Den gamle Lillebæltsbro som faunapassage
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse
Titusindkilometerstien
I.
1604. Titusind år ad disse stier,
Langs kyster og flade strande,
Ind i bugte og fjorde på vej
Op i landet, rundt om søer.
Vi fulgte landskabets linjer
Over højderygge dér, ned i dale,
Op til udsigtspunkter kom vi
Fra sumplandet mod syd,
Fra højsletterne i øst,
Fra Anatoliens bjerge,
Fra Doggerlandet ude vest
Druknet i klimaforandring;
Vi var titusind år på vandring.
1605. Vi kom ad stier, der knyttede
Bosteder og gravpladser sammen,
Bragte skind, salt og glas,
Metal, korn, slaver og uld
Ad stier ud til ladepladser;
Og ulvene trak op på veksler,
Mens folk vandrede af hærveje,
Knirkende i hjulspor og hulveje,
Skumplestier og sankepor;
Skove blev fældet og marker sået,
De titusind stier vi har gået.
1606. Titusind kilometer stier gik
Fra landsby til landsby,
Fra vig til vig, gennem skove
Fra rydning til rydning,
Til helligdomme, offerpladser
Tabusteder, helsekilder,
Fra vadesteder til gangbroer,
Langs fodspor ved marker og led
Traskende langs skel og hegn,
Til torvs, til skoler og kirker,
Forbi vandløb, moser og folde,
Stejlepladser og stader til bier
Kom vi ad de fælles stier.
II.
1607. Titusind kilometer stier er ødelagt,
Markveje er pløjet op, inddraget,
Fodgængere og vandrere trængt ud
Med skræmmeskilte, trådhegn, video,
Marker rettet ud, skel lagt sammen.
Kultur- og landskabsværdier slettet
Ved simpelt lovbræk og embedskryb,
Strøget ud af landskabet, glemte
Når de gamle tingbøger stilles hen,
Når landinspektørerernes kort
Med opmålte stier smuldrer bort.
1608. Titusind kilometer asfaltvej,
Marker pløjet ud til rabatten,
Kun en smal grøft, lidt græs
Sprøjtet, støvet og saltet, hvor
Busser kører vejene i smadder;
Her er kun bønder, biler og blæst,
Kapitalfonde, lidt godser til pynt.
Intensivt agrarland kaldes det
Stadig af stolte statsmænd,
Selv ornitologer bruger ordet,
Men hér er intet intensivt,
Her er faktisk ikke en skid;
Kun monokultur, nøgne flader,
Åbent land og pivvind hele året.
Folk i landskabet er fortrængt,
Kun biler og lastvogne i bevægelse,
Med folk indeni, der har glemt
Det land, der døde hér, indeklemt.
III.
1609. Vi indvier Titusindkilometerstien,
Vi fejrer titusind års vandring:
Den sti, der binder landet sammen
Fra den nordligste spids på Skagen
Til den sydligste odde i Gedser;
Fra vestkysten ved Blåvåndshuk
Til klinterne på Stevns og Møn;
Fra grænsen i Tønder Marsk
Til Svendborg, Smålandet og øerne;
Hele kysten rundt helt ud til vandet
Op langs fjorde, vige og alle nor,
Overalt hvor vi lever og træer gror.
1610. Den store Titusindkilometersti,
Hvor alle og enhver kan vandre
Ad stier, der forbinder ethvert
Sted, stad, landsby, plads og sø
Landet rundt på fodgængerstier,
Bortset fra færger og visse broer,
Ikke på noget tidspunkt at berøre,
Ikke på nogen strækning at betræde,
Ikke nogetsteds at gå på asfaltvej;
Naturbund til den grønne alfarvej.
1611. Langs alle landeveje udtages jord
I bælter på 6 til 8 meters bredde;
Hér anlægges hække, rigtige vilde
Summende blomstrende biotahække;
I krattet løber veksler frem,
Tynde spor, der krydser vores,
Tavse skygger til menneskeliv
Langs gangstier og cykelveje,
Hvor vi færdes gennem gallerier
Af vegetation og kærlighed
Til landets fred og værdighed.
1612. Den gamle Lillebæltsbro skal lukkes,
Laves om til park og faunapassage;
Vi lægger jord og frø i rustne spor,
Træer vokser op og ud af gitterværket,
Og folk kommer rejsende langsvej fra
For at se dette vidunder, denne økodom;
Kun en planche viser hvor primitivt
Folk på denne egn engang har levet:
Kæderaslen fra fængselssjakket,
Lænket med kroge til gelænderværket,
De slæbte sig op i grå uniformer
Til toppen af broen i bure af stål:
Sådan afled vejen og fantasien;
Men ikke sådan, ikke mere
På Titusindkilometerstien.
1613. Dette er målet og mindeværket,
Nationalarven efter bedste evne,
Det vi kan opnå hér, gøre nu,
I denne tid, i vores verden:
For floraen, faunaen og fungaen,
Tilegnet føddernes duelighed,
Årstidernes pust af evighed.
Nyt i Index Titusind:
Landskabslinjer ◦ 1604; Sumpland ◦ 1604; Ulv ◦ 1605; Hulvej ◦ 1605; Vig ◦ 1606; Sti ◦ 1606; Markvej ◦ 1607; Fodgænger ◦ 1607; Agrarland ◦ 1608; Monokultur ◦ 1608; Klint ◦ 1609; Nor ◦ 1609; Titusindkilometersti ◦ 1610; Asfalt ◦ 1610; Biotahække ◦1611; Faunapassage ◦ 1612; Økodom ◦ 1612; Funga ◦ 1613; Fødder ◦ 1613.
*) Billedet Den gamle lillebæltsbro som faunapassage er computergenereret og lavet som illustration til vers 1612 ovenfor om hvordan den gamle jernbanebro skal omdannes til park og faunapassage og hvordan vi lægger frø ud langs de gamle jernbanespor og ser træer vokse ud gennem gitterværket.
Jeg prøvede mange kombinationer af tekst og beskrivelser. Når jeg brugte digtets egen tekst var resultatet bogstaveligt talt helt skoven. AI har åbenbart svært ved at forstå vers. Men når jeg brugte overskriften ovenfor, så blev resultatet som man ser. Det er romantiseret, fortegnet, idyliseret, og der er altså ikke murmeldyr i Danmark; men ok. Det kunne ligne lidt min idé om Lillebæltsbroen som en grøn korridor og bindeled mellem landsdelene ad Titusindkilometersti.
Er der noget her et menneske, en god kunstner, ikke kunne lave? Overhovedet ikke. Men disse folk kan være svære at finde og endnu sværere at overbevise om at lave et billede. Kort sagt besværligt, langsommeligt og sikkert også dyrt. Men værd at vente på.
AI- genererede billeder er den ideelle produktion af billeder i det digitale massekonsums tidsalder; de koster næsten intet, de laves øjeblikkeligt, distribueres uden grænser og multiplicerer sig selv og virker som et syret destillat af kollektive forestillinger. Nogle gange forbløffende, andre gange inspirerede, ved første syn tryllebindende, men nok mest hovedkradsende undren.
