Den oprindelige vold
2717. Som barnedigter var jeg byttets skrig:
En snegl med en levende orm indeni,
2718. Med afsky så jeg den ækle parasit,
Syg ved synet, hvordan byttet havde lidt;
2719. Svor min hævn over denne snegledræber,
Der stak kniv i mine moralbegreber;
2720. Og min forbitrede foragt for gøgen,
Snylter, forbandet af mig til uddøen
2721. For dens dovne, oprørende snyderi,
Afmægtigt grebet af barnligt raseri,
2722. Rystet og kold dér i et grønkålsbed,
Mine engle borte, kun ensomhed
2723. Indeni mit eget seks-årige selv,
Der troede alt godt og ville alt vel;
2724. Men det knugende chok over det at være,
Den oprindelige vold, man selv må bære,
2725. Især den, der bryder arternes grænse,
Som kun få kan se, og intet standse,
2726. Finder sti tilbage i disse strofer
Om glemte ord og barndoms katastrofer.
Nyt i Index Titusind:
Skrig 2717, Parasit ◦ 2718, Moralbegreb ◦ 2719, Gøg ◦ 2720, Dovenskab ◦ 2721, Ensomhed ◦ 2722, Selv ◦ 2723, Vold ◦ 2724, Arternes grænse ◦ 2725, Katastrofe ◦ 2726.
🇬🇧 The Ladybird
On the bathroom windowsill
A beetle brown and black on white:
Reaching for my mobile phone
Grappling with a bath towel,
I take a photo - drip, ponder;
Foreign biotope for me, here
On the second floor, Côte d’Azur.
I proffer out the photo
To my grandchild, a jolt,
An electrical impulse as
Revulsion, instantaneous,
Immediate; en eruption
Of disgust, but look,
I say, the ladybird.
She’s relieved, looks again,
Ah, she says, a ladybird,
And returns a quiet nod,
A ladybird, that’s good;
Toxic reek, animal of prey
And all that I do not say;
The world of love restored.
Poetic P.S.
Later, I discovered that this particular beeetle is in fact a species of carpet beetle (Anthrenus pimpinella), a member of the large family of skin bettles. But the point is not the precise identification, but what we believe something to be. I was not deceiving my grandchild, just telling her what I thought I saw. And the second point, of course, is that what we see depends on the words we use and choose, all of them.
En hund efter mangfoldighed
En sporhund efter mangfoldighed
2711. Skal du ud i buskadset og rode?
Er du hund efter mangfoldighed?
Fint nok, brug den holmske metode.
2712. Søger du den digteriske kode
Til naturens sanselige skønhed,
Må du ud i buskadset og rode.
2713. Vil du være en af de rigtig gode
Fortolkere af billens beskaffenhed
Nemt nok, brug den holmske metode.
2714. Vil du skrive insekternes ode
Tilegnet fluer i taknemmelighed,
Må du ud i buskadset og rode.
2715. Sporer du bladlus, en ny nematode?
Brænder du for videnskabelighed?
Let nok, brug den holmske metode.
2716. Vil du være en elitekustode
I faunaens fede ustyrlighed?
Skal du ud i buskadset og rode?
Fint nok, brug den holmske metode.
Nyt i Index Titusind:
Hund ◦ 2711, Buskads ◦ 2712, Billens beskaffenhed ◦ 2713, Skrift ◦ 2714, Nematode ◦ 2515, Elitekustode ◦ 2716.
Se også til eksempel: Den holmske metode og Agurkeedderkop.
Skønheden falder fra træer ved solopgang
I.
2701. Magnetstorm i nat
I forreven solopgang
Min stump af kosmos
Mellem nøgne træer.
2702. Rosa på blyblå sky
Blade afrevet
Evigt i fald
Fra nøgne træer.
2703. Titusind rosenfingret
Solopgang, lyset
Kommer i smyg,
Bleges i daggryet
Gennem nøgne træer;
2704. Skønheden ligger
Netop i faldet,
Ikke i udfoldelsen;
Vindhvirvlede blade
Under nøgne træer.
Rhododaktylos Eos.
II.
2705. Jeg stiller mig
Under de nøgne træer
Tilbeder i tusmørke,
Svamp efter lys,
Som jeg er.
2706. Omkring mig
Disse ulmende farver
I raslende lag af
Blade i drift.
2707. Et velværsbrus
Griber fat, når jeg går
Ind i løvfaldet
Som årets første
2708. Eller livets eneste
Snefald gør
Verden fuldstændig
Virkelig
- hver gang
In decem milia media res.
III.
2709. Kroppen rækker ud
Jeg er dyrisk forbundet
Hjernen søger jord
I det rosafingrede
Protodaggry
2710. Skønheden ligger i faldet
Fra nøgne træer
Når livet i mig drejes,
Et lille knæk igen
Fra klodens bane;
Nyt i Index Titusind:
Magnetstorm ◦ 2701, Sky ◦ 2702, Solopgang ◦ 2703, Skønhed ◦ 2704, Tusmørke ◦ 2705, Driver ◦ 2706, Løvfald ◦ 2707, Snefald ◦ 2708, Dyriskhed ◦ 2709, Fald ◦ 2710.
Gødel Kanals kladeforsamling – insekternes indtog
I. Dedikation
II. Proklamation
III. Procession natsommerfugle
IV. Interpellation
V. Procession næbmunde
VI. Invokation
VII. Procession årevinger
VIII. Observation
IX. Procession spindlere
X. Procession biller
XI. Interpellation
XII. Intervention
XIII. Procession biller (fortsat)
XIV. Intermission
XV. Procession tovinger
XVI. Intermission
XVII. Procession tovinger (fortsat)
XVIII. Jurisdiktion
IXX. Procession tovinger (fortsat)
XX. Procession græshopper og guldsmede
XXI. Procession dagsommerfugle
XXII. Procession døgnfluer og vårfluer
XXIII. Konklusion
I. Dedikation
2399. Et tusinde trehundrede arter insekter
Optalt af faunamatriklernes inspektor
2400. Fra tohundrede familier taksonomisk
I et system, der er strengt anatomisk;
2401. Endeløst omklassificeret fordi
Vores forstand afskyr al form for anarki,
2402. Hvorfor vi bedste forstår alt i metafor,
Da virkeligheden ellers blir alt for stor;
2403. Jo smukkere metafor, jo mere vi tror
At have begrebet omverden i egne ord,
2404. Desto mere kan virkeligheden forstås
som det noget, hvor livets mening opnås,
2405. Den mening, der skal udfri os åndeligt,
En metafor for frygten for alt endeligt;
2406. Derfor, og da jeg ærer enhver livsform,
Tilmed den panpsykiske bevidsthedsnorm,
2407. Tilegner jeg min umage at skrive
Til insekter så begavet i live,
2408. Og vedbliver i heroiske kupletter
Til ære for det værk begyndt af min fætter (1).
(1) Se: Den holmske metode med tilhørende bilag, der beskriver hvordan Thomas Holm gennem 15 år har dokumenteret faunaen i og omkring Gødel Kanal. Thomas er min fætter.
II. Proklamation
2409. Hermed kaldes til kongres i titusindtinget,
Alt spirende, krybende og bevinget:
2410. Gødel Kanal samler indbyggerfaunaen
Til forsamling af fællesbiotaen;
2411. Send repræsentanter for alle klader
Stil op, fra huler, boer og stader;
2412. Det summer og hvisler i luften og græsset,
Det mumler og knager fra befolkningspresset:
2413. Planter, orme, lus, fugle og insekter;
Alle bliver set og talt, velkommen slægter;
2414. Lad indtoget begynde, lad luften svirre;
Her kommer tribuner fra insekternes riger.
III. Procession natsommerfugle
2415. Natsommerfugle åbner årets procession
Af stamtræ og slægternes evolution;
2416. Aftensværmere har øjne og pels som bier,
Med lange tunger og vinger som kolibrier;
2417. Bredvingede spindere på lådne skanker,
Rustrød pels og horn med fjer og løvemanker.
2418. Metalmærke møl af navn choreutidae,
Dekorerede vinger på skønne kræ.
2419. Græsmøl slægten af crambidae familie,
Siden trias fuld af tilpasningsvilje;
2420. Dueurtmøl, her er flere arter tilstede,
Klejn og haledusket: en gensynsglæde;
2421. Fjermøl er en pragt af form og organer,
Stive dobbeltvingede, uldne aeroplaner;
2422. Glassværmer i hvepsemimik, et farvespot,
Årevinget summende og busket haletot;
2423. Halvmøl heraf mange med behåret snude,
Små, ofte grå, men en kæmpeklade herude;
2424. Jordmøl har larver med enorm appetit,
Imago små, matte farver, ses ikke ret tit;
2425. Køllesværmere, signalstyrke i rødt og sort,
Metalglans, massive horn; ja, synet er stort;
2426. Langhornsmøl, smukke, utrættelige sværmere,
Tråde svæver i luften og lokker os nærmere;
2427. Målerens larve, geometer, optegner verden
Tommevis, forklædt som kvist i sin færden;
2428. Pragtugler, former og farver under himlen
Lyser op, kåbeklædte midt i vrimlen;
2429. Sækmøl og sækkebærere, to specialister
Larverne i hylstre, ægte mikroartister;
2430. Spindemøl, seglvinger og styltemøls slægter
Bladminering er kendt blandt disse insekter;
2431. Tandspindere med skrækskabende larver,
Har børster på vinger i dæmpede farver.
2432. Ugler, den største familie i Gødel Kanal,
Deres duelighed er derfor ret kollosal;
2433. Ursommerfugle, blandt de ældste stammer,
Mikrovinger og hårdusk i orange flammer;
2434. Til sidst familien af viklere, en stor flok
Saftsugende bladrullere; og nu er det nok:
2435. Vi runder af for natsværmernes store skare,
Applaus fra hemicirklen; leve det åbenbare
IV. Interpellation
2436. Som digter, er der noget jeg gerne vil vide:
Hvordan sættes tinget? En midte ud til hver side?
