Doggerland

Mols bjerge on my mind

Stevns Klint

Der er pyntet land

Sorg

Sorg

774.	Der er sorg i dette landskab
        Overalt jeg træder forbi,
        Passerer igennem, kigger ud.

775.	Mark, skel, grøft og vej,
        Kvadratiseret og rettet ud,
        Til vendediameter og skær.

776.	Landet er lavet til maskiner:
        Logistikmaskiner og agromaskiner,
        Kørselsmaskiner og gravemaskiner.

777.	Der er kun lidt at glæde foden;
        Terræn, bugtning og bløde stier,
        Skovbund, klippegrund og bæk.

778.	Landskabet er lydforarmet;
        Blæsten hvisler, råger skratter
        I det streglige, rydelige land.

779.	Der er sorg i dette landskab,
        Der har mistet sine symboler:
        Skove, storke, heder og moser.

780.	Som symbol står kysterne tilbage,
        Med turistbyer og badeland;
        Kulisser for fedtemøg og fiskedød.

781.	Agrobygninger i rå rektangler;
        Glatte, rudeløse, skyldbevidste,
        Uvist om de vil skjules eller ses.

782.	Oplandet ryddes, landet jævnes;
        Megabutikker kræver at blive set
        På gule, karseklippede plæner.

783.	Tarvelig arkitektur og materialer;
        Kun lidt at bevare eller mindes,
        Hurtigt, billigt og grimt.

784.	Der er skyld og skamløshed
        Over det landskab, vi lever i;
        Vold mod dyr og megakonsum.

785.	Landskabet evner knapt at glæde,
        Eller få os til at høre hjemme.
        Et agrolandskab enden nær.


På overdrevet

På overdrevet

702.	Her sidder vi, to mennesker
        På en bænk med fred og udsigt
        Ud over overdrevets bakker:
        Tjørne, enge, græs og træ’r.

703.	Vi har hjemme i skovbrynet.
        Som art lever vi på kanten:
        Med ryggen mod skoven,
        Og øjne ud mod det fri.

704.	Vi finder ro, en falk over engen.
        Vi sætter navn på græs og planter,
        Finder sommerfugle og biller.
        Vi kender skovens træer og buske.

705.	Vores fuldendte form er skabt
        I livet mellem skov og slette.
        Vores krop- og hjernefunktioner:
        At klatre, løbe, gå og se.

706.	På byens parker og legepladser 
        Får vores børn færdigheder,
        Som skovbrynets første børn,
        Til at klatre, løbe, gå og se.

707.	Vi lærer dem at sige far og mor,
        Og ja og nej, men hund og gris
        og ko og hest, før søster og bror. 
        Og går tur i skoven hver søndag.

708.	Vi spiser modne kirsebær,
        Stikker os på brombærtorne;
        Plukker årets første svampe
        Til gryden ud på aftenen.

709.	Vi sukker over urtilstanden,
        For skov er en arketype;
        Vores dybeste minde som art.
        Men skov er tæt, vild og mørk.

710.	Vi skal ud i lyset, ud på sletten,
        Med afstand mellem træer,
        Med plads til husdyr og græs;
        På overdrevet blev vi til.

711.	Her sidder vi, to mennesker,
        Med eng, skov og blomsterfrø 
        I vores celler, i vores ben,
        På denne bænk, ved denne sten.

Lov om mellemartslig retfærdighed

                    Lov om mellemartslig retfærdighed
                         fremsat den 23. maj 2023


                              Kapitel 1 
                   Natur, land, sprog og demokrati

385.	$ 1.  Naturen er bevidsthedens højeste stadie. 
          (1)	Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
          (2)	Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet. 
          (3)	Det biologiske liv former det åndelige liv. 
          (4)	Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.

386.	§ 2.  Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv. 
          (1)   Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
                biologiske liv og landskaberne.
          (2)	Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
                mødet mellem krop og natur.
          (3)	Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
                påvirkning. 
          (4)	Natur og kultur er derfor et kontinuum.

