1524. Frugtdyrkning i nihundrede år På hver en ledig høstbar plet: Æbler, blommer, pærer, kirsebær, Gamle, nye, små og store træer Klemt inde mellem fjeld og fjord I små byer langs den smalle vej. Inter er spildt, alt er tæt, Tunneler af plast mod fugle, Trådfæstede grene på espalier.
1525. Dette er jordbrug i øjenhøjde, Æblesaft og nationalromantik; En tabt følelse findes her, At modtage landets udbytte I ansigts smil og dieselos, At se ud over det salte vand, At hæve blikket op ad bjerget Og vide: Hertil din grænse går, Dette er, hvad du får.
Nyt i index Titusind: Frugtdyrkning • 1524; Æble • 1524; Jordbrug • 1525.
Der er et pyntet land
856. Der er et pyntet land,
Opdelt af brede veje,
Med sprøjtet jord og vand,
Med sprøjtet jord og vand.
På hver en mark, på hver en ø,
Der renses op og drænes
I å og gyllesø,
I å og gyllesø.
857. De holder landet frit,
Heldragtsbeklædte kæmper,
Bevæbnede med gift,
Bevæbnede med gift.
Udstoppede og fint i glas,
Titusind arter ligger,
De gives ingen plads,
De gives ingen plads.
858. Det land endnu har skov,
En lille plet til moser,
Og lidt natur ved lov,
Og lidt natur ved lov.
Nu, svinefarme, korngeled,
Konsumlandskab og plæner,
Der kun bli'r ved og ved.
859. Det land vil snart forgå,
I pynt og kødfabrikker,
Vi kan og må afstå,
Vi kan og må afstå
Den halve del af kongerig’
Med dal og hav og hede,
Til de vilde, det fri,
Til de vilde, det fri,
Den halve del af kongerig’
Med dal og hav og hede,
Til de vilde, det fri
Til de vilde, det fri.
Mel: Der er yndigt land.
Titusind storkepar
694. En stork er landet på en pløjemark;
Jeg kom forbi i bil og så det.
Et par biler holdt i vejkanten.
Folk stod ud og gloede, jeg med.
Vi ville alle bevidne sensationen.
695. Hun stod inde på en kæmpemark,
Kunne lige ses med det blotte øje.
Pudsede fjer, ordnede vinger,
Nettede sig med næbbet,
Efter et tusind kilometer træk,
Lige fløjet ind fra storkeriget.
696. Det vides naturligvis meget nøje,
Hvem hun er og hvor hun kommer fra.
Der er hundrede gange flere ornitologer,
End der er storkepar her i landet.
Denne stork er ringmærket,
Monitoreret og radiomonteret.
697. Så den egentlige sensation vil være,
Om hun var i stand til at blive,
Eller snarere: overhovedet at overleve
Her på det vestlige Sjælland,
I den genoprettede Tryggevælde Ådal.
698. Den oprindelige storkebestand
Er uddød i Danmark siden 2008.
For to hundrede år siden var der
Titusind par ynglende storke
Rundt omkring i hele landet.
699. Da jeg som lille dreng
Rodede rundt ude på landet
Var storken stadig bare en fugl,
En stor én, javist, agrarklenodie,
Men ikke så meget andet.
700. Derfor, endnu en grund at sige tak
Til landbrugets organisationer
Og deres politiske venner
For dette enestående syn:
Denne helt særlige glæde
At se en sjælden fugl,
Tilmed ude i det fri,
I agrolandets kæmpestore,
Tomme zoologiske have.
Tidsler, tidsler, tidsler
613. Tidsler, tidsler, tidsler,
Jeg vil ha’ fler’ og fler’,
Tidsler, tidsler, tidsler,
Ta’ bare hele haven;
Okkupér, okkupér!
614. Krustidsel, kærtidsel og horsetidsel;
Stærke stængler, lange stilke, tykke blade.
Æseltidsel, bakketidsel og kåltidsel;
Blomster uden lige, farver uden mage!
615. Tidsler, tidsler, tidsler,
Så langt som øjet sér,
Tidsler, tidsler, tidsler,
Ta’ bare sprøjtemarken;
Okkupér, okkupér!
