, Modertræ ◦ 2815, Genskab ◦ 2816, Økoalkymi ◦ 2817.

I erindring om John Gerard (1545-1612), Herball, or Generall Historie of Plantes, 1597, illustreret, ca. 1500 sider.

Udgivet den

Welwitschia

Ve ligner et vegetabilsk vrag, ya, en krøbling i ørkenen, ya, en kæmpe bunke af læderagtig bladbændel, falmet, rustent og indtørret. Vos stilke er en meterbred sprække i sandet med læber af sortsprukken bark, hvor røde kogler skyder op på grønne stængler. Ve vokser, hvor intet anden kan gro og hvor alt andet er dødt; ve er et væsen ældet hinsides erindring, et levn fra arternes oprindelse.

At være til på jorden i 150 millioner år er ingen lille bedrift. At lefe i 1000 år, måske 2000 år, er ingen simpel sag. Sandet nærer vos, tågen væder vos, havet salter vos, klippen fæstner vos, regnen spirer vos, biller busker vos, stedet løfter vos, tiden bærer vos, lys og mørke bevarer vos.

Umaner, ya, ve har kendt til dem, siden de først kom vandrende over sletten ud til kysten for en million år siden. Umaner er tålelige. De nipper lidt her, nipper lidt der, spiser af bladene, når tørken trykker, plukker nogle kogler, fjerner nogle frø, ok, forstyrrer ikke landet, lader klippen stå, undgår ørkenen, frygter heden.

De umaner søger altid; vandrer, samler, kigger, tegner, måler, tænker, ya, søger efter føde, ok, men mest efter mening; mening i dem selv, mening med dem selv, mening i det hele taget, ya.

Se nu bare ham botanikeren på knæ i ørkensandet foran vos, ordløs af forundring over vos fremmedhed, som dog var genkendelig som liv: grumt, grimt og skønt.

Ve er mening, der overskrider deres eget sprog og viden; ve er liv så gammelt, så forskelligt, så fjernt fra dem selv, at mening bliver uden mening. Og tilbage er blot visheden om, at de har stået ansigt til ansigt med meningen engang i form af et orakel i sandet.

Se vos, og al mening forsvinder. Og når mening forsvinder er der kun det tilbage, som mennesker ønsker sig over alt andet: det evige liv og den uudsigelige sandhed, ya. Sandheden i en håndfuld støv.

Umaner ærer vos og vil aldrig glemme vos, så længe de lever, ok. De skal heller ikke være her særligt længe.

Uddrag fra: Liff – blandet kor for plantestemmer i perioden mellem femte og sjette masseudryddelse, Borwick Books, 2021

Udgivet den

Fuligo septica var. rufa

Foto t.v. er denfuligo septica, der er omhandlet i digtet. Bemærk det indvoldsrøde sporelegeme i de tre cirkelmærker og den af forfatteren afskårede flig nederst t.h.

Formen tv. er sporestadiet, også kaldet æteliet, mens formen t.h. er sommerstadiet, kaldet plasmodiet.

Foto t.h. er fra to år tidligere og kan være samme afstamning. Bemærk de glitrende hvide “svampe”spor efter plasmodiets høstfærd henover træstubben (omtalt i digtet Træstubalmanak 2023, vers 1153). Formen t.v. er varianten rufa (rød), mens formen t.h. kan være enten var. rufa eller var. flavia.

Begge fotos er fra Strøby Strand. Klik på billederne for at se i stor størrelse.

Fuligo septica var. rufa

I.  Om de foreliggende omstændigheder

2759.  En tilfældig dag, altså
       Uden varsel, plan eller
       Blot antydning af hensigt;

2760.  Med andre ord, klædt af
       I min sproglighed og fanget i
       Almen grad af uvidenhed;

2761.  Dog med rudimentær poetisk 
       Udstyr samt lidt sammensparet 
       Erfaring fra tidligere træf;

2762.  (En gullig, hundebræklignende
       Fænomenologisk tilstand
       På sortslimet yndlingstub);

2763.  Derfor, fuldt eksekveret robotstop
       I samme nu grænsen overskrides
       Mellem grønsvær og terrassesten:

2764.  To fuldt færdige, udvoksede
       I græsset, årets første, hidtil 
       Eneste slimdyr, kaldet troldesmør;

2765.  En skødesløs skabning, altså
       Som overskud af organik
       I de givne omstændigheder;

2766.  Udfoldet, henkastet (opkastet?)
       Udskilt, udskidt, fremkommet
       (nærmest) af ingenting, natten over;

2767.  Men ingenting er en strøm,
       Der flyder igennem, udenom,
       Af partikler og processer;

2768.  Samlet vilkårligt i en organisme,
       Hverken plante, dyr eller mos,
       Eneste fællestræk en fysisk masse;

2769.  Et besøg fra det fjerde rige
       Protisterne, amøbernes rækker,
       Cellepuls under rabarberskygge.

II.  Om sprogets og tingens adækvans

2770.  Tag nu welwitschia-manden
       På knæ i Nambias ørken,  
       Overvældet, taget i nåde;

2771.  Plantens spirituelle sug,
       Botaniker og vækst ud i ét,
       En ordløs samfrekvens;

2772.  Febrilsk håndskriv om sit fund
       For at berøre andre, henført
       Sanseindtryk og selvfølelse;

2773.  Dernæst strøm af tekno-latin,
       Konvention betinger karriere,
       Sprogkoden selvforstået myteløs.

2774.  Mellem videnskab og mysticisme
       Føjer poesien sig ubekvemt,
       Formkodet og myteforberedt;

2775.  Digtet vil overensstemmelse
       Mellem ordet og tingen,
       I sprogligt påregnelige udtryk;

2776.  Hver gang, i mit dæmringsridt,
       Hvor sproget følger, bøjes,
       Hengiver sig til sine ting, skaber

2777.  Adækvans mellem tingen
       Og den bævende skrift;
       Tingen er ingenting, 
       Tingen er alting.

III.  Om slimdyret som poetisk gestalt

2778.  Lige inden for tremmehavelågen
       Samles slimdyret til metamorfose
       Fra plasmodium til ætelium;

2779.  Jeg må ned i knæ, ikke
       Af benovelse, eller peak professionalisme,
       Men fordi tofod tilnærmer sig nulfod;

2780.  (Sproget blev til i gåhøjde,
       Siddehøjde, klatre- og kysthøjde;
       Fysiognomi former sprog, jeg si’r bare);

2781.  To panerede fiskefileter
       Gennemstukket af uplejet plænegræs
       I en sær hud- og hæfteplasterbeige;

2782.  Ingen farve kendt fra dyredomænet,
       Kognitivt ret svær at kapere, som
       Biologisk udtryk fra det fjerde rige;

2783.  Skorpe, ja, en skorpe, krummen,
       Fint tekstureret som safran miniris,
       Som bitte friturestegte kokosspåner;

2784.  Her ved ydergrænsen for organisk liv
       Disse madmetaforer af vital erfaring:
       Kan det spises, er det giftigt?

2785.  Jeg sætter tre fingermærker,
       Skærer et snit i skumbarken,
       Åbner dyb brunrød substans;

2786.  Farven er som dyreindvolde,
       Lever, hjerte, nyrer, banesår,
       Ligner tekstur af størknet blod;

2787.  Dette er sporemassen, deres frugt,
       Som svampe og planter gør det,
       Kønsceller, stamceller tilfælles;

2788.  Men kladeanalyse og genstruktur
       Viser nu, de ikke er dyr, men
       Mere ur i urformers forgrening;

2789.  Så vi er beslægtede som organisk væv,
       Universelt, som eksistens beslægtede
       I vores inderste cellestruktur.

2790.  Protistologer, velsign dem,
       Ved en masse om slimdyr,
       Deres føde, formering, deres vaner.

2791.  Det gule plasmodium-stadie er mobilt,
       En celleformation på farten,
       Selvdannet, selvforanderlig;

2792.  Høster bakterier og rådpartikler,
       En fødesøgende organisk tærsker
       Af mobile plasmapumper på slimfærd.

2793.  Frugtlegemet indeholder sporene,
       Velkendte, mikroskopisk helstøbte
       Vidundere at se, som virussfærer.

2794.  Jeg sætter et lille trådnet op
       At ingen skal træde på sporehuset,
       Tilser dagligt at sæden svinder ind;

IV.  Om slimdyr og komplette systemer

2795.  Fuligo betyder sod, aha,
       Septica betyder forrådnelse, jaså,
       Og der er flere varianter:

2796.  Flava, rufa, candida, rosea
       Og flere nuancer endnu
       Forårsaget af svampeinfektioner;

2797.  Taksonomisk klassifikation pågår
       Dag og nat, jorden rundt,
       Drevet af kollektiv videnskab;

2798.  Slimdyret er variablet kategoriseret
       I domænet af eukarioter,
       I underdomænet unikota, også kaldet amorphea,
       I riget af protozoa, også kaldet protister,
       I rækken af amoebozoa,
       I underrækken Conosa,
       I infrarækken Mycetozoa,
       I klassen myxogastria,
       I ordnen physerales,
       I familien af physaraceae,
       I slægten fuligo,
       Alt dette i hvert fald 
       Indtil videre …

2799.  Viden akkumuleres, distribueres,
       Disputeres, krystalliseres, reorganiseres,
       Jeg er militant skeptisk og passioneret;

2800.  Fordi taksonomi er som matematik,
       Som naturlove, some tankesystemer:
       De vil det hele, det totale svar;

2801.  Kausalitetskæderne afdækket,
       Diagrammet, løsningen, et domæne 
       Hvor spørgsmål er besvaret på forhånd;

2802.  Det bedste digtet kan er måske
       At suge til sig, rumme så meget af det,
       Vi ikke ved, og ikke vil have svar på;

V.  Om slimdyret og digtet

2803.  Kære slimdyr, hundebræk spejlæg,
       Eller hvad vi nu skal kalde dem
       Urform, urliv og æresbeboer i haven;

2804.  Mit tekst snubler i sig selv;
       Som slimdyret krydser rigers grænser,
       Så krydser digtet ind i videnskab;

2805.  Ordene stritter i alle parametre,
       Formen buler ud, går i stykker,
       Slimdyret osmoser sine egne veje.

2806.  Det er selve min redelighed
       Og identitet som digter, der er på spil,
       Men slimdyret vil ikke poetiseres;

2807.  Og digtet vil kun sig selv,
       Undviger så glat som sæbe,
       Egenrådig som protisten dér;

2808.  Sat til vægs af en amøbe,
       Mit nederlag, linje for linje;
       Jeg pakker mit grej, oser min vej.


Nyt i Index Titusind:
Varsel ◦ 2759, Uvidenhed ◦ 2760, Erfaring ◦ 2761, Hundebræk ◦ 2762, Terrassesten ◦ 2763, Slimdyr ◦ 2764, Skabning ◦ 2765, Ingenting ◦ 2766, Partikel ◦ 2767, Masse ◦ 2768, Protister ◦ 2769, Nåde ◦ 2770, Spiritualitet ◦ 2771, Selvfølelse ◦ 2772, Sprogkode ◦ 2773, Myte ◦ 2774, Ordet og tingen ◦ 2775, Skabelse ◦ 2776, Skrift ◦ 2777, Metamorfose ◦ 2778, Benovelse ◦ 2779, Gåhøjde ◦ 2780, Plænegræs ◦ 2781, Dyredomænet ◦ 2782, Skorpe ◦ 2783, Giftighed ◦ 2784, Snit ◦ 2785, Nyre ◦ 2786, Kønsceller ◦ 2787, Genstruktur ◦ 2788, Cellestruktur ◦ 2789, Føde ◦ 2790, Plasmodium ◦ 2791, Cellepumpe ◦ 2792 , Frugtlegeme ◦ 2793, Sæden ◦ 2794, Sod ◦ 2795, Svampeinfektion ◦ 2796, Klassifikation ◦ 2797, Domæne ◦ 2798, Viden ◦ 2799, Naturlove ◦ 2800, Kausalitetskæder ◦ 2801, Svar ◦ 2802, Hundebræk ◦ 2803, Rigernes grænser ◦ 2804, Osmose ◦ 2805, Redelighed ◦ 2806, Sæbe ◦ 2807, Amøbe ◦ 2808.


 *) Det berettes at en østrigske botaniker faldt på knæ i sandet ved sit første møde med den plante, der senere blev opkaldt efter ham selv, Welwitschia (så meget for uhildet videnskab!) Se mere i fytologen Welwitschia fra Liff – blandet kor for plantestemmer mellem femte og sjette masseudrydelse, Borwick Books, 2021.

Udgivet den

Vintervandløb

Vintervandløb
Årets småtider nr. 67

2756.  Vandløb standser iser til
       Spøgelsesgrønt og algehår 
       Indefrosset under skorpen.

2757.  Døde strå fæstnet livløs sol 
       Sne knaser skoven stivner,
       Kold kugle lyset svinder.

2758.  Tre sky spætter banker dykker
       Mellem skovens egekroner
       Træspån drysser på min skulder.


Nyt i Index titusind:
Skovkanal ◦ 2756, Sol ◦ 2757, Flagspætte ◦ 2758.

Udgivet den

Svampen er et svampet væsen

Svampen er et svampet væsen

       I

2749.  Sensationel asymmetri,
       Roset med flige indeni,
       Kæmpeporesvamp, jerseybrun,
       Farvebånd som målervinge,
       Smukke buer, runde labber,
       Størrelse som en barnefavn;
       Mit lykkefund, et urtidslevn. 

2750.  Ugen efter på genvisit,
       Svampen overskåret, væk det skidt:
       Maskinnedklippet græsrabat,
       Artshygiejne iscenesat:
       Det tankeløse svampedrab;
       Synet vrider mavevending,
       Vrede over skændselshandling.

       II

2751.  En stilket porresvamp slår rod
       Klods op af poppelstumpens fod
       Ved tæt befærdet alfarvej;
       Svovl- og tjærefarvet herlighed,
       Kødfulde bræmmer, okker dej,
       Måler to fod fra kant til kant,
       Havsides grosted himmelvendt.

2752.  Ved nytår står den der endnu,
       Forskånet slag og hak itu
       Ved kystens sprukne asfaltvej
       Truet af spark og tung trafik,
       Ond vilje, salt og hundepis;
       Til forår, smattet svampehud,
       Sortblodet, slimet blækkethed.

       III

2753.  Svampen er et svampet væsen,
       Kølig muldhed, fad i næsen,
       Spændstig blødhed, slap i hånden;
       Eneste ord for svamp er svamp,
       Væsnet fortalt af væsnet selv;
       Men en fugl er ikke fuglet
       Og en fisk er ikke fisket.

2754.  Jeg går lidt i knæ, syner op,
       Sind pivåbent, elektrisk krop:
       Enhver kurve, farve og form
       Fornægter vores mønstertrang,
       Men skærper sanser; for en svamp
       Må erfares som et hele,
       Den er det fænomenale.

2755.  Mest jordisk af det jordiske,
       Mest væsen af det væsentligste:
       Det bløde, gustne svampeskind,
       Kautsjukvævet, det fælles kød;
       Vi ser den som en arkeform,
       Fjerneste liv i slægtskabsbånd,
       Svampen i sig selv: et noumenon.


