Lov om den almene overdådighed

Danmarks naturlove (2)

Lov om den almene overdådighed

Danmarks naturlove (2)

I

1237.	Ve ser jo hvordan alt liv udvider sig over 
        tid og sted. 

        Ve ser hvordan alt vokser ud af alt andet. 
        Hvordan alt gror i kraft af alt andet.

1238.	Ve ser hvordan hvert væsen vokser ud på sit 
        sted, så langt som dets evne rækker som 
        individ.

        At hvert væsen fylder sit sted ud til grænsen
        for sin formeringsevne som befolkning.

        Ve ser hvordan hvert væsen udvider sig til sin 
        genetiske horisont som art.

II

1239.	Ve ser hvordan hvert sted griber ind i alle 
        andre steder. 

        At omverden er steder inde i andre steder, og 
        at liv udvider sig udad og indad på samme sted.

1240.	Ve ser jo hvordan et væsen og dets omverden 
        skaber hinanden og deres grænser, som individ 
        og som art.

        Hvordan alt er i bevægelse, af egen vækst eller 
        ved andres kraft.

III

1241.	Ve mærker alle ting, én for én, sted for sted.

1242.	Ve mærker verden, ryk for ryk, skred for skred. 
        Ve ser kontinenter komme imod os. Ve mærker 
        klodens kræfter. 

1243.	Der er ingen grænser for livets udvidelse. Kun
        en kaskade af balancer i bevægelse. 

IV


1244.	Ve sætter ingen grænser for levende væsernes 
        udvidelse eller grænser for naturfænomeners 
        bevægelser. Tværtimod; ve gør det muligt. 
        Alt sker, altid.

1245.	Ve sætter ikke normer for arterners udvidelse. 
        Ve er alle tings indvikling i alle andre ting.  
        Ve viger kun for døde tings overmagt.

1246.	Den almene overdådighed er princippet for alt 
        levendes udvidelse og gensidige indvikling. 

1247.	Ve opstår overalt, alle steder, altid. Vi 
        genskaber verden, hver gang. 

1248.	Den almene overdådighed er. Den er uafviselig.
        Dao.