Jordbesidder i det 21. århundrede 1078. Pace Højholt *), men, Man kan ikke gå to gange Ud i den samme vilde have. 1079. Metafor, om man vil, For livets ustoppelige Foranderlighed. 1080. Man kunne være fræk, For det kunne Højholt li', Og genvende talemåden: 1081. En jordbesidder bekæmper Det samme ukrudt – hver gang. Det gælder også kirkegårde. 1082. Metafor, om man vil, For livets repetitive Udhuling af mening. 1083. To modsatte ord for Den vegetative Transformationskraft. 1084. De er, forekommer det mig, De to eksistentielle livsvalg For det 21. århundrede - og det næste: 1085. Ukrudt eller krudturt. *) Se: Afdød digter som sprogligt fænomen, vers 163-171.
Kvæsurt
Kvæsurt 875. Vi kender reglen om havely, Et hånd- og rodfast løfte Til raserede plantebede; Kom, bring en spade, Grav op, hvad graves kan, Red, hvad reddes skal. 876. Hér, en stor, forvokset urt, Tæt og viljestærk i roden. Jeg deler den med spaden, Pakker den i jord og sæk. Bringer stauden væk og hjem. 877. En kvæsurt får asyl: Ældgamle lægeplante. Jeg trykker jorden fast, Løber fingre rundt Om klumpen og rosetten. Jeg har længe ønsket, At vi mødes. 878. Der er kræfter i denne urt: Stor og tyk med stængelbundt, Ovale blade, perfekte takker; De lyser af en enkel harmoni. Standen er en rødbrun kvast, En ny og sjælden gæst. 879. Vi deler fælles jord, Forbundet i mange sprog. Oldnordisk, oldtysk, Svensk, norsk, dansk: Kveise, quese, kveise, Kveisa, kvis, og kvæse. 880. Kvæse er en blæreorm, En tinte, en blodvabel, En byld, en blegne. Kvæsurt blev brugt Som blodstillende middel. Kendt som lægeurt i Kina, Blodtop i Sverige, Blodurt i Britannien, Blodopsuger på latin. En jordheler og et rodnet, Der holder på terrænet. 881. Mine aner og dine aner: Velkomne i denne jord. Hele planten er i chok, Et rodnet, der skal læges. Jeg klipper stængler ned, Giver rigeligt med vand; Lad gro, hvad gro der kan.
Eleftherna venerationer
Eleftherna venerationer 485. Ve gav dem vos bedste venerationer Her på bjerget i Eleftherna, Ve gød frø og agern og nektar På stenet jord, blandt stikkende strå, I dybe raviner, på klippesider. 486. Venerationer voksede frem I det dovne støv, den svedne hede I den tid, det tager En kermeseg at synke i jorden, I den tid, det tager En by at falde om i brokker, På de gamle sten, Blandt antikke frø. 487. Kom ind under min skygge Og ieg vil vise dig, Hvad frøet virkelig kan; Kriger, slave, senator, matriark. Her hvor stenen står, hvor I blev sænket ned, Ofret, mindet, glemt og gravet ud. 488. Der satte ieg et minde: Min frugt ved hovedstenen. På nekropolis står de nu: De to damer fra Eleftherna, Indsat i hinandens former, Sammensatte søstre i sten og træ, Indtil ieg, olivenolding, Svinder ind og smuldrer væk, Mens stenen står tilbage Fra min veneration til den næste. 489. Kom med ned i slugten Og ieg vil vise jer, Hvad figentræer virkelig kan: Holde hele bjerget i et greb Til kommende generationer. Ieg holder på jeres minder og viden, Halvt hemmeligt, halvt skjult, Urner, amphoraer, våben, skjolde; Den lille okse og hinden halvt i spring Fanget i det brændte ler, Hamret ind i guld. 490. Kom ind under denne mur Og ieg vil vise jer, Hvad vedben virkelig vil: Langs agoraen, ned af bjergsiden, Ud over de antikke mure, Nedstammet i lige linje fra urtids frø, Vokser venerationer af vedben I metertyk pragt af blanke blade. 491. Kom nærmere; Ieg er levende lag Af solvarme, sugende, slikkende bier, Et summende spektakel Så højt, at I stopper, Forundret over hvad, I ser: 492. Ve viser jer byens dronninger Og Elefthernas reiterationer: Alle templerne, al kunst, Tårnet, jordskælvet, søjlerne, Alle villaer, cisterner, Alle stater, alle krige. Ve har set slægt efter slægt, Stable disse sten og Sove under disse stjerner. Og her står ve Til de atter mødes.