2437. Hjælp mig bedre at se, hvordan ser det ud
Dette ting, når det er samlet og fyldt ud?
2438. En cirkel, et kryds, en geometrisk figur,
En kegle, en kubus, eller dem alle efter tur?
2439. Hvordan skal kladerne afgive deres stemme?
Her mangler forklaring, kan jeg fornemme;
2440. Og endelig, fortæl mig noget nok så vigtigt
Hvad stemmer de om? Er det virkelig rigtigt,
2441. At det er hér Danmarks naturlove blir til:
En mellemartslig grundlovsforsamling, om man vil?
V. Procession næbmunde
2442. Gode spørgsmål, allesammen, der skal besvares,
Når vores tid kommer, vil alt kunne forklares;
2443. Men nu kommer indtoget af næbmundes orden,
En stor stamme, men i Gødel Kanal består den
2444. Mest af tægefamilier og vores cikader,
Dertil flere ryg- og bugsvømmer-klader;
2445. Bitte bladlustæger med piratens spidse næb,
Fanger smålus eller mider med stik, sug og dræb;
2446. Blomstertægens mere end titusind arter, en
Rygmærket stamme blandt forsamlingens parter;
2447. Bug- og rygsvømmere ror som bådsmænd på vandet,
Hvor de æder planter, småkræ og alt muligt andet;
2448. Buskcikaden er lille og kroppen brunmeleret
Med glasvinger smukt plettet og dekoreret.
2449. Bredtæger indkapslet i blødt vingepanser,
Trekantet rygmærke, med skjold og horn som lanser;
2450. Frøtægens storfamilie, en ivrig veganer,
Endeløst kropsvarieret i underklaner;
2451. Kanttæger, løvtæger, randtæger er checket ind,
Vingekanterne har fine mønstre stemplet ind;
2452. Runde skjoldtæger og rovtæger på stikkelben
Spankulerer stolte ind af parliamentsallé'n;
2453. Nymfetæger og masketæger fra lokalhabitatet
Stepper nu op og fuldender tægemandatet;
2454. Skum- spore- og småcikaderne i procession
En talrig men næsten usynlig insektnation;
2455. Skøjteløberfamilien, svævende på vandet,
Et elegant trådinsekt fra dammen er landet;
2456. Til sidste tre familier af bladlopper og bladlus;
Alle næbmunde er hermed sat i faunaens hus.
VI. Invokation
2457. Deres digter betvivler sin egen duelighed
At beskrive, ya, begribe, deres overdådighed:
2458. En begavet, bevinget nation står frem og fylder
Landet, vandet og luften ud i et ødselt mylder;
2459. Alle hydrauliske led og bevægelige dele
Til bevingede væsener sat sammen i et hele:
2460. Snapklare organer, lynsnar fysiognomi,
Et sanseligt virvar af knitrende energi;
2461. En grundform varieret i uendelighed
Af insekters eksplosive mangfoldighed;
2462. Led mig blot videre, lad optoget defilere,
Jeg ved det, kolleger, at I er mange flere.
VII. Procession årevinger
2463. Ser man nøje efter i alverdens vegetation
Tæller hvepsearterne nok den runde million;
2464. Arter af gedehamse, bier, savhvepse m. flere
Udgør mindst hundredtusinde, hvis ikke mere;
2465. Hertil kommer biomassen af myrer pr. vægt,
Større end hele den solitære menneskeslægt;
2466. Hér møder vi dog kun nogle få delegater
Fra årevingernes kospmopolitiske stater:
2467. I optoget findes seks familier af bier
Tilstede her på kanalen i flere årtier;
2468. Bugsamlerbier og gravebier kommer dér,
Velklædte, foretagsomme familier hver især;
2469. Kort-tunge og langtunge bier er også hér,
På vingerne hele sæsonen i al slags vejr;
2470. Vejbien, en enorm familie på verdensplan,
Smalbi og blodbi hører til i denne klan;
2471. Sommerbier med pelsklædte ben til øjets lyst
Brugt af specialister til blomsteroliehøst.
2472. Gal- guld- og gravehvepse ses i Gødel Kanal,
Udsuger larver med udgang uværgerlig fatal.
2473. Storfamilien af snyltehvepse, Ichneumon,
Stifinderen, opkaldt i Aristoteles’ ånd;
2474. Formidable læggebrodde og antenner,
Slanke, langspydede, frygtet af fjender;
2475. Sandhvepse, der spider larver til fodderpakker,
Og to familier fra parasithvepses rækker.
2476. Gedehamse afrunder vespidae dynastiet,
Dronen øverst i årevingehierarkiet.
VIII. Observation
2436. Som digter, er der noget jeg gerne vil vide:
Hvordan sættes tinget? En midte ud til hver side?
2437. Hjælp mig bedre at se, hvordan ser det ud
Dette ting, når det er samlet og fyldt ud?
2438. En cirkel, et kryds, en geometrisk figur,
En kegle, en kubus, eller dem alle efter tur?
2439. Hvordan skal kladerne afgive deres stemme?
Her mangler forklaring, kan jeg fornemme;
2440. Og endelig, fortæl mig noget nok så vigtigt
Hvad stemmer de om? er det virkelig rigtigt,
2441. At det er hér Danmarks naturlove blir til:
En mellemartslig grundlovsforsamling, om man vil?
IX. Procession spindler
2482. Hjulspindere tæller den eneste edderkop
Kendt afalle: dén med kors, der kravler op;
2483. Men i Gødel Kanal lever mange, mange flere:
Sektor-, kvadrat-, hvepseedderkopper logerer
2484. Sammen med hulhjulspindere i ly med signalsnor;
Tragtspindere lurer i gange i sand og jord;
2485. Huskartespindere og sækspindere findes
Her hvor specialnet og ægsække spindes, og
2486. Jagtedderkoppen, langbenet og sort, tæller
Unger i ammesække hængt op i umbeller;
2487. Springedderkopper med ottetalligt okular,
Strithåret, bomstærk jæger, sulten og lynsnar;
2488. En rød snudemide fra familien bdellidae
Bruger tråde og spytskud i jagt på mikrokræ;
2489. Ind kribler familien af krabbedderkopper,
Altid på lur efter bytte bag blomsterknopper;
2490. Stepper sidelæns ind ved byttets landing,
Stikker, dræber og dræner ved sugerørssugning;
2491. Kugleedderkopper og katteedderkopper,
Hundredvis af slægter, kvikke, ligner spilopper;
2492. Løbekrabbeedderkopper, det er deres tur,
Slanke og farlige ligger de rundt om på lur;
2493. Mejere, ophængte under trådskeletter,
Så mange ben, at de falder af i dubletter;
2494. En neuro-motorisk bedrift at holde styr
På benstativet fæstnet til dette wunderdyr.
2495. Jæger med gladiatornet, museedderkopper,
Fanger bytte så stort som en ægte whopper;
2496. Piratedderkopperne spiller på andres spind,
Lokker ejerkoppen frem og snigfanger den ind;
2497. De spænder snubletråde ud i natreviret, og
Byttet spinder sig ind i fælden, snotforvirret;
2498. En familie af spindlere, pseudoskorpioner,
Giftklo på fangarme af kæmpe dimensioner;
2499. Tæppespindere blandt de mest talrige klader,
Balonpiloter, der spinder i filtede plader;
2500. Vandedderkoppen, hvis livsmåde er akvatisk
Dens undervandsbo og åndedræt er pneumatisk;
2501. Dette slutter kanalens indtog af edderkopper
Næst er billeordenens showstopper.
X. Procession biller
2502. Firetredive familier i felten,
Over trehundrede arter på pletten;
2503. Hundredetusinder af arter uden lige,
Så stor er ordenen, at mange vil sige,
2504. Det eneste vi med sikkerhed ved
Om alle form for guddommelighed:
2505. De har en eksklusiv forkærlighed
For alle billernes velbårenhed;
2506. Så mens vi venter at indtoget starter,
Her er vers om familier og arter:
2507. Amfibiebiller er én art fra søen,
En sumpbille, der stiller op i køen;
2508. Bladbiller i kanalen repræsenterer et
Stort antal arter, der vegeterer
2509. Overalt i terrænets planteliv af
Blomster, træ, græs, buske og siv.
2510. Bladrullere, som navnet forklarer,
Ruller æg i blade som små cigarer;
2511. Blødvinger, slank, smuk minimalisme,
Bunkepulere, mest til veganisme;
2512. Borebillerne, kun to arter, bittesmå
Mest hvor der er træ og tømmer at få;
2513. Glansbiller, dog mest i matte farver,
Bittesmå, køllehorn og hvide larver;
2514. Fladbillerne, fladtrykt barkbeboer
Rødbrun, sejlivet og ikke så stor;
2515. Glatbiller, to millimeter, helt blanke
I mug og mosser, betræd med omtanke;
2516. Hvirvlere cirkelpadler ovenvande,
Todelt øje, overvintrer nedenvande;
2517. Klannere, ligner sovjetfarvet interieur
Og intet med mariehøns at gøre;
2518. Superskraldemand og fortæringsmester:
Hår, hud, hove og negle af dyrerester;
2519. Løbebiller, en storklan af atleter,
Start/stop i ryk som katapulter:
2520. En kratjæger, snigløber, en overbille,
Formskabt og smuk ude i det vilde;
2521. Malakitbillen, rød og sort som lak,
Hvide ringe på halen, tre led i hak;
2522. Kanalens storslægter af rovbiller
En cylindrisk, sort torpedokiller.
