🇬🇧 Billhook and Hedge

Hedgerow, Devon. Photo: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
Hedgerow with ash, Devon. Photo: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
My aunt’s billhook.
Laying the hedge. Photo: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
Urban hedge, recently maintained, Richmond, London, 2023. Photo: Jacob Gammelgaard.
Hedgerow in March, with allotment in the foreground, Mistley, Suffolk. Photo: Jacob Gammelgaard.

With gratitude to Tom Hynes and Robert Wolton from the Devon Hedge Group who kindly made available three of the photos above. Their website, http://www.devonhedges.org, is a rich and loving fount of knowledge about hedges and the ancient craft of laying and tending them. The photos (and hopefully the poem), show just what a hedgerow can do: for wildlife, for landscapes and for human quality of life.

*) Stevns is a county south of Copenhagen.

Verses 113-139 in the Danish version The Blog of Ten Thousand Things.

New things in Index Ten Thousand: Ant • 135, Billhook • 120, Crab apple • 129, Ditch • 118, Edge of blade • 126, Fauna haven • 133, Farmland • 117, Field: right-angled • 119, Generation: homo s. • 138, Hawthorn • 128, Hazel • 132, Hedge • 113, Hill • 113, Hook • 125, Knowledge: farming • 123, Larvae • 134, Lawn • 139, Living hedge • 127, Learn • 124, Mason bee • 135, Parents: homo s. • 115, Peasant • 137, Pollen • 114, Remembrance: the land • 116, Rootshoot • 131, Seed • 129 , Shed • 121, Sloe • 128, Sparrow • 134, Whetstone • 136, Willow • 130.

Ud at læse træer

Japanske lygter

Liden storkenæb

Jordbesidder i det 21. århundrede

Ukrudt! Mig?

Krudturt

Mejer på en figenfrugt

Vegens (2)

Wittgensteins have (2)

Kredsgang

Kvæsurt

Vegens (1)

Mjødurt og guldbasse

Mjødurt og guldbasse

770.	En stand af mjødurt:
        Planter tæt med kvaste
        Og flødehvide blomster.
        Blomsterstanden er puffet,
        Lidt lodden for øjet,
        Hele blomsten virker sløret. 

771.	Sløret er et pudder
        Af bitte hvide hår:
        Blomstens støvtråde,
        Kun millimeter lange,
        Der byder op med pollen,
        I den dovne sommerbrise.

772.	En grøn guldbasse glimter
        I blomstens hvide luksus,
        Dækket af støvdragerdun,
        Udstrakt, ubevægelig
        På en seng af urtens skærme,
        Honningberuset og varm.

773.	Det tonede hvide skær,
        Det gyldne grønne skin
        Tilfredse i mættet lys;
        En duftende blomst
        En narkotiseret bille,
        I en sommerskov.

Strandarve

Strandarve

769.	S for strand
        S for salt
        S for sand
        S for sten
        S for saft
        S for sej
        S for skind
        S for skøn
        S for snus
        A for agurk
        A for arve
        Strandarve

Empati

Empati

683.   Min elskede trækker mig
       Hårdt i armen, pas på,
       Træd ikke på mælkebøtten
       Gå udenom, lad den stå.

684.   Mælkebøtten er fredet hos os.
       Den lyser op og skinner,
       Dufter sødt af honningmad;
       Fodrer slunkne dronning bier.

685.   Så vi la’r mælkebøtten gro,
       Men ude i resten af landet
       Lever de truet, begge to:
       Lugning og udvisning, bl.a.

686.   Min elskede er mærket fremmed,
       Og mælkebøtten er dømt ukrudt;
       Hun efterstræbes med paragraffer,
       Blomsten med jern og pesticid.

687.   Det er nok derfor hun føler
       En særlig form for affinitet;
       To smukke væsener, der bor
       I sommereksil og solidaritet.

Tesen om det ekspansive

Tesen om det ekspansive


624.	Jeg ved et brombærkrat
        Ved en sti i Ballerup,
        Mange meter høj og tæt
        Sluttet omkring en lille sø.

625.	Krattet er sprunget over stien,
        Skudt ind i naboskoven;
        En krydsflettet befæstning,
        Meterhøj, sej og vidjestærk.

