Spor i sandet
1033. På grenens østvendte bred,
Hvor turister går og tramper,
Ligger vore mødres ben
I hvide muslingbanker.
1034. Hundredtusinder tomme gab
I dynger på Skagen strand;
Æg, udgydt og sendt til havs;
Kom rov og fladfisk bestand.
1035. Vi trækker op på stranden,
Hvor kattegattet ruller ind,
Stryger sandet hårdt og blankt
I efterårets vestenvind.
1036. Vores klejne, sarte skaller,
Lagdelte med perlemorskær,
Knases let af fisketænder,
Knuses mellem mennesketæ’r.
1037. De færreste ser, hvem vi er,
Uvidende, på tur ved vandet,
Om den hvide pebermusling,
Og vore kravlespor i sandet.
1038. Lad os krybe her i fred,
Lad døde skaller ligge;
Vi er visket ud i morgen
Og skyllet væk til vinter.
1039. Mellem strand og hav,
I tidevand og tideskift,
Vandrer vi uendeligt
I sol og månespor.
