De danske naturlove (2)
Lov om den almene overdådighed
De danske naturlove (2)
I
1237. Ve ser jo hvordan alt liv udvider sig over
tid og sted.
Ve ser hvordan alt vokser ud af alt andet.
Hvordan alt gror i kraft af alt andet.
1238. Ve ser hvordan hvert væsen vokser ud på sit
sted, så langt som dets evne rækker som
individ.
At hvert væsen fylder sit sted ud til grænsen
for sin formeringsevne som befolkning.
Ve ser hvordan hvert væsen udvider sig til sin
genetiske horisont som art.
II
1239. Ve ser hvordan hvert sted griber ind i alle
andre steder.
At omverden er steder inde i andre steder, og
at liv udvider sig udad og indad på samme sted.
1240. Ve ser jo hvordan et væsen og dets omverden
skaber hinanden og deres grænser, som individ
og som art.
Hvordan alt er i bevægelse, af egen vækst eller
ved andres kraft.
III
1241. Ve mærker alle ting, én for én, sted for sted.
1242. Ve mærker verden, ryk for ryk, skred for skred.
Ve ser kontinenter komme imod os. Ve mærker
klodens kræfter.
1243. Der er ingen grænser for livets udvidelse. Kun
en kaskade af balancer i bevægelse.
IV
1244. Ve sætter ingen grænser for levende væsernes
udvidelse eller grænser for naturfænomeners
bevægelser. Tværtimod; ve gør det muligt.
Alt sker, altid.
1245. Ve sætter ikke normer for arterners udvidelse.
Ve er alle tings indvikling i alle andre ting.
Ve viger kun for døde tings overmagt.
1246. Den almene overdådighed er princippet for alt
levendes udvidelse og gensidige indvikling.
1247. Ve opstår overalt, alle steder, altid. Vi
genskaber verden, hver gang.
1248. Den almene overdådighed er. Den er uafviselig.
Dao.
Last Updated on 2 måneder by Jacob Gammelgaard