Fuglevinge skygger for min hånd
287. En fuglevinge skygger for min hånd
Den flakser på det grå papir
Hen over hånd og fyldepen.
288. Musvitten flyver ind til redekassen
På facaden ved mit arbejdsvindue
Solen fanger fuglen på min hånd.
289. Hun ser mig ind gennem ruden.
Angst, adræt drejer hun og flygter bort;
Panikken spredes ud på mit papir.
290. Hun søger tilflugt på sin udkigsgren,
Tripper vredt, fornærmer mig,
Et farligt skrummel i et kammer.
291. Det varer kun et split sekund,
Jeg når knapt at kigge op, forundret,
Og kvittere for det stille skyggespil.