XI. Interpellation
2523. Vi er nu kun halvvejs i optoget,
Tid at stoppe, se hvad har vi nået;
2524. En spraglet parade af insekter,
Som ingen, slet ikke jeg, benægter
2525. Er skønne, nogen vil sige fuldkomne,
Men læsere ku’ blive lidt forkomne
2526. Versevis at se dem alle defilere;
Derfor må digteren interpellere,
2527. Lad os kaste et blik på koncepterne
I en pause mellem billeslægterne.
XII. Intervention
2528. Biodiversitet er et princip, vi hylder,
Men vi aner ikke, hvor meget det fylder;
2529. Fint nok, når vi ikke skal tælle dem,
Men deres digter vil også fortælle dem
2530. I digt, der ikke kun er poetisk,
Men en udfording, moralsk og etisk;
2531. Myre, bille, bi, de bli'r ét fedt,
Når vi nu ved så uendeligt lidt
2532. Om deres sanser og daglige vaner,
Kender ikke navne eller livsbaner;
2533. Ved ingenting om de andres intelligens,
Skal den forstås forlæns- eller baglæns?
2534. Vi ved det knapt; ikke vores kultur,
Men udskilt som modsætning, i natur.
2535. Men hvis den ene af de to forsvinder,
Så mistes de begge og bli'r fortidsminder;
2536. Sunket i klitten, begravet i sandet:
Vi er hverken den ene eller det andet;
2537. Derfor vil digteren blive ved at skrive
Om alle indbyggere i kanalen i live;
2538. Insektfamilier blivet mødt og noteret,
Læserens forståelse dybt apprecieret.
iiiXIII. Procession biller (fortsat)
2539. Mariehøns er eneste bille kendt
Rituelt af alle børn og himmelsendt;
2540. Gødel Kanal opviser mindst seksten slags,
I profil genkendes de som regel straks;
2541. Myrebillen, halv myre, halv klanner,
Sort, rød, med hvide bånd - hunner som hanner;
2542. Sandpilere, små, forklædt som myrer,
Altædende appetit ikke til at styre.
2543. Skarnbasser, én kaldet minotaurus,
Trehorn, en sjælden billesaurus;
2544. Vores basser er baksere og trillere
Og intet de hellere villere
2545. End at gå til bords i en gødningskugle
Og grave den ned, hver en lille smule,
2546. Som sine slægtninge af torbister,
Blandt vores fine lortespecialister,
2547. Møgbiller og oldenborer, vi takker
En sanitets- og hygiejnerakker;
2548. Skimmelbiller, insekt en miniature,
Talrige, fungusædende minifyre;
2549. Skyggebiller lever helst i tenebrer,
Ophav til melorme, derfor ret celebre;
2550. Smældere med klik- og springmuskulatur
Til billens spektakulære flyvetur;
2551. En storfamilie ser vi nu entrere:
Snudebillerne, der altid imponerer;
2552. Et talrigt, langsnudet multivæsen,
Mangefarvet skjold og horn på næsen;
2553. Nogle ligner kameler, andre er grå,
Uldne, med mugne fleecefrakker på;
2554. Knobrede og nuttede ser de ud
Store sorte øjne og en snabeltud;
2555. Spidsmussnudebillen med pelsudstyr,
Som godt kunne ligner et pattedyr;
2556. Solbiller, en enkelte art i grønguld,
Et skær af kobber, slank og glansfuld;
2557. Spidshaler af storslægten anaspis
Drysser fra blomsterhoveder flokvis;
2558. Stumpbiller, fint graverede kyradser,
Små, runde kompakte billebasser,
2559. Jager insekter, hvor de søger føden,
Kadaverbillen viser tiden og døden;
2560. Træbukkene, langhorn i særklasser,
Vifter ind på deres kladepladser,
2561. Elegante biller vi alle kender
Sætter sig, netter de lange antenner;
2562. En vandgraver, små ovale rovbiller,
Gangborere nær de fleste vandkilder;
2563. Vandkærer, som benævnt hydrofile,
Små biller, der er undervandsmobile,
2564. Et rovdyr der lever i og ved vand,
En urgammel slægt mellem sø og land;
2565. De kommunikerer ved hjælp af lyde,
Som kun de selv ved, hvad skal betyde;
2566. De kvidrer og summer ved frierblik,
Måske kærlighed ved det første klik;
2567. Vandkalvene er en talrig klade,
Der jager i vandets overflade,
2568. Stærke dykbiller med brede padelben,
Kampklare på steroider og svømmegen;
2569. Vandtræderen, sidst i akvakortègen
Kravler lidt tumpet ind i manègen;
2570. Ødebiller, ligner piller, små frø,
Folder ben op som var hun ved at dø;
2571. Til slut, vores ådselbiller, Gott sei dank
At vi ikke går under i råd, skum og stank.
2572. Billernes orden er talt op og slutter,
Alle får plads efter tingets statutter.
2673. Der vil nu være en kort intermission
Inden tovinge-ordenens kulmination.
XIV. Intermission
2574. Om insektfamiliernes myriader,
Væsner i endeløse kaskader,
2575. Misvisende, ja, at tale om arter,
Må finde et nyt ord for alle parter,
2576. Når det vi mener er beslægtethed,
Klodens biologiske rummelighed,
2577. Uden at hænge os for meget i begreber,
Fordi det er empatien vi efterstræber,
2578. Der ikke behøver at være videnskab,
Bare forundring og trang til kendskab,
2579. En iver at slå efter, for at lære,
Hvad er det for én, hvem kan det være?
2580. Spejle sig i alle disse insekter,
Fornemme, hov, andre intellekter,
2581. Og send dem allesammen kudos
Fra alle her i kladen antropos.
XV. Procession tovinger
2582. Tovinger, fluernes artsstærke mylder
Ind fra evolutionens øverste hylder,
2583. Gasser rundt i energimaksimering
Til parlaiamentarisk procesforvirring,
2584. Frem med mikroskoper og stærke lupper,
Når fluer træder frem i tre par dupper
2585. Se deres skæg- og pighårede ynde,
Læn frem i stolen, lad showet begynde;
2586. Båndfluer, grønøjede, gyldengule,
To sortplettede vinger, übercoole
2587. I muterende fryd af arabesker:
En flue, pang, i krops- og farvevæsker;
2588. Buskfluen, lille familie, én art set,
Sortvinget, i orangerød kødkvalitet;
2589. Clusiodes, træfluer fra skoven,
En perfekt flueform set fra oven:
2590. Slank med smalle vinger og knækantenner,
Lange ben som maddikehvide stænger;
2591. Dansefluer, kendt for bunkefrieri,
Hvor hunner vælger ham, hun bedst ka’ li’;
2592. Dansemyg, sværmere med fjerbuske på,
Smukke dyr, se dem, værd at huske på
2593. At myg er æoners klimaksindivid,
Livsduelig og anatomisk splendid;
2594. Dyndfluer yngler, hvor ingen andre kan,
Larver snorkler i mudder og plørevand;
2595. Mange ligner humlebier med pels,
Også kaldt dronefluer, what else?
2596. Muscidae, husfluen, man ser den straks,
Lille, sort, rødøjet og supervaks;
2597. Fritfluer, der er variationer nok,
Sorte gule, grønne, talrige, ofte i flok;
2598. En signalstærk slægt af gødningefluer,
Karrygult behåret i komøgstuer;
2599. Græsfluer sætter larver i korn og strå
Slank flue, rødbrune øjne, mest grå
2600. Hårmyg, ivrige forårskopulanter,
På pladsen hér fire repæsentanter;
2601. Humlefluer, uldent bryst og bag,
Sort, stiv snabel og magisk vingeslag
2602. Hvepsefluer, forklædt i hvepseklæ’r,
Slående ens, aggressiv parasitær,
2603. Angriber stikinsekter midt i flugt,
Åbner bier med ægspyd, grumt og smukt;
2604. Kærfluens larver æder snegle indefra
Og gnaver sig ud som færdig instar;
2605. Nymfen vrider om, æder snegleskroget
Er det smukt, er vi ulækkert benovet?
XVI. Intermission
2606. En kort pause, en glimrende lejlighed
At tilfredsstille digterens nysgerrighed;
2607. Lad os åbne dette forsamlingssted
For landets almene flertallighed,
2608. Se nu, de koncentriske hemisfærer,
Alt det jordiske og spektakulære,
2609. Beklædt indvendigt til hvælvets top,
Indefra og udad, nedefra og op,
2610. Så langt øjet rækker, ben kan gå,
Så bredt dagen favner, natten nå:
2611. Sæder, glugger, reder, altaner,
Bassiner, potter, huler, kanaler,
2612. Talløse trilliarder krydsende spor,
Stemmer fastholdt et sekund i kor,
2613. Samlet hér i evolutionær vitalitet,
Organismer, blod, muskelaktivitet;
2614. Millioner af pladser under solen,
Et mindmap udspændt over talerstolen
2615. Hvor vi har forhandlet til alle tider
Og ført til protokols på disse sider
2616. Skrifter fra den kollektive erfaring
En hakkende og brudvis forklaring
2617. Om bevidsthed som biologisk energi
Skabt af kroppe og sansers autonomi,
2618. Vores fælles genetiske sekvenser
Af uforudsigelige konsekvenser,
2619. Stykket sammen med fonetiske koder
Tydet og skrevet af kladens kustoder
2620. I lovtekster om den retfærdighed,
Der bærer den almene overdådighed,
2621. Givet af samtidens delegationer
For eftertidens nye venerationer.