626.	En hvælving i underskoven,
        Høje buer af gamle skud,
        Tornet, fingret og forgrenet;
        Fri arkitektur i fri natur

627.	Årets nye skud rager ranke op,
        To meter høje, tommeltykke,
        Vender topskudene ud i buer,
        Følere leder frem til egnet jord.

628.	Topskud når ud og griber fat,
        Kaster liner ud som skovpirater,
        Sætter rodskud, hager sig fast,
        Fra top til rod og rod til top.

629.	Brombær er en plurabelle:
        Overdådig frodig og multisexet;
        Laver småarter, krydser køn,
        Bestøver, blander og befrugter.

630.	Brombærkrattet vender sig og griner,
        Formeringsødsel, formfuldent:
        Ieg er multivital og vildt i live,
        Ieg er tesen om det ekspansive.

Tidsler, tidsler, tidsler

Tidsler, tidsler, tidsler

613.	Tidsler, tidsler, tidsler,
        Jeg vil ha’ fler’ og fler’,
        Tidsler, tidsler, tidsler,
        Ta’ bare hele haven;
        Okkupér, okkupér!

614.	Krustidsel, kærtidsel og horsetidsel;
        Stærke stængler, lange stilke, tykke blade.
        Æseltidsel, bakketidsel og kåltidsel;
        Blomster uden lige, farver uden mage!

615.	Tidsler, tidsler, tidsler,
        Så langt som øjet sér,
        Tidsler, tidsler, tidsler,
        Ta’ bare sprøjtemarken;
        Okkupér, okkupér!

616.	Marietidsel, tornet tidsel og agertidsel;
        Nektar, nektar, nektar, min svirreven!
        Nikketidsel, agertidsel og artiskokker;
        Torne, strithår og filt med voksepunch.

617.	Tidsler, tidsler, tidsler,
        Det er hér naturen skér,
        Tidsler, tidsler, tidsler,
        Ta’ bare agrofabrikken;
        Okkupér, okkupér!

618.	Dette var tidslerne fra hele landet
        Og der blir sikkert mange fle'r
        Når klimaloven kører ud i sandet.
        Ta' bare hele landet;
        Okkupér, okkupér!


Tidsel, tidsel, vis hvad du kan

Tidsel, tidsel, vis hvad du kan


605.	Tidsel, tidsel, vis hvad du kan:
        Verdens fedeste blomsterstand.

606.	Tidsel, tidsel, vis hvad du kan:
        Bier går amok, apeshit, mand.

607.	Tidsel, tidsel, hvem er landets dronning:
        Skal det flyde med lort eller honning?

608.	Fnok svæver ind til en flyverhær;
        Ve gror og skyder, ve ka’ ik’ la vær.

609.	Tidselarter med nye talenter;
        Tiden er kommet og ny jord venter.

610.	Nikkende, stikkende og tornet
        Stiger tidsel fønix op af kornet.

611.	Havefolk, slip nu tidslerne fri!
        Det golde havedømme er forbi.

612.	Tidsel, tidsel, hvad det vil sige
        At være plante i et kongerige?

Fingerspidsfornemmelser

Fingerspidsfornemmelser


599.	Min elskede pusler derude
        Med planterne i potterne
        Hjemme på vores terasse
        En solrig sommermorgen.

600.	Min elskede går derude
        I nattøj, stråhat og havetøfler,
        Hilser sine blomster, søvnfrisk, 
        Med et hemmeligt smil.

601.	Se, min elskede er opslugt,
        Ansigtet er i roligt, 
        Fingrene bevæger sig:
        Genfinder og genkender.

602.	Min elskede føler sig frem,
        Går fra blomst til blomst,
        Løfter briller op i panden,
        Bøjer sig mod blomsterhovedet.

603.	Hun ved, hvor jeg er,
        Men ser mig ikke nu.
        Jeg er også en plante
        Bag glasset i mit gazebo.

604.	Fingerspidsfornemmelser
        Fylder luften mellem os;
        Se, min elskede er energien
        Mellem mennesker og planter *).
Se Mei Mei Berssenbrugges digt Hello, the Roses i digtsamlingen af samme navn (2013).

