Sæl I 1106. Stevns kyst Har åbne stræk, Uden mennesker, Stort set, Hvor døde dyr Forgår uforstyrret. II 1107. En sæl længe død, Hud i spættet farvespil, Sort, orange, brun, Pelsløs, soltørret, Spændt ud over skelettet. Tandsæt tilbagetrukket I hundegrin, Snuden strakt. Lapperne i læder, Stive, sorte, sprukne. Alle indvolde Forlængst fortærrede. En sprække i skindet, Et kig ind Mellem grå ribben I sælens organitur; Et fartøj lavet til havet, En fuldendt form På sin sidste færd … Hvis jeg var shaman. II 1108. En inuit kajak, Teknisk perfektion, En ombygget sæl, Udtænkt, tilvirket Af en mesterbygger I samme materialer, Med samme formål, Efter samme idé; Overlevelse, Kærlighed, I skind og ben; Kajak og sæl; Samme stemmer … Hvis jeg var shaman.