XVII. Procession tovinger (fortsat)
2622. En tredjedel af landets arter af klæg
Der lever her som blodsugere på kvæg,
2623. Hjorte, hovdyr og os andre primater,
Valser nu ind på vampyrens mandater,
2624. Metalskinnende øjne i grøn og blå,
Smukke fluer med skarpe klinger på;
2625. Kødfluer, grå, glatte til ådelsfester,
Æggetyve og blodige bibogæster,
2626. ArtsID kræver instrumentalia
Til mikroskopi af genitalia,
2627. Derfor kun entomologisk relevant,
For os andre næppe vitalt interessant,
2628. Men nok værd at fejre som viden,
Der gør os mere humane med tiden;
2629. Tilbage til fluedommens geledder,
Hvem de er, og hvad de alle hedder;
2630. Løvfluer, to arter repæsenteret,
To tusind globalt distribueret;
2631. Lusefluerne matcher helt deres navn,
Kropsbygning som lus, blodsugning til gavn;
2632. Minérfluer lægger æg på planteværter,
Larvers ædespor viser den har været der;
2633. Møgfluer, en lorteæder på latin,
Men bred menu som kilde til protein;
2634. Signalfluer parat til kamp og trusler,
Bizarre udvækster, spiller med muskler;
2635. Kun én art fundet i Gødel over tid,
Køn flue, der ligner en myrehybrid;
2636. Sneppefluer med fin vingetegning,
Sortgul bagkrop i hvepseefterliging;
2637. Rodfluer i flotte rustrøde farver,
Planter og rødder er fodder for larver;
2638. Rovfluer, kraftigt børstede med skæg,
Nogle hunner med brod til lægning af æg
2639. Fylder sit bytte med neurotoksiner,
Slubrer fluesuppe med vitaminer;
XVIII. Jurisdiktion
2640. Nu mangler godt og vel et fluedusin
Af familienavne på dansk og latin;
2641. Hvad kan en poet, jurist og biolog
Få mening ud af deres lovkatalog;
2642. Denne forsamling har ophævet riget,
Begrebet er ved votering aflivet;
2643. Vi afviser brugen af kategorier,
Fordi det i realiteten intet siger
2644. Om vores handleevne, vores levevis,
Fordi reel ligestilling nødvendigivis
2645. Kræver lov om alle individers agens,
Ikke kun forbeholdt homo sapiens;
2646. Forsamlingen har egne vedtægter
Til selvbestemmelse for alle slægter;
2647. Til miljøbevaring, en lov om stilhed
Og, yes, lov om almen overdådighed;
2648. For at beskytte fri færden, hvor alle bor,
En lov om retten til at sætte egne spor;
2649. Vandreservitutten i sin tredje læsning
Til menneskets og landets genoprejsning;
2650. En biotisk forfatning i lov om ret
Om krop og retfærdighed set under ét;
2651. Ved lov har vi ophævet den lige linje
Som ordensprincip og voldsparadigme.
2652. Vi fortsætter nu insektprocessionen
(Der følges af plantekonføderationen).
XIX. Procession tovinger (fortsat)
2653. Snyltefluen står klar, en parasit,
Hvor værten altid dør ret frygteligt,
2654. Men den holder mange skadedyr i tjek,
Stopper pesttilvækst med æggelæg og klæk;
2655. Springfluer er smådyr i møg og skidt,
Om deres liv vides faktisk meget lidt;
2656. Spyfluer, kendt som grønt og blåt metal
På ådsler, hvor de dupper i hobetal;
2657. Stankelben og flere beslægtede slags
Findes overalt og genkendes straks:
2658. Store insekter på tyndtbenet stillads,
Fjederophængt kopulator siden trias;
2659. De voksne lever kun timer eller dage,
Fødes med færdige æg, ta’r enhver mage;
2660. Beslægtet, sku’ man tro, med styltefluen
Og med stiletfluer desforuden;
2661. Svingefluer funker i sort metallak,
Ligner bittesmå myrer, lidt lort, jatak!
2662. Svirrefluer i talstærk artsforvirring
Ses overalt i fin ornamentering,
2663. Hvepset look og en nøglepollinator,
En ferm have- og naturkultivator;
2664. Våbenfluer, også kaldet soldater,
Ofte grønne, en hvepseimitator,
2665. Navnet fra oldgræsk strikt etymologisk,
Men hvorfor er glemt rent arkæologisk;
2666. Her vimser ind en art af vinduesfluen,
Navn S. fenestralis, fundet i stuen;
2667. Tilstede også den bette vinduesmyg,
Én til fenestralis, men ingen tønde tyk;
2668. Hermed afrundes ordnen tovinger,
En kort pause før sceneklokken ringer;
2669. Hvad med Darwin, hører vi nogen spørge,
Jo, han flyver dér, med hat og røde ører.
XX. Procession græshopper og guldsmede
2670. Mark- og torngræshoppe, korte antenner,
Synger med monsterstærke springbaglemmer;
2671. Løvgræshopper kan også glæde en audiofil
Bagvinger til sang, både solo og samfil,
2672. Deres antenner er lange og tynde,
Matcher ben og giver insektet mynde;
2673. Elleve arter i alt på Gødel tinge,
En tredjedel af landstallet, ikke ringe;
2674. To gange titusind på hele jorden,
End ikke hundrede i hele Norden;
2675. Vi går straks til kladeordnens næste punkt,
Guldsmedene, vores mestre i flyvekunst;
2674. Tre familier har deres plads på tinget,
Der kommer de, guld- blå- og sølvbevinget;
2677. Libeller, de fleste med kraftig bagkrop,
Sortvenede vinger til start, ryk og stop;
2678. Guldsmede i fusion med vores fantasi,
Et spejl af muskler, fart og energi;
2679. Vandnymferne, slanke, glitrende ynder,
Glimmer hver gang en ny verden begynder;
2680. Få er som de tre arketype insekt:
Ikon, metaform og urkodet respekt.
XXI. Procession dagsommerfugle
2681. Dagsommerfugle, fascination uden ende,
Fire familer, som vi alle bør kende:
2682. Hvidvinger kan være svære at skelne,
Både de almindelige og de sjældne;
2683. Takvinger med skår på vingebagkanter
Varme farver, højt elskede gesandter,
2684. Blåvinger, mest blåfugle og ildfugle,
Flagrende ind, isblå og orangegule;
2685. Bredpander, ravpelsede og kompakte,
Insektfotograf, kom bare, sagte, sagte.
XXII. Procession døgnfluer og vårfluer
2686. Til slut et indtog af insektfamilier
Svævende ind klædt i insektregalier;
2687. Døgnfluer blandt de ældste i verden,
Symbol på livet, glæden og smerten,
2688. Englevinger, blot en enkelt nat, forgår
Indtil næste sommer, når livet genopstår;
2689. Florvinger, intelligent lille æt,
En af dem helt brun bladforklædt;
2690. Guldøjer, fine vævstynde skabninger,
Forårsgrøn under transparante vinger;
2691. Skov- og sandkakelakker piler ind,
Gyldent cicelerede i ørkenskind;
2692. Vårfluer, en orden fra vådarealer,
Gemmer afkom i naturfoderaler,
2693. Perfekt kamouflage af sultne larver,
Strå, sten og plantetråd i matte farver;
2694. Sølvkræ, tre halespidser, cylindrisk fyr;
Springhaler, ah, skønnest af alle mikrodyr:
2695. Regnbuevæsner med springfjeder på,
Alt den ødselshed af liv vi aldrig så.
XXIII. Konklusion
2696. Så fik det mindste dyr det sidste vers,
Lighed gælder for alle arter på tværs
2697. I Gødel Kanal, hvor insekterne bor,
For hvem I nu læser de sidste ord,
2698. Hvor vinden hvisler i indlandsklitten
Og kloden drejer med hele molevitten,
2699. Nu beskyttet af en tinglyst servitut:
Al gift og indgreb er fremover forbudt,
2700. Så faunen frit kan sætte sine spor
Uforstyrret i fred på den fælles jord.
Nyt i index titusind:
Insekter ◦ 2399, Taksonomi ◦ 2400, Anarki ◦ 2401, Metafor ◦ 2402, Virkelighed ◦ 2403, Begær ◦ 2404, Frygt ◦ 2405, Livsform ◦ 2406, Begavelse ◦ 2407, Værk ◦ 2408, Titusindtinget ◦ 2409, Indbyggerfauna ◦ 2410, Klader ◦ 2411, Befolkningspres ◦ 2412, Mide ◦ 2413, Insekternes riger ◦ 2414, Natsommerfugle ◦ 2415, Aftensværmere ◦ 2416, Bredvingede spindere ◦ 2417, Metalmærke møl ◦ 2418, Græsmøl ◦ 2419, Dueurtmøl ◦ 2420, Fjermøl ◦ 2421, Glassværmer ◦ 2422, Halvmøl ◦ 2423, Jordmøl ◦ 2424, Køllesværmere ◦ 2425, Langhornmøl ◦ 2426, Målere ◦ 2427, Pragtugler ◦ 2428, Sækmøl ◦ 2429, Sækkebærere ◦ 2429, Spindemøl ◦ 2430, Seglvinger ◦ 2430, Styltemøl ◦ 2430, Tandspindere ◦ 2431, Ugler ◦ 2432, Ursommerfugle ◦ 2433, Viklere ◦ 2434, Natsværmere ◦ 2435, Digter◦ 2436, Hjælp ◦ 2437, Cirkel ◦ 2438, Stemme ◦ 2439, Rigtighed ◦ 2440, Naturlove ◦ 2441, Tid ◦ 2442, Næbmunde ◦ 2443, Cikade ◦ 2444, Bladlustæge ◦ 2445, Blomstertæge ◦ 2446, Bugsvømmer ◦ 2447, Buskcikade ◦ 2448, Bredtæger ◦ 2449, Frøtæger ◦ 2450, Kanttæger ◦ 2451, Løvtæger ◦ 2451, Randtæger ◦ 2451, Skjoldtæger ◦ 2452, Nymfetæger ◦ 2453, Masketæger ◦ 2453, Småcikader ◦ 2454, Skøjteløbere ◦ 2455, Bladlopper ◦ 2456, Bladlus ◦ 2456, Duelighed ◦ 2457, Begavelse ◦ 2458, Hydraulik ◦ 2459, Fysiognomi ◦ 2460, Mangfoldighed ◦ 2461, Optog ◦ 2462, Vegetation ◦ 2463, Savhvepse ◦ 2464, Myrer ◦ 2465, Årevinger ◦ 2466, Bifamilien ◦ 2467, Gravebier ◦ 2468, Kort-tungebier ◦ 2469, Vejbier ◦ 2470, Sommerbier ◦ 2471, Gravehvepse ◦ 2472", Snyltehvepse ◦ 2473, Læggebrod ◦ 2474, Sandhvepse ◦ 2475, Gedehamse ◦ 2476, Buskads ◦ 2477.
