Pæreskud – 2. iteration

Den fjortende årstid: Pæreskud

Æbleskud anno 2025

Epifani

Epifani af oldgræsk for åbenbaring. Ordet bruges hér om en naturåbenbaring, eller en natur/jeg åbenbaring.

Det jeg kalder epifanien, er en digtform, jeg har lavet næsten ved en tilfældighed, for at beskrive netop dette: den pludselig indsigt eller fornemmelse af at være ét med sine omgivelser, med naturen, måske de titusind ting omkring mig; et øjeblik oplevet og sanset i verden.

Struktur

Formen følger denne grundskabelon, dog med plads til variationer:

Subjektet er emnet, tingen, det observerede. Epifanien består af to led, der hver gang indledes med samme subjekt. Subjektet består altid af ét ord.

Subjektet følges i hvert led af en kuplet, der en fremstilling af situationen eller tilstanden, der opstår som følge af subjektets eksistens.

De to linjer i første og anden kuplet er rimede på forbogstaver (A…B),  A…B) i første og sidste ord i hver linje, eventuelt af to ord med et forbogstav i kombination med den samme dominerende vokal eller konsonatlyd i andet ord ( f.eks. Gennemlyst …. Igen)

En variation af kupletten i første led er denne:

Enkeltlinjen i hvert led er en følgetilstand af den situation, der beskrives i de to første linjer. Den afsluttende enkeltlinje er som regel en jeg-oplevelse og digtets konklusion.

I begge led består enkeltlinjen af et valgfrit forbogstav i første ord (n), men med samme forbogstav i slutordet (C). Første bogstav i slutlinjen (n) er valgfrit. Dette er vigtigt for at løsne lidt op for diktionen og rytmen i det, der ellers er en ganske stram digtform, og for at give digteren lidt luft til at finde et ord, der kan passe.

Slutordet C er samtidig for- og slutbogstav i første linje i andet led (C …. C); det kan ske at der byttes om på D og C. Andet led ser da sådan ud:

Eksempel

Et fuldt eksempel på en epifani er Monsun, en sommer:

Begrundelse

Epifanien er en teknisk stram vers og digtform, som netop derved søger at fortætte fremstillingen af en bestemt og meget kortvarig situation. Digtets vej fra det mindste til det største er kort og skal ske hurtigt og overraskende. Epifanien skal udtrykke tanken om at hele universet kan indeholdes i et enkelt glimt.

Samtidig ligger der i epifanien en form for ophøjet indsigt, netop den poetiske indsigt, som derfor skal have meningsfylde, uden dermed at give entydige svar. Det ophøjede i den poetiske indsigt udtrykkes bedst gennem en hvis form for formalisme. Epifanien er ikke så meget en fortælling, som det er en forstærket, kortvarig oplevelse af indsigt. Formalismen i udtrykket skal holde styr på denne indsigt.

De titusind tings bog indeholder ikke mange epifanier; det ligger i sagens natur: Epifanier er ikke noget, der kommer til én hver dag; ikke en gang hver måned, men måske nok et par gange om året, især hvis man som jeg er på udkig efter dem.

Eksempler på epifanier i De titusind tings bog:

Et sekund, en morgen

Måneskin (1)

Måneskin (2)

Sne

Stilheden efter regn

Monsun, en sommer

Store Billedag – 10. April

Hver den 10. april fejrer bloggen Store Billedag, en hyldest til familien coleoptera. Dagen blev til sidste år, da jeg for første gang over tre dage mødte både den sorte og den blå oliebille lige uden for mit hus.

Så, i dag er dagen, hvor man skal i det strålende forår og møde sin bille, se en bille, beundre en bille, få en bille på hånden, eller måske bare læse om andre, der har gjort; det kan man jo gøre her på bloggen, og der masser af billeder.

I dagens anledning bringer jeg diget fra sidste år, Store billedag.

Samtidig bringer jeg her en liste over bloggens billedigte (mange af dem kan findes ved at søge på kategorien biller, men jeg er ikke helt konsistent, og nogle er måske registeret under kategorien insekter). Desuden findes der mange tags, der har med biller at gøre.

Vintergæk

Vintergæk

2019. Hængende hoved
Sat på svækling stilk;
Skuttende forår.

2020. Hvem ser egentlig
En vintergæk rigtig an:
Snehvid, frühlingsgrün.

2021. Tre dækblade åbne
Ah, det grønstrøgne bloster;
Gule spir i midten.

2022. En blomsterbagatel,
Velset, men oftest overset,
Formfuld enkelhed.

2023. Fem lejlighedsvers
Naturbetagne i det små;
Nu og herefterdags.


Nyt i Index Titusind:
Hoved ◦ 2019, Vintergæk ◦ 2020, Bloster ◦ 2021, Blomsterbagatel ◦ 2022, Naturbetagelse ◦ 2023, Naturbetagelse ◦ 2023.