616. Marietidsel, tornet tidsel og agertidsel;
Nektar, nektar, nektar, min svirreven!
Nikketidsel, agertidsel og artiskokker;
Torne, strithår og filt med voksepunch.
617. Tidsler, tidsler, tidsler,
Det er hér naturen skér,
Tidsler, tidsler, tidsler,
Ta’ bare agrofabrikken;
Okkupér, okkupér!
618. Dette var tidslerne fra hele landet
Og der blir sikkert mange fle'r
Når klimaloven kører ud i sandet.
Ta' bare hele landet;
Okkupér, okkupér!
Tidsel, tidsel, vis hvad du kan
605. Tidsel, tidsel, vis hvad du kan:
Verdens fedeste blomsterstand.
606. Tidsel, tidsel, vis hvad du kan:
Bier går amok, apeshit, mand.
607. Tidsel, tidsel, hvem er landets dronning:
Skal det flyde med lort eller honning?
608. Fnok svæver ind til en flyverhær;
Ve gror og skyder, ve ka’ ik’ la vær.
609. Tidselarter med nye talenter;
Tiden er kommet og ny jord venter.
610. Nikkende, stikkende og tornet
Stiger tidsel fønix op af kornet.
611. Havefolk, slip nu tidslerne fri!
Det golde havedømme er forbi.
612. Tidsel, tidsel, hvad det vil sige
At være plante i et kongerige?
Lov om mellemartslig retfærdighed
fremsat den 23. maj 2023
Kapitel 1 Natur, land, sprog og demokrati
385. $ 1. Naturen er bevidsthedens højeste stadie.
(1) Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
(2) Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet.
(3) Det biologiske liv former det åndelige liv.
(4) Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.
386. § 2. Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv.
(1) Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
biologiske liv og landskaberne.
(2) Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
mødet mellem krop og natur.
(3) Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
påvirkning.
(4) Natur og kultur er derfor et kontinuum.
387. § 3. Landet ligger i sproget og i de bedste verber.
(1) Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
(2) Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og
undergang.
(3) Landet tabes og genfindes i hver generation.
(4) Hver generation må lære at tænke som landet.
(5) Landet lever, og landet er ligeglad.
388. § 4. Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati.
(1) Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
(2) Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme.
(3) Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
(4) Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.
Kapitel 2Retten til at eksistere
389. § 5. Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående
retsorden og omfatter:
(1) Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
(2) Retten til at udvikle sig naturligt som art eller
økosystem.
(3) Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
(4) Retten til erstatning for skadeforvoldelse.
390. Stk. 2. Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø
på lige fod med mennesker.
391. Stk. 3. Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til
at eksistere.
Kapitel 3Mellemartslig retfærdighed
392. § 6. Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og
bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne.
(1) Alt biologisk liv er sansende og udstyret med
selvbevidsthed.
(2) Alt biologisk liv har handleevne og er socialt
organiseret.
(3) Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
(4) Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
(5) Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
(6) Der er ingen riger; kun republikker.
Kapitel 4Ejerskab til egne evner
393. § 7. Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters
ejerskab til egne evner.
(1) Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer
i et givet økosystem.
(2) Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af
mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor
andre arter.
(3) Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til
ulighed og lidelse.
(4) Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og
ejerskab til deres genetisk arv.
(5) Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af
frihed mellem økosystemers frihed og menneskers
ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med
hinanden.
Kapitel 5Naturlige vækstområder
394. § 8. Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det
nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest
i 2030.
395. Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis
vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
(a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og
vegeteren hos mennesker til gavn for en robust
biodiversitet og den almene sundhed.
(b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af
funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og
menneskers kulturelle og sociale udvikling.
(c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i
partnerskab med den selvejende natur til gavn for en
bæredygtig samfundsøkonomi.
396. § 9. De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig
selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende
samfund.
397. Stk. 1. Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold,
der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå
sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast
ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt
pålignes skatter og afgifter.
398. Stk. 2. Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser
overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.
Kapitel 6Beskyttelse
399. § 10. Det er en national opgave at beskytte økosystemernes
naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og
livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks
internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige
forpligtelser.
400. Stk. 2. De naturlige vækstområder har ret og pligt til at
beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber.
401. Stk. 3. I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod
bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse,
anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt,
forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og
friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen
på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand,
fiskeri og sejlads.
