Bøgehjort og billesmed

Livsglæde

Livsglæde

764.	To hvide admiraler
        Forenes i sammenstød.
        Stiger sammen op
        I en flagrende spiral;
        En hvirvel af vinger 
        Omslynget tæt, 
        Som hænder i dans.

765.	Solen har bagt
        På deres nervebaner,
        Sat stød i deres vinger.
        De nyder brisen
        På deres følehorn.
        De nyder styrken
        I deres vingemuskler.
        De nyder flugten frem.

766.	Ophidsede af 
        Andre hanner,
        Af andre hunner;
        Dufte på deres antenner,
        Sødme på deres snabler.
        Opstigende og lydløs
        Velvære i deres kroppe,
        I skovens sommersol.

767.	Snart vingernes
        Klare farver falmer,
        Vinger slides ned.
        Lasede vingelapper
        Hæmmer adræthed.
        Kølighed ta’r til
        Og sløver kroppen.
        Alle æg er lagt.
        Et sommerfugleliv 
        Tilendebragt.

768.	Det er vores glæde,
        At et bevinget liv
        Lykkedes til fulde;
        At vi har set det
        Komme, flyve og 
        Forsvinde igen.
        For vi tæller 
        Hver sommerfugl,
        Hver art og levested,
        Mens de svinder;
        Bringer sorg.

Titusind storkepar

Titusind storkepar

694.   En stork er landet på en pløjemark;
       Jeg kom forbi i bil og så det.
       Et par biler holdt i vejkanten.
       Folk stod ud og gloede, jeg med.
       Vi ville alle bevidne sensationen.

695.   Hun stod inde på en kæmpemark,
       Kunne lige ses med det blotte øje.
       Pudsede fjer, ordnede vinger,
       Nettede sig med næbbet,
       Efter et tusind kilometer træk,
       Lige fløjet ind fra storkeriget.

696.   Det vides naturligvis meget nøje,
       Hvem hun er og hvor hun kommer fra.
       Der er hundrede gange flere ornitologer,
       End der er storkepar her i landet. 
       Denne stork er ringmærket,
       Monitoreret og radiomonteret.

697.   Så den egentlige sensation vil være,
       Om hun var i stand til at blive,
       Eller snarere: overhovedet at overleve
       Her på det vestlige Sjælland,
       I den genoprettede Tryggevælde Ådal.

698.   Den oprindelige storkebestand 
       Er uddød i Danmark siden 2008.
       For to hundrede år siden var der
       Titusind par ynglende storke
       Rundt omkring i hele landet.

699.   Da jeg som lille dreng
       Rodede rundt ude på landet
       Var storken stadig bare en fugl,
       En stor én, javist, agrarklenodie,
       Men ikke så meget andet.

700.   Derfor, endnu en grund at sige tak
       Til landbrugets organisationer
       Og deres politiske venner
       For dette enestående syn:
       Denne helt særlige glæde
       At se en sjælden fugl,
       Tilmed ude i det fri, 
       I agrolandets kæmpestore,
       Tomme zoologiske have.