Tag: Rørskov • 4

Det flade land

1.	Jeg er født på det flade land og har 
        derfor altid haft særlig fornemmelse 
        for verdens ende.

2.	Marsken begynder ved mine støvlesnuder og 
        når ud til havet og den skumblæste 
        horisont, helt derude ved ordenes grænse.

3.	Dér, hvor de titusind ting fødes og alt 
        omkring mig kommer til live.

4.	Det rasler fra skove af rør, der står med 
        rødder i det rødbrune brakvand. Himlens 
        farveprisme spejler sig i dieselsjatter.

5.	En dunhammer stritter op fra sivene. En 
        dunet stok, der kan pelses af og under 
        skindet dukker frem det fløjsbrune 
        plantedyr på strå; et fingerstrøg, en 
        fornemmelse at et andet væsen.

6.      Ved den våde marsk læner jeg mig ind i 
        blæsten og snuser op i vinden. Dufte af
        salt, røg, råd, ilt, fisk, tjære, land
        og hav.

7.	Skyer driver gråt i gråt og blæsten danser 
        ind på skrå. Landet åbner sig og viser 
        denne vej, denne vej.