Kategori: Pleje af unger

Udgivet den

Grå fluesnapper

Grå fluesnapper 

1586.	I juni havde vi rugende gæster,
        Et par grå fluesnappere logerede
        I den tomme svalerede fra i fjor,
        Centimeter over vores verandadør.
        Ængstelige, sky, altid vedholdende,
        Stilfærdige slidere, pæne fuglefolk,
        Slet ikke som de vakse landsvaler,
        Der skvadrer, skider og disputerer.

1587.	Stille, de sagde sjældent noget,
        Kun et blødt pift nu og da.
        Sommetider, inde under halvtaget,
        Stoppede de midtlufts foran reden,
        Hang i en akrobatisk pirouette,
        Vendte om, satte sig på gærdet,
        Ventede, vågede, afvejede risici.

1588.	Det blev til tre unger i reden,
        Små, kunne knap ses eller høres;
        I glimt en halespids, et næb,
        Fodret, varmet, plejet i ugevis
        Af forældreparret, kredsflyvende,
        Insekter i næbbet eller slugt,
        I flugt hver gang døren gik.

1589.	Forleden forlod de reden;
        Vi var med i flere timer,
        Mens ungerne drattede ud, 
        Baskede ned, fløj ind i ruden,
        Fandt en krukke, en partyhat,
        Vippede på kanten, krøb i ly,
        Peb lidt i de høje hertz.

1590.	Forældrene, i deres tavse agita,
        Fløj trekantsfart til ungerne:
        Én i reden, én i blomsterkrukken,
        Den fremmeste ude på en kvist;
        Fodrede dem i farten, satte sig,
        Sekunder i samvær på kanten,
        Strøg deres hovedfjer med næbbet,
        Beroligende, og svang bort igen.

1591.	Det sidste billede, et afskedsblik:
        En smuk og redefærdig unge,
        Dunet polster i sin flyverpragt,
        Kigger lige ind i kameraet
        Med sit mørke, dybe øje;
        Ukendelig vilje i perfekt fysik,
        En individhed, sit eget væsen,
        Vender sig, slipper, svinger ud.
Nyt i Index Titusind:
Fluesnapper ◦ 1586; Pift ◦ 1587; Forældrepar ◦ 1588; Rede ◦ 1589; Fugleunger ◦ 1589; Fodre ◦ 1590; Flyverpragt ◦ 1591; Individhed ◦ 1591.
Udgivet den

På overdrevet

På overdrevet

702.	Her sidder vi, to mennesker
        På en bænk med fred og udsigt
        Ud over overdrevets bakker:
        Tjørne, enge, græs og træ’r.

703.	Vi har hjemme i skovbrynet.
        Som art lever vi på kanten:
        Med ryggen mod skoven,
        Og øjne ud mod det fri.

704.	Vi finder ro, en falk over engen.
        Vi sætter navn på græs og planter,
        Finder sommerfugle og biller.
        Vi kender skovens træer og buske.

705.	Vores fuldendte form er skabt
        I livet mellem skov og slette.
        Vores krop- og hjernefunktioner:
        At klatre, løbe, gå og se.

706.	På byens parker og legepladser 
        Får vores børn færdigheder,
        Som skovbrynets første børn,
        Til at klatre, løbe, gå og se.

707.	Vi lærer dem at sige far og mor,
        Og ja og nej, men hund og gris
        og ko og hest, før søster og bror. 
        Og går tur i skoven hver søndag.

708.	Vi spiser modne kirsebær,
        Stikker os på brombærtorne;
        Plukker årets første svampe
        Til gryden ud på aftenen.

709.	Vi sukker over urtilstanden,
        For skov er en arketype;
        Vores dybeste minde som art.
        Men skov er tæt, vild og mørk.

710.	Vi skal ud i lyset, ud på sletten,
        Med afstand mellem træer,
        Med plads til husdyr og græs;
        På overdrevet blev vi til.

711.	Her sidder vi, to mennesker,
        Med eng, skov og blomsterfrø 
        I vores celler, i vores ben,
        På denne bænk, ved denne sten.
Udgivet den

Musvit – 500 gange i døgnet (fortsat)

Musvit - 500 gange i døgnet (fortsat)


468.	Observation af redekasse med et musvitpar og et udklækket kuld. Kassen ophængt i ung rødeg, skygget af bøg og en stævnet ahorn med fem slanke stammer tæt, der giver gode pladser til musvitternes anflyvning.