Nyt i index Titusind:
Kæmpe poresvamp ◦ 2749, Urtidslevn ◦ 2749, Fældning ◦ 2750, Svampedrab ◦ 2750, Stilkporresvamp ◦ 2751, Kødfuld ◦ 2751, Asfalt ◦ 2752, Hundepis ◦ 2752, Svamp ◦ 2753, Spændstighed ◦ 2753, Elektrisk krop ◦ 2754, Fænomen ◦ 2754, Kautsjuk ◦ 2755, Noumenon ◦ 2755.


Udgivet den

Ved Brügges kanaler

Ved Brügges kanaler

… eller vegomorfisme for åbne vinduer

2732.  Plante møder mur,
       Rod finder sten,
       Løv følger flader,
       Blade sætter tegn;
       Tegn ..

2733.  Nej, vel? Ikke tegn;
       Tegn er kultur,
       Mønster er kultur,
       Blade er natur;
       Natur …

2734.  Nej, vel? ikke natur;
       Vedben vokser i direktiv,
       Under opsyn, med hensigt
       Harmonistræbende;
       Mønster …

2735.  Må slippe ordet,
       Synonymer for mønster;
       Pennen (jeg) størkner,
       Vrider sig i protest;
       Ord ..

2736.  Ord løber tomme,
       Et atrofieret vokabular
       Møder skrublende digter,
       Begynder forfra;
       Altså, bladhæng …

2737.  Mønster er ikke for noget,
       Abstrakt fiksering,
       Linjeforløb vi påtvinger
       Verden uanset;
       Kultur …

2738.  Løvhæng er ikke mønster,
       Blade er ikke kultur,
       Men de er til for noget,
       De har form, fylde;
       Vegoform …

2739.  Blade har fyllotakse,
       Indbyrdes spatiering,
       De følger lyset,
       Heliotropiske vækster;
       Vegomorf …

2740.  Fyllotakse møder paratakse,
       Bladføring møder linjeføring,
       Kultur sletter natur,
       Natur æder kultur;
       Poetur …

2741.  Kultur, af at plante,
       Natur, af at føde,
       Nutur, af at nære,
       Natur underlagt kultur;
       Nutur …

2742.  Levende form møder
       Dødt mønster,
       Bliver til nutur,
       Noget at se på,
       Ud i nuturen …

2743.  Pen (jeg) søger
       Passende ord for 
       Ovenstående vers,
       Mønstrets modstykke;
       Sigte …

2744.  Følger med øjnene,
       Uden mål, altid videre,
       I ro, en helhed,
       Uden mønster-antagonisme;
       Syn …

2745.  Mønster møder modsætning,
       En formskabt sekvens af
       Hensigt og evne til vækst,
       Uden indgriben af ord;
       Skønhed …

2746.  Mønstre er hårde, 
       Verbalhårde, begrebsligt hårde;
       Skønt er sig selv, ikke?
       Det skønne er;
       Sekvie …

2747.  Den vegomorfe helhed
       En sekvie, et synsforløb:
       Det, der følges med øjnene
       Til det rinder ud;
       Ordløst …

2748.  Mønster møder sekvie,
       Den organiske form,
       Den biologiske ro
       På kanalens nutur
       I Brügge.

Nyt i Index titusind:
Tegn ◦ 2732, Mønster ◦ 2733, Harmonistræbende ◦ 2734, Ord ◦ 2735, Atrofi ◦ 2736, Kultur◦ 2737, Fylde ◦ 2738, Vegomorf ◦ 2739, Fyllotakse ◦ 2740, Nutur ◦ 2741, Dødt mønster ◦ 2742, Sigte ◦ 2743, Antagonisme ◦ 2744, Skønhed ◦ 2745, Sekvie ◦ 2746, Synsforløb ◦ 2747, Biologisk ro ◦ 2748.

Udgivet den

På Brügges broer

På Brügges broer

2727.  Broerne i Brügge
          er bevoksede
       Lavplettede, besmykkede
          af blomster, lidt gold byg
       Nogle bellis, benved
       Op langs mørnede mure,
       Porøs kornet mørtel
          dækket af tegl,
       Beklædt af blade,
       Spids af søde bregner
          fra mosset sten.

2728.  Vejstøv, aflejret hist,
          samlet i sprækker,
       Lidt biologisk skidt
       Tenderer mod pottejord
          til spæd formuldning
       I substrat og murret substans
          over Brügges broer.

2729.  Bestandighed og korrosion
          i momentan ligevægt,
       Brosten mod brystværn
       Af grå eroderet granit,
       Et ahornskud, rodnet klynges
          på broens buer.

2730.  Buskadsbevoksning
          Udvokset og fæstet
       På muren, vædesøgende omkring
       Et brud på nedløbsrør,
       Udtrængende, indsivende vand,
       Fastgjort opfugtet murværk,
          hullet zink
       Over kanalens grågrønne
          vand i flux, 
       I rundflod rundt bygninger,
       Blokke på pillefundamenter
       I Vetruvius’ buer
          under Brügges broer.
 	
2731.  Afskalning af værk og vækst,
          mikromålt nedbrydning
       Ligger i luften,
       I færten af det forgængelige,
       Der æder sig ind
       På hinanden, osmotisk,
       Kemisk nedbrydende,
          organisk indtrængende i
       Brobygget elementær balance af
	 indmurede kræfter i plantespænd
       Fastholdt i bristepunkt,
       Sålænge skønheden hænger 
          ved Brügges boer.


Nyt i Index Titusind:
Gold byg ◦ 2727, Vejstøv ◦ 2728, Granit ◦ 2729, Zink ◦ 2730, Osmose ◦ 2731, Bristepunkt ◦ 2731.
Udgivet den

🇬🇧 Sailmount Channel Assembly of Clades

Sailmount Channel Assembly of Clades
The Procession of Insects

Sailmount Channel is a small location in Western Jutland, Denmark. It consists of inland dunes, heath, meadows and a low coniferous pine plantation planted in 1897 to prevent sand drift. In 1960 my grandparents bought the location, approximately 20 acres of land. Since then it has been left untouched, except for the construction of a small holiday cottage. The property is currently owned by two of my cousins. One of them, Thomas Holm, has for the past 15 years documented wildlife - in photos and text - in an approximate radius of 200 meters around the cottage. The documentation is publicly available and forms the basis for this poem. The name Sailmount (Sejlbjerg) is historically accurate but does not appear on any present-day map.
I.     Dedication
II.    Proclamation
III.   Procession of Moths
IV.    Interpellation
V.     Procession of True Bugs
VI.    Invocation
VII.   Procession of Hymenoptera
VIII.  Observation
IX.    Procession of Arachnids
X.     Procession of Beetles
XI.    Interpellation
XII.   Declaration
XIII.  Procession of Beetles (cont.)
XIV.   Intermission
XV.    Procession of Diptera
XVI.   Intermission
XVII.  Procession of Diptera (contnd.)
XVIII. Jurisdiction
XIX.   Procession of Diptera (contnd.)
XX.    Procession of Butterflies
XXI.   Procession of Grasshoppers and Dragonflies
XXII.  Procession of Mayflies and Caddisflies
XXIII. Conclusion

I. Dedication

2399.  One thousand three hundred plus insect species
       Counted in Sailmount Channel's natural niches

2400.  From two hundred families taxonomical,
       Based on a system strictly anatomical,

2401.  Endlessly classified in genera galore,
       Because anarchy is what our minds abhor,

2402.  And why we understand all things by metaphor,
       Otherwise the world is much too big, and therefore

2403.  The better the metaphor, the better we find
       The world within our grasp by words of some kind,

2404.  And thus to master our grim reality
       And the very meaning of life eventually,

2405.  The meaning to set us free spiritually,
       Itself a metaphor for all mortality;

2406.  Hence, and because I revere life in any form,
       Indeed, see panpsychic consciousness as a norm,

2407.  I dedicate these lines set in my choice of verse
       In rhymed heroic couplets for better or worse,

2408.  In honor of all insects alive and buzzing,
       To the labour of love begun by my cousin (1).

II. Proclamation

2409.  Hear the convocation to the congress of things,
       Calling upon ten thousand feet, claws, fins and wings;

2410.  Sailmount Channel bids the entire biota
       To assemble and use your family quota;

2411.  Send representatives from all resident clades,
       Moving and rooted life of all ilks, shapes and shades;

2412.  There’s a stir and a whirr in the grass and the air
       As the quorum of species gathers at the fair;

2413.  Plants, fungi, mammals, birds and insects of the land,
       Welcome delegates; be counted and take your stand;

2414.  Open the gates and let the procession begin,
       Look! The tribunes of insects come rallying in.

III. Procession of Moths

2415.  The order of moths are first in the procession
       Of descendents and kinship in evolution;

2416.  Sphinx moths with luminous eyes and fur like a bee,
       With a whirr of wings and tongues like the colibree;

2417.  The lappet moths, long-snouted and with hirsute legs,
       Rusty-red colours, featherhorns and lionheads;

2418.  Metalmark moths, scales and bands with a glossy shine
       Across wings where colouring and patterns align;

2419.  The grass moths, a diverse family of creatures,
       Since the cretaceous an adaptation of features;

2420.  The momphas, here a few species inhabitate,
       Small, fuzzy tails and earthy colours dominate;

2421.  The plume moths, a remarkable feathery shape,
       A woollen aeroplane flying the meadowscape;

2422.  Hornet moths, clever mimicry, a wasp-true clone,
       Bee-veined wings, a bushy tail and a menace drone;

2423.  Snout moths, many with a pout and furry nose,
       Small and grey, yet out here we meet many of those;

2424.  Twirler moths, larvae of enormous appetite,
       Huge family, but on Sailmount a seldom sight;

2425.  Burnet moths have signal power in red and black,
       Metal gloss, massive horns take predators aback;

2426.  Longhorn moths, fine antennas afloat and fairy,
       Tireless swarmer of the seductionary;

2427.  The geometer moths, a world cartographer,
       Body disguised as twig, inchwise cryptographer;

2428.  The erebidae, all colours under the sky,
       Brightly cloaked and a pleasure to the human eye;

2429.  Case-bearers and bagmoths, two offspring specialists
       Toting their eggs like micro spawn parentalists,

2430.  The ermine moth, the hooktip and the stilted moth,
       All three leafminers, richly dressed in royal cloth;

2431.  The prominents, jagged wingscales like a toothrack,
       Ferocious larvae-look thwart enemy attack;

2432.  The owlet moths, the largest familiy around,
       A testament to fitness, this species abound;

2433.  The micro-wings, tiny metallic bands of flames,
       An ancient tribe with bushy, orange-coloured manes;

2434.  Finally, the crafty moth familiy of tortrix,
       With leaf-roller camouflage in their bags of tricks;

2435.  We conclude the order of moths, great and numerous,
       Hail from the hemisphere to all the illustrious.

IV. Interpellation

2436.  As poet, I wonder, what does it resemble,
       This council, when all the delegates assemble?

2437.  A circle, a cross, a geometrical loop,
       A cone, a cube or all of them in one big swoop?

2438.  How do clades cast their ballots in open session?
       How do they even reach a common decision?

2439.  I think an explanation to all this is due,
       What is the drift of their debate; and is it true

2440.  They write the laws of nature, or, if you prefer,
       An inter-species constitution, as it were?

V. Procession of True Bugs

2441.  These are all good questions, to which we will reply,
       When our time comes, we will certainly show you why;

2442.  But look! The procession of true bugs will begin,
       A well-endowed tribe, watch them busy-beetling in;

2443.  Most common here are shield bugs and the cicada,
       With aquatic bugs, the full true bug armada;

2444.  The pirate bug, equipped with dagger-pointed beak
       Spike small mites and empties them with suction technique;

2445.  The plant bug family, ten thousand species plus,
       A branch of the shield bug clan living among us;

2446.  The water boatmen ply the ponds and shallow pools
       Preying on whatever from floating critter schools;

2447.  The planthopper cicadas are sometimes spotted
       With glass wings decorated and richly dotted;

2448.  Stink bugs wrap up in capsules of soft-winged panzer,
       Triangular back-badges and horns like lancer,

2449.  Seed bugs, a large family, vegans of passion
       Delightful body themes in a show of fashion;

2450.  Shield bugs and scentless plant bugs now make their entry,
       Their elythras bordered in splendid heraldry;

2451.  Leaf-footed bugs, tibia winged of Hermés glory,
       Tribal raconteurs of ancient beetle story;
       
2452.  Jewel bugs and assassin bugs on stealthy feet
       Step up to claim each their parliamentary seat;

2453.  Damsel bugs and lace bugs are knocking at the gate,
       Such fine creatures to round off the shield bug mandate;