Skvalderkålen segner

Skvalderkålen segner

542.	Ingen skyer regner,
        Skvalderkålen segner.
        Slet ikke som i fjor;
        Med fin bestand i flor.

543.	Skærme strutter hvidt,
        Blomster dufter blidt,
        Trækker bier, fluer nærmere;
        I mørket: nattens sværmere.

544.	Møl med fosforøjne kigger,
        Reflekterende par af prikker
        Ude blandt skvalderkålen,
        Under himlens natteblånen.

545.	Nu rammer tørkens tørst,
        Visse græsser visner først.
        Tørken krammer hårdt,
        Knopper skrumper bort.

546.	Sommerfugle svækkes,
        Deforme larver klækkes.
        Fluer fiser rundt i heden,
        Vinden hvisler tør og sveden.

547.	Skvalderkålen er tørketålen,
        Går under jorden, undgår solen.
        Kapper hoveder og alle toppe;
        Ha’ det så godt deroppe.	

Eleftherna venerationer

Eleftherna venerationer


485.	Ve gav dem vos bedste venerationer
        Her på bjerget i Eleftherna,
        Ve gød frø og agern og nektar
        På stenet jord, blandt stikkende strå,
        I dybe raviner, på klippesider.

486.	Venerationer voksede frem
        I det dovne støv, den svedne hede
        I den tid, det tager 
        En kermeseg at synke i jorden,
        I den tid, det tager 
        En by at falde om i brokker,
        På de gamle sten, 
        Blandt antikke frø.
	
487.	Kom ind under min skygge
        Og ieg vil vise dig,
        Hvad frøet virkelig kan;
        Kriger, slave, senator, matriark.
        Her hvor stenen står,
        hvor I blev sænket ned,
        Ofret, mindet, glemt og gravet ud.

488.	Der satte ieg et minde:
        Min frugt ved hovedstenen.
        På nekropolis står de nu:
        De to damer fra Eleftherna,
        Indsat i hinandens former, 
        Sammensatte søstre i sten og træ,
        Indtil ieg, olivenolding, 
        Svinder ind og smuldrer væk,
        Mens stenen står tilbage
        Fra min veneration til den næste.

489.	Kom med ned i slugten
        Og ieg vil vise jer,
        Hvad figentræer virkelig kan:
        Holde hele bjerget i et greb
        Til kommende generationer.
        Ieg holder på jeres minder og viden,
        Halvt hemmeligt, halvt skjult,
        Urner, amphoraer, våben, skjolde;
        Den lille okse og hinden halvt i spring
        Fanget i det brændte ler, 
        Hamret ind i guld.

490.	Kom ind under denne mur
        Og ieg vil vise jer, 
        Hvad vedben virkelig vil:
        Langs agoraen, ned af bjergsiden,
        Ud over de antikke mure,
        Nedstammet i lige linje fra urtids frø,
        Vokser venerationer af vedben
        I metertyk pragt af blanke blade.

491.	Kom nærmere;
        Ieg er levende lag 
        Af solvarme, sugende, slikkende bier,
        Et summende spektakel
        Så højt, at I stopper,
        Forundret over hvad, I ser:

492.	Ve viser jer byens dronninger
        Og Elefthernas reiterationer:
        Alle templerne, al kunst,
        Tårnet, jordskælvet, søjlerne,
        Alle villaer, cisterner,
        Alle stater, alle krige.
        Ve har set slægt efter slægt,
        Stable disse sten og
        Sove under disse stjerner.
        Og her står ve
        Til de atter mødes.

Kulsukker fra Krim

Kulsukker fra Krim

312.	Hvad er det, der gør mig særlig glad for kulsukker? Hvert forår venter jeg på, at den stikker sin sammenrullede tungespidser frem af jorden omkring den første maj. 

313.	Hvad er det der trækker mig ud, hvor den gror, bare for at se den, for at give hånd med et blad? Hvad er denne særlige energi mellem planter og mennesker?

314.	Jeg elsker kulsukkers store grove blade, der skyder op af den bare jord, det ene inden i det andet. Ru, tykke blade med dybe, behårede mønstre i relief. 

315.	Stængler og bomsterstande skyder op i svanehalse og svikler, dobbelte buer. Sikken et syn, når sviklen ruller sig ud: en hanekam af blomster, eller i humanmetafor: en regnbuefarvet tomahawk.