Edderkoppesti ◦ 2478, Vind ◦ 2479, Lysstråler ◦ 2480, Spindlerfamilier ◦ 2481, Hjulspinder ◦ 2482, Hvepseedderkop ◦ 2483, Hulhjulspinder ◦ 2484, Sækspinder ◦ 2485, Ammesæk ◦ 2486, Springedderkop ◦ 2487, Snudemide ◦ 2488, Krabbedderkop ◦ 2489, Bytte ◦ 2490, Kugleedderkop ◦ 2491, Løbekrabbeedderkop ◦ 2492, Mejere ◦ 2493, Motorik ◦ 2494, Museedderkopper ◦ 2495, Piratedderkopper ◦ 2496, Snubletråd ◦ 2497, Pseudoskorpioner ◦ 2498, Tæppespindere ◦ 2499, Vandedderkop ◦ 2500, Billeordenen ◦ 2501, Familier ◦ 2502, Orden ◦ 2503, Guddommelighed ◦ 2504, Forkærlighed ◦ 2505, Indtog ◦ 2506, Amfibiebiller ◦ 2507, Bladbiller ◦ 2508, Planteliv ◦ 2509, Bladrullere ◦ 2510, Blødvinger ◦ 2511, Borebillerne ◦ 2512, Glansbillerne ◦ 2513, Fladbillerne ◦ 2514, Glatbillerne ◦ 2515, Hvirvlere ◦ 2516, Klannere ◦ 2517, Hov ◦ 2518, Løbebiller ◦ 2519, Kratjæger ◦ 2520, Malakitbiller ◦ 2521, Torpedokiller ◦ 2522, Optog ◦ 2523, Jeg ◦ 2524, Forkommen ◦ 2525, Digter ◦ 2526, Billeslægterne ◦ 2527, Biodiversitet ◦ 2528, Fortælle ◦ 2529, Moral ◦ 2530, Viden - mangel på ◦ 2531, Livsbane ◦ 2532, Intelligens ◦ 2533, Natur ◦ 2534, Minder ◦ 2535, Synke ◦ 2536, I live ◦ 2537, Insektfamilier ◦ 2538, Børn ◦ 2539, Profil ◦ 2540, Myrebiller ◦ 2541, Sandpilere ◦ 2542, Skarnbasser ◦ 2543, Trille gødning ◦ 2544, Gødningskugle ◦ 2545, Torbister ◦ 2546, Oldenborer ◦ 2547, Skimmelbiller ◦ 2548, Skyggebiller ◦ 2549, Smældere ◦ 2550, Snudebiller ◦ 2551, Langsnude ◦ 2552, Kamel ◦ 2553, Nuttet ◦ 2554, Spidsmussnudebiller ◦ 2555, Solbiller ◦ 2556, Spidshaler ◦ 2557, Stumpbiller ◦ 2558, Kadaverbille ◦ 2559, Træbukke ◦ 2560, Nette sig ◦ 2561, Vandgraver ◦ 2562, Vandkærer ◦ 2563, Rovdyr ◦ 2564, Lyd ◦ 2565, Frierblik ◦ 2566, Vandkalve ◦ 2567, Steroider ◦ 2568, Vandtræder ◦ 2569, Ødebiller ◦ 2570, Ådselbiller ◦ 2571 Billeordenen ◦ 2572, Tovinge-ordenen ◦ 2573, Kaskade ◦ 2574, Ord ◦ 2575, Beslægtethed ◦ 2576, Empati ◦ 2577, Kendskab ◦ 2578, Lære - at ◦ 2579, Intellekt ◦ 2580, Antropos ◦ 2581, Evolution ◦ 2582, Energimaksimering ◦ 2583, Fluer ◦ 2384, Skæg ◦ 2585, Båndfluer ◦ 2586, Kropsvæske ◦ 2587, Buskflue ◦ 2588, Flueform ◦ 2589, Slank ◦ 2590, Dansefluer ◦ 2591, Dansemyg ◦ 2592, Myg ◦ 2593, Dyndfluer ◦ 2594, Dronefluer ◦ 2595, Husfluen ◦ 2596, Fritfluer ◦ 2597, Gødningefluer ◦ 2598, Græsfluer ◦ 2599, Hårmyg ◦ 2600, Humlefluer ◦ 2601, Hvepsefluer ◦ 2602, Ægspyd ◦ 2603, Kærfluer ◦ 2604, Snegleskrog ◦ 2605, 2606 Nysgerrighed ◦2606 Landet ◦ 2607, Hemissfære ◦ 2608, Hvælv ◦ 2609, Nat ◦ 2610, Kanal ◦ 2611, Stemme ◦ 2612, Vitalitet ◦ 2613, Solen ◦ 2614, Tider ◦ 2615, Kollektive erfaring ◦ 2616, Autonomi ◦ 2617, Genetisk sekvens ◦ 2618, Fonetisk ◦ 2619, Retfærdighed ◦ 2620, Veneration ◦ 2621, Klæg ◦ 2622, Vampyr ◦ 2623, Klægøjne ◦ 2624, Kødfluer ◦ 2625, Genitalia ◦ 2625, Entomologi ◦ 2627, Viden ◦ 2628, Fluedommen ◦ 2629, Løvfluer ◦ 2630, Lusefluer ◦ 2631, Minérfluer ◦ 2632, Møgfluer ◦ 2633, Signalfluer ◦ 2634, Myrehybrid ◦ 2635, Sneppefluer ◦ 2636, Rodfluer ◦ 2637, Rovfluer ◦ 2638, Neurotoksin ◦ 2639, Familienavn ◦ 2640, Biolog ◦ 2641, Riget ◦ 2642, Kategori ◦ 2643, Ligestilling ◦ 2644, Homo sapiens ◦ 2645, Selvbestemmelse ◦ 2646, Miljøbevaring ◦ 2647, Fri færden ◦ 2648, Genoprejsning ◦ 2649, Retfærdighed ◦ 2650, Ordensprincip ◦ 2651, Insektprocession ◦ 2652, Snylteflue ◦ 2653, Klække ◦ 2654, Springfluer ◦ 2655, Spyfluer ◦ 2656, Stankelben ◦ 2657, Trias ◦ 2658, Mage ◦ 2659, Styltefluen ◦ 2660, Svingefluer ◦ 2661, Svirrefluer ◦ 2662, Nøglepollinator ◦ 2663, Våbenfluer ◦ 2664, Arkæologi ◦ 2665, Vinduesfluer ◦ 2666, Vinduesmyg ◦ 2667, Tovingeordnen ◦ 2668, Darwin ◦ 2669, Torngræshoppe ◦ 2670, Løvgræshopper ◦ 2671, Antenner ◦ 2672, Artstal ◦ 2673, Jorden ◦ 2674, Flyvekunst ◦ 2675, Sølvvinger ◦ 2675, Libeller ◦ 2677, Fantasi ◦ 2678, Vandnymfer ◦ 2679, Respekt ◦ 2680, Dagsommerfugle ◦2681, Hvidvinger ◦ 2682, Takvinger ◦ 2683, Blåvinger ◦ 2684, Bredpander ◦ 2685, Insektfamilie ◦ 2685, Døgnfluer ◦ 2687, Englevinger ◦ 2688, Florvinger ◦ 2689, Guldøjer ◦ 2690, Kakelakker ◦ 2691, Vårfluer ◦ 2692, Kamouflage ◦ 2693, Sølvkræ ◦ 2694, Springhaler ◦2694, Regnbuevæsen ◦ 2695, Lighed 2696, Ord ◦ 2697, Vinden ◦ 2698, Forbud ◦ 2699, Fred ◦ 2700.
Jeg (2)
Jeg (2)
2392. Rødtjørn hentæret lidt efter lidt
Efter den første bladblitz i år ét;
2393. Kviste tørret ind, skællet, uden skud,
Skikkelse mumificeret, gået ud;
2394. Min sjælerest sunket i jordefærd,
Sidste to knopper skorpet hver især;
2395. Opgivet modstræbende, lavbesat,
Men så en efterårsdag genbeset:
2396. Ved roden nyt skud med årets blade,
Sjæl genopstået som hamadryade;
2397. Det hybride havefoster igen i live
Bare vi kan holde stænglerne stive;
2398. Tilset af stylteflue og tusindben
Og af mig, halvt ophav og fællesgen.
Se også: Jeg
Gødel Kanal kladeforsamling (myrer, vårfluer, m.fl.)
2391. Stemmekreds myrer, vårfluer, m.fl.
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (bier, hvepse, m.fl.)
2390. Stemmekreds bier, hvepse, m.fl.
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (cikader m.fl.)
