Tag: Spejde • 692

Solsortens (halve) formiddagslur

688.   Han har sat sig i en spidsløn
       En stille formiddag,
       Skjult i løvet.
       Jeg tror han døser.
       Kroppen bliver stille,
       Hovedet synker ned.
       Halsen trækkes ned i kroppen.
       Øjenlåget lukker op,
       (Det er en fugl!)

689.   Solsorten sover,
       Eller døser, eller noget tredje.
       I al fald med den ene side.
       Ligesom mursejleren,
       Mener man at vide.
       Måske er den anden side vågen,
       Men det får jeg vist aldrig at se.

690.   I det mindste ser jeg
       En halv fugl sove.
       Kroppen er i hvile.
       Næbspidsen er sænket.
       Drømme i den ene hjernehalvdel,
       Synsindtryk real-time i den anden?
       Kan han lukke af hemisfærisk?

691.   Efter et par minutter
       Strækker han hovedet op,
       Åbner næbbet.
       Kroppen er stadig i ro,
       Benene trukket op under sig.
       Han vågner, halvt eller helt.

692.   Han spejder omkring,
       Som alle fugle:
       Hoved og hals i ryk,
       Kvarte og halve drej.
       Først til den ene side,
       Så til den anden side.
       Gentaget, vagtsomt.
       Et minut eller to.
       Øjet med dets gule ring
       Blikket er stift, sort.

 693.  Her er helt stille.
       Indtil pludselig:
       Gren og blade smækker,
       Og han er væk!
       En forstyrrelse i løvet
       Ikke andet.
       Han ville have lidt 
       Tid til sig selv.
       En stille stund
       Midt i dagens hyr.
       Jeg har beluret ham.