2454.  Now a procession of cicada families,
       Common body plan with ample varieties;

2455.  The frog hopper, the plant hopper, the leaf hopper,
       Sapsuckers from the clan of cicadas proper;

2456.  The water striders hovering on pond and lake,
       Elegant and spindly, and ready to partake;

2457.  Last, two families of aphids and the plant louse,
       Now, all true bugs are seated in the Fauna House.

VI. Invocation

2458.  Your poet doubts his very own intelligence
       To describe, ya, to comprehend this opulence;

2459.  A gifted insect nation of endless wonders
       Fills the air, land and waters in lavish numbers;

2460.  All hydraulic joints and body parts assembled,
       A winged being sumptuously enabled;

2461.  Snap-primed organs and lightning physiognomy,
       A sensuous turmoil of crackling energy;

2462.  Life forms of infinite adaptability,
       Insects unfold their explosive diversity;

2463.  Lead me on then, let the procession continue,
       In attendance, dear colleagues, your grand retinue.

VII. Procession of Hymenoptera

2464.  If you search carefully the world´s vegetation
       The wasp species will number close to a million,

2465.  While the families of hornets, sawflies and bees
       Count an additional hundred thousand species;

2466.  To this add the biomass of ants, in essence
       Greater than all solitary homo sapiens;

2467.  Sailmount is home to only a few delegates
       From hymenoptera's cosmopolitan states;

2468.  The bees make up six families in procession
       On Sailmount in generational succession;

2469.  First to enter, leafcutting bees and mining bees,
       Both are handsome and industrious families;

2470.  Our short-tongued and long-tongued bees are on the fly
       In all manner of weather busybeeing by.

2471.  Sweatbees, numerous and found universally,
       The furrow bees and cuckoo bees especially;

2472.  The melitids with luxurious furry legs,
       Skilled harvesters of flower oils to grow their eggs;

2473.  Emerald and thread-waisted wasps on the Channel,
       Sculpted wire bodies, blue and gold enamel;

2474.  Gall wasps in unique host plant and egg dynamics,
       Artful jars, vases, cups and nodule ceramics;

2475.  A huge family of parasites, Ichneumon,
       Pathfinder, Aristotelean etymon;

2476.  Formidable ovipositors, body length,
       In a slender and javelinshaped show of strength;

2477.  Sand wasps disembowel larvae for offspring food,
       Like other wasp parasites injecting their brood;

2478.  Fearsome hornets round of the vespidae dynasty,
       The drone atop the hymenoptera hierarchy.

VIII. Observation

2479.  After a night of skilful yarning industry,
       Bushes festooned in dew-sparkling embroidery,

2480.  Arachnid patterns glistening on all Sailmount
       From a hundred species of spiders by our count,

2481.  The arachnid procession comes absailing in
       On silken threads wafted aloft by lazy wind,

2482.  Curved by sunrays the silk is all a-shimmering,
       So airy, the audience barely noticing

2483.  Spiders landing in golden ballooning descent,
       Carried on morning glory into parliament.

IX. Procession of Arachnids

2484.  Among orb weavers the garden variety
       The one of nursery rhyme notoriety;

2485.  But Sailmount Channel is home to a hundred more:
       Wasp spiders, sector and fourspot weavers galore;

2486.  Long-jawed weavers with their signal threads attached,
       Funnel web spiders lurk underground for the catch;

2487.  The crib-weaver and sac-spiders are both found here
       With bespoke nets and eggbaskets in polymere;

2488.  Wolf spiders, long-legged and black, on the look-out
       For youngsters in nursery sacs jostling about;

2489.  Jumping spiders sporting a big-size occular,
       Spiky-haired, hungry, they jump for the jugular;

2490.  A bright red mite of the family bdellidae
       Uses threads and spitshots to trap microfauna;

2491.  Slinking in, the long-clawed crabspider family,
       Lurking in flowers with gruesome lethality,

2492.  Sidles sideways to stab the pollinating prey,
       Kills, spikes and stirs, then sucks the hollow carcass dry;

2493.  A close relative, the running crabspider, slay,
       Athletic, quickfooted, sneaking up on its prey;

2494.  Harvestmen suspended under a wire frame,
       With such lengths of legs, to lose one is all the same;

2495.  A neuro-motoric feat to stay firmly leashed
       To this rack of legs stuck on to the wonderbeast;

2496.  Ground spiders, hunters with nets gladiatorwise
       To catch prey that are several times their own size;

2497.  Pirates twang the webbing of decent spider folks,
       Lure out the owner with their instrumental hoax;

2498.  They tripwire entire neighbourhoods at night,
       Spiders follow threads in to death by pirate bite;

2499.  An arachnid family, pseudoscorpions,
       Poison claw and embrace of out-size dimensions;

2500.  Sheetweb weavers, a well known guild on the Channel,
       Balloon pilots, weaving thick spidery flannel;

2501.  Lastly, a spider whose life is quite aquatic,
       Nesting, hunting and hibernation pneumatic;

2502.  This concludes the keynote arachnid panorama;
       Next up, the beetles, our must-see insect karma.

X. Procession of Beetles

2503.  Forty-three families in Sailmount habitats
       In more than three hundred species by our stats;

2504.  Hundreds of thousands more in every which way,
       So big is the order, one is tempted to say,

2505.  That the only thing we know with some certainty
       Of any form of existing divinity:

2506.  They have shown extraordinary predilection
       For all things beetle in natural selection;

2507.  As the poet waits for the parade to begin,
       Here are verses about their families and kin;

2508.  Marsh beetles, one of our species from the pond,
       A tiny oval of which we are very fond;

2509.  The leaf beetles living on the Channel include
       Large numbers of species of great fortitude;

2510.  They vegetate everywhere in plants and bushes,
       In flowers, grasses, mosses, small trees and rushes,

2511.  The leaf weevils protect their eggs and young instars
       By rolling them up in leaves like little cigars;

2512.  Softwinged beetles, slender minimalism,
       Serial bonkers given to veganism;

2513.  The wood borers of two kinds, unremarkable,
       Mostly where wood and timber is available;

2514.  The sap beetles, dull coloured, antennas with knobs,
       Feast on rotten fruit & veg with discerning gobs;

2515.  Shining flower beetles, a drop of ink still wet,
       Found in fungi or a composite flowerhead;

2516.  Flat bark beetles in fact match their name perfectly,
       Hence seldom seen, which is such a shame actually;

2517.  Whirligig beetles paddle on the waterflow,
       A split eye, one half above and on half below;

2518.  Carpet beetles, like a Soviet interior,
       Look like ladybirds only much less cheerier,

2519.  A superb garbage collector and omnivore
       Of nails, hooves, hair and skin from dead animal gore;

2520.  The ground beetle, a coal-black metallic athlete,
       Start/stop mechanisms in dread catapult feet:

2521.  This hunter, ambush runner and überbeetle,
       A perfect shape propelled by speed omnipetal;

2522.  The malachite beetles in red & black lacquer,
       White banded tails and a flashy pollen tracker;

2523.  The rove beetles, foundational insect pillar,
       Darting black cylindrical torpedokiller.

XI. Interpellation

2524.  We are now halfway thru' the manifestation,
       Let’s pause for a poetic evaluation;

2525.  A festive procession of insects passing by,
       Which no one, surely not me, will ever deny

2526.  Are astounding, some would even say sans pareil,
       Though some readers might grow weary along the way;

2527.  Let us take a break from the beetle rank and file
       And consider some basic concepts for a while.

2528.  As the poet, it's time for me to interpose,
       To avert a versified induced overdose.

XII. Declaration

2529.  Biodiversity, cause for celebration,
       But as to the size of it we have no notion;

2530.  Fine, if all we do is to enumerate them,
       But this poet also intends to narrate them;

2531.  Lines not only descriptive and poetical,
       But as a challenge factual and ethical;

2532.  Ants, beetles, bees, they will remain indifferent
       If our knowledge of them is insignificant;

2533.  If we ignore their sensations, even their names,
       Don't know their habits, their feeding and mating games,

2534.  And see nothing of their skilful intelligence,
       How can we understand this other sentience?

2535.  We hardly know them, it is not our culture,
       They're alienated as opposites, as nature;

2536.  But if either of the two were to be banished
       Then both of them fade to oblivion, vanished,

2537.  Sunk in to the inland dune, buried in the sand,
       We’re neither one nor the other in a dead land;

2538.  Hence I will endeavour two hundred verses more
       In reverence for species, to tally the score

2539.  Of insect families metrically curated,
       Readers' patience is gratefully appreciated.

XIII. Procession of Beetles (cont.)

2540.  Ladybirds, maybe the best known beetle of all,
       Children have loved them ever since they are small;

2541.  On Sailmount, the species number at least sixteen,
       Spot counts in increments from zero to nineteen;

2542.  The chequered beetle, half carpet beetle, half ant,
       White tail bands, a black and red ladybird transplant;

2543.  The formica beetles that really look like ants,
       The likeness is quite striking, in fact, it enchants;

2544.  The scarabs, one of them called the minotaurus,
       Tricorned, a rare and shiny beetleosaurus;

2545.  Hydraulic dungrollers, borers and shitpilers,
       These most indispensable beetle beguilers;

2546.  Nothing pleases them more than a big ball of dung
       To mine and excavate and to protect their young;

2547.  Cockchafers and dung beetles, faecal scientists,
       Among our finest sanitary specialists;

2548.  The colossal industry of the scarabee,
       A circle of life that few of us deign to see.

2549.  The fungus beetle, reclusive tiny critter,
       Lives off mould, spores & hyphae in leafy litter;

2550.  Darkling beetles from forest and desert niches,
       Spawn mealworms, otherwise a little known species;

2551.  The click beetle jumps with powerful snaps and leaps,
       Summersaults a full foot backwards, and off she sneaks;

2552.  Now a great commotion in carnival ingress,
       The true weevil family that always impress;

2553.  A lineage of ancient beings that arose
       With motley shields and antennas fixed on their nose,

2554.  Look like anything from camels to clams, they’re fun,
       Some red or woolly or with mouldy fleece-coats on;

2555.  Knobbly like oysters or iron-brownish like stone,
       Black bulging eyes and drooping trunks like sniffing bone;

2556.  The straight snouted weevil, endearing animal,
       Furry and expressive like a tiny mammal;

2557.  The blister beetles, one species in residence,
       Slender shields of copper & green iridescence;

2558.  The false flower beetles of the anaspies clan
       Sprinkle like seeds from flowers when shaken by hand;

2559.  The clown beetles sport beautiful wrought cuirasses,
       Rounded and compact like tiny calabashes;

2560.  Small carrion beetles will tell the time of death,
       Waiting wayside and counting your last dying breath;

2561.  Longhorn beetles, their horns primus inter pares,
       Step into procession in postures like sentries;

2562.  These elegant creatures that are much admired
       Enter the assembly, their heads fiercely spired;

2563.  The burrowing water beetles, small carnivores,
       Live by ponds and dig into silty corridors;

2564.  The water scavengers, another hydrophile,
       Submersible beetle rovers, quick and agile;

2565.  They communicate freely by sound and keening,
       Of which only they reckon their own true meaning;

2566.  They twitter and crackle in pursuit of courtship,
       Perhaps they find a match at the very first click;

2567.  In naming, the popular wit and imagery
       Outsmarts scientific dullness and pedantry:

2568.  The predacious water beetle, I rest my case,
       Ubiquitous family and assassin race,

2569.  Known as a strong diver with paddles on each shin,
       Battle-ready on steroids they come flapping in;

2570.  Crawling water beetles toddle on to the stage,
       Clumsy on land but here's one hungry omniphage;

2571.  The pill beetle, retractable leg mechanics,
       Resembles a pill and plays dead when she panics;

2572.  The large carrion beetle on parliament bench,
       Praise her that we do not succumb in rot and stench;

2573.  Now, the order of beetles conclude their travel,
       Counted and seated by the fall of the gavel;

2574.  Our agenda calls for a short intermission,
       Next up, the order of diptera in audition.

XIV. Intermission

2575.  Consider the myriads of all insect clades,
       Excellent beings alive in trophic cascades,

2576.  In which species seem a misrepresentation,
       Here we need a new kind of delineation,

2577.  Since what we want to emphasise is a kinship,
       Something akin to universal fellowship;

2578.  We seek the bonds and history of lineage,
       To rekindle greater empathy and knowledge;

2579.  No need to master any exacting science,
       But more an amazement, a sense of reverence,

2580.  A compulsion to know better, who might this be,
       To be near things, to discover by touch and see,

2581.  To try and mirror oneself in all these insects,
       Feel the presence, hello, of other intellects,

2582.  And to greet them all with an amicable kudos
       From the members of the mordant tribe of anthropos.

XV. Procession of Diptera

2583.  The two-winged order of top shelf multitudes
       Of prime evolutionary vicissitudes;

2584.  Their gas of energy maximalisation
       Bollocks parliamentary deliberation,

2585.  Get out your light microscopes, your stereo loupes,
       Here is the essence of insects in swarms and swoops;

2586.  Bristly beards and black spiky-haired pulchritude,
       Receive the order of flies and their teeming brood.

2587.  The diptera families are spectacular,
       But many are not part of the vernacular

2588.  And are referred to in taxonomic naming;
       Owing to a penchant for classical learning

2589.  The families of flies in much of common speak
       Are known by their names in Latin and ancient Greek;

2590.  Dryomyzid flies are a family in point,
       One species, in orange quality flesh and joints;

2591.  Fruit flies are green-eyed, coloured golden and yellow,
       Two blackspotted wings, what an übercool fellow,

2592.  The profusion of wing patterns introduces
       A fly of fleshy body- and colour juices;

2593.  Druid flies, one of tiny insect families,
       Perfect fly shape, dorsally, found in woods and trees,

2594.  Slender, with narrow wings and jagged antenna,
       Legs in maggot white, that near everyone kenna.

2595.  Dagger flies, best known for their courtship called lekking,
       In which females chose their mates for first class egging;

2596.  (Insect vocabulary is cultish and dense,
       But the word lek is play in Swedish, present tense).

2597.  Drone flies are able to breed where few others dare,
       Larvae snorkel through mud with their tails in the air;

2598.  They mimic the bumblebees and have furry hides,
       Hence their name, one of the abundant hoverflies;

2599.  Muscidae, the housefly, very easy to spot:
       Small, black, red-eyed and incessantly buzzing hot;

2600.  Frit flies of the glabrous, hairless varieties,
       Black, green, yellow, numerous in communities;

2601.  Dung flies, some with strong colour-signalling intent,
       Vivid curry hues on ruminant excrement;

2602.  Opomyzidae, the grass flies, small, quite dull,
       Leave their larvae to feed inside a plant stem hull;

2603.  March flies, or love bugs, fervent spring copulators,
       Sailmount has four kinds of these inseminators;

2604.  Woolly bee flies in early spring pollination,
       Black rigid trunks and magic wing oscillation;

2605.  Thickheaded flies, thin waists for a wasp look-alike,
       Strikingly similar, aggressive parasite,

2606.  She will intercept stinging insects in mid-flight,
       Gut the bee, stab her eggs, a grim and wondrous sight;

2607.  The march flies' larvae eat snails from the inside out,
       And gnaw themselves into the open like a sprout,

2608.  Then proceed to devour the gastropod carcass;
       Nature's beauty, or are you disgustedly eyecrossed?

XVI. Intermission

2609.  A short break and a welcome opportunity
       To satisfy the poet’s curiosity;

2610.  Let us open wide the doors of this assembly,
       And welcome in the land’s common majority;

2611.  Look, these concentric hemispheres up and around
       All that we find spectacular and earthly bound;

2612.  Lining the curvature from bottom to the top,
       Inwards to outwards and downwards all the way up;

2613.  As far as your eyes can see and your legs can keep,
       As wide as the light of day, as the night is deep:

2614.  Seats, lairs, ponds, bassins, pots, perches and balconies
       Nests, arcs, burrows, channels and conservatories;

2615.  Countless trillions of crossing paths of beast and bird,
       Voices assembled briefly, wanting to be heard;

2616.  Joined in evolutionary vitality
       Of organs, blood and muscular activity;

2617.  Behold the millions of seats outlined in the air,
       A mindmap suspended above the speaker's chair;

2618.  We have assembled in this forum at all times,
       We keep the records in the imprint of these lines;

2619.  Protocols of our collective experience,
       An alien, yet kindred sort of intelligence

2620.  Of the mind as biological energy,
       From bodies and their sentient identity,

2621.  Combining our common genetic sequences
       Of vast scale and unknowable consequences,

2622.  Merged by custodians in to phonetic coding,
       Decrypted, deciphered and reduced to writing:

2623.  Laws on interspecies justice and existence
       Enshrine the principle of common opulence,

2624.  Passed down from scores of congregated delegations
       For the benefit of our future venerations.

XVII. Procession of Diptera (cont.)

2625.  Horseflies, one third of species represented here,
       Living off blood from large animals like the deer,

2626.  Hoofed creatures like cattle and all the primates
       Darting in to take up their vampire mandates;

2627.  Shiny metallic eyes with stripes in red and blue,
       Robust, dusty coloured flies with piercing blades, too;

2628.  Flesh flies, grey and bald, frequenting carrion fests,
       Parasitic eggthieves and bloody nesting guests;

2629.  Species ID needs instrumentalia
       For light microscopy of genitalia;

2630.  Mostly of entomological relevance,
       As for us, only marginal significance,

2631.  But let’s celebrate it as boundless inquiry
       Why, what makes us humane is curiosity;

2632.  But back to the flydom community, let’s see
       What they are called, what they do, and who they might be;

2633.  The lauxanidae, two species represented,
       Ten thousand more are globally documented;

2634.  The louse fly, some are flightless and look like their name,
       Bloodsucker with a flattened lice-like body frame;