2389. Stemmekreds cikader, m.fl.
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (biller)
2388. Stemmekreds biller
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (natsommerfugle)
2387. Stemmekreds natsommerfugle
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (edderkopper)
2386. Stemmekreds edderkopper
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (to-vinger)
2385. Stemmekreds to-vinger
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (løbebiller)
2384. Stemmekreds løbebiller
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (tæger)
2383. Stemmekreds tæger
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (ugler)
2380. Stemmekreds ugler
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Gødel Kanal kladeforsamling (guldsmede)
2381. Stemmekreds guldsmede
Klik på ordskydigt for at se i fuld størrelse
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Gødel Kanal kladeforsamling (dagsommerfugle)
2382. Stemmekreds dagsommerfugle
Klik på ordskydigtet for at se det i fuld størrelse
Kilde: Thomas Holm, www.naturbasen.dk
Se artsfortegnelsen på Gødel Kanal kladeforsamling – artsfortegnelse
Se også: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Se også: Den holmske metode
Angst og psykose i solsorteland
2371. Et panisk skræp
En sort streg
Grå dun svæver
Som røg i luften;
2372. Et styrt gennem busken
Gennem lamelstakittet
Rammer husets hjørnestolpe
Smadrer sig fordærvet;
2373. Falder til jorden
Med en syg lyd
Af lemlæstelse,
Hyperventilerende;
2374. Konfus, frosset til stedet
Med dun som brok
Ud mellem fjerene
Efter tamkattens klo;
2375. Nærdød situation
Solsort i chok.
2376. Huskatte og de herreløse
Strejfer frit omkring
Cirka halvanden million
Bare her til lands;
2377. Her er to millioner
Solsortepar ynglende,
Et nådesløst rovdyr
For hver to individer;
2378. Jættestore
Lurende lystmordere
Fodret med færdigretter,
Sadistisk tilbøjelige;
2379. Angst og psykose
I solsorteland.
Ode til en brombærranke
Ode til en brombærranke
2367. Stukket i grønt
Omviklet brombærranke
Forårsfrisk selv
Ved nattefrost,
Stikkende tornet
Meterlange jordkys
Fra høje rigers magter;
Rodskud, bladskud, topskud, jordskud
Fra alle artikulerede led
I begge ender
Året ud, skudt igennem
Al forhindring.
2368. Eneste planter
Der vender topskud
Nedad, jordafsøgende,
Terrænsniffende
Transsubstantierende
Fra skud til rod
Skamferet i triumf,
Vender op og ned
Ud og ind
På sig selv
Og vokser sig selv
Modsat.
2369. Vugge- og ammebusk,
En blomstersættende
Insektombrust
Vinrødt saftbristende
Bærbærende
Pigget kratdannende
Bipolær plante.
2370. Grebet med læderhandsker
Støvler, knæbskyttere
Når jeg slider i stænglen
Med møje flår den
Op af jorden,
Klipper og hakker
De elversåede vidjer;
Dens slyng- og udskudskraft
Os alle til erindring
Om planterigets
Normaltilstand
Af vildskab,
Selvforsvar
Og opofrelse
I grøn massakre
Vores klode
Til ære.
Overvintring
Overvintring
2365. Agern smælder mod tag:
Egeskud i aftenskumring;
Vinters vers i vente
Den holmske metode
Den holmske metode
Prolog
2316. Thomas Holm har gennem 15 år dokumenteret insektlivet omkring familiens sommerhus i Vesterlund på den jyske vestkyst. På et område, der strækker sig i en ujævn radius af omkring 200 meter fra huset, har Holm identificeret og dokumenteret omkring 1.400 arter af insekter. Hertil kommer enhver anden form for fauna indfanget i Holms biooptikon.
2317. Kanske Holm tålmodigt fortsætter 15 år endnu – at udforske, indfange, identificere, fotografere, frisætte, beskrive og formidle – og dertil beskedent uddybe og udbrede sin altopsugende viden om insekterne, deres værtsplanter, habitater og stedets særegne økosystemer. Denne titusindtingsfinder tilegnes disse linjer.
Lokaliteten
2318. Et jordstykke på ti tønder land i familieeje siden 1960 og uforstyrret siden da, bortset fra opførelse af et sommerhus og senere udgravning af tre mindre damme nede på engen til fremme af alt vandsøgende liv. Tilkørsel sker af grusvej med skærver. Befæstning af sommerhuset indskrænker sig til nogle få kvadratmeter fliser på sydsiden, lige nok til et rundt havebord.
2319. Lokalitetens geologiske grundforhold er postglaciale aflejringer af klitsand. Landskabet er en blanding af indlandsklit, klitplantage, små hedestykker og enge med gamle dræningskanaler.
2320. Stedet grænser mod øst op til Anerbjerg Plantage, anlagt i 1897 til forstærkning af sandflugtsdiger fra 1720. Lokaliteten afgrænses mod øst af enge og mod vest af et stort grundstykke, der er sprunget ud i lav skovvækst. Længere væk ligger græsningsarealer. Mod nord marsken og vådområdet Værneengene.
2321. Lokaliteten har nok stået uden beboelse eller dyrkning i flere hundrede år. På de tilhørende enge er der høslet en gang om året for at holde trævækst nede. Selve grundstykket har ikke været udsat for nogen form for sprøjtemiddel siden 1960 og formodentlig heller ikke før da.
2322. Landskabet er i sin helhed menneskeskabt, men fremstår ubebørt og pletvist vildt. I videre forstand er vådområderne, fjorden og de geologiske formationer naturskabte og i uophørlig forandring.
Stedets geni
2323. Stedets geni er dets stasis af livsbetingelser og den måde, det drager os; Vi vender tilbage til det igen og igen, vi genkender det, vi vokser ud i det.
2324. Stedets geni, genspejlet i den holmske metode, består af tusinder arter i gensidige føde- og livsbalancer med organiske materialer, mineraler, vejret og vandet, der skaber netop denne unika plet på kloden.
2325. Af stedets geni næres sjæl og visioner. Af stedets geni udspringer kendskab og slægtskab; digt og metode.
2326. Entomologisk og poetisk fællesmateriale mødes hér på to måder:
1) Stedets gennem mange år langsomt og systematisk synliggjorte livsrigdom er ophav til et livsudformende værk. Værket er i sin form uadskilleligt fra sin metode (2). Kald det livsmetode.
2) Stedet er grundstenen (sandet) i digterens oplevelse af barndom og stedet for hans første egentlige naturoplevelse og sans for sin umwelt. Kald det titusind ting.
2327. Stedets geni er fornemmelsen for den biologiske evighed. Erfarne udøvere af metoden ved det.
Naturalistens genese
2328. I stedets geni opdages lidt efter lidt en viden, der frit kan tilegnes, men kun med tålmodighed og årelang vedholdende indsats.
2329. Denne viden viser sig, efterhånden som den praktiseres, at være grænseløs; men deri opstår netop kærligheden til faunaer og deres mangfoldighed; der er altid mere at forstå og alt at forundres over.
2330. Den unge naturalist fanges ind i denne sjælelige lykke at flyde med i evolutionær strøm og i glimt se, hvor den bærer hen.
2331. Heraf opstår den holmske metode ikke blot som proces, observationer og standarder for dokumentation, men i videre forstand som en livsetik om altings ret til at leve og en stilfærdig men rebelsk insisteren på beskyttelse af alt ikke-humant liv.
2332. Naturalisten finder sin habitus og sin måde at være i verden på. Med så meget liv omkrig sig, er det en daglig udfordring at bestyre sin tid. Men Holm har gavmildt overskud omkring sig. Han afgiver visdomsvibes; han er ikke kun tilstede i human sammenhæng; der er altid noget, der flakker i ham; han er andetsteds ude i terrænet, uden ophør på lur med syn og hørelse på stikker, så vidt organikken tillader det, og det går strålende: fint kalibreret og i fokus på mindste flit af et sortfodet flueben eller det fjerne sus af skestorkefjer.
Metoden
2333. Den holmske metode er et livtag med den evolutionære kraft og en beskrivelse af den i så mange livsformer, som man har lidenskab og år at gøre det i.
2334. Metoden er et arts- og grænseoverskridende projekt; den er demokratisk, den står åben for alle og den praktiseres gennem væsentlige perioder af ens liv.
2335. Den er, og det kommer vi til, faunakratisk: Alle former for liv kan inddrages og blive set, talt og overladt en stemme. Metoden lader sig i det hele taget kun praktisere gennem arternes sameksistens.
2336. Den er glæde- og forundringsforankret; derfor åben for alle, og uendelig fleksibel.
2337. Metoden er bundet til stedet, jorden, vandet; ikke til institutioner eller hierarkier; derfor kan den altid fraviges og udformes efter behov; dog med følgende hovedregler:
2338. a) Den kræver lang tid; man skal bruge årevis af sit liv; ikke til udelukkelse af alt andet, bevares, men mild og vedholdende tålmodighed er en nødvendig kvalitet hos enhver udøver.
2339. b) Man skal efter bedste evne opøve og uophørligt søge at udvide sin viden om dem, man finder og om deres livsvilkår; man skal have antenner ude over sin egen artssfære.
2340. c) Metoden kræver evne til at observere på mikro- og makroniveau; jo mindre et synsfelt, jo større er universet. Jo større synsfelt, jo vigtige de enkelte led.
2341. d) Man skal dele sin viden med alle de midler, der står en til rådighed; foto, skrift, tale, digitalt, analogt og i samvær med andre.
2342. e) Metoden er empirisk i en videnskabelig dogmatisk forstand; her gælder et kodeks for fund, fangst, observation og dokumentation. Dette for at validere de enkelte fund og forsvare metodens sandhedsværdi.
2343. f) Metoden er økologisk systemtænkning; hvert insekt har en eller flere værtsplanter, byttedyr og snyltere; hver plante har sine vækstvilkår, sine bestøvere, sin biokemi.
2344. g) Den økologiske systemtænkning kan være aggregeret, forstået på den måde måde, at den enkelte praktiserende af den holmske metode ikke selv behøver være holistisk visualiserende, men gennem kodekset for redelig observation bidrager man hertil.
2345. h) Endelig er metoden at forstå som en amatørgerning, men hold fast i dette ord amatør: Første led er i slægt med amore, kærlighed. En amatør er den, der udøver sit kald i kærlighed. Den holmske metode er et amatørværk i ordets bedste og mest værdige betydning.
2346. Kærlighed til landet og faunaen er ikke en del af metodebeskrivelsen, men er selve metodens epistemologiske forudsætning; vi tager den for givet.