387.	§ 3.  Landet ligger i sproget og i de bedste verber. 
          (1)	Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
          (2)	Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og  
                undergang.
          (3)	Landet tabes og genfindes i hver generation. 
          (4)	Hver generation må lære at tænke som landet.
          (5)	Landet lever, og landet er ligeglad.

388.	§ 4.  Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati. 
          (1)	Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
          (2)	Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme. 
          (3)	Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
          (4)	Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.


                             Kapitel 2
                      Retten til at eksistere

389.	§ 5.  Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående 
        retsorden og omfatter:
           (1)	Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
           (2)	Retten til at udvikle sig naturligt som art eller 
                økosystem.
           (3)	Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
           (4)	Retten til erstatning for skadeforvoldelse.

390.	Stk. 2.  Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø           
        på lige fod med mennesker.

391.	Stk. 3.  Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til 
        at eksistere.


                              Kapitel 3
                     Mellemartslig retfærdighed

392.	§ 6.  Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og 
        bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne. 
           (1)	Alt biologisk liv er sansende og udstyret med 
                selvbevidsthed.
           (2)	Alt biologisk liv har handleevne og er socialt 
                organiseret.
           (3)	Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
           (4)	Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
           (5)	Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
           (6)	Der er ingen riger; kun republikker.


                              Kapitel 4
                       Ejerskab til egne evner

393.	§ 7.  Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters 
        ejerskab til egne evner.
          (1)	Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer 
                i et givet økosystem.
          (2)	Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af 
                mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor 
                andre arter.
          (3)	Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til 
                ulighed og lidelse.
          (4)	Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og 
                ejerskab til deres genetisk arv.
          (5)	Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af 
                frihed mellem økosystemers frihed og menneskers           
                ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med 
                hinanden.


                             Kapitel 5
                     Naturlige vækstområder

394.	§ 8.  Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det 
        nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest 
        i 2030.

395.	Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis 
        vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
           (a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og     
               vegeteren hos mennesker til gavn for en robust 
               biodiversitet og den almene sundhed. 
           (b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af 
               funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og 
               menneskers kulturelle og sociale udvikling.
           (c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i 
               partnerskab med den selvejende natur til gavn for en 
               bæredygtig samfundsøkonomi.

396.	§ 9.  De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig 
        selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende 
        samfund.

397.	Stk. 1.  Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold, 
        der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå 
        sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast 
        ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt 
        pålignes skatter og afgifter.


398.	Stk. 2.  Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser 
        overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.


                             Kapitel 6
                            Beskyttelse

399.	§ 10.  Det er en national opgave at beskytte økosystemernes          
        naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og 
        livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks 
        internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige 
        forpligtelser.

400.	Stk. 2.  De naturlige vækstområder har ret og pligt til at 
        beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber. 

401.	Stk. 3.  I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod 
        bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse, 
        anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt, 
        forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og 
        friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen 
        på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand, 
        fiskeri og sejlads.


                             Kapitel 7
                           Repræsentation

402.	§ 11.  Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en 
        bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg. 
        Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om 
        naturens selveje (tidligere lov om naturparker). 

403.	Stk. 2.  Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for 
        mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og 
        selvejets forpligtelser efter denne lov. 

404.	Stk. 3.  De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd 
        og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på  
        kommunalt- regions- og landsplan.


                             Kapitel 8
                  Udpegning, ejendomsforhold, mv.

405.	§ 12.  Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer 
        fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af 
        naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i 
        lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).

406.	Stk. 2.  Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb, 
        ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller 
        anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten 
        over et givent areal.

407.	Stk. 3.  Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de 
        naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter 
        gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for  
        tab.

 
                             Kapitel 9
                     Værdi- og nytteregnskab

408.	§ 13.  Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for 
        økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets 
        økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur. 

409.	Stk.2.  Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde 
        mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter 
        nærmere aftale mellem rådene.


                             Kapitel 10
                  Ikrafttræden og overgangsregler

410.	§ 14.  Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for 
        Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af 
        betydning for gennemførelsen af denne lov.  Loven burde også gælde 
        for Færøerne og Grønland. 

