Solsort ved jævndøgn
278. En solsort flakser op
fra sit kolde morgenbad
Sætter sig på kvaset.
279. Tørrer dun og vinger,
Ordner fjer og parasitter
i den varme forårssol.
280. Solitairefugl, altid knotten,
Skræmmer andre fæller bort,
Vinger i brus og fældet næb.
281. Fouragerer i det visne løv:
Et hop, et dyk, et kast,
Blade hvirvles op.
282. Ser sig om med stive blik,
Bevæger sig i hak og stød.
Gentag, hidsig, gentag.
283. Nervøst gemyt og aggressiv.
Farer op og flygter væk
Med skingre galningskrig.
284. Men når aftenluften falder,
Og vind og lyde stilner af,
Høres bløde fløjtelyde.
285. Han forkæler sine toner
Temastykker uden melodi
Slutter på en enkelt node.
286. Vellyd og ro i terrænet,
Mening for os begge to;
Fælles vesperstemning.
Se også Solsortens melodi, vers 554 ff.