469.	Vejrforhold: let til frisk vind, skiftende skydække med periodvis solskin, temperatur omkring 12-14 grader.

470.	Jeg iagttager redekassen fra siden i en afstand på ca. 3 meter inde fra gazebo, der giver begrænset udsigt til omgivende træer men godt overblik over terrænet.

471.	Ind- og udflyvning er mere varieret end mønstret fra igår, fordi der let adgang fra alle sider. Udflyvning sker ofte i en skarp kurve bag om træet med radius 60-80 cm. Indflyvning sker af og til i samme bane.

472.	Jeg iagttager en enkelt gang en musvit indflyve, mens magen opholder sig i redekassen. Musvitten rammer redehullet og flyver straks væk uden indhopning. Jeg ved ikke om parret varskoede hinanden ved indflyning eller om den ankommende musvit alene registrerede magens tilstedeværelse. Tydeligvis var der ingen forudgående kontakt mellem de to mager. 

473.	Opholdstid i redekassen ca 10-12 sekunder i gennemsnit. Dog to gange ophold i redekassen af betydeligt længere end gennemsnittet. Dette er indikation for kuldpleje. Ordet pleje er værdiladet. Vi forbinder det med omsorg. Men kuldpleje kunne indebære infanticidium for at forøge et kulds overlevelsmuligheder. Jeg antager, at forældreparrets primære motiv er kuldets overlevelse og ikke pleje af enkeltindivider. Men jeg ved intet: jeg gætter, gør mig forestillinger).

474.	Enkelte gange sætter en musvit sig på en indflyvningsgren og bearbejder et fødemne med næbbet, mens det holdes fast mod grenen med kløerne. Muligvis sluger musvitten det selv.

475.	Har læst, at musvitter kan fjerne larvetarme før fodring af afkom, idet tarmens indhold af tanniner nedsætter afkommets vækst. Hvordan er denne erfaring dannet hos musvitten og hvordan bliver den videregivet fra generation til generation?

476.	Ekskurs om instinkt: At tillægge andre væsener instinktive reaktioner er udtryk for udbredt menneskelig ringeagt og benægter deres erfarings- og indlæringsevne. Vi siger ofte (nu mindre), at dyr eller fugle handler per instinkt. Men andre væsner kan, givet deres hjerne- og sanseapparat, have indlæringsmønster, der er sammenligneligt med os selv. 

477.	Mennesker har samme former for instinktive reaktioner som andre dyr, især overfor trusler i naturtilstand (eks. frygt for slanger, respekt for ørneøjne, angst i nattemørke, etc.). 

478.	Jeg iagttager musvitterne fouragere i haven. Kan ikke bestemme eller forstå omfanget af deres revirer eller relation til andre rugende musvitpar i området, eller fødedeling og/eller konkurrence med andre arter rugende fugle i nærheden. 

479.	Hyppigheden af redebesøg indikerer et begrænset revir, men om det er stort et lille er en specifikt menneskeligt optik bestemt af vores fysik og mobilitet.

480.	Musvitten indbringer forskellige former for føde, uden at jeg kan bestemme arten heraf med det blotte øje.

481.	Ungers kald er en regelmæssig strofe med 5-6 stigende toner, der gentages med et sekunds mellemrum. Spag, lidt skrattende, men melodisk og vedvarende. Kan ikke vide med nogen sikkerhed, om unger kan registrere forældres ankomst eller tilstedeværelse udenfor redekassen.

482.	I en periode på en time med start kl. 10:38 tæller jeg 23 indflyvninger +/- 2. dvs. en indflyning hver 2 minutter 10 sekunder .

483.	Jeg ved ikke om forskellen til det andet musvitpar er signifikant. Et stort antal variabler kan påvirke hyppigheden af indflyvninger: forældreparrets færdigheder, dedikation, fysiske tilstand, fødeudbuddet, der evt er afhængig af vind- og vejrforhold, kuldstørrelsen, trusselsbillede i omgivelserne, mm.

484.	P.S.  Musvitterne har nu forladt redekasserne. Vi har aner knapt nok, hvad der sker i verden udenfor. Empiri er godt, empati er bedre.
Drevet af WordPress