Data og naturetik
2347. Metoden, som den praktiseres af Holm, er en usædvanlig krævende form for anskueliggørelse af det biologiske livs forbløffende og for de fleste helt ukendte mangfoldighed.
2348. Kun få ved, hvad denne mangfoldighed egentlig består i og af. Endnu færre har faktisk haft mangfoldigheden fysisk mellem hænderne. Men sker det, er man i berøring med selve evolutionskæden og er dermed udøver af den holmske metode.
2349. Enhver har adgang til metoden. Den er ikke anderledes end etableret naturvidenskabelig metode (3), pånær én signifikant forskel: den er for amatører. Det er metodens revolutionære naturetiske potentiale.
2350. Derfor er metoden eminent egnet til formidling og deltagelse. Den er data-baseret og vidensudvidende; den er bundet til alt organisk liv og derfor i praksis grænseløs (4).
2351. Den holmske metode forandrer derfor sin udøver for altid: Hvad man én gang har set, kan ikke afses. Og omvendt; den naturlige verden bliver knyttet til den menneskelige erkendelse med stærke bånd: Hvem der én gang er gjort synlig bliver aldrig usynlig igen.
Faunakratiet
2352. Faunakratiet er en proces til fremme af mellemartslig relationer inspireret af begrebet om stedets parliament beskrevet af den nu afdøde franske filosof Bruno Latour (5): Lad os samle et ting, lad arterne være repræsenteret, giv dem stemmer og stemmeret og se så, hvor det fører os hen.
2353. Den holmske metode er da forudsætningen for et faunakratisk samfund. Metoden er en stemme- og artstælling, der overhovedet skal gøre begrebet om stedets parliament til en reel mulighed.
2354. Vandkalven er her, den sortfodede rovflue, den butsnudede frø er her, kvadratedderkoppen er her, pottemagerhvepsen er her, osv. De har tilstedeværelse, de har agens, de har stemmer. Hvordan ville love og regler se ud, hvis de kunne stemme (6), hvordan ville demokratisk debat udforme sig, hvis de andre blev hørt?
2355. I faunakratiet ligger kimen til opløsningen af de vores videnssystemer og den artscentrerede taksonomi, som naturvidenskaben og selvsagt også den holmske metode bygger på: det linnéske-darwinistiske klassifikationssystem (7).
2356. I et faunakratisk samfund må vi genoverveje begreber og regler, der er åbenlyst artscentrerede og som derfor på et tidspunkt må vige for fællesartslige værdier og forståelse.
2357. I dette perspektiv bliver den holmske metode en rebelsk menneskelig praksis: at se, at erkende og at værdsætte alle andre former for liv i den fælles biosfære.
Naturetik og nåde
2358. Metoden er en selvforstærkende praksis, der har livsudformende betydning for dens udøver. Dens kerneværdi er: lad leve, ødelæg ikke et naturligt habitat, undlad. Metoden afdækker hvordan ethvert sted helt bogstaveligt bugner af liv, at enhver plet på jorden har sine økosystemer. Beskyt dem derfor mod os selv.
2359. Det naturetiske syn, som metoden bygger på og selv fremmer, kræver respektfuld omgang med biotaen gennem det at vise nåde; nåden vokser i tid og rum, jo mere udøveren fordyber sig.
2360. Nåden, det at lade leve, er derfor den holmske naturetik i sin fulde konsekvens. Lad da Shakespeare få det sidste ord: "Nåden er ikke anstrengt. Den falder som mild regn fra himlen. Den er en dobbelt vesignelse; til den, der udviser nåde og til den, der tager imod" (8). Vi kan sekularisere begrebet velsignelse med begrebet agtelse; de er ligestillede.
Praksis efterskrift
2361. Enhver udøver af den holmske metode kan vælge at selvangive sit steds biodiversitet, f.eks. med en tavle over alle de funde arter på lokaliteten. Denne liste kan blive ganske lang. Tavlen, kald det en vægavis, på den holmske lokalitet, hvis den skal være læsbar, kunne godt være ti meter lang.
2362. Denne publikumstavle over stedets beboere kan gøres pligtig for alle kommercielt udnyttede områder - beboelse, kontor, service, industri, skovbrug og landbrug, dens opsætning og vedligeholdelse en betingelse for skatte- og tilskudstekniske beregninger.
2363. De fleste vil nok vælge at befolke en sådan tavle efter bioblitz metoden, der tilfredsstiller et behov for umiddelbare svar, men lad det nu ligge.
2364. Den artsrigdom, der er beskrevet af Holm gennem de seneste 15 år, er samlet her på bloggen i en tekst under titlen Gødel Kanal. Teksten er under udarbejdelse og skal tjene som en visualisering af biodiversiteten på denne lokalitet.
2365. I mellemtiden, vær forvisset om at Holm kan træffes ude i felten med sit hypertrænede øje, sin viden, sit net, sit kamera, sin hvide balje, lampeskærmen, luppen, sin begejstring og sin agtelse for alt levende.
---
Noter:
1) Se Besøg ved digterens bord fra i år.
2) Gengivet i bl.a. digtet Båret af luft og afsnittet En tur i klitten i økofiktionen Liff.
3) Se til eksempel den ikoniske artsdokumentation og beskrivelse i Jennifer Owens to studier: Wildlife of a Garden – A thirty Year Study, Royal Horticultural Society, 2010, og et tidligere studie efter 15 års artsregistrering.
4) Metodens omfang og resultater – både som detaljerede observationer og i oversigt - findes på http://www.naturbasen.dk ved at søge på Thomas Holm.
5) Se til eksempel Bruno Latour (1947-2022), Facing Gaia, Eighth lecture: How to govern struggling (natural) territories?, p. 255, www.politybooks.com (2017).
6) Vedtægter for Haveforeningen Jærnen er en formaliseret og juridisk udforming af den latourske idé om stedets parliament baseret ikke på arter men på klader.
7) Se hertil Lov om rigets ophævelse.
8) William Shakespeare (1564-1616), Købmanden i Venedig, akt 4, scene 1.
Se tilhørende kreds af ordskydigte under emnet Gødel Kanal.
Se også: GØDEL KANAL KLADEFORSAMLING – artsfortegnelse
Se lignende tekst: Solsortens melodi.
Myriadevers
Myriadevers
2312. Jeg indeholder myriader,
Af myrias, murios:
De første skrevne ord
For alt det derude,
For alt det herinde
I det åbne selv:
Den påtrængende verden
Dens titusind ting
Af det jeg ser og ikke ser
Af det jeg er og ikke er.
2313. Jeg indeholder myriader,
Jeg er dem ikke,
Men de er i mig,
Som biologisk vilje
Og billeder af samme;
Alt det jeg har smagt
Spist, ødelagt, berørt,
Gendannet, kysset,
Elsket, tabt, fundet igen
For første gang.
2314. Jeg indeholder myriader,
Mine titusind vers
Mine myrias,
Som ikke er mine,
Bare bevidsthed,
Organisk energi,
Forbrænding,
Ord, der strækkes,
Mening, der sprækkes:
Alt ånder, alt er,
Uafviseligt.
2315. Jeg indeholder myriader,
Går ad arterns grænser,
På mineralernes veje
I de nedbrudte riger;
Min størrelse, mit kropsprincip:
Min største gave og
Min tragiske begrænsning;
Mit dybdeskarpe syn,
Min selverkendelse og
Min biologiske blindhed;
Mine ord, mine lugte,
Min osmotiske hud,
Mit jeg, mit ikke-jeg:
Ud af alt dette
Titusind ting,
Mit sprukne skind.
Mellemfluen Oskar
Mellemfluen Oskar
2310. Kækt mellemlandet, et fluepift
På et åretegnet lanterneblad,
En glorie af grøn hallucinogen
Derude på havens mikrooceaner
Af tæt og sammenvokset trængsel,
En cool pilot og doven snylter:
Min husven mellemfluen oskar.
2311. Et flot stykke flueorganik
Med sort bånd på orange bag,
Sorte stivbørster på flueben,
Øjne i blød chokeladevelour og
Sorte vener i glasklar vinge;
Gæst på kost og flue på holdet,
Vi er alle mellemfluer oskar.
Lille sang om mig selv
Lille sang om mig selv
2309. Naturen findes i oprindelig energi
Tilstræbt i den fælles biofili;
Pilen udhænger sig over dammen,
På stammen spættesti og badeskjul
I sugende grønt og cellers duft;
Akantus bragt ind fra ophavs gård,
Vand ledt ned fra hus og verdenstag;
Elementer i mine hænder, jord, luft,
Se, jeg vokser ud i havens spejl;
Træers vener og græssets blade,
Insekter glimter i flugt, prismelys,
Alt det, der lever og giver liv til mig;
Vi deler sanser og blander neuroner,
Kom, lad os forbinde samtlige atomer.
I erindring om Walt Whitman (1819-92), Leaves of Grass (1855-92).
Lille sang om årets overdådighed
Lille sang om årets overdådighed
2305. Nu vokser stauder sig ihjel,
Forstrækker stilk og sætter
Det sidste skud før de går ud,
Mens træer står og er sig selv.
2306. Gode venner falmer i farvel,
De visner og rasler deres frø;
Hvepse stikker æg i larvebo,
En sommer går igen på hæld.
2307. Fra årets ødselshed, se selv
Et slægtsportræt fra dammen:
Akantus, merian og nælder
Står tæt i havens honningvæld.
2308. Til dem vi tabte: en glædesgæld,
Til dem der blev: taknemmelighed,
Til dem der kom og fløj forbi:
Vi gror og lever endnu vel.