Summeterapi

Forårsfornemmelser

Agurkehjulspinder – 2. iteration

Agurkehjulspinder – 2. iteration

2003. Forårsaften, tynd sol, marts endnu,
På terrassen et enetræ, en søjlevækst
Tæt på, i øjenhøjde, uventet, et spind
Håndfladestørrelse, fint og fæstnet
Minimal edderkop vugger i centrum,
Max tre millimeter stor, farvegrumset
Øjenkneb, detaljetab uden læsebriller.

2004. Næste dag, gøremål og distraktion,
Hurtigt hjem, fulgt af tordensky
Haglnedslag, styrtbrud hamrer ned,
Slagregn springer op fra havebord,
Jeg tænker på myg, på spindevæv;
Senere, lys fra tusind våde stråler,
Jeg træder ud, men spindet er væk.

2005. På køkkenarbejde og koppevask
Udsigt og øjenkontakt til enetræ
Fanges øjet af et glimt i sølv:
En spindtråd, tændstiklængde,
I en hårtynd spejlrefleks: mit
Luftspor gennem rudens glas,
Livstegn fra min miniedderkop.

2006. Jeg går straks på jagt, søger
Fra skællet kvist til kvist,
Indtil dér, på spidsen af en knop
En edderkoppeknap i dråbeform,
Glinsende grønlig rødbrun
Med cicatriceskår på ryggen,
I positur som mikrosphinx.

2007. Med min stærke lommelup
Ser jeg fire sorte prikker
På hver side af edderkroppen:
ID af en agurkehjulspinder;
Videre i luppens monokelslør
Mødes jeg af fire øjenstikker,
Kulsorte prikker, skævt på rad.

2008. Tilbage igen på tredjedagen;
Marts er på hæld, lidt lune
I blødt og mættet havelys;
Jeg kigger ind, vinkler synet,
Søger, kredser, sonderer; og
Med ét står nettet synligt
I modlys op mod solnedgang.

2009. En komposition af silkeskin
Med illumineret prismeeffekt
Af grøn gul og rødlig refraktion:
Guldstrenge i gele og spindelim;
Lyskaskader springer frem,
Splitter øjne og pupiller,
Et spindehjul i aftenglød.



Nyt i Index titusind:
Enetræ ◦ 2003, Tordensky ◦ 2004, Luftspor ◦ 2005, Dråbeform ◦ 2006, Agurkehjulspinder ◦ 2007, Modlys ◦ 2008, Prismeeffekt ◦ 2009, Spindehjul ◦ 2009.

Se også: Agurkeedderkop

Vild iris

Farver og mening

Vild iris

1996. En blåvild iris
Spidse lancetter
I vissent løv;

1997. En vilter blomst
Farvet slagkraft
Sart og rodet.

1998. Nederste læbeblad
En lang tunge
Mørklilla åben;

1999. Gul midterstribe
Dråbeformet spids
Et indgangsspor;

2000. Hvide farvestrøg
Trukket klart ud
I grov vifteform;

2001. Sortlilla klatter
Ned langs midten
Spredte farvestænk;

2002. Kompleksitet i værk
Denne soltilbeder
Blandt haveguder;

2003. Sit eget svar
Kold mening
I forårslys.

Nyt i Index Titusind:
Iris ◦ 1996; Sarthed ◦ 1997; Tunge ◦ 1998; Indgangsspor ◦ 1999; Vifteform ◦ 2000; Farvestænk ◦ 2001; Havegud ◦ 2002; Mening ◦ 2003.


I erindring om Louise Glück (1943-2023), især Wild Iris (1992).

Lov om stilhed

De danske naturlove (6)

Digterfornemmelser i en kokasse

Arvetræ – 3

Arvetræ – 2

Arvetræ – 1

Dronningerunde

Trætopvandring

Forårsritual

Den sidste vintersol

Syv skud for etnobotanikken

Gardens at the Bay

🇬🇧 Six Thousand Trees in Hanoi

A large part of the wayside trees in Hanois old town belong to the species khaya senegalensis, a tree fondly named in many languages, including African mahogany. I do not know for certain who planted them, but in view of their age, placement in the city and inclusion in the colonial layout of the city, and their origin from West Africa, it is reasonable to assume that the trees were planted by French town planners.

Sekstusind træer i Hanoi

Storbybotanik – Hanoi

Farquhar Garden

Edderkoppelilje i Armenian Street

Regntræet

Regntræet (Samanea saman, også kaldet Abizia saman) har vist ikke noget navn på dansk, men er hér oversat fra et almindeligt engelsk navn.

Gaunacaste træet er gendigtet som historie i kapitlet af samme navn i min bog Liff.

Billedet nedenfor viser regntræets blomst og er med tak lånt fra Wikimedia Commons.

Sauvages de la Rue

Storbybotanik 1 – Singapore

🇬🇧 On Stepping Out in Oodi’s Level Three

Om at træde ud i tredje sal i Oodi

Det hvide C

🇬🇧 The last two birds in Hanoi

Digt er

På knopskud

Ekstravagante planter – akantus