Kapitel 7
Repræsentation
402. § 11. Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en
bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg.
Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om
naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
403. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for
mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og
selvejets forpligtelser efter denne lov.
404. Stk. 3. De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd
og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på
kommunalt- regions- og landsplan.
Kapitel 8
Udpegning, ejendomsforhold, mv.
405. § 12. Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer
fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af
naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i
lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
406. Stk. 2. Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb,
ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller
anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten
over et givent areal.
407. Stk. 3. Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de
naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter
gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for
tab.
Kapitel 9Værdi- og nytteregnskab
408. § 13. Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for
økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets
økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur.
409. Stk.2. Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde
mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter
nærmere aftale mellem rådene.
Kapitel 10Ikrafttræden og overgangsregler
410. § 14. Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for
Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af
betydning for gennemførelsen af denne lov. Loven burde også gælde
for Færøerne og Grønland.
113. Da jeg var ung og grøn i havens bregnekrat, Og biler var små og sorte med træværk på, Kører vi ud på Devons landeveje. Meterbrede hække tårner op på begge sider, Fra bakke til bakke og helt ud til kysten.
114. Kørselsvinden slår ind og rusker i mit hår, Varm sommerluft med støv, strå og pollen. Jeg fryder mig ved farten og de blinde sving. Sammenfiltrede grene, torne og kviste danner Tunneler af løv med mig susende indeni.
115. Forældre på forsædet fortæller andægtigt Om hække, der er passet og trimmet I sekshundrede år eller mere. Ja, enkelte er måske anlagt af romere, For se bare: deres veje løber hér endnu.
116. Minder snor sig gennem landet, Forbinder jord og hæk og vej og mig. Jeg rækker hånden ud af vinduet Til livet i de bugnende hække; Tiden flyver mellem mine fingre.
Levende hæk, Devon, Storbritannien. Foto: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
II. En menneskealder randt forbi
117. En menneskealder randt forbi, og jeg er grå. Biler er små og blå, kører kun på batteri, Vi turer i det åbne landbrugsland Mellem misligholdte hegn og skel, Hvor krat og hæk er mejet ned.
118. Træer der ikke er stævnet i årtier, Grøfter der er mudret til og slammet op. Enkelte hovedpile, stynet for synets skyld, Stikker deres knuder op hist og her; En oldings rad af rådne tænder.
119. Markerne er vinklet til og rettet ud. Landbrugstanks defilerer i lige liner Og pløjer ud til grøftekanten; Her er helvede og monokultur I det vindstrøgne land på Stevns.
Hæk med ask, Devon, Storbritannien. Foto: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
III. Jeg har arvet en løvkniv
120. Jeg har arvet en løvkniv fra Devon Efter min moster, der døde alene, Sådan som hun altid havde levet: Kvægrøgter, gårdpige, malkekone, Særling, ukrudtstæmmer og hækkeejer.
121. Løvkniven lå i det rustne rod i haveskuret, Et livs hob af ting i træ, metal og plast. Jeg havde aldrig set et sådant redskab, Men dér lå det ormestukne skæfte Og kaldte på min hånd.
122. Tung og krum og et skær med schwung i, Et redskab fra et ældgammelt landbrug. Lavet til at trimme og lægge hække, Millioner af kilometer af levende hegn, Et fattigt, myggestukkent, slidsomt liv.
123. Løvknive har været brugt i årtusinder, Der er fundet blade fra jernalderen. Udformet, tilpasset og afvejet til formålet Efter egnens bevoksning og beskaffenhed. Der er landskab og viden i det redskab.
Min mosters løvkniv.
IV. I tre årtier
124. I tre årtier lå løvkniven i mit værktøskasse, Indtil den dag jeg lærer, hvordan den bruges, Og jeg takker moster for at efterlade mig, Kejtet og hæs fra sin eneboergrund, Et levnedsvidne, et redskabstestamente.
125. Løvkniven er 38 cm lang og vejer 600 gram. Bladet er lavet af stål og er 23 cm langt Det buer foroven som kniv og krog i ét, Lavet til at gribe og snitte kviste og kvas. John Riley, Sheffield, præget på klingen.
