Kategori: Planter og civilisation

Udgivet den

Et skud for taks

Et skud for taks

2054.  Jeg vil egentlig blot skrive lidt
          om taks,
       Om de plantede og de selvsåede
          i haven,
       Der vokser frem i disse småtider
          i skud:
       Nikotinfarvede totter af spidser,
          som rust,
       Der stritter uden mønster, bare
          biopjusk;
       Men taksen føles jo blød,
          mild,
       Tænker jeg, at røre ved som træ,
          dybgrøn,
       Busket langsom skyggevækst,
          oldgammel
       Aldre, der tælles i tusinder 
          årringe.

2055.  Jeg samler på facts om taks:
          første rang
       Kaldet sådan på japansk,
          godt navn;
       Jeg kan lide den form for
          reverens
       For et træ, for dets historie og
          renomé.
       Som dreng fik jeg fortalt
          Om taks,
       Nationalmyten om skytter med
          taksbuer
       Fra slaget ved Agincourt,
          1415,
       Blodbad, ved jeg nu, et slagteri,
          hommes rôtis;
       For historier og ord har dybe
          rødder:
       Etymologisk af oldgræsk taxon:
          låneord
       Fra et skytisk og persisk ord taxs:
          bue.

2056.  Sådan blev disse linjer skrevet til 
          ære,
       I diskursive vers med sætninger og
          nøgleord,
       For taksen som kulturtræk og som
          historie
       Om håndværk, veddets egenskaber,
          krigsteknologi,
       Som symbol på udødelighed og
          undergang,
       Og på kejserlig forvaltning og
          diktat,
       Et giftigt træ i brug som medicin 
	  mod cancer,
       Sat på gravpladser som renselse
          for pest,
       Et træ for mange civilisationer,
          anerkendt
       I sine klimabælter som et træ netop
          Af første rang.

2057.  Om taksen alene titusind
          ting
       At vide og lære og tage
          til sig;
       Men her er sagens kerne:
          Aldrig
       Lærte jeg, fik forklaret, vist
          hvordan
       Et takstræ ser ud, står,
          i vækst
       Genkende deres nåle, kogler, 
          Og bær;
       At kunne gå frit ude, komme
          forbi,
       Genkende med et enkelt blik
          hallo,
       En fin taks, og gå videre
          tilfreds
       I social forstand, som af
          nabosnak
       Med et vigtigt samfundstræ,
          indtil
       Selvfølgelig, jeg lærte det
          selv,
       Fordi alt hvad der vides,
          findes,
       Men hvorfor ikke et skolefag:
          Kend
       Dine træer, lad os tage fem,
          eller ti
       Og et af dem må være
          taksen.


Nyt i Index Titusind:
Taks ◦ 2054, Skyggevækst ◦ 2054, Reverens ◦ 2055, Bue ◦ 2055, Giftighed ◦ 2056, Kulturtræ ◦ 2057.
Udgivet den

Syv skud for etnobotanikken

Syv skud for etnobotanikken
Storbybotanik – Singapore

1939.	Ukendt sukkulent, fede blade,
        Plantetilvækst sart fostergrøn, 
        Blomst i orangefarvet saturation,
        Krukken, rumstérkammer for fluer
        Det første skud, en åben mund,
        Suktion og næring; til evig lyst,
        Et skud for herlighed.

1940.	Dybtblå pangfarvet blikfang:
        En ærteblomst, clitoriaslægten,
        Masser af censursynonymer;
        Gengøder af udpint jord;
        Det andet skud, sexbotanisk,
        Vi spejler os, symbolparate,
        Et skud for frugtbarhed.

1941.	Slyngtråd, et drejningsmoment,
        Kinetisk spænding i selvspiral,
        Dunet organisme set i mikroskop
        Eller vokseværk sat i mesterknob;
        Det tredje skud, et vækstprincip:
        Planteviljen, taktil, som idé;
        Et skud for vedholdenhed.

1942.	Abeskræktræ, en Norfolk pine,
        Vilter livskraft i lædernåle,
        Kæmpevækst i havgus og salt,
        Levende fossil og helligt træ;
        Det fjerde skud, en superlever
        Spirer igen i sit storbybur;
        Et skud for ustyrlighed.

1943.	Frangipangi, champa i Asien
        Blomst fra den højeste himmel,
        Parfumeduft til gravpladser,
        Venskabsritual, fredssymbol,
        Det femte skud, en ceremoni
        I hvid, gul, rosa fliget roset,
        Et skud for skønhed.

1944.	Kandebærer, spændstig form,
        Svunget horn og honninggift,
        Smækker svulstig læberand,
        Seduktion i rødt, frækt faretegn,
        Det sjette skud, en fælde,
        Syrekar, et grin, voksvæg glat;
        Et skud for dødelighed.

1945.	Madras Thorn, Fort Canning Park,
        Udnævnt til kulturarv, beskiltet,
        Vi er forbundne, beslægtede
        Under kronen, under huden;
        Det syvende skud, et arvetræ,
        Korket bark, min rynkede hånd,
        Et skud for fælleshed.