Båret af luft

Båret af luft

108.	Jeg sover i en klitplantage en 
        sommerdag. En lille dreng i anorak 
        med sorte negle. Græsstrå vajer 
        over mit hoved. Der er fyrrenåle 
        og rødder på jorden. Vinden pusler
        i mit hår. 

109.	Luften er lun og tør, fuld af mikrolyde:
        et svagt pust, et let tryk, et åndedrag,
        et knirk fra et strå, en raslen fra et 
        blad. Usynlige fingre stryger mildt hen 
        over landet.

110.	Jeg ligger på kanten af universet og 
        nipper til den søde luft. Luften vælder
        ind og alle kroppens celler suger til 
        sig. Jeg mærker deres sult, jeg hører 
        deres rislen. 

111.	Kroppen svæver let af fryd, i live hvert
        sekund, båret oppe af luft, i hvile og 
        forbundet til jorden og mindet.


Sådan ligger landet

Sådan ligger landet

29.	Sådan ligger landet
        og fylder kortet ud,
        helt ud til kanten.

30.	Rækker ud mod vandet,
        ud under sand og tang,
        ned i dynd og mudder.

31.	Kalk og sten og skær
        brydes rundt i undergrunden,
        hvælver op, vender sig og skælver.

32.	Hælder havet i og skummer søer op,
        bøjer kysten, løfter bakker frem
        og folder landet ud.

33.	Giver planter noget at vokse i,
        dyrene noget at gumle med,
        Os alle noget at træde på.

34.	Partikler, celler, gener og hjerner
        har viden om sig selv,
        og deraf opstår mindet;

35.	Mindet er den ældste viden
        om viljen til at overleve,
        og livets nødvendige form.

36.	Med trevler, rødder og spirer,
        med snuder, finner og klør,
        med fingre, tænder og tentakler.

37.	Minder trækker spor i sandet,
        de dækkes til og presses sammen,
        og synker ned i landet.

38.	Jord og minder er sammenblandet:
        vis omhu og vær knurhår opmærksom,
        for sådan ligger landet.

Jeg

Jeg

8.	Jeg er et jeg. En organblok med sanser. 
        En tanke med fingre på. En ting med næsen
        i jorden og øjne få centimeter over 
        terræn.

9.	Jeg havde en sjæl forrige år, som jeg bar
        ud bagved og komposterede i sine 
        bestanddele af gas og mineraler og en 
        ubestemmelig rest. 

10.	Resten blev givet ud til en lille 
        rødtjørn, angrebet af rust, nødlidende
        hele sidste sommer og af tvivlsom 
        stamina.

11.	Men jeg så den, rødtjørnen: Den rankede
        sig lidt og senere satte den knopper på 
        sine spinkle kviste. 

12.	Vi skal nok klare det, tjørnen, sjælen 
        og jeg.

Det flade land

Det flade land

1.	Jeg er født på det flade land og har 
        derfor altid haft særlig fornemmelse 
        for verdens ende.

2.	Marsken begynder ved mine støvlesnuder og 
        når ud til havet og den skumblæste 
        horisont, helt derude ved ordenes grænse.

3.	Dér, hvor de titusind ting fødes og alt 
        omkring mig kommer til live.

4.	Det rasler fra skove af rør, der står med 
        rødder i det rødbrune brakvand. Himlens 
        farveprisme spejler sig i dieselsjatter.

5.	En dunhammer stritter op fra sivene. En 
        dunet stok, der kan pelses af og under 
        skindet dukker frem det fløjsbrune 
        plantedyr på strå; et fingerstrøg, en 
        fornemmelse at et andet væsen.

6.      Ved den våde marsk læner jeg mig ind i 
        blæsten og snuser op i vinden. Dufte af
        salt, røg, råd, ilt, fisk, tjære, land
        og hav.

7.	Skyer driver gråt i gråt og blæsten danser 
        ind på skrå. Landet åbner sig og viser 
        denne vej, denne vej.