2635.  Leaf-miner flies lay eggs inside veggie hosts,
       Leaves blemished by larvae as by visiting ghosts;

2636.  The dung flies, aptly called shiteaters in Latin,
       Although keeping a varied menu for protein;

2637.  Signal flies ready for a fight and a tussle,
       Bizarre body outcrops and flexing their muscle;

2638.  On Sailmount Channel the population is scant,
       Pretty fly, though, that looks like a hybridised ant;

2639.  The snipe flies, intricate wing ornamentation,
       Yellow-black abdomen in wasp imitation;

2640.  Bush flies in bold body colours of iron-reds,
       Larvae feed on roots, in fields and in flower heads;

2641.  The robber fly, bristly and with a bushy beard,
       (Some females with ovipositors are much feared),

2642.  Injects it prey with a mix of neurotoxins,
       The better to slurp flesh broth with fly vitamins.

2643.  There's another dozen families of flies or so
       Waiting in the outdoors and getting ready to go.

XVIII. Jurisdiction

2644.  What might a poet and jurist in dialogue
       Glean from a review of their legal catalogue?

2645.  Starting with the Abolition of the Kingdom (2)
       As a concept and twist of popular wisdom,

2646.  In which we regret the use of categories,
       Namely, the abuse of the notion of species

2647.  As it relates to our life and agency,
       Since genuine equality inherently

2648.  Requires protection of legal personhood,
       Not just for humans, this should be well understood;

2649.  A basic law on genetic inheritance,
       The right of all life to flourish in abundance;

2650.  Law on Right protects physical diversity
       And joins body and justice in one entity;

2651.  The Assembly has drawn up bylaws to protect
       Self-determination for all the clades elect;

2652.  Furthermore has adopted the Law on Silence,
       And, yes, we made the Law on Common Opulence;

2653.  Law on Trails is the right of all beings to pass
       And to set their tracks in air, soil, water and grass;

2654.  The Ramblers Statute was passed with acclamation
       To bring back the land from the edge of extinction;

2655.  By law, the Assembly abolished the straight line
       As a principle and violence paradigm;

2656.  We have adopted the Paean to Multitudes (2)
       Celebrating ten thousand things in gratitude;

2657.  We will now resume the insect manifestation
       (To be continued by the plant confederation).

XIX. Procession of Diptera (contnd.)

2658.  The tachinid flies are ready, all parasites,
       The stricken hosts subject to larvae appetites;

2659.  Some of them assume an environmental role
       By egging and clegging in biopest control;

2660.  Small dung flies reproduce deep in the dirt and dung,
       Hence our knowledge of them is patchy, unsung;

2661.  The blowfly, a.k.a. the blue or green bottle,
       As carrion prospectors, they dab and gobble;

2662.  Crane flies of several related genera,
       Well known, a remarkable kind of diptera,

2663.  Large insects propped up on long-legged scaffolding,
       Spindly copulators in urgent balancing,

2664.  The adults will live a few hours or a day,
       Born complete with eggs, mate anyone, any way,

2665.  Related to other leggy flies, one expects,
       The stiletto fly, and other stilted insects;

2666.  The black scavenger flies, attracted to faeces,
       Look like tiny ants; yes, a pile of shit pleases;

2667.  Hover flies, everywhere, in ID confusion,
       Wary, busy buzzers in flying profusion,

2668.  A bee-like appearance and key pollinators,
       Capable garden- and nature cultivators;

2669.  The soldier flies, thoraxes with armour and spikes,
       Many of them are green and waspish look-alikes,

2670.  The name is from Greek etymologically,
       But why, is disputed philologically;

2671.  Flitting in is a species of the window fly,
       S. fenestralis, feeding off the human sty;

2672.  Present also a species of the window gnat,
       One more fenestralis, pinpoint head, body flat;

2673.  We are at the end of the order of the diptera,
       We continue presently with the most popular;

2674.  What about Darwin, from time to time the poet hears
       Ah yes, he's flying over there with hat and red ears.

XX. Procession of Butterflies

2675.  Daytime butterflies are endlessly endearing,
       Four families on Sailmount for your revering;

2676.  The whites are often hard to distinguish clearly,
       Both the common tribes and those seen rarely;

2677.  The nymphalidae, indented hind wing borders,
       Warm colours and most beloved of the orders;

2678.  The blues: the small copper & the gossamer wings
       Flutters in, icebluish and burnished orange things;

2679.  The skippers are amberfurred and fluttering fliers,
       Come closer, softly softly, all insect admirers.

XXI. Procession Grasshoppers and Dragonflies

2680.  The acrididae grasshoppers of locust fame,
       A big family with no common English name;

2681.  The tetricidae, the other large family,
       The short-horn grasshoppers, brownish, small and thorny;

2682.  Both are fiddlers of persistent cacophony,
       Huge hindlimbs of evacuator energy;

2683.  Bush crickets are also for the audiophile,
       Given to solo song in heat-crackling freestyle,

2684.  Superlative antennas on a highbrow face,
       Distinct insect harmony & bodily grace;

2685.  Eleven species live and breed here on Sailmount,
       Significantly, one third the national count;

2686.  Around the globe they number ten thousand legions,
       But barely a hundred in Nordic regions;

2687.  We pass straight to the next clade on the agenda:
       Here come the dragonflies in a whirl of splendour;

2688.  Three families have their places in parliament,
       Quadruple silver wings & gold integument;

2689.  The skimmers are able-bodied and glimmering,
       Black-patterned wings driven in dextrous shimmering;

2690.  Dragonflies, a fusion within our fantasy
       Of power, speed and elegant lethality;

2691.  Slender damsel flies, a sparkling phenomenon,
       A sign from primordial worlds, the noumenon,

2692.  They are an ancient order of archetype insect,
       A metaform of life and our ur-coded respect.

XXII. Procession Mayflies and Caddisflies

2693.  To conclude the parade of insect families,
       Flickering in from under rocks & stones & trees:

2694.  Mayflies among the oldest of the insect reign,
       Every springtime, symbol of life and joy and pain,

2695.  Angelwings for just one night before they are gone
       Until next summer when life resurrects again;

2696.  Lacewings, some very intelligent bugs around,
       Try to spot them disguised in perfect foliage brown;

2697.  The green lacewings, most delicate fabric beings,
       Their spring-green bodies enclosed in translucent wings;

2698.  Forest- and sand cockroaches come out for a spin,
       Intricate patterns incised on their desert skin;

2799.  The caddisflies can do something quite amazing,
       They keep each larva in elaborate casing,

2700.  Perfect camouflage for the next generation,
       Straw, gravel and plant fibres for decoration;

2701.  Silverfish, three forked tails, segmented hustlers;
       Springtails, ah, most wondrous of all micro-bustlers,

2702.  Minute rainbow animals with a huge spring attached;
       The gorgeous forms of life we never saw, never matched.

XXIII. Conclusion

2703.  So, to the smallest of animals the last verse,
       Justice for all species across the universe:

2704.  On Sailmount Channel with insects, plants, trees and birds,
       And in honour of whom you have read all these words,

2705.  Perpetual winds gust in the dunes and marram,
       While the planet rolls round in silent alarum;

2706.  Sailmount, now subject to registered encumbrance:
       No pesticide, no tilling, no land disturbance,

2707.  Let them all follow their paths and go about their toil,
       To live in peace on what is now our common soil.
(1) For reference, see Den holmske metode and appendices GØDEL KANAL KLADEFORSAMLING – artsfortegnelse, the latter being the full list of insect species documented from Sailmount. The name "Gødel" is a technical location name, which I use in the Danish versions. It does not transcribe well into English.
(2) For reference see: 🇬🇧 Law on Abolition of the Kingdom; 🇬🇧  Paean to multitudes. Other laws mentioned in the text exist in Danish only.

Udgivet den

Den oprindelige vold

Den oprindelige vold

2717.  Som barnedigter var jeg byttets skrig:
       En snegl med en levende orm indeni,

2718.  Med afsky så jeg den ækle parasit,
       Syg ved synet, hvordan byttet havde lidt;

2719.  Svor min hævn over denne snegledræber,
       Der stak kniv i mine moralbegreber;

2720.  Og min forbitrede foragt for gøgen,
       Snylter, forbandet af mig til uddøen 

2721.  For dens dovne og oprørende snyderi,
       Afmægtigt grebet af barnligt raseri,

2722.  Rystet og kold dér i et grønkålsbed,
       Mine engle borte, kun sårbar ensomhed

2723.  Indeni mit nøgne seks-årige selv,
       Der troede alt godt og ville alt vel;

2724.  Knugende chok over selve det at være,
       Den oprindelige vold jeg selv må bære,

2725.  Især den, der bryder arternes grænse,
       Som kun få vil se, og intet standse,

2726.  Finder vej tilbage i disse strofer
       Om glemte ord og barndoms katastrofer.


Nyt i Index Titusind:
Skrig 2717, Parasit ◦ 2718, Moralbegreb ◦ 2719, Gøg ◦ 2720, Dovenskab ◦ 2721, Ensomhed ◦ 2722, Selv ◦ 2723, Vold ◦ 2724, Arternes grænse ◦ 2725, Katastrofe ◦ 2726.
Udgivet den

🇬🇧 The Ladybird

On the bathroom windowsill
A beetle brown and black on white:
Reaching for my mobile phone
Grappling with a bath towel,
I take a photo - drip, ponder;
Foreign biotope for me, here
On the second floor, Côte d’Azur.

I proffer out the photo
To my grandchild, a jolt,
An electrical impulse as
Revulsion, instantaneous,
Immediate; en eruption
Of disgust, but look,
I say, the ladybird.

She’s relieved, looks again,
Ah, she says, a ladybird,
And returns a quiet nod,
A ladybird, that’s good;
Toxic reek, animal of prey
And all that I do not say;
The world of love restored.


Poetic P.S.
Later, I discovered that this particular beeetle is in fact a species of carpet beetle (Anthrenus pimpinella), a member of the large family of skin bettles. But the point is not the precise identification, but what we believe something to be. I was not deceiving my grandchild, just telling her what I thought I saw. And the second point, of course, is that what we see depends on the words we use and choose, all of them.


Udgivet den

En hund efter mangfoldighed

En sporhund efter mangfoldighed

2711.  Skal du ud i buskadset og rode?
       Er du hund efter mangfoldighed?
       Fint nok, brug den holmske metode.

2712.  Søger du den digteriske kode 
       Til naturens sanselige skønhed,
       Må du ud i buskadset og rode.

2713.  Vil du være en af de rigtig gode
       Fortolkere af billens beskaffenhed
       Nemt nok, brug den holmske metode.

2714.  Vil du skrive insekternes ode
       Tilegnet fluer i taknemmelighed, 
       Må du ud i buskadset og rode.

2715.  Sporer du bladlus, en ny nematode?
       Brænder du for videnskabelighed?
       Let nok, brug den holmske metode.

2716.  Vil du være en elitekustode
       I faunaens fede ustyrlighed?
       Skal du ud i buskadset og rode?
       Fint nok, brug den holmske metode.


Nyt i Index Titusind:
Hund ◦ 2711, Buskads ◦ 2712, Billens beskaffenhed ◦ 2713, Skrift ◦ 2714, Nematode ◦ 2515, Elitekustode ◦ 2716.

Se også til eksempel: Den holmske metode og Agurkeedderkop.

Udgivet den

Skønheden falder fra træer ved solopgang

I.

2701.  Magnetstorm i nat
       I forreven solopgang
       Min stump af kosmos
       Mellem nøgne træer.

2702.  Rosa på blyblå sky
       Blade afrevet 
       Skygger i fald
       Fra nøgne træer.

2703.  Titusind rosenfingret
       Solopgang, lyset 
       Bleges i daggryet
       Gennem nøgne træer;
      
2704.  Skønheden ligger
       Netop i faldet,
       Vindhvirvlede blade
       Under nøgne træer.

       Rhododaktylos Eos.

II. 

2705.  Jeg stiller mig
       Under de nøgne træer
       Tilbeder i tusmørke,
       Svamp efter lys,
       Som jeg er.

2706.  Omkring mig
       Disse ulmende farver
       I raslende lag,
       Blade i drift.

2707.  Et nærværsbrus
       Griber, når jeg går
       Ind i løvfaldet
       Som årets første

2708.  Eller livets eneste
       Snefald gør
       Verden fuldstændig
       Virkelig
       -  hver gang

       In decem milia media res.

III.

2709.  Kroppen rækker ud
       Jeg er dyrisk forbundet
       Hjernen søger jord
       I det rosafingrede 
       Protodaggry

2710.  Skønheden ligger i faldet
       Fra nøgne træer
       Når livet i mig drejes,
       Et lille knæk igen
       Fra planetens bane;


Med tak til Ursula Andkjær Olsen og Homer.

Nyt i Index Titusind:
Magnetstorm ◦ 2701, Sky ◦ 2702, Solopgang ◦ 2703, Skønhed ◦ 2704, Tusmørke ◦ 2705, Driver ◦ 2706, Løvfald ◦ 2707, Snefald ◦ 2708, Dyriskhed ◦ 2709, Planet ◦ 2710.

