Måneskrift

Måneskrift


1315.	Dagens sidste farver
        Skimtes orange, et skær af grønt
        Mellem skovens sorte træer.
        Tungt sand og strandsten knaser,
        Tusinde skridt i retning hjem.

1316.	Jeg vender mig og min byrde:
        Et øglehoved med fuglenæb,
        En sæl som et projektil af træ,
        En kroget gren: et kæmpe fluehoved
        Svunget over mine ømme skuldre.

1317.	Månen er kommet frem
        Bag min ryg i mine spor;
        Et strålende glitter
        Over det mørke vand
        Langs den sti, jeg kommer af.

1318.	Som dreng fik jeg fortalt:
        Månen er aftagende med ”a”
        Og tiltagende med ”t”;
        Figurer i luften med en finger,
        Skrifttegn jeg aldrig forstod.

1319.	Nu hvor jeg er meget ældre,
        Har det fået mening for mig
        At kunne følge månens spor;
        En lille glæde ved at kende
        Månens tid og min egen.

1320.	Så jeg har fundet en nøgle
        Til månens form og faser.
        Se til højre på månens skive:
        Buer den udad, tiltager den;
        Buer den indad, aftager den.

1321.	På den mørke strand
        Står jeg en tid i månelyset,
        Tiltagende over Østersøen.
        Jeg skifter vægten på min ryg;
        Vejen hjem er god og lang.


Nyt i Index Titusind:
Strandsten ◦ 1315, Øglehoved ◦ 1316, Projektil ◦ 1316, Spor ◦ 1317, Skrifttegn ◦ 1318, Glæde ◦ 1319, Nøgle ◦ 1320, Vægt ◦ 1321