Kulsukker fra Krim
Kulsukker fra Krim 312. Hvad er det, der gør mig særlig glad for kulsukker? Hvert forår venter jeg på, at den stikker sin sammenrullede tungespidser frem af jorden omkring den første maj. 313. Hvad er det der trækker mig ud, hvor den gror, bare for at se den, for at give hånd med et blad? Hvad er denne særlige energi mellem planter og mennesker? 314. Jeg elsker kulsukkers store grove blade, der skyder op af den bare jord, det ene inden i det andet. Ru, tykke blade med dybe, behårede mønstre i relief. 315. Stængler og bomsterstande skyder op i svanehalse og svikler, dobbelte buer. Sikken et syn, når sviklen ruller sig ud: en hanekam af blomster, eller i humanmetafor: en regnbuefarvet tomahawk. 316. Jeg elsker når den blomstrer blomst efter blomst, Skumringsrøde, himmelblå, mælkehvide nuancer med honning indeni. Bier flokkes i bægrene hele sommeren. Korttungede bier bider hul i kronbladene øverst oppe og stjæler nektar fra de langtungede bier. 317. Som andre planter, har kulsukker talrige navne på andre sprog. Også på dansk: kongsalveurt, kongsalmerod, radhel, benvel, valurt, vundurt og komfrey for at nævne et par stykker. Navnet kulsukker henviser til plantens kulsorte rod og det sødligt hvide væv indeni. 318. Jeg elsker plantens slægtsnavn: symphytum. Planten, der får noget til at vokse sammen (symphio = vokse sammen, phytum: plante) En tusind-årig samhistorie med mennesker ligger i det navn: Kulsukker er kendt som et ældgammelt middel for knoglebrud og sårheling. 319. Romerske legionærer bragte kulsukker med sig på erobringstogt. Det er sandsynligt, at legionærerne opdagede planten netop under romerrigets voldelige udvidelse, for symphytum er hjemmehørende i Kaukasus og landet omkring Sortehavet. 320. Jeg troede arten i min have var en lægekulsukker. Men det er en foder-kulsukker, som er en naturlig krydsning mellem lægekulsukker og ru kulsukker. 321. Hvilket jammerligt navn, foder-kulsukker. Det er slet ikke forkert, for kulsukker er en gammel foderplante, men hvor trøstesløst i et land som Danmark, hærget af mekaniseret landbrug og ekstrem avlsmentalitet. Tyskland ligeså, hvor foderkulsukker heder futter-beinwell. 322. Foderkulsukker kaldes på engelsk for russisk komfrey. Ditto på fransk. Navnet, formoder jeg, skyldes en hyppig misforståelse i Vesteuropa, hvorefter alt indenfor grænserne af det russiske imperium, fra dets dannelse i det 17. århundrede og frem, blev opfattet som russisk. Det på trods af landets mange nationaliteter, lande, sprog og folkeslag. Ukraine, for eksempel. 323. I anledning af sommeren 2023 vil jeg kalde planten i min have for Krim-kulsukker. Så kan planter og politik fortsætte deres sammenflettede historie en ny tid endnu *).
*) Der findes en kaukasisk kulsukkerart (symphytum caucasicum) og en art kulsukker fra krimhalvøen (symphytum tauricum), der ikke har noget officielt dansk navn. Den er indberettet en enkelt gang i Danmark på www.naturbasen.dk. Den har blå nedhængende blomster i svikler og stammer, som navnet siger, fra Krim.