Udgivet den

Gødel Kanals kladeforsamling – insekternes indtog

Gødel Kanals kladeforsamling
Insekternes Indtog

English version: 🇬🇧 Sailmount Channel Assembly of Clades

Gødel Kanal er en mindre lokalitet på den jyske vestkyst. Den består af indlandsklit, hede, enge og en lav nåletræsplantage plantet i 1897 til bekæmpelse af sandflugt. Mine bedsteforældre købte jorden på ca. 20 tønder land i 1960. Siden da har landet stået stort set uberørt med undtagelse af opførelsen af et mindre sommerhus. Ejendommen tilhører i dag af to af mine fætre. Den ene af dem, Thomas Holm, har igennem 15 år dokumenteret stedets fauna i fotos og tekst i en radius af omkring 200 meter fra huset. Denne dokumentation er offentlig tilgængelig og danner grundlag for dette digt. Navnet Gødel Kanal er den tekniske stedangivelse ved indberetning af arter til www.naturbasen.dk. Se også fodnoter nederst på siden.
I.     Dedikation
II.    Proklamation
III.   Procession natsommerfugle
IV.    Interpellation
V.     Procession næbmunde
VI.    Invokation
VII.   Procession årevinger
VIII.  Observation
IX.    Procession spindlere
X.     Procession biller
XI.    Interpellation
XII.   Intervention
XIII.  Procession biller (fortsat)
XIV.   Intermission
XV.    Procession tovinger
XVI.   Intermission
XVII.  Procession tovinger (fortsat)
XVIII. Jurisdiktion
IXX.   Procession tovinger (fortsat)
XX.    Procession græshopper og guldsmede 
XXI.   Procession dagsommerfugle
XXII.  Procession døgnfluer og vårfluer
XXIII. Konklusion

