Apostat

Apostat

196.	Træer flokkes om mig,
        De forsamler sig i skoven.
        Træer hvisker, når jeg går forbi,
        De fejer luften bag min ryg.

197.	Rovdyr, som jeg, er apostater;
        Vi tilbeder om morgen
        Og skænder om aftenen.
        Træer lever på vores nåde.