316.	Jeg elsker når den blomstrer blomst efter blomst, Skumringsrøde, himmelblå, mælkehvide nuancer med honning indeni. Bier flokkes i bægrene hele sommeren. Korttungede bier bider hul i kronbladene øverst oppe og stjæler nektar fra de langtungede bier.

317.	Som andre planter, har kulsukker talrige navne på andre sprog. Også på dansk: kongsalveurt, kongsalmerod, radhel, benvel, valurt, vundurt og komfrey for at nævne et par stykker. Navnet kulsukker henviser til plantens kulsorte rod og det sødligt hvide væv indeni.

318.	Jeg elsker plantens slægtsnavn: symphytum. Planten, der får noget til at vokse sammen (symphio = vokse sammen, phytum: plante) En tusind-årig samhistorie med mennesker ligger i det navn: Kulsukker er kendt som et ældgammelt middel for knoglebrud og sårheling. 

319.	Romerske legionærer bragte kulsukker med sig på erobringstogt. Det er sandsynligt, at legionærerne opdagede planten netop under romerrigets voldelige udvidelse, for symphytum er hjemmehørende i Kaukasus og landet omkring Sortehavet.

320.	Jeg troede arten i min have var en lægekulsukker. Men det er en foder-kulsukker, som er en naturlig krydsning mellem lægekulsukker og ru kulsukker.

321.	Hvilket jammerligt navn, foder-kulsukker. Det er slet ikke forkert, for kulsukker er en gammel foderplante, men hvor trøstesløst i et land som Danmark, hærget af mekaniseret landbrug og ekstrem avlsmentalitet. Tyskland ligeså, hvor foderkulsukker heder futter-beinwell.

322.	Foderkulsukker kaldes på engelsk for russisk komfrey. Ditto på fransk. Navnet, formoder jeg, skyldes en hyppig misforståelse i Vesteuropa, hvorefter alt indenfor grænserne af det russiske imperium, fra dets dannelse i det 17. århundrede og frem, blev opfattet som russisk. Det på trods af landets mange nationaliteter, lande, sprog og folkeslag. Ukraine, for eksempel.

323.	I anledning af sommeren 2023 vil jeg kalde planten i min have for Krim-kulsukker. Så kan planter og politik fortsætte deres sammenflettede historie en ny tid endnu *).
*) Der findes en kaukasisk kulsukkerart (symphytum caucasicum) og en art kulsukker fra krimhalvøen (symphytum tauricum), der ikke har noget officielt dansk navn. Den er indberettet en enkelt gang i Danmark på www.naturbasen.dk. Den har blå nedhængende blomster i svikler og stammer, som navnet siger, fra Krim.

Liljekonval

Liljekonval


273.	Grønne smalle rør
        Skyder frem af skovens bund.
        Forårsjorden ånder.

274.	Stilken dannes nedefra
        Blandt visne blade, anemoner,
        Rådne agern, muldprocess.

275.	Hylsterblade krænges ud
        Hvælver, skærmer
        Blad og frugter indeni.

276.	Blomsterstænglen buer op
        Behængt med hvide krukker
        Fliget rand og spidser.

277.	Drypper gift og duft
        Vajer smukt i brisen
        Rækker tunger op i himlen.

Pæreskud

Pæreskud


268.	Filtede bladtunger
          Flagrer om et pæreskud;
            Narhat med spidser.

269.	Dun og hvide tråde
          Svøbt om pærens frugtanlæg;
            Rosa silkepuld.

270.	Kostbare, rosa æg
          Indfattet i små buer;
            Grønne kronblade.

271.	Narren holder hof
          Kongen salvet og kronet,
            Som et pæreskud.

272.	Æble i hånden
          Pæreknop på hovedet
            Frugtregalier.

Benved skud

Benved skud

261.	En benved sætter skud i et hegn af buske, tusinder af spidser i et virvar af kviste, der forskyder sig i alle retninger. Og dog: de peger alle udad, som om hele busken søger udveje, og finder dem. Benved er sin egen løsning.

262.	Jeg fjerner et topskud med en kniv og sætter mig i det gulnede græs med en lup. Senere bar jeg skuddet hjem til arbejdsbordet. Her er hvad jeg så og skrev.