I. Dedikation

2399.  Et tusinde trehundrede arter insekter
       Optalt af faunamatriklernes inspektor 

2400.  Fra tohundrede familier taksonomisk
       I et system, der er strengt anatomisk;

2401.  Endeløst omklassificeret fordi
       Vores forstand afskyr al form for anarki,

2402.  Hvorfor vi bedste forstår alt i metafor,
       Da virkeligheden ellers blir alt for stor;

2403.  Jo smukkere metafor, jo mere vi tror
       At have begrebet omverden i egne ord,

2404.  Desto mere kan virkeligheden forstås
       som det noget, hvor livets mening opnås,

2405.  Den mening, der skal udfri os åndeligt,
       En metafor for frygten for alt endeligt;

2406.  Derfor, og da jeg ærer enhver livsform,
       Tilmed den panpsykiske bevidsthedsnorm,

2407.  Tilegner jeg min umage at skrive
       Til insekter så begavet i live,

2408.  Og vedbliver i heroiske kupletter
       Til ære for det værk begyndt af min fætter (1).

II. Proklamation

2409.  Hermed kaldes til kongres i titusindtinget,
       Alt spirende, krybende og bevinget:

2410.  Gødel Kanal samler indbyggerfaunaen
       Til forsamling af fællesbiotaen;

2411.  Send repræsentanter for alle klader
       Stil op, fra huler, boer og stader;

2412.  Det summer og hvisler i luften og græsset,
       Det mumler og knager fra befolkningspresset:

2413.  Planter, orme, lus, fugle og insekter;
       Alle bliver set og talt, velkommen slægter;

2414.  Lad indtoget begynde, lad luften svirre;
       Her kommer tribuner fra insekternes riger.

III. Procession natsommerfugle

2415.  Natsommerfugle åbner årets procession
       Af stamtræ og slægternes evolution;

2416.  Aftensværmere har øjne og pels som bier,
       Med lange tunger og vinger som kolibrier;

2417.  Bredvingede spindere på lådne skanker,
       Rustrød pels og horn med fjer og løvemanker.

2418.  Metalmærke møl af navn choreutidae,
       Dekorerede vinger på skønne kræ.

2419.  Græsmøl slægten af crambidae familie,
       Siden trias fuld af tilpasningsvilje;

2420.  Dueurtmøl, her er flere arter tilstede,
       Klejn og haledusket: en gensynsglæde;

2421.  Fjermøl er en pragt af form og organer,
       Stive dobbeltvingede, uldne aeroplaner;

2422.  Glassværmer i hvepsemimik, et farvespot,
       Årevinget summende og busket haletot;

2423.  Halvmøl heraf mange med behåret snude,
       Små, ofte grå, men en kæmpeklade herude;

2424.  Jordmøl har larver med enorm appetit,
       Imago små, matte farver, ses ikke ret tit;

2425.  Køllesværmere, signalstyrke i rødt og sort,
       Metalglans, massive horn; ja, synet er stort;

2426.  Langhornsmøl, smukke, utrættelige sværmere,
       Tråde svæver i luften og lokker os nærmere;

2427.  Målerens larve, geometer, optegner verden
       Tommevis, forklædt som kvist i sin færden;

2428.  Pragtugler, former og farver under himlen
       Lyser op kåbeklædte midt i vrimlen;

2429.  Sækmøl og sækkebærere, to specialister
       Larverne i hylstre, ægte mikroartister;

2430.  Spindemøl, seglvinger og styltemøls slægter
       Bladminering er kendt blandt disse insekter;

2431.  Tandspindere med skrækskabende larver,
       Har børster på vinger i dæmpede farver.

2432.  Ugler, den største familie i Gødel Kanal,
       Deres duelighed er derfor ret kollosal;

2433.  Ursommerfugle, blandt de ældste stammer,
       Mikrovinger og hårdusk i orange flammer;

2434.  Til sidst familien af viklere, en stor flok
       Saftsugende bladrullere; og nu er det nok:

2435.  Vi runder af for natsværmernes store skare,
       Applaus fra hemicirklen; leve det åbenbare.

IV. Interpellation

2436.  Som digter, er der noget jeg gerne vil vide:
       Hvordan sættes tinget? En midte ud til hver side?

2437.  Hjælp mig bedre at se, hvordan ser det ud
       Dette ting, når det er samlet og fyldt ud?

2438.  En cirkel, et kryds, en geometrisk figur,
       En kegle, en kubus, eller dem alle efter tur?

2439.  Hvordan skal kladerne afgive deres stemme?
       Her mangler forklaring, kan jeg fornemme;

2440.  Og endelig, fortæl mig noget nok så vigtigt
       Hvad stemmer de om? Er det virkelig rigtigt,

2441.  At det er hér Danmarks naturlove blir til:
       En mellemartslig grundlovsforsamling, om man vil?

V. Procession næbmunde

2442.  Gode spørgsmål, allesammen, der skal besvares,
       Når vores tid kommer, vil alt kunne forklares;

2443.  Men nu kommer indtoget af næbmundes orden,
       En stor stamme, men i Gødel Kanal består den

2444.  Mest af tægefamilier og vores cikader,
       Dertil flere ryg- og bugsvømmer-klader;

2445.  Bitte bladlustæger med piratens spidse næb,
       Fanger smålus og mider med stik, sug og dræb;

2446.  Blomstertægens mere end titusind arter, en
       Rygmærket stamme blandt forsamlingens parter;

2447.  Bug- og rygsvømmere ror som bådsmænd på vandet,
       Hvor de æder planter, småkræ og alt muligt andet;

2448.  Buskcikaden er lille og kroppen brunmeleret
       Med glasvinger smukt plettet og dekoreret.

2449.  Bredtæger indkapslet i blødt vingepanser,
       Trekantet rygmærke, med skjold og horn som lanser;

2450.  Frøtægens storfamilie, en ivrig veganer,
       Endeløst kropsvarieret i underklaner;

2451.  Kanttæger, løvtæger, randtæger er checket ind,
       Vingekanterne har fine mønstre stemplet ind;

2452.  Runde skjoldtæger og rovtæger på stikkelben
       Spankulerer stolte ind af parliamentsallé'n;

2453.  Nymfetæger og masketæger fra lokalhabitatet
       Stepper nu op og fuldender tægemandatet;

2454.  Skum- spore- og småcikaderne i procession
       En talrig men næsten usynlig insektnation;

2455.  Skøjteløberfamilien, svævende på vandet,
       Et elegant trådinsekt fra dammen er landet;

2456.  Til sidste tre familier af bladlopper og bladlus;
       Alle næbmunde er hermed sat i faunaens hus.

VI. Invokation

2457.  Deres digter betvivler sin egen duelighed
       At beskrive, ya, begribe, deres overdådighed:

2458.  En begavet, bevinget nation står frem og fylder
       Landet, vandet og luften ud i et ødselt mylder;

2459.  Alle hydrauliske led og bevægelige dele
       Til bevingede væsener sat sammen i et hele:

2460.  Snapklare organer, lynsnar fysiognomi,
       Et sanseligt virvar af knitrende energi;

2461.  En grundform varieret i uendelighed
       Af insekters eksplosive mangfoldighed;

2462.  Led mig blot videre, lad optoget defilere,
       Jeg ved det, kolleger, I er mange flere.

VII. Procession årevinger

2463.  Ser man nøje efter i alverdens vegetation
       Tæller hvepsearterne nok den runde million;

2464.  Arter af gedehamse, bier, savhvepse m. flere
       Udgør mindst hundredtusinde, hvis ikke mere;

2465.  Hertil kommer biomassen af myrer pr. vægt,
       Større end hele den solitære menneskeslægt;

2466.  Hér møder vi dog kun nogle få delegater
       Fra årevingernes kosmopolitiske stater:

2467.  I optoget findes seks familier af bier
       Tilstede her på kanalen i flere årtier;

2468.  Bugsamlerbier og gravebier kommer dér,
       Velklædte, foretagsomme familier hver især;

2469.  Korttunge og langtunge bier er også hér,
       På vingerne hele sæsonen i al slags vejr;

2470.  Vejbien, en enorm familie på verdensplan,
       Smalbi og blodbi hører til i denne klan;

2471.  Sommerbier med pelsklædte ben til øjets lyst,
       De er specialister i blomsteroliehøst.

2472.  Gal- guld- og gravehvepse ses i Gødel Kanal,
       Udsuger larver med udgang uværgerlig fatal.

2473.  Storfamilien af snyltehvepse, Ichneumon,
       Stifinderen, opkaldt i Aristoteles’ ånd;

2474.  Formidable læggebrodde og antenner,
       Slanke, langspydede, frygtet af fjender;

2475.  Sandhvepse, der spider larver til fodderpakker,
       Og to familier fra parasithvepses rækker.

2476.  Gedehamse afrunder vespidae dynastiet,
       Dronen øverst i årevingehierarkiet.

VIII. Observation

2477.  Efter nattens indsats ude i spinderiet,
       Hvor dugglinsende buskadser står nyforsiret

2478.  Af mønstre, baner og edderkoppestier
       Fra over hundrede arter i Gødels revirer,

2479.  Kommer spindlernes procession svævende ind
       På silketråde udspilet i den dovne vind;

2480.  De bøjes på lysets stråler, så silken glimter
       Så tynd, så klar at publikum akkurat skimter

2481.  Spindlerfamiliers gyldne, ballonbårne færd
       Flyvende ned på tinge i morgensolens skær.

IX. Procession spindler

2482.  Hjulspindere tæller den eneste edderkop
       Kendt af alle: dén med kors, der kravler op;

2483.  Men i Gødel Kanal lever mange, mange flere:
       Sektor- kvadrat- og hvepsekopper logerer

2484.  Sammen med hulhjulspindere i ly med signalsnor;
       Tragtspindere lurer i gange i sand og jord;

2485.  Huskartespindere og sækspindere findes
       Her hvor specialnet og ægsække spindes, og

2486.  Jagtedderkoppen, langbenet og sort, tæller
       Unger i ammesække hængt op i umbeller;

2487.  Springedderkopper med ottetalligt okular,
       Strithåret, bomstærk jæger, sulten og lynsnar;

2488.  En rød snudemide fra familien bdellidae
       Bruger tråde og spytskud i jagt på mikrokræ;

2489.  Ind kribler familien af krabbedderkopper,
       Altid på lur efter bytte bag blomsterknopper,

2490.  Stepper sidelæns ind ved byttets landing,
       Stikker og dræner ved sugerørssugning;

2491.  Kugleedderkopper og katteedderkopper,
       Hundredvis af slægter der ligner spilopper;

2492.  Løbekrabbeedderkopper, det er deres tur,
       Slanke og farlige ligger de rundt om på lur;

2493.  Mejere, ophængte under trådskeletter,
       Så mange ben, at de falder af i dubletter;

2494.  En neuro-motorisk bedrift at holde styr
       På benstativet fæstnet til dette wunderdyr.

2495.  Jæger med gladiatornet, museedderkopper,
       Fanger bytte så stort som en ægte whopper;

2496.  Piratedderkopperne spiller på andres spind,
       Lokker ejerkoppen frem og snigfanger den ind;

2497.  De spænder snubletråde ud i natreviret, og
       Byttet spinder sig ind i fælden, snotforvirret;

2498.  En familie af spindlere, pseudoskorpioner,
       Giftklo på fangarme af kæmpe dimensioner;

2499.  Tæppespindere blandt de mest talrige klader,
       Balonpiloter, der spinder i filtede plader;

2500.  Vandedderkoppen, hvis livsmåde er akvatisk,
       Dens undervandsbo og åndedræt er pneumatisk;

2501.  Dette slutter kanalens indtog af edderkopper
       Næst, billeordenens store showstopper.

X. Procession biller

2502.  Firetredive familier i felten,
       Over trehundrede arter på pletten;

2503.  Hundredetusinder af arter uden lige,
       Så stor er ordenen, at mange vil sige,

2504.  Det eneste vi med sikkerhed ved
       Om alle form for guddommelighed:

2505.  De har en eksklusiv forkærlighed
       For billeverdenens velbårenhed;

2506.  Så mens vi venter at indtoget starter,
       Her er vers om familier og arter:

2507.  Amfibiebiller er én art fra søen,
       En sumpbille, der stiller op i køen;

2508.  Bladbiller i kanalen repræsenterer et
       Stort antal arter, der vegeterer

2509.  Overalt i terrænets planteliv af
       Blomster, træ, græs, buske og siv.

2510.  Bladrullere, som navnet forklarer,
       Ruller æg i blade som små cigarer;

2511.  Blødvinger, slank, smuk minimalisme,
       Bunkepulere, mest til veganisme;

2512.  Borebillerne, kun to arter, bittesmå
       Mest hvor der er træ og tømmer at få;

2513.  Glansbiller, dog mest i matte farver,
       Bittesmå, køllehorn og hvide larver;

2514.  Fladbillerne, fladtrykt barkbeboer
       Rødbrun, sejlivet og ikke så stor;

2515.  Glatbiller, to millimeter, helt blanke
       I mug og mosser, betræd med omtanke;

2516.  Hvirvlere cirkelpadler ovenvande,
       Todelt øje, overvintrer nedenvande;

2517.  Klannere, ligner sovjetfarvet interieur
       Og har intet med mariehøns at gøre;

2518.  Superskraldemand og fortæringsmester:
       Hud, hove og negle af dyrerester;

2519.  Løbebiller, en storklan af atleter,
       Start/stop rykvist som små katapulter,

2520.  En kratjæger, snigløber og overbille,
       Formskabt og smuk ude i det vilde;

2521.  Malakitbillen, rød og sort som lak,
       Hvide ringe på halen, tre led i hak;

2522.  Til sidst, Kanalens slægter af rovbiller,
       En cylindrisk natsort torpedokiller.

XI. Interpellation

2523.  Vi er nu kun halvvejs i optoget,
       Tid at stoppe, se hvad har vi nået;

2524.  En spraglet parade af insekter,
       Som ingen, slet ikke jeg, benægter

2525.  Er skønne, nogen vil sige fuldkomne,
       Men læsere ku’ blive lidt forkomne

2526.  Versevis at se dem alle defilere;
       Derfor må digteren interpellere,

2527.  Lad os kaste et blik på koncepterne
       I en pause mellem billeslægterne.

XII. Intervention

2528.  Biodiversitet er et princip, vi hylder,
       Men vi aner ikke, hvor meget det fylder;

2529.  Fint nok, når vi bare skal tælle dem,
       Men deres digter vil også fortælle dem

2530.  I digt, der ikke kun er poetisk,
       Men en udfording, moralsk og etisk;

2531.  Myre, bille, bi, de bli'r ét fedt,
       Når vi nu ved så uendeligt lidt

2532.  Om deres sanser og daglige vaner,
       Kender ikke navne eller livsbaner;

2533.  Ved ingenting om de andres intelligens,
       Skal den forstås forlæns- eller baglæns?

2534.  Vi ved det knapt; ikke vores kultur,
       Men udskilt som modsætning, i natur.

2535.  Men hvis den ene af de to forsvinder,
       Så mistes de begge og bli'r fortidsminder;

2536.  Sunket i klitten, begravet i sandet:
       Vi er hverken den ene eller det andet;

2537.  Derfor vil digteren blive ved at skrive
       Om alle indbyggere i kanalen i live;

2538.  Insektfamilier blivet set og noteret,
       Læserens forståelse dybt apprecieret.

XIII. Procession biller (fortsat)

2539.  Mariehøns er eneste bille kendt
       Rituelt af alle børn og himmelsendt;

2540.  Gødel Kanal opviser mindst seksten slags,
       I profil genkendes de som regel straks;

2541.  Myrebillen, halv myre, halv klanner,
       Sort, rød, med hvide bånd - hunner som hanner;

2542.  Sandpilere, små, forklædt som myrer,
       Altædende appetit ikke til at styre.

2543.  Skarnbasser, én kaldet minotaurus,
       Trehorn, en sjælden billesaurus,

2544.  Vores basser er baksere og trillere
       Og intet de hellere villere

2545.  End at gå til bords i en gødningskugle
       Og grave den ned, hver en lille smule,

2546.  Som sine slægtninge af torbister,
       Blandt vores fine lortespecialister,

2547.  Møgbiller og oldenborer, vi takker
       En sanitets- og hygiejnerakker;

2548.  Skimmelbiller, insekt en miniature,
       Talrige, fungusædende minifyre;

2549.  Skyggebiller lever helst i tenebrer,
       Ophav til melorme, derfor ret celebre;

2550.  Smældere med klik- og springmuskulatur
       Til billens spektakulære flyvetur;

2551.  En storfamilie ser vi nu entrere:
       Snudebillerne, der altid imponerer;

2552.  Et talrigt, langsnudet multivæsen,
       Mangefarvet skjold og horn på næsen;

2553.  Nogle ligner kameler, andre er grå,
       Uldne, med mugne fleecefrakker på;

2554.  Knobrede og nuttede ser de ud
       Store sorte øjne og en snabeltud;

2555.  Spidsmussnudebillen med pelsudstyr,
       Som godt kunne ligner et pattedyr;

2556.  Solbiller, en enkelte art i grønguld,
       Et skær af kobber, slank og glansfuld;

2557.  Spidshaler af storslægten anaspis
       Drysser fra blomsterhoveder flokvis;

2558.  Stumpbiller, fint graverede kyradser,
       Små, runde kompakte billebasser,

2559.  Jager insekter, hvor de søger føden,
       Kadaverbillen viser tiden og døden;

2560.  Træbukkene, langhorn i særklasser,
       Vifter ind på deres kladepladser,

2561.  Elegante biller vi alle kender
       Sætter sig, netter de lange antenner;

2562.  En vandgraver, små ovale rovbiller,
       Gangborere nær de fleste vandkilder;

2563.  Vandkærer, som benævnt hydrofile,
       Små biller, der er undervandsmobile,

2564.  Et rovdyr der lever i og ved vand,
       En urgammel slægt mellem sø og land,

2565.  De kommunikerer ved hjælp af lyde,
       Som kun de selv ved, hvad skal betyde,

2566.  De kvidrer og summer ved frierblik,
       Måske kærlighed ved det første klik;

2567.  Vandkalvene er en talrig klade,
       Der jager i vandets overflade,

2568.  Stærke dykbiller med brede padelben,
       Kampklare på steroider og svømmegen;

2569.  Vandtræderen, sidst i akvakortègen
       Kravler lidt tumpet ind i manègen;

2570.  Ødebiller, ligner piller, små frø,
       Folder ben op som var hun ved at dø;

2571.  Til slut, vores ådselbiller, Gott sei dank
       At vi ikke går under i råd, skum og stank.

2572.  Billernes orden er talt op og slutter,
       Alle får plads efter tingets statutter.

2673.  Der vil nu være en kort intermission
       Inden tovinge-ordenens kulmination.

XIV. Intermission

2574.  Om insektfamiliernes myriader,
       Væsner i endeløse kaskader,

2575.  Misvisende, ja, at tale om arter,
       Må finde et nyt ord for alle parter,

2576.  Når det vi mener er beslægtethed,
       Klodens biologiske rummelighed,

2577.  Uden at hænge os for meget i begreber,
       Fordi det er empatien vi efterstræber,

2578.  Der ikke behøver at være videnskab,
       Bare forundring og trang til kendskab,

2579.  En iver at slå efter, for at lære,
       Hvad er det for én, hvem kan det være?

2580.  Spejle sig i alle disse insekter,
       Fornemme, hov, andre intellekter,

2581.  Og send dem allesammen kudos
       Fra os alle i familien antropos.

XV. Procession tovinger

2582.  Tovinger, fluernes artsstærke mylder
       Ind fra evolutionens øverste hylder,

2583.  Gasser rundt i energimaksimering
       Til parlaiamentarisk procesforvirring,

2584.  Frem med mikroskoper og stærke lupper,
       Når fluer træder frem i tre par dupper,

2585.  Se deres skæg- og pighårede ynde,
       Læn frem i stolen, lad showet begynde;

2586.  Båndfluer, grønøjede, gyldengule,
       To sortplettede vinger, übercoole

2587.  I muterende fryd af arabesker:
       En flue, pang, i krops- og farvevæsker;

2588.  Buskfluen, lille familie, én art set,
       Sortvinget, i orangerød kødkvalitet;

2589.  Clusiodes, træfluer fra skoven,
       En perfekt flueform set fra oven:

2590.  Slank med smalle vinger og knækantenner,
       Lange ben som maddikehvide stænger;

2591.  Dansefluer, kendt for bunkefrieri,
       Hvor hunner vælger ham, hun bedst ka’ li’;

2592.  Dansemyg, sværmere med fjerbuske på,
       Smukke dyr, se dem, værd at huske på,

2593.  At myg er æoners klimaksindivid,
       Livsduelig og anatomisk splendid;

2594.  Dyndfluer yngler, hvor ingen andre kan,
       Larver snorkler i mudder og plørevand;

2595.  Mange ligner humlebier med pels,
       Også kaldt dronefluer, what else?

2596.  Muscidae, husfluen, man ser den straks,
       Lille, sort, rødøjet og supervaks;

2597.  Fritfluer, der er variationer nok,
       Sorte gule, grønne, talrige, ofte i flok;

2598.  En signalstærk slægt af gødningefluer,
       Karrygult behåret i komøgstuer;

2599.  Græsfluer sætter larver i korn og strå
       Slank flue, rødbrune øjne, mest grå;
 
2600.  Hårmyg, ivrige forårskopulanter,
       På pladsen hér fire repæsentanter;

2601.  Humlefluer, uldent bryst og bag,
       Sort, stiv snabel og magisk vingeslag

2602.  Hvepsefluer, forklædt i hvepseklæ’r,
       Slående ens, aggressiv parasitær,

2603.  Angriber stikinsekter midt i flugt,
       Åbner bier med ægspyd, grumt og smukt;

2604.  Kærfluens larver æder snegle indefra
       Og gnaver sig ud som færdig instar;

2605.  Nymfen vrider om, æder snegleskroget
       Er det smukt, er vi ulækkert benovet?

XVI. Intermission

2606.  En kort pause, en glimrende lejlighed
       At tilfredsstille digterens nysgerrighed;

2607.  Lad os åbne dette forsamlingssted
       For landets almene flertallighed,

2608.  Se nu, de koncentriske hemisfærer,
       Alt det jordiske og spektakulære,

2609.  Beklædt indvendigt til hvælvets top,
       Indefra og udad, nedefra og op,

2610.  Så langt øjet rækker, ben kan gå,
       Så bredt dagen favner, natten nå:

2611.  Sæder, glugger, reder, altaner,
       Bassiner, potter, huler, kanaler,

2612.  Talløse trilliarder krydsende spor,
       Stemmer fastholdt et sekund i kor,

2613.  Samlet hér i evolutionær vitalitet,
       Organismer, blod, muskelaktivitet;

2614.  Millioner af pladser under solen,
       Et mindmap udspændt over talerstolen,

2615.  Hvor vi har forhandlet til alle tider
       Og ført til protokols på disse sider

2616.  Skrifter fra den kollektive erfaring
       En hakkende og brudvis forklaring

2617.  Om bevidsthed som biologisk energi
       Skabt af kroppe og sansers autonomi,

2618.  Vores fælles genetiske sekvenser
       Af uforudsigelige konsekvenser,

2619.  Stykket sammen med fonetiske koder
       Tydet og skrevet af kladens kustoder

2620.  I lovtekster om den retfærdighed,
       Der bærer den almene overdådighed,

2621.  Givet af samtidens delegationer
       For eftertidens nye venerationer.

XVII. Procession tovinger (fortsat)

2622.  En tredjedel af landets arter af klæg
       Der lever her som blodsugere på kvæg,

2623.  Hjorte, hovdyr og os andre primater,
       Valser nu ind på vampyrens mandater,

2624.  Metalskinnende øjne i grøn og blå,
       Smukke fluer med skarpe klinger på;
 
2625.  Kødfluer, grå, glatte til ådelsfester,
       Æggetyve og blodige redegæster,

2626.  ArtsID kræver instrumentalia
       Til mikroskopi af genitalia,

2627.  Derfor kun entomologisk relevant,
       For os andre næppe vitalt interessant,

2628.  Men nok værd at fejre som viden,
       Der gør os mere humane med tiden;

2629.  Tilbage til fluedommens geledder,
       Hvem de er, og hvad de alle hedder;

2630.  Løvfluer, to arter repæsenteret,
       To tusind globalt distribueret;

2631.  Lusefluerne matcher helt deres navn,
       Kropsbygning som lus, blodsugning til gavn;

2632.  Minérfluer lægger æg på planteværter,
       Larvers ædespor viser den har været der;

2633.  Møgfluer, en lorteæder på latin,
       Men bred menu som kilde til protein;

2634.  Signalfluer parat til kamp og trusler,
       Bizarre udvækster, spiller med muskler;

2635.  Kun én art fundet i Gødel over tid,
       Køn flue, der ligner en myrehybrid;

2636.  Sneppefluer med fin vingetegning,
       Sortgul bagkrop i hvepseefterliging;

2637.  Rodfluer i flotte rustrøde farver,
       Planter og rødder er fodder for larver;

2638.  Rovfluer, kraftigt børstede med skæg,
       Nogle hunner med brod til lægning af æg

2639.  Fylder sit bytte med neurotoksiner,
       Slubrer fluesuppe med vitaminer;

XVIII. Jurisdiktion

2640.  Nu mangler godt og vel et fluedusin
       Af familienavne på dansk og latin;

2641.  Hvad kan en poet, jurist og biolog
       Få mening ud af deres lovkatalog;

2642.  Denne forsamling har ophævet riget,
       Begrebet er voteret ud og aflivet;

2643.  Vi afviser brugen af kategorier,
       Fordi det i realiteten intet siger

2644.  Om vores handleevne, vores levevis,
       Fordi reel ligestilling nødvendigivis

2645.  Kræver lov om alle individers agens,
       Ikke kun forbeholdt homo sapiens;

2646.  Forsamlingen har egne vedtægter
       Til selvbestemmelse for alle slægter;

2647.  Til miljøbevaring, en lov om stilhed
       Og, yes, lov om almen overdådighed;

2648.  For at beskytte fri færden, hvor alle bor,
       En lov om retten til at sætte egne spor;

2649.  Vandreservitutten i sin tredje læsning
       Til menneskets og landets genoprejsning;

2650.  En biotisk forfatning i lov om ret
       Om krop og retfærdighed set under ét;

2651.  Ved lov har vi ophævet den lige linje
       Som ordensprincip og voldsparadigme (2).

2652.  Vi fortsætter nu insektprocessionen
       (Der følges af plantekonføderationen).

XIX. Procession tovinger (fortsat)

2653.  Snyltefluen står klar, en parasit,
       Hvor værten altid dør ret frygteligt,
 
2654.  Men den holder mange skadedyr i tjek,
       Stopper pesttilvækst med æggelæg og klæk;
 
2655.  Springfluer er smådyr i møg og skidt,
       Om deres liv vides faktisk meget lidt;

2656.  Spyfluer, kendt som grønt og blåt metal
       På ådsler, hvor de dupper i hobetal;

2657.  Stankelben og flere beslægtede slags
       Findes overalt og genkendes straks:

2658.  Store insekter på tyndtbenet stillads,
       Fjederophængt kopulator siden trias;

2659.  De voksne lever kun timer eller dage,
       Fødes med færdige æg, ta’r enhver mage;

2660.  Beslægtet, sku’ man tro, med styltefluen
       Og med stiletfluer desforuden;

2661.  Svingefluer funker i sort metallak,
       Ligner bittesmå myrer, lidt lort, jatak!

2662.  Svirrefluer i talstærk artsforvirring
       Ses overalt i fin ornamentering,

2663.  Hvepset look og en nøglepollinator,
       En ferm have- og naturkultivator;

2664.  Våbenfluer, også kaldet soldater,
       Ofte grønne, en hvepseimitator,

2665.  Navnet fra oldgræsk strikt etymologisk,
       Men hvorfor er glemt rent arkæologisk;

2666.  Her vimser ind en art af vinduesfluen,
       Navn S. fenestralis, fundet i stuen;

2667.  Tilstede også den bette vinduesmyg,
       Én til fenestralis, men ingen tønde tyk;

2668.  Hermed afrundes ordnen tovinger,
       En kort pause før sceneklokken ringer;

2669.  Hvad med Darwin, hører vi nogen spørge,
       Jo, han flyver dér, med hat og røde ører.

XX. Procession græshopper og guldsmede

2670.  Mark- og torngræshoppe, korte antenner,
       Synger med monsterstærke springbaglemmer;

2671.  Løvgræshopper kan også glæde en audiofil
       Bagvinger til sang, både solo og samfil,

2672.  Deres antenner er lange og tynde,
       Matcher ben og giver insektet mynde;

2673.  Elleve arter i alt på Gødel tinge,
       En tredjedel af landstallet, ikke ringe;

2674.  To gange titusind på hele jorden,
       End ikke hundrede i hele Norden;

2675.  Vi går straks til kladeordnens næste punkt,
       Guldsmedene, vores mestre i flyvekunst;

2674.  Tre familier har deres plads på tinget,
       Der kommer de, guld- blå- og sølvbevinget;

2677.  Libeller, de fleste med kraftig bagkrop,
       Sortvenede vinger til start, ryk og stop;

2678.  Guldsmede i fusion med vores fantasi,
       Et spejl af muskler, fart og energi;

2679.  Vandnymferne, slanke, glitrende ynder,
       Glimmer hver gang en ny verden begynder;

2680.  Få er som de tre et arketype insekt:
       Ikon, metaform og urkodet respekt.

XXI. Procession dagsommerfugle

2681.  Dagsommerfugle, fascination uden ende,
       Fire familer, som vi alle bør kende:

2682.  Hvidvinger kan være svære at skelne,
       Både de almindelige og de sjældne;

2683.  Takvinger med skår på vingebagkanter
       Varme farver, højt elskede gesandter,

2684.  Blåvinger, mest blåfugle og ildfugle,
       Flagrende ind, isblå og orangegule;

2685.  Bredpander, ravpelsede og kompakte,
       Insektbetragter, kom bare, sagte, sagte.

XXII. Procession døgnfluer og vårfluer

2686.  Til slut et indtog af insektfamilier
       Svævende ind klædt i insektregalier;

2687.  Døgnfluer blandt de ældste i verden,
       Symbol på livet, glæden og smerten,

2688.  Englevinger, blot en enkelt nat, forgår
       Indtil næste sommer, når livet genopstår;

2689.  Florvinger, intelligent lille æt,
       En af dem helt brunt bladforklædt;

2690.  Guldøjer, fine vævstynde skabninger,
       Forårsgrøn under transparante vinger;

2691.  Skov- og sandkakelakker jetter ind,
       Gyldent cicelerede i ørkenskind;

2692.  Vårfluer, en orden fra vådarealer,
       Gemmer afkom i selvbyg foderaler,

2693.  Perfekt kamouflage af sultne larver,
       Strå, sten og plantetråd i matte farver;

2694.  Sølvkræ, tre halespidser, cylindrisk fyr;
       Springhaler, ah, skønnest af alle mikrodyr:

2695.  Regnbuevæsner med springfjeder på,
       Alt den ødselshed af liv vi aldrig så.

XXIII. Konklusion

2696.  Så fik det mindste dyr det sidste vers,
       Lighed gælder for alle arter på tværs

2697.  I Gødel Kanal, hvor insekterne bor,
       For hvem I nu læser de sidste ord,

2698.  Hvor vinden springer i indlandsklitten
       Og kloden drejer med hele molevitten,

2699.  Nu beskyttet af en tinglyst servitut:
       Al gift og indgreb er fremover forbudt,

2700.  Så faunen frit kan sætte sine spor
       Uforstyrret i fred på den fælles jord.
(1) Se: Den holmske metode med tilhørende bilag, der beskriver hvordan Thomas Holm gennem 15 år har dokumenteret faunaen i og omkring Gødel Kanal. Thomas er min fætter.

