Et digitalt digtværk i real-time
af Jacob Gammelgaard
Der er nu 142 digte med 1032 vers med 1148 ting.
Den engelske biolog og forfatter Dave Goulson har gæstet Danmark de sidste par dage og gav et meget velbesøgt og livestreamet foredrag på Århus Universitet den 19. ds. sammen med journalist og miljøblogger Kjeld Hansen (www.gylle.dk). Om ukrudt sagde Dave Goulson: “I kan blot begynde at kalde dem vilde blomster, så er jeres ukrudtproblem løst med det samme.” Flere af Goulson bøger fås på dansk; senest Den tavse klode, ved Kjeld Hansen.
En fænomenal bog om ukrudtets natur- og kulturhistorie er Richard Mabeys Weeds fra 2010. Bogen har undertitlen: How the vagabond plants gatecrashed civilisation and changed the way we think about nature. Den kan anbefales på det varmeste. Det er en vidende og varm skildring af planter, der står os alle nær.
I dag bringer jeg min hyldest til ukrudtet, digtet Krudturt fra min bog Liff – blandet kor for plantestemmer, 2021.
Dagens ting
Krudturt
Krudturt
1020. Det åbne landskab, det brændte land, ah, den hærgede jord; dér gror ve, dér har ve hjemme.
1021. Hug træerne om, riv rødderne op, brænd underskoven af; dér vokser ve.
1022, Rasér landet, ødelæg mulden, grav mosen op, udpin jorden; dér kommer ve.
1023. Pløj jorden i stykker, harv den flad, kør jordbunden i smadder; dér gror ve.
1024. Forgift alt levende, hæld benzinen ud, brænd horisonterne ned; dér spirer ve.
1025. Krudturter er pleje af den forstyrrede jord og hjælp til vegetation i nød. Ve beskytter jorden med rødder, ve holder på vandet og nærer bakterier og insekter.
1026. Ve er det første strøg af farve over landskabet. Ve vokser til og vokser tæt. Ve er vegorama fra kyst til kyst.
1027. Ve vokser i afbrændte tomter, i fældede skove, i tomme huse. Ve vokser i forladte miner, i bombekratere, i sprænghuller. Ve dækker den lille plet og den store katastrofe.
1028. Ve vokser ind mellem fliser og belægninger, i indkørsler, i tagrender, i brønde. Ve vokser i nedbrændte huse, i forladte bygninger, i ødelagte fæstninger.
1029. Ve vokser ind over øde marker og tomme gårde. Ve vokser frem over veje og stier. Ve udvisker haver og slagmarker, ve dækker gravpladser og lossepladser, ve overtager landsbyer og storbyer.
1030. Ve minder umaner om, at livet er forgængeligt. Ve minder umaner om, at kun ve kan overlefe.
1031. Kun ve er viljen, værket og væksten; disse tre, og af dem er væksten den største. Eller værket er størst. Eller viljen er størst. Lige meget. Kan det, vil det, har det.
1032. Først tager ve marken, så tager ve heden.
Så tager ve parken, så tager ve skoven.
Siden tager ve mosen, marsken og fjeldet.
Til sidst tager ve isen, havet og polerne.
Nyt i Index Titusind:
Hærge • 1020 ; Underskov • 1021 ; Mose • 1022 ; Pløje • 1023 ; Forgifte • 1024 ; Krudturt • 1025 ; Vegorama • 1026 ; Tomt • 1027 ; Brønd • 1028 ; Losseplads • 1029 ; Forgængelighed • 1030 ; Vilje • 1031 ; Fjeld • 1032.