Nyt i Index Titusind
Sukkulent ◦ 1939; Herlighed ◦ 1939; Ærteblomst ◦ 1940; Frugtbarhed ◦ 1940; Slyngtråd ◦ 1941; Vækstprincip ◦ 1941; Abeskræktræ ◦ 1942; Levende fossil ◦ 1942;  Frangipangi ◦ 1943; Kandebærer ◦ 1944; Dødelighed ◦ 1944; Arvetræ ◦ 1945; Kork ◦ 1945.
Udgivet den

Gardens at the Bay

Gardens at the Bay
Storbybotanik 6 – Singapore

1931.	Jeg ville jo gerne kunne sige
        At man kan kende sin by
        På dens fravær af netop by,
        På alt det ind imellem, i
        Sprækkerne mellem det døde
        Og det levende, de måder
        Hvor planteliv trænger ind i byliv:
        Det anarkistiske, det rebelske,
        En forestilling om frihed,
        På trods.

1932.	Jeg ville jo gerne kunne sige
        Noget klogt, noget poetisk
        Om det nyeste vegationsprojekt,
        Singapores fortælling om sig selv:
        Gardens at the Bay,
        Men da jeg nærmer mig
        Kører metaforerne fast,
        Deres udrejste digter
        På opdagelse i storbybotanik
        Forfalder til det banale,
        Til vidne: paf tænker jeg
        Her er det ottende vidunder
        Rettere: bybotaniske vidunder,
        Men det er ikke rimeligt, 
        For da må jeg kunne nævne
        De syv andre, der går forud;
        Så jeg gør som jeg plejer
        I anden kultur end min:
        Klapper i, smider meninger ud,
        Åbner øjnene, træder op.

1933.	Gardens at the Bay, Singapore,
        To drivhuse af enorme dimensioner
        Den ene mere i højden,
        Den anden mere i længden,
        Bløde, runde aflange former
        Jeg vover pelsen med en metafor:
        Ryggene af to sølvskinnende havdyr
        I brydning mellem himmel og land,
        Den ene er en blomsterkuppel
        En botanisk have, middelhavsklima
        Sat i højbede, man kan komme til,
        Tæt på, berøre, selv om man ikke bør,
        Men også en skulpturhave, figurer,
        Står inde blandt planterne
        Totempæle, naiv kunst, 
        Havvasket træ i bevægelse,
        Glasblomster, strålende keramik
        Mytiske tableauer, kinesisk muzak
        Indbygget i blomsteropsætninger,
        Underholdning, fordybelse og
        Forlystelse rullet ind i ét.

1934.	Det andet drivhus genskaber
        Tropisk regnskov på et bjerg,
        Som Humboldts berømte tegning;
        Træer, planter, blomster, vandfald,
        Gangbroer i flere niveauer
        Dampskyer, skilte, tavler;
        Inden i bjerget udstillinger
        Diasshow og klimapædagogik;
        Det emmer af salig frodighed, fugtighed
        Fra titusinder og atter titusinder
        Skinnende, strålende blomster,
        Nåletræer, lianer, epifytter
        Guavaer, ananasslægter, orkideer
        Og kæmpe tropiske bladudhæng;
        Udenfor, under kuplen:
        Himmel og glitrende hav.
 
1935.	Infrastruktur til seriøs turisme:
        Åbne eltog, elevatorer og metro,
        Og det virker; folk strømmer ind
        Undrende, smilende, lettede, stille,
        Mobilpanorerende, opadskuende
        Selfiestangsmanøvrerende, selvoplevende
        Betragtende, tilnærmende, børneunderholdende
        Biomassebetagede betalende individer 
        Og mig selv opslugt indsnusende
        En kvart million plantesjæle.

1936.	Udenfor, i det anlagte terræn,
        Atten supertræer, i højden
        Tyve til halvtreds meter:
        Aftræk til anlæggets biogasturbiner
        Udvendigt plantebeklædte i
        Hundredhalvtredstusind individer
        Tilplantede, forgrende, svampeformede
        Op- og udadvendte himmelstrukne,
        Teknisk udformede mekaniske træer
        I tydelig henvisning til kæmpefyren
        Den californiske megadendron, 
        Komplet hver aften med lysshow
        Og crescendo operamusik (italiensk)
        Som om verden skulle genopstå, 
        Corny så det knager i alle koncepter.
 
1937.	Alligevel, det virker, det hele,
        Jeg behøver ikke nævne D-ordet;
        Kæmpetræer, det ældste og inderste 
        Symbol på verdens harmoni,
        En vision, uopnåelig, uden tvivl,
        Men vi kunne ikke overleve uden,
        En aftrækker fra vores junk DNA,
        Det ældste mest oprindelige glimt
        Af kultur og natur, ophævet,
        Og tilbage står vi, små, sårbare
        Under modertræet.

