Ørneøje
257. Det fikserede øje,
Tog sigte på vores aner;
Små, pelskædte hominider
Søgte skjul i træerne for
Den lydløse, nådesløse,
Klobevæbnede skygge,
Der faldt fra oven.
258. Som art har vi glemt det:
Frygten, skrækken, slaget.
Vi har taget ørnens post.
Det er os, der jager nu.
Vi ærer dem med navne,
Kongeørn, kejserørn,
Vi fryder os i byttets sted.
Last Updated on 2 år ago by Jacob Gammelgaard