126. Klingen er bred og har dobbelt skær, Fortil krum og skarp, som en buttet segl. På bagkanten et lige skær, som en økse, Til at kappe grene og unge buske, Når en levende hæk skal lægges.
Hækken lægges. Foto: Robert Wolton, Devon Hedge Group.
V. En levende hæk
127. En levende hæk er en farmers livsværk. Det siges, at den, der planter et træ Træder i forhold til døden, Men jeg ved, at den, der planter en hæk Viser omsorg for sine efterkommere.
128. Først skal hækken plantes fra grunden. Vi bruger hvidtjørn, navr og hassel, Der giver fylde, godt ungtræ og højde. Slåen og vildroser er godt for tæthed For bier, natsværmere og fugleliv.
129. Ask, skovæble og benved er føde og farve, Bærmispel, kornel og kvalkved giver bær, Sammen med pibekvalkved og liguster. Kristjørn og laurbær giver dyb og ægte grønt, Vedbend og tidsel giver frø og blomst.
130. Vi planter i dybden, vi planter i højden. Vi planter i to rækker med træer imellem, Gerne urskovstræ som eg, pil eller elm, Hele hækken er tre til fem meter bred, Tre meter høj og tusind arter lang.
131. Efter ti år skal hækken lægges første gang. Med løvknivens skarpe, slebne bagsskær Hugges ungtræ næsten over ved roden Og lægges ned på skrå i hækkens retning. Nye rodskud vil vokse op og vokse til.
132. Stave af ask el. hassel slås ned langs midten. Vidjer af hassel el. pil flettes ind. De huggede ungtræer flettes ind på skrå Og gror videre, mens stave og vidjer forgår. Gentages og tilses i halvtreds år eller mere.
133. Hækken bugner og tætner og skygger, Den filtrer, den gror, den skyder, Med knopskud, rodskud og sideskud. Den vokser og viser, hvad den kan: Et faunarige i mange hundrede år.
134. Her er slørvinger, netvinger og ørentviste, Bænkebidere, larver og masser af fluearter, Edderkopper, spindlere og ugler, Spurve, finker og skolopendre, Snyltere, springlarver, gnavere og gravere.
135. Her er tusindben, sværmere og humlebier, Mejser, gærdesmutter, mus og mår, Gravehvepse, murerbier og musvitter, Bladlus, pindsvin, solsorte og snegle, Orme, pupper og millioner af myrer.
Byhæk, nyligt lagt, Richmond, London, 2023. Foto: Jacob Gammelgaard.
VI. En forårsdag går jeg ud
136. En forårsdag går jeg ud i redskabsskuret, Lægger slibesten i blød i en balje vand, Og hvæsser løvknivens rustne blad. Faste tag, rolige strøg, ikke for hurtige; Intet skal nås og intet haster.
137. Mange har slebet denne kniv før jeg. Min moster har slebet på den i sit skur. Før hende, landarbejdere i grove klær Og småbønder i hvidkalkede rønner; Hårdhændede, rygkrumme skærslibere.
138. Kun min generation, den rigeste nogensinde, Som vi ynder at fortælle hinanden, Har ikke råd til at afgive plads til en hæk, Til at lægge den og pleje den. Kun min generation har ikke tid.
139. Jeg rækker ind i havehækkens tynde skel, Et grønt gardin, der holder blikket ude, Et par spurve bygger rede, Men klippes bort til hver sankthans. En solsort hopper på den svedne plæne.
Hæk til vej i marts med kolonihave i forgrunden, Mistley, Suffolk, Storbritannien. Foto: Jacob Gammelgaard.
Med stor tak til Tom Hynes og Robert Wolton fra Devon Hedge Group, som venligst har stillet tre af billederne til rådighed. Deres website: http://www.devonhedges.org er en rig og kærlig kilde til viden om hække og det ældgamle håndværk at lægge og passe dem. Bilederne (og forhåbentlig digtet) viser, hvad hække virkelig kan: for faunaen, landskabet og menneskers livskvalitet.
Læhegn
112. Læhegn står med grå og hvide graner,
Der stritter i den tomme luft,
Klitfyr på række isprængt nålepjusk.
Pivåbne hegn holder igen på sandet.
En hare humper ud på marken.