Saprotrofisk ritual
Saprotrofisk ritual
2302. To skrumler i et krat,
Digter og kritiker på heden
Ophav til tegn og æstetik,
Ved udtørret sø i en lavning,
Grøn urskovsbevoksning
Tæt og indædt sammenfiltret;
Bøjer kviste, knækker grene
Maser igennem, bryder ud,
I går, tusind år siden,
En million, to eller tre:
Den første handling, nok,
Som hominider, ud i det fri.
2303. Men herinde i tykningen
Hvor visne grene står frem:
Veddet dødt, knoglebleget
Barken skællet, ru og tør,
Koralsvampe, grøn tuemos,
Lyserøde mosser, lav i
Sorte plamager, saprofytter
I kemisk nedbrydning af
Proteiner, fedt, stivelse,
Cellulose og til sidst lignin,
Omdannet til sukre, syrer;
Nye væksters fremkomst
Iscenesat.
2304. Sig selv værdig, hvis
Vi ser den, stopper hånden
Holder inde, betragter
Sprukken bark, vædet
I transsubstantiering
Af elementarpartikler
Fra jordens legeme
Skabt i formskiftet fra
Dødt til levende
Til enhver tid, overalt
Netop derfor et ritual
Om evig overgang
Celle til celle,
Stof til stof,
Tegn for tegn
Kvadratedderkoppens kromatografi
Kvadratedderkoppens kromatografi
2296. Kvadratedderkoppen
Plukket på sin tråd
Trukket op og sat
På min index finger.
2297. Vores unikke genetik:
Fingeraftryk svarende
Til ryggens aftegninger,
De fire hvide pletter.
2298. Jeg fandt hende skjult
I sit mosebølle tårn,
En krans af strithårsben,
Sorte stikkende kvaster.
2299. Klokkeshelter befæstet
Tunet til aflæsning af
Signalførende snubletråd
I ly for rov og blæst.
2300. Vi er fuldbårne individer:
Fri vilje, artsidentitiet;
Hun er dog et højere væsen
Med farveskift på eget skind.
2301. Da var jeg gul på heden,
På engen blev jeg rød,
I klitten bleg og grå
Og i øvrigt er jeg sort.
Nyt i index Titusind:
Kvadratedderkop ◦ 2296, Fingeraftryk ◦ 2297, Mosebølle ◦ 2298, Snubletråd ◦ 2299, Fri vilje ◦ 2300, Jeg ◦ 2301.
Tåge
2295. Skumringens tågefald
Trækker hen over engen,
Suges væk i krattet;
Fugten sidder tilbage
Klæbet på strå og stilk,
Film på dammens vand;
Myg hviner i sværme
Som højspænding i luften,
Elektromagnetisme emmer
Af det mørke land.
Veksler
Veksler
2293. Jeg går vildtvis frem
Ude på fredlyst eng
Træder i dådyrspor
Gennem viltert græs
Over mod pilekrattet,
Metertyk og vidjetæt,
Men lukt igennem går
En tunnel med lysning,
Grøn mark og flugtvej
Åben, velholdt i brug.
2294. Jeg er hjortens vaner,
Deres hensigt, viden
Om landskabslæsning,
Deler sti med dem
I plantagen; bjergfyr
Lav og mosgroet bark
Gror tæt og dunkelt;
Jeg fortabes i tykningen,
Vekslen udviskes og
Sletter sine spor.
Nyt i Index Titusind:
Pilekrat ◦ 2293, Veksel ◦ 2294
Besøg ved digterens bord
Besøg ved digterens bord
2290. Halvanden verslinje inde
(Emnet midlertidigt glemt)
På papir lagt på voksdug
Retromønstret i intenst
Barndoms sommerhusminde,
Blikket hævet til terrænniveau,
Idet digterviljen flakker, ses
En bioforstyrrelse i synsranden:
En sortbrun jordtue i bevægelse,
Som en skorpet ansamling snavs
(Etymologisk ekskurs for skrub)
Denne prægtige tudse triplende
Ind over terrassens fliser.
2291. Jeg stopper og tudsen fryser,
Altså er han et kamouflagedyr
Frem for et flugtdyr, og jeg,
Evigt distraktionssøgende,
Smider pennen, griber mobilen,
Og mens papiret blæser væk
Tæt på nede på maverne
Ser vi hinanden nøje an:
Orange øjne, et svælg i puls,
Mens padden selv i hel figur
Sfinx- og helt stensstille
Sikker i sin positur, ser sit.
2292. Senere foran et nyt ark
(Tomt men i ånden tillokkende)
Kommer en oliebille klavrende
Gennem det stride klitvækstlag,
Når frem til terrassen, vejrer
Overvejer, tripper, drejer
Ta'r sin retræte i ly igen;
Hvornår er jeg sidst blevet
Visiteret af en skønbille,
Tænker jeg tilfreds i marehalm;
I dag kommer tingene til mig,
Mens septembersolen luner og
Blæsten fjerner alle spor, også
Jeg på lur ved et havebord.
Nyt i Index Titusind:
Skrubtudse ◦ 2288, Padde ◦ 2291, Klitvækstlag ◦ 2292.
Se også Trip, trap, triple
Natteregn og morgendug
Natteregn og morgendug
Årets småtid nr. 43
2288. Millioner af ægte dråber
Trukket ud på silkesnore
Glimter under gråvåd himmel
Mellem lyng og gyvelgrønt;
Endnu nattefugt i næsebor,
Sweater, skoldhed morgente,
Gummistøvler, brændevejr.
2289. Dråber af dagslys fanget
I sfærer af dug og damp,
Prismens farver indeni:
Sekvenser af store og små
Ubrudte koder af skønhed
I baldakinspinderens net,
Hende selv, halvgemt under.
Hedelibel ind på huden
Hedelibel ind på huden
2284. Stor hedelibel, rødrygget,
Fra sværmen ude i lyngen
Sætter sig på havebordet
Trykker sig rykvist ned,
Drejer et øje opad, bagud,
Ser mig eller noget, der
Kan sammelignes hermed;
2285. Hun letter med et svup,
Voksdug afgiver en klæbelyd
En bevægelse i atmosfæren,
Den flaprende lyd fra vinger
Og libellen løfter sig bort
I en mekanisk hvirvel
Af biohydraulisk kraft.
2286. Lidt senere, tilbage igen,
(Som fortæller ser jeg helst
Hun er den samme som før)
På min bare arm; hendes øjne
Op langs armen mod mine,
Hovedet drejer umulige vinkler
Ansigtet sat i panserplader.
2287. Hun gumler, guldsmedesmask
Med en skarp, klikkende lyd
Et bytte ude fra hedelyngen;
Et langt minut og hun er væk
I et hypersæt og jeg sidder
Berørt og triplet betrådt,
Suger sol og har det godt.
Havskum
Havskum
Havskum
2279. … og det er de små ting,
Der fylder så meget,
Oversete, velbekendte,
Som jeg gerne vil ære
Efter hele formiddagen
Her i terrassesolen
Har ledt efter et andet ord for,
Ikke mindst en anden form for
1) Hyldest
2) Skum
Her i det 21. århundrede
I digtrelation til dette
Havskum …
2280. … måske især fordi
Jeg i går tog fotos
For første gang
Levende nærbilleder
Af skum, sug, træk
I Vesterhavets brænding,
Efter at have løbet her
Det meste af mit liv
Og gerne nu i ord vil
Højtideliggøre, odesætte,
Kort sagt fortælle
Digterisk, henført om
Havskum …
2881. … som kystfolket
Kender og har oplevet
Og derefter gået væk fra,
De fleste i fodtøj,
Derfor uden føling med
Den sprøde sandskorpe,
Det livlige hav under dem,
Men alligevel: børn, unge
Gamle, badende, digtere,
Naturhengivne, alle
Kender i deres inderste
Havskum …
2882. … at stå i sandet
Blive overskyllet,
At mærke suget i tæerne
Se de små fordybninger
Blive udgravet af
Tilbagetrækkende havvand,
Mærke hælene synke,
At stå og se skummet,
Det eneste ord vi har for dette
Fænomenale fænomen,
Det sukkerhvide skum,
Det isbjørnegule fluff,
De blævrende totter af
Flyveskum jage lavt hen
Over sandet …
2883. … alle der har været
Ved kysten kender skum,
For det er urmenneskeligt
At ære hav og strand,
Når det bløde fejeskum,
Det kolde kulingskum,
Det bølgetoppende højskum
Og det efterladte fromageskum
Fejes bort med blæsten
Her ved det grå vadehav
Elektroneuralt stimuleret
Af skummet klinet sammen
Til kroppen og sindets
Dybe velvære at være
I verden, fuldt ud,
Med nøgne fødder sat
I havskum.
Se også: Hav og Menneske
Hav og menneske
Hav og menneske
2275. Sand stikkende
Under bare fodsåler,
Portlandgrå strand
Glinsende og hård
Ud til kimingens dis:
Ritualet hver gang
Jeg vender tilbage,
Kører ud, vandrer ned
Til kysten over klitten
Snusede, svulmende op
I den salte blæst,
Fødder henover strand
Overrislede, rene
Og hele igen.
2276. Bølger i brus:
Samme kraft
Gentaget gentaget
Uafvendelig ens,
Altid forskellig:
Lyd, elementer
I bevægelse,
Isende vand spuler
Omkring mine ankler
Omslutter, trækker ud
Mod uendeligt.
2277. Sydende huller
Fra sandorme bobler
Brister overalt;
Et halvt dusin
Strandløbere,
I tæt jag på
Smalle knækvinger
Langs brændingen;
Måger i løs flok
Trækker ned langs
Klitkanten, sorte
Skygger i blåt.
2278. De indre horisonter
Og de ydre forsones;
Jeg er grænseløs
Som havet er,
Forsonet med tiden,
Med mig selv,
Mellem ordene
Og kroppen her,
Hvor titusind ting
Fødes af havet
Og havskum flyver
Om mine tæer.
Se også: Det flade land.
