263.	Topskuddet sidder på den firkantede stilk. Ved skuddets rod sidder to knopper, der ligner åbne sårskorper med rødt kød, der buler frem i midten. Det er substansen til et nyt stilkepar.

264.	Skuddet er fæstnet i en krans af fire bægerblade, 5 til 10 mm lange. Bægerbladet er aflangt og hvælvet. Det er creme-hvidt forneden, der changerer over i sart pink omkring to-tredjedele oppe på bladet. Hér forstærkes og fortættes farven til en stærk pink og bladet ender i en rødligsort spids, der minder om en blodunderløben klemmelus med lupsmå fimrehår rundt i kanten.

265.	Ud af bægerbladenes mund skyder en grøn cylinder lavet af et par tæt sammenrullede blade. Bladet er bønnegrønt men changerer over i lyserødt og trækkes ud i endnu en blodrød spids. 

266.	Bladspidserne krænger let udad og åbnes, mund-i-mund, og en ny cylinder trænger sig frem: grøn, pink og rød.

267.	Det sammenrullede blad har tydelige vener; det er en grøn hinde af tyndt, fint liv. Indeni: en puppe, en plantefødsel.

Hasselblomst

Hasselblomst

215.	Der findes usædvanlige mennesker,
        Der opsøger sjældne planter.
        De bruger tyve år for at få et glimt
        Af Amazonas måneblomst i flor,
        Kun en enkelt gang i livet,
        En eneste nat, i junglen, i måneskin;
        Som nu kunstbotaniker Margaret Mee *),
        Der ville male denne blomst vidunderlig.

216.	Jeg dyrker denne evne, denne trang,
        Fra mit vindue, hvor min verden går. 
        Seks årtier har jeg vandret her,
        Op og ned af buske og hasseltræer
        Uden tilnærmelsesvis at se mig for.
        Indtil denne botaniske åbenbaring:
        En morgen, ved dagens genkomst,
        At se, helt tæt på, en hasselblomst.

217.	Blomsten er gemt i knoppen,
        Kun et dusin grifler stikker op,
        Karmosinrøde faner, to mm høje,
        Fra hasselknoppens skud.
        Med pangfarvet hår ligner hun  
        En miniature søanemone.
        Knoppens skæl er gyldne briocher
        På en bund af grønne pistacier.

218.	På afstand blot et rubinrødt fnug 
        På hækkens brune løvkulisse.
        Turner: din røde bøje, dit hav! **)
        Lykkelig er den, der ser det:
        Det smukke i det mindste,
        Det sjældne i det vante.
        Forundring i det nære;
        Det er bare det, jeg skal lære. 

--------------
*) Margaret Ursula Mee (1908-88), britisk botanisk kunster især kendt for sine billeder af Amazonas flora. 
  
**) J.M.W. Turner: Helvoetsluys, 1832.
  

Hjernen er en grøntsag (1)

Hjernen er en grøntsag (1)

85.	Tanken sidder i hånden, der holder 
        om blyanten, pennen, grenen, griflen.
        Tanker laves med fingrene og dannes 
        med øjnene på den, der taster, trykker
        og sigter.

86.	En tanke er hæderligt muskelarbejde,
        et godt stykke sansearbejde, ja, hele 
        kroppen og alle sanser trækker, danner,
        slider og følger med når en tanke 
        udskilles.

87.	En tanke kommer af den krop, der laver
        den og den hjerne, der lægger indre 
        stemme til.

88.	Hjernen vil have det hele, den er et 
        hovent organ, der ønsker sig verdensgåden
        forklaret og behersket. Hjernen vil have 
        sin egen sfære, den higer efter evigt liv.
        Og vi vil inderligt og katastrofalt gerne
        føje den.

89.	Men hjernen er intet uden den krop, den
        er vokset op med og kan ikke adskilles 
        herfra, lige så lidt som ingen tanke kan 
        opstå af sig selv. Begge afrundes og 
        lægges tilbage i den jord, de kom fra, 
        og hvorfra de igen dukker op; omsat, 
        omformet og gendannet.

90.	Hjernen er en grøntsag. Svampene ved det.
        Ig ved det.