Skovflåtfolket I 786. En skovflåt i sin umwelt På vej gennem verdenshavet Af kæmpe græsstrå og gigantiske Biller på rejse, larver, myrer, Mariehøns, snappende kindbakker, Giftsprøjter; sugende, soppende Fjender og fødeemner. 787. Skovflåtens omgivelser Opleves i vibrationer, fugt, Duftgradienter, lysstyrker; Varmblodet signifikans Af syre og sprudlende biokemi. 788. En blind skovflåt kravler op, I sin umwelts kæmpe lys Fra spidsen af et vajende strå. 789. Signaler af hudsyre nærmer sig. Sigtet skal være rigtigt, Timing er alt, fejlraten er høj. Skovflåten slipper sit tag; Hun falder, springer, tumler Mod pelsen, tekstilet og skindet. 790. Skovflåten løber, leder Efter en åbning ind mod Kemisk reaktive hud Under hendes fire fodpar; Søger fugtig, varm blodrus. Hun gnaver sig på hovedet Ned i hudens cellelag, Til et blodførende lag – og tæger sig fast. Uforstyrret, ukradset, I dagevis; svulmer op Hundreder af gange Indtil hun er fyldt ud, Og kun da giver slip, Lader sig falde. Mod skovbunden Og næste cyklus. II 791. Kæmpe stålstænger klemmer, Kitin knaser i flåtens Nedgravede hoved Og fastgjort bagkrop; Trækker hud med sig Ud i en spids, indtil Hun slipper sit tag. Lys fra alle retninger. Hårdt, ukendt underlag, På vores spisebord. Ingen skovbund eller græs. Løber straks, løber, løber, I live, i blinde. III 792. Parasitter er den største skræk; De suger saften af os, Bryder kroppens ukrænkelighed. Vi miste vores egenrådighed. Vi må dele vores krop Med andre væsener, Vores blod mod andet blod, Vores betydning som individ Med andre individers liv. IV 793. Skovflåten afdækker vores krop I et 360 graders vue; Steder vi ikke kan se, Ikke kan nå, ikke ved. Hele huden er eksponeret, Blotlagt ud til omgivelserne. 794. Forleden en flåt mellem Storetå og næste tå; På overarmen, på skulderbladet, I armhulen, på læggen, På indersiden af låret, I knæhasen, bag øret. 795. Største antal på en dag: Elleve skovflåter en aften Stående på taburetten Under lup og lygte. En nabo talte tretten. Vi plukker vores flåter, Tæller vores borelia, Alpha-gal iblandt os. 796. Vi er skovflåtfolket. Vi lever under træerne. Vi venter på hinanden, Bevæger os i samme græs. Vi blandes og berøres. Vi læser hinandens tegn; Vi har signifikans I hinandens verdner.