Træstubsarkæologi

Træstubsarkæologi

969.	Vraget af en kæmpefyr
        Sunket ned i skovens bund,
        Kun stubbens omkreds anes;
        Mosgroet gråbark stikker op,
        En tandkrans, en palisade
        Omkring den sunkne midte,
        Hvor alt ved er rådnet væk,
        Dækket af blåbærbuske.

970.	Et landskab voksede frem
        Rundt om træets stamme
        Op fra træets rødder.
        Stubbe er gamle bopladser,
        Tusinder af livsforløb
        Overalt i træets limber.

971.	Mennesker har slået lejr
        Under træets krone,
        Lyttet til træets lyde
        Dybt i mørke nætter;
        Set måner i overhænget,
        Hørt på ugler og varsler,
        Vinden og ånders tuden,
        Sovet på de faldne nåle.

972.	Dette træ blev hugget om,
        Topkappet, afgrenet, afbarket,
        Rullet ud i søen, flådet væk.
        Tilbage, en heksering af bark,
        Historier i trøsket træ;
        En åndemund fuld af jord.


Nyt i Index Titusind:
Træstub • 969; Boplads • 970; Ånder • 971; Hugget om • 973,