(2)For at se lovteksterne gå til fanen Index Titusind, vælg Emneliste, og vælg derfra emnet "De Danske Naturlove".

Se også den tilhørende artfortegnelse for Gødel Kanal

Se mere om kladeforsamlinger i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen.
Nyt i index titusind:
Insekter ◦ 2399, Taksonomi ◦ 2400, Anarki ◦ 2401, Metafor ◦ 2402, Virkelighed ◦ 2403, Begær ◦ 2404, Frygt ◦ 2405, Livsform ◦ 2406, Begavelse ◦ 2407, Værk ◦ 2408, Titusindtinget ◦ 2409, Indbyggerfauna ◦ 2410, Klader ◦ 2411, Befolkningspres ◦ 2412, Mide ◦ 2413, Insekternes riger ◦ 2414, Natsommerfugle ◦ 2415, Aftensværmere ◦ 2416, Bredvingede spindere ◦ 2417, Metalmærke møl ◦ 2418, Græsmøl ◦ 2419, Dueurtmøl ◦ 2420, Fjermøl ◦ 2421, Glassværmer ◦ 2422, Halvmøl ◦ 2423, Jordmøl ◦ 2424, Køllesværmere ◦ 2425, Langhornmøl ◦ 2426, Målere ◦ 2427, Pragtugler ◦ 2428, Sækmøl ◦ 2429, Sækkebærere ◦ 2429, Spindemøl ◦ 2430, Seglvinger ◦ 2430, Styltemøl ◦ 2430, Tandspindere ◦ 2431, Ugler ◦ 2432, Ursommerfugle ◦ 2433, Viklere ◦ 2434, Natsværmere ◦ 2435, Digter◦  2436, Hjælp ◦ 2437, Cirkel ◦ 2438, Stemme ◦ 2439, Rigtighed ◦ 2440, Naturlove ◦ 2441, Tid ◦ 2442, Næbmunde ◦ 2443, Cikade ◦ 2444, Bladlustæge ◦ 2445, Blomstertæge ◦ 2446, Bugsvømmer ◦ 2447, Buskcikade ◦ 2448, Bredtæger  ◦ 2449, Frøtæger  ◦ 2450, Kanttæger ◦ 2451, Løvtæger  ◦ 2451, Randtæger ◦ 2451, Skjoldtæger  ◦ 2452, Nymfetæger  ◦ 2453, Masketæger  ◦ 2453, Småcikader  ◦ 2454, Skøjteløbere  ◦ 2455, Bladlopper  ◦ 2456, Bladlus  ◦  2456, Duelighed ◦  2457, Begavelse ◦ 2458, Hydraulik ◦ 2459, Fysiognomi ◦ 2460, Mangfoldighed ◦ 2461, Optog ◦ 2462, Vegetation ◦ 2463, Savhvepse ◦ 2464, Myrer ◦ 2465, Årevinger ◦  2466, Bifamilien ◦ 2467, Gravebier ◦ 2468, Kort-tungebier ◦ 2469, Vejbier ◦ 2470, Sommerbier ◦ 2471, Gravehvepse ◦ 2472", Snyltehvepse ◦ 2473, Læggebrod ◦ 2474, Sandhvepse ◦ 2475, Gedehamse ◦ 2476, Buskads ◦ 2477.
Edderkoppesti ◦ 2478, Vind ◦ 2479, Lysstråler ◦ 2480, Spindlerfamilier ◦ 2481, Hjulspinder ◦ 2482, Hvepseedderkop ◦ 2483, Hulhjulspinder ◦ 2484, Sækspinder ◦ 2485, Ammesæk ◦ 2486, Springedderkop ◦ 2487, Snudemide ◦ 2488, Krabbedderkop ◦ 2489, Bytte ◦ 2490, Kugleedderkop ◦ 2491, Løbekrabbeedderkop ◦ 2492, Mejere ◦ 2493, Motorik ◦ 2494, Museedderkopper ◦ 2495, Piratedderkopper ◦ 2496, Snubletråd ◦ 2497, Pseudoskorpioner ◦ 2498, Tæppespindere ◦ 2499, Vandedderkop ◦ 2500, Billeordenen ◦ 2501, Familier ◦ 2502, Orden ◦ 2503, Guddommelighed ◦ 2504, Forkærlighed ◦ 2505, Indtog ◦ 2506, Amfibiebiller ◦ 2507, Bladbiller ◦ 2508, Planteliv ◦ 2509, Bladrullere ◦ 2510, Blødvinger ◦ 2511, Borebillerne ◦ 2512, Glansbillerne ◦ 2513, Fladbillerne ◦ 2514, Glatbillerne ◦ 2515, Hvirvlere ◦ 2516, Klannere ◦ 2517, Hov ◦ 2518, Løbebiller ◦ 2519, Kratjæger ◦ 2520, Malakitbiller ◦ 2521, Torpedokiller ◦ 2522, Optog ◦ 2523, Jeg ◦ 2524, Forkommen ◦ 2525, Digter ◦ 2526, Billeslægterne ◦ 2527, Biodiversitet ◦ 2528, Fortælle ◦ 2529, Moral ◦ 2530, Viden - mangel på ◦ 2531, Livsbane ◦ 2532, Intelligens ◦ 2533, Natur ◦ 2534, Minder ◦ 2535, Synke ◦ 2536, I live ◦ 2537, Insektfamilier ◦ 2538, Børn ◦ 2539, Profil ◦ 2540, Myrebiller ◦ 2541, Sandpilere ◦  2542, Skarnbasser ◦ 2543, Trille gødning ◦ 2544, Gødningskugle ◦ 2545, Torbister ◦ 2546, Oldenborer ◦ 2547, Skimmelbiller ◦ 2548, Skyggebiller ◦ 2549, Smældere ◦ 2550, Snudebiller ◦ 2551, Langsnude ◦ 2552, Kamel ◦ 2553, Nuttet ◦ 2554, Spidsmussnudebiller ◦ 2555, Solbiller ◦ 2556, Spidshaler ◦ 2557, Stumpbiller ◦ 2558, Kadaverbille ◦ 2559, Træbukke ◦ 2560, Nette sig ◦ 2561, Vandgraver ◦ 2562, Vandkærer ◦ 2563, Rovdyr ◦ 2564, Lyd ◦ 2565, Frierblik ◦ 2566, Vandkalve ◦ 2567, Steroider ◦ 2568, Vandtræder ◦ 2569, Ødebiller ◦ 2570, Ådselbiller ◦ 2571 Billeordenen ◦ 2572, Tovinge-ordenen ◦ 2573, Kaskade ◦ 2574, Ord ◦ 2575, Beslægtethed ◦ 2576, Empati ◦ 2577, Kendskab ◦ 2578, Lære - at ◦ 2579, Intellekt ◦ 2580, Antropos ◦ 2581, Evolution ◦ 2582, Energimaksimering ◦ 2583, Fluer ◦ 2384, Skæg ◦ 2585, Båndfluer ◦ 2586, Kropsvæske ◦ 2587, Buskflue ◦ 2588, Flueform ◦ 2589, Slank ◦ 2590, Dansefluer ◦ 2591, Dansemyg ◦ 2592, Myg ◦ 2593, Dyndfluer ◦ 2594, Dronefluer ◦ 2595, Husfluen ◦ 2596, Fritfluer ◦ 2597, Gødningefluer ◦ 2598, Græsfluer ◦ 2599, Hårmyg ◦ 2600, Humlefluer ◦ 2601, Hvepsefluer ◦ 2602, Ægspyd ◦ 2603, Kærfluer ◦ 2604, Snegleskrog ◦ 2605,  2606 Nysgerrighed ◦2606  Landet ◦ 2607, Hemissfære ◦ 2608, Hvælv ◦ 2609, Nat ◦ 2610, Kanal ◦ 2611, Stemme ◦ 2612, Vitalitet ◦ 2613, Solen ◦ 2614, Tider ◦ 2615, Kollektive erfaring ◦ 2616, Autonomi ◦ 2617, Genetisk sekvens ◦ 2618, Fonetisk ◦ 2619, Retfærdighed ◦ 2620, Veneration ◦ 2621, Klæg ◦ 2622, Vampyr ◦ 2623, Klægøjne ◦ 2624, Kødfluer ◦ 2625, Genitalia ◦ 2625, Entomologi ◦ 2627, Viden ◦ 2628, Fluedommen ◦ 2629, Løvfluer ◦ 2630, Lusefluer ◦ 2631, Minérfluer ◦ 2632, Møgfluer ◦ 2633, Signalfluer ◦ 2634, Myrehybrid ◦ 2635, Sneppefluer ◦ 2636, Rodfluer ◦ 2637, Rovfluer ◦ 2638, Neurotoksin ◦ 2639, Familienavn ◦ 2640, Biolog ◦ 2641, Riget ◦ 2642, Kategori ◦ 2643, Ligestilling ◦ 2644, Homo sapiens ◦ 2645, Selvbestemmelse ◦ 2646, Miljøbevaring ◦ 2647, Fri færden ◦ 2648, Genoprejsning ◦ 2649, Retfærdighed ◦ 2650, Ordensprincip ◦ 2651, Insektprocession ◦ 2652, Snylteflue ◦ 2653, Klække ◦ 2654, Springfluer ◦ 2655, Spyfluer ◦ 2656, Stankelben ◦ 2657, Trias ◦ 2658, Mage ◦ 2659, Styltefluen ◦ 2660, Svingefluer ◦ 2661, Svirrefluer ◦ 2662, Nøglepollinator ◦ 2663, Våbenfluer ◦ 2664, Arkæologi ◦ 2665, Vinduesfluer ◦ 2666, Vinduesmyg ◦ 2667, Tovingeordnen ◦ 2668, Darwin ◦ 2669, Torngræshoppe ◦ 2670, Løvgræshopper ◦ 2671, Antenner ◦ 2672, Artstal ◦ 2673, Jorden ◦ 2674, Flyvekunst ◦ 2675, Sølvvinger ◦ 2675, Libeller ◦ 2677, Fantasi ◦ 2678, Vandnymfer ◦ 2679, Respekt ◦ 2680, Dagsommerfugle ◦2681, Hvidvinger ◦ 2682, Takvinger ◦ 2683, Blåvinger ◦ 2684, Bredpander ◦ 2685, Insektfamilie ◦ 2685, Døgnfluer ◦ 2687, Englevinger ◦ 2688, Florvinger ◦ 2689, Guldøjer ◦ 2690, Kakelakker ◦ 2691, Vårfluer ◦ 2692, Kamouflage ◦ 2693, Sølvkræ ◦ 2694, Springhaler ◦2694, Regnbuevæsen ◦ 2695, Lighed 2696, Ord ◦ 2697, Vinden ◦ 2698, Forbud ◦ 2699, Fred ◦ 2700.

Udgivet den

Jeg (2)

Jeg (2)

2392.  Rødtjørn hentæret lidt efter lidt
       Efter den første bladblitz i år ét;

2393.  Kviste tørret ind, skællet, uden skud,
       Skikkelse mumificeret, gået ud;

2394.  Min sjælerest sunket i jordefærd,
       Sidste to knopper skorpet hver især;

2395.  Opgivet modstræbende, lavbesat,
       Men så en efterårsdag genbeset:

2396.  Ved roden nyt skud med årets blade,
       Sjæl genopstået som hamadryade;
    
2397.  Det hybride havefoster igen i live
       Bare vi kan holde stænglerne stive;

2398.  Tilset af stylteflue og tusindben
       Og af mig, halvt ophav og fællesgen.


Se også: Jeg

Udgivet den

Angst og psykose i solsorteland

2371.  Et panisk skræp
       En sort streg
       Grå dun svæver
       Som røg i luften;

2372.  Et styrt gennem busken
       Gennem lamelstakittet
       Rammer husets hjørnestolpe
       Smadrer sig fordærvet;

2373.  Falder til jorden
       Med en syg lyd
       Af lemlæstelse,
       Hyperventilerende;

2374.  Konfus, frosset til stedet
       Med dun som brok 
       Ud mellem fjerene
       Efter tamkattens klo;

2375.  Nærdød situation
       Solsort i chok.

2376.  Huskatte og de herreløse
       Strejfer frit omkring
       Cirka halvanden million
       Bare her til lands;

2377.  Her er to millioner
       Solsortepar ynglende,
       Et nådesløst rovdyr
       For hver to individer;

2378.  Jættestore 
       Lurende lystmordere
       Fodret med færdigretter,
       Sadistisk tilbøjelige;

2379.  Angst og psykose
       I solsorteland.


Udgivet den

Ode til en brombærranke

Ode til en brombærranke

2367.  Stukket i grønt
       Omviklet brombærranke
       Forårsfrisk selv
       Ved nattefrost,
       Stikkende tornet
       Meterlange jordkys
       Fra høje rigers magter;
       Rodskud, bladskud, topskud, jordskud
       Fra alle artikulerede led
       I begge ender
       Året ud, skudt igennem
       Al forhindring.

2368.  Eneste planter
       Der vender topskud
       Nedad, jordafsøgende,
       Terrænsniffende
       Transsubstantierende
       Fra skud til rod
       Skamferet i triumf,
       Vender op og ned 
       Ud og ind
       På sig selv
       Og vokser sig selv
       Modsat.

2369.  Vugge- og ammebusk,
       En blomstersættende
       Insektombrust
       Vinrødt saftbristende
       Bærbærende
       Pigget kratdannende
       Bipolær plante.

