Spottefuglen
654. Jeg har savnet ham;
Her var så stille.
Men nu er der knald
På lydanlægget:
Gulbugen er tilbage.
655. Ah, de afrikanske riffs!
Jeg elsker virtuositeten,
Rytmen og volumen.
Midt i sangen altid
Mit yndlingshook:
Elektrisk vaskebræt,
Med pinball maskine og
Kulørte lamper.
656. Gulbugen er en spottefugl:
Imiterer fuglestemmer
Og lyde han kan li’.
Tænk, hvad han ta’r med
Af sounds og vitalitet
Fra vinterkontinentet.
657. Det rocker i haven,
Det et partytime og
Jokerfuglen sidder
På sin gren og griner.
658. Jeg sidder nedenunder
Med en lunken drink
Og en håndfuld
Dovne metaforer.
659. Men spottefuglen
Kan tage en joke,
Og hvem ved, måske
Har han hørt et hammond orgel
Med et band i Cameroun
660. Gulbug kom og spil;
Fra den afrikanske himmel
Til sommerlandets tage,
Velkommen tilbage!