Tag: Dræbe • 503

Fiskens form


500.	Digtet ligger på mit bord
        Splittet ad i mange dele,
        Som fiskeben på en tallerken 
        Rygrad, brækket og kappet.

501.	Mit digt er bare stumper,
        Men jeg higer efter symmetri,
        Den æstetiske ambition
        I et fiskeskelet.

502.	En pighvar i en balje vand,
        Jeg slog hende ihjel i går.
        Fisken frygtede for sit liv;
        Jeg frygtede at tage det.

503.	Men det er løgn, et falskneri,
        For jeg købte for at dræbe.
        Fisken blev voldeligt sønderdelt
        Med en kokkekniv.
 
504.	Om natten drømte jeg 
        Om et digt i fiskeform,
        Om den poetiske vilje
        I fiskens blanke krop.

505.	En omrids af et digt;
        Jeg kunne næsten røre det.
        Halvvågen igen og igen;
        Det var der, det er muligt.

506.	Kødet var fint og hvidt,
        En lys, sommerkrydret vin,
        Nye kartofler med salt og smør,
        Aftensol og trækulsgløder.

507.	Vi piller kødet af benene
        Satte tænderne i;
        Otte milliarder tandsæt
        Sad med ved bordet.

508.	Munde mastikerer og snakker
        Til havets sidste fisk er spist.
        Udsmidt udskidt på en mødding;
        Fiskeskeletter herfra til månen.

509.	Digtet ligger her endnu.
        Jeg magter ikke at fange
        Fiskens blanke form eller
        Fiskens frygt for sit liv.

510.	Jeg drømmer om fisk,
        Skinnende og glatte:
        Skønne linjer, salte og friske,
        Springer op af vandet.
        Jeg rækker hånden ud
        For at beskrive bare én…