2370.  Grebet med læderhandsker
       Støvler, knæbskyttere
       Når jeg slider i stænglen
       Med møje flår den
       Op af jorden,
       Klipper og hakker
       De elversåede vidjer;
       Dens slyng- og udskudskraft
       Os alle til erindring
       Om planterigets 
       Normaltilstand
       Af vildskab,
       Selvforsvar
       Og opofrelse
       I grøn massakre
       Vores klode
       Til ære.
Udgivet den

Den holmske metode

Den holmske metode

Prolog
2316.   Thomas Holm har gennem 15 år dokumenteret insektlivet omkring familiens sommerhus i Vesterlund på den jyske vestkyst. På et område, der strækker sig i en ujævn radius af omkring 200 meter fra huset, har Holm identificeret og dokumenteret omkring 1.400 arter af insekter. Hertil kommer enhver anden form for fauna indfanget i Holms biooptikon.

2317.   Kanske Holm tålmodigt fortsætter 15 år endnu – at udforske, indfange, identificere, fotografere, frisætte, beskrive og formidle – og dertil beskedent uddybe og udbrede sin altopsugende viden om insekterne, deres værtsplanter, habitater og stedets særegne økosystemer. Denne titusindtingsfinder tilegnes disse linjer.

Lokaliteten
2318.   Et jordstykke på ti tønder land i familieeje siden 1960 og uforstyrret siden da, bortset fra opførelse af et sommerhus og senere udgravning af tre mindre damme nede på engen til fremme af alt vandsøgende liv. Tilkørsel sker af grusvej med skærver. Befæstning af sommerhuset indskrænker sig til nogle få kvadratmeter fliser på sydsiden, lige nok til et rundt havebord.

2319.   Lokalitetens geologiske grundforhold er postglaciale aflejringer af klitsand. Landskabet er en blanding af indlandsklit, klitplantage, små hedestykker og enge med gamle dræningskanaler.

2320.   Stedet grænser mod øst op til Anerbjerg Plantage, anlagt i 1897 til forstærkning af sandflugtsdiger fra 1720. Lokaliteten afgrænses mod øst af enge og mod vest af et stort grundstykke, der er sprunget ud i lav skovvækst. Længere væk ligger græsningsarealer. Mod nord marsken og vådområdet Værneengene.

2321.   Lokaliteten har nok stået uden beboelse eller dyrkning i flere hundrede år. På de tilhørende enge er der høslet en gang om året for at holde trævækst nede. Selve grundstykket har ikke været udsat for nogen form for sprøjtemiddel siden 1960 og formodentlig heller ikke før da. 

2322.   Landskabet er i sin helhed menneskeskabt, men fremstår ubebørt og pletvist vildt. I videre forstand er vådområderne, fjorden og de geologiske formationer naturskabte og i uophørlig forandring.

Stedets geni
2323.   Stedets geni er dets stasis af livsbetingelser og den måde, det drager os; Vi vender tilbage til det igen og igen, vi genkender det, vi vokser ud i det.

2324.   Stedets geni, genspejlet i den holmske metode, består af tusinder arter i gensidige føde- og livsbalancer med organiske materialer, mineraler, vejret og vandet, der skaber netop denne unika plet på kloden.

2325.   Af stedets geni næres sjæl og visioner. Af stedets geni udspringer kendskab og slægtskab; digt og metode.

2326.   Entomologisk og poetisk fællesmateriale mødes hér på to måder: 

1) Stedets gennem mange år langsomt og systematisk synliggjorte livsrigdom er ophav til et livsudformende værk. Værket er i sin form uadskilleligt fra sin metode (2). Kald det livsmetode.

2) Stedet er grundstenen (sandet) i digterens oplevelse af barndom og stedet for hans første egentlige naturoplevelse og sans for sin umwelt. Kald det titusind ting.

2327.   Stedets geni er fornemmelsen for den biologiske evighed. Erfarne udøvere af metoden ved det.

Naturalistens genese
2328.   I stedets geni opdages lidt efter lidt en viden, der frit kan tilegnes, men kun med tålmodighed og årelang vedholdende indsats. 

2329.   Denne viden viser sig, efterhånden som den praktiseres, at være grænseløs; men deri opstår netop kærligheden til faunaer og deres mangfoldighed; der er altid mere at forstå og alt at forundres over.

2330.   Den unge naturalist fanges ind i denne sjælelige lykke at flyde med i evolutionær strøm og i glimt se, hvor den bærer hen. 

2331.   Heraf opstår den holmske metode ikke blot som proces, observationer og standarder for dokumentation, men i videre forstand som en livsetik om altings ret til at leve og en stilfærdig men rebelsk insisteren på beskyttelse af alt ikke-humant liv. 

2332.   Naturalisten finder sin habitus og sin måde at være i verden på. Med så meget liv omkrig sig, er det en daglig udfordring at bestyre sin tid. Men Holm har gavmildt overskud omkring sig. Han afgiver visdomsvibes; han er ikke kun tilstede i human sammenhæng; der er altid noget, der flakker i ham; han er andetsteds ude i terrænet, uden ophør på lur med syn og hørelse på stikker, så vidt organikken tillader det, og det går strålende: fint kalibreret og i fokus på mindste flit af et sortfodet flueben eller det fjerne sus af skestorkefjer.

Metoden
2333.   Den holmske metode er et livtag med den evolutionære kraft og en beskrivelse af den i så mange livsformer, som man har lidenskab og år at gøre det i.

2334.   Metoden er et arts- og grænseoverskridende projekt; den er demokratisk, den står åben for alle og den praktiseres gennem væsentlige perioder af ens liv.

2335.   Den er, og det kommer vi til, faunakratisk: Alle former for liv kan inddrages og blive set, talt og overladt en stemme. Metoden lader sig i det hele taget kun praktisere gennem arternes sameksistens.

2336.   Den er glæde- og forundringsforankret; derfor åben for alle, og uendelig fleksibel.

2337.   Metoden er bundet til stedet, jorden, vandet; ikke til institutioner eller hierarkier; derfor kan den altid fraviges og udformes efter behov; dog med følgende hovedregler:

2338.   a) Den kræver lang tid; man skal bruge årevis af sit liv; ikke til udelukkelse af alt andet, bevares, men mild og vedholdende tålmodighed er en nødvendig kvalitet hos enhver udøver.

2339.   b) Man skal efter bedste evne opøve og uophørligt søge at udvide sin viden om dem, man finder og om deres livsvilkår; man skal have antenner ude over sin egen artssfære.

2340.   c) Metoden kræver evne til at observere på mikro- og makroniveau; jo mindre et synsfelt, jo større er universet. Jo større synsfelt, jo vigtige de enkelte led.

2341.   d) Man skal dele sin viden med alle de midler, der står en til rådighed; foto, skrift, tale, digitalt, analogt og i samvær med andre. 

2342.   e) Metoden er empirisk i en videnskabelig dogmatisk forstand; her gælder et kodeks for fund, fangst, observation og dokumentation. Dette for at validere de enkelte fund og forsvare metodens sandhedsværdi.

2343.   f) Metoden er økologisk systemtænkning; hvert insekt har en eller flere værtsplanter, byttedyr og snyltere; hver plante har sine vækstvilkår, sine bestøvere, sin biokemi. 

2344.   g) Den økologiske systemtænkning kan være aggregeret, forstået på den måde måde, at den enkelte praktiserende af den holmske metode ikke selv behøver være holistisk visualiserende, men gennem kodekset for redelig observation bidrager man hertil.

2345.   h) Endelig er metoden at forstå som en amatørgerning, men hold fast i dette ord amatør: Første led er i slægt med amore, kærlighed. En amatør er den, der udøver sit kald i kærlighed. Den holmske metode er et amatørværk i ordets bedste og mest værdige betydning. 

2346.   Kærlighed til landet og faunaen er ikke en del af metodebeskrivelsen, men er selve metodens epistemologiske forudsætning; vi tager den for givet.

Data og naturetik
2347.   Metoden, som den praktiseres af Holm, er en usædvanlig krævende form for anskueliggørelse af det biologiske livs forbløffende og for de fleste helt ukendte mangfoldighed. 

2348.   Kun få ved, hvad denne mangfoldighed egentlig består i og af. Endnu færre har faktisk haft mangfoldigheden fysisk mellem hænderne. Men sker det, er man i berøring med selve evolutionskæden og er dermed udøver af den holmske metode. 

2349.   Enhver har adgang til metoden. Den er ikke anderledes end etableret naturvidenskabelig metode (3), pånær én signifikant forskel: den er for amatører. Det er metodens revolutionære naturetiske potentiale. 

2350.   Derfor er metoden eminent egnet til formidling og deltagelse. Den er data-baseret og vidensudvidende; den er bundet til alt organisk liv og derfor i praksis grænseløs (4).

2351.   Den holmske metode forandrer derfor sin udøver for altid: Hvad man én gang har set, kan ikke afses. Og omvendt; den naturlige verden bliver knyttet til den menneskelige erkendelse med stærke bånd:  Hvem der én gang er gjort synlig bliver aldrig usynlig igen.

Faunakratiet
2352.   Faunakratiet er en proces til fremme af mellemartslig relationer inspireret af begrebet om stedets parliament beskrevet af den nu afdøde franske filosof Bruno Latour (5): Lad os samle et ting, lad arterne være repræsenteret, giv dem stemmer og stemmeret og se så, hvor det fører os hen.

2353.   Den holmske metode er da forudsætningen for et faunakratisk samfund. Metoden er en stemme- og artstælling, der overhovedet skal gøre begrebet om stedets parliament til en reel mulighed.

2354.   Vandkalven er her, den sortfodede rovflue, den butsnudede frø er her, kvadratedderkoppen er her, pottemagerhvepsen er her, osv. De har tilstedeværelse, de har agens, de har stemmer. Hvordan ville love og regler se ud, hvis de kunne stemme (6), hvordan ville demokratisk debat udforme sig, hvis de andre blev hørt?

2355.   I faunakratiet ligger kimen til opløsningen af de vores videnssystemer og den artscentrerede taksonomi, som naturvidenskaben og selvsagt også den holmske metode bygger på: det linnéske-darwinistiske klassifikationssystem (7). 

2356.   I et faunakratisk samfund må vi genoverveje begreber og regler, der er åbenlyst artscentrerede og som derfor på et tidspunkt må vige for fællesartslige værdier og forståelse. 

2357.   I dette perspektiv bliver den holmske metode en rebelsk menneskelig praksis: at se, at erkende og at værdsætte alle andre former for liv i den fælles biosfære.

Naturetik og nåde
2358.   Metoden er en selvforstærkende praksis, der har livsudformende betydning for dens udøver. Dens kerneværdi er: lad leve, ødelæg ikke et naturligt habitat, undlad. Metoden afdækker hvordan ethvert sted helt bogstaveligt bugner af liv, at enhver plet på jorden har sine økosystemer. Beskyt dem derfor mod os selv. 

2359.   Det naturetiske syn, som metoden bygger på og selv fremmer, kræver respektfuld omgang med biotaen gennem det at vise nåde; nåden vokser i tid og rum, jo mere udøveren fordyber sig. 

2360.   Nåden, det at lade leve, er derfor den holmske naturetik i sin fulde konsekvens. Lad da Shakespeare få det sidste ord: "Nåden er ikke anstrengt. Den falder som mild regn fra himlen. Den er en dobbelt vesignelse; til den, der udviser nåde og til den, der tager imod"  (8). Vi kan sekularisere begrebet velsignelse med begrebet agtelse; de er ligestillede.

Praksis efterskrift
2361.   Enhver udøver af den holmske metode kan vælge at selvangive sit steds biodiversitet, f.eks. med en tavle over alle de funde arter på lokaliteten. Denne liste kan blive ganske lang. Tavlen, kald det en vægavis, på den holmske lokalitet, hvis den skal være læsbar, kunne godt være ti meter lang. 

2362.   Denne publikumstavle over stedets beboere kan gøres pligtig for alle kommercielt udnyttede områder - beboelse, kontor, service, industri, skovbrug og landbrug, dens opsætning og vedligeholdelse en betingelse for skatte- og tilskudstekniske beregninger. 

2363.   De fleste vil nok vælge at befolke en sådan tavle efter bioblitz metoden, der tilfredsstiller et behov for umiddelbare svar, men lad det nu ligge. 

2364.   Den artsrigdom, der er beskrevet af Holm gennem de seneste 15 år, er visualiseret her på bloggen i et digt under titlen Gødel Kanal Kladeforsamling - insekternes indtog. 

2365.   I mellemtiden, vær forvisset om at Holm kan træffes ude i felten med sit hypertrænede øje, sin viden, sit net, sit kamera, sin hvide balje, lampeskærmen, luppen, sin begejstring og sin agtelse for alt levende. 

---

Noter:
  1) Se Besøg ved digterens bord fra i år.
  2) Gengivet i bl.a. digtet Båret af luft og afsnittet En tur i klitten i økofiktionen Liff.
  3) Se til eksempel den ikoniske artsdokumentation og beskrivelse i Jennifer Owens to studier: Wildlife of a Garden – A thirty Year Study, Royal Horticultural Society, 2010, og et tidligere studie efter 15 års artsregistrering. 
  4) Metodens omfang og resultater – både som detaljerede observationer og i oversigt - findes på http://www.naturbasen.dk ved at søge på Thomas Holm.
  5) Se til eksempel Bruno Latour (1947-2022), Facing Gaia, Eighth lecture: How to govern struggling (natural) territories?, p. 255, www.politybooks.com (2017).
  6) Vedtægter for Haveforeningen Jærnen er en formaliseret og juridisk udforming af den latourske idé om stedets parliament baseret ikke på arter men på klader. 
  7) Se hertil Lov om rigets ophævelse.
  8) William Shakespeare (1564-1616), Købmanden i Venedig, akt 4, scene 1.

Se tilhørende kreds af ordskydigte under emnet Gødel Kanal.

Se også: GØDEL KANAL KLADEFORSAMLING – artsfortegnelse

Se lignende tekst: Solsortens melodi.

Udgivet den

Myriadevers

Myriadevers

2312.  Jeg indeholder myriader,
       Af myrias, murios:
       De første skrevne ord
       For alt det derude,
       For alt det herinde
       I det åbne selv:
       Den påtrængende verden
       Dens titusind ting
       Af det jeg ser og ikke ser
       Af det jeg er og ikke er.

2313.  Jeg indeholder myriader,
       Jeg er dem ikke, 
       Men de er i mig, 
       Som biologisk vilje
       Og billeder af samme;
       Alt det jeg har smagt
       Spist, ødelagt, berørt,
       Gendannet, kysset,
       Elsket, tabt, fundet igen
       For første gang.

2314.  Jeg indeholder myriader,
       Mine titusind vers
       Mine myrias,
       Som ikke er mine,
       Bare bevidsthed,
       Organisk energi, 
       Forbrænding,
       Ord, der strækkes,
       Mening, der sprækkes:
       Alt ånder, alt er,
       Uafviseligt.

2315.  Jeg indeholder myriader,
       Går ad arterns grænser,
       På mineralernes veje
       I de nedbrudte riger;
       Min størrelse, mit kropsprincip:
       Min største gave og
       Min tragiske begrænsning;
       Mit dybdeskarpe syn,
       Min selverkendelse og
       Min biologiske blindhed;
       Mine ord, mine lugte,
       Min osmotiske hud,
       Mit jeg, mit ikke-jeg:
       Ud af alt dette
       Titusind ting,
       Mit sprukne skind.
Drevet af WordPress