1938.	Så vidt, tid til eftertanke,
        Vi tager shuttletoget
        I mørket oplyste træer
        Tilbage til udgang og metro.
        Dette er ikke naturromantik,
        Hverken udstillet eller musealt, 
        Ikke ideologisk regimenteret;
        Men forlystelsespark, netop,
        Med alverdens planter
        Som attraktion og substrat
        Føjet sammen med os selv
        I kunst, myter, håndværk
        Snoede fortællinger, skulptur
        Ikke påduttet, ikke idealistisk,
        Bare økologisk cool teknologi, 
        Og bag det hele en kalkule,
        Lige så kølig som nøgtern:
        Sådan kunne vi overleve
        Dem og os tilsammen;
        Teknokratisk, men frodigt
        Planlagt, men overdådigt
        Tilrettet, men rummelig
        Dyrket, men livsdueligt,
        Selvbevidst og velhavende,
        Javist, men rigdom vokser på træer,
        Og byens fremtid gror i en have;
        Frihed, trods alt.

Nyt i Index Titusind:
Frihed ◦ 1931; Bybotanik ◦ 1932; Drivhus ◦ 1933; Botanisk have ◦ 1933; Regnskov ◦ 1934; Fugtighed ◦ 1934; Plantesjæle ◦ 1935; Kæmpefyr ◦ 1936; Modertræ ◦ 1937; Myter ◦ 1938; Rigdom ◦ 1938.

Udgivet den

Ekstravagante planter – akantus

Klik for at forstørre billedet 

Ekstravagante planter – akantus

1889.	Strunk og statelig
        Rundt havedammen
        I svungne buer
        Ned over vandet,
        Indtil de segner
        Vokset i sænk,
        Ud over sig selv;
        Solhungrig Ikaros.

1890.	Akantus er min yndling,
        En biologisk stridbarhed.
        Planten har mange navne:
        Bjørnelab og bjørneklo,
        Bjørneklov; hvorfor mon,
        Bjørn og beelzebub i én?
        På engelsk kaldet bjørnebag,
        Pudsig omvendt synsvinkel;
        Folkeviddet er endeløst.

1891.	Blomsten er befæstet:
        Det nederste svøbblad
        En yndefuld halvskål,
        Grønlig hvid og venet,
        Med et langstrakt næb
        Trukket ud i sylespids
        (En form eminent vegetal,
        Intet menneskeskabt ligner,
        Tænk soldug og karnivor),
        Bladets kanter bestykket
        Med kraftige, lange torne.
        Jeg tænker, det er hér
        Man har set en bjørnepote.
        Selve blomstergabet
        Opspærret og armeret
        Med et nålespidst spyd
        Sat lumsk på skrå, 
        Som partisanens baghold,
        Der blokerer adgang
        For sultne insekter,
        Fugle og pilfingre
        Som jeg, stukket skarpt
        Øjeblikkeligt.

1892.	Bestøvning kun af bier,
        Hærdebrede humlebasser,
        Der kan mase sig ned
        Mellem svøb- og kronblad;
        Jeg har set det,
        Filmet det en gang:
        Hele blomsten bæver,
        Blade bugner op,
        Stænglen skælver,
        Når bien kravler ned
        Og bakker baglæns ud,
        Summer bort igen.

1893.	Vi tiltrækkes og beundrer
        Akantus som blomst:
        En ophøjet planteform,
        Som lilje og oliven,
        Brugt til symboler og
        Kunstneriske motiver
        Gennem tusinder år.
        En akantus pryder
        Den korintiske søjle,
        Som tempeludsmykning
        Og antikt magtornament;
        Jo, etnobotanikken
        Lever i os alle.

1894.	Ja, jeg ved, jeg ved:
        Min tvivlsomme fatwa mod
        Den antropomorfe metafor;
        Lige så nytteløs som ikonforbud 
        Eller et dørslag i regnvejr;
        En digterisk parole,
        Der ikke rummer,
        At planter lever,
        Og lever meget længe,
        I kulturens billeder
        Og livssymboler.

Nyt i Index Titusind:
Strunkhed ◦ 1889; Akantus ◦ 1890; Bjørneklo ◦ 1890; Svøbblad ◦ 1891; Armering ◦ 1891; Bestøvning ◦ 1892; Ophøjet planteform ◦ 1893; Etnobotanik ◦ 1893; Humanmetafor ◦ 1894; Livssymbol ◦ 1894.

I erindring om Johan Lange (1911-2007), dansk botaniker og etnobotaniker, hvis storværk Ordbog over Danmarks plantenavne 1-3 er en uundværlig ledsager for enhver plantedigter og humanist med interesse for de dybe kulturelle bånd mellem planter og mennesker.
Udgivet den

En plante er sentient

En plante er sentient

1749.	Her står vi så
     	     med mine kanter
                  overfor dine;

1750.	En dybgrøn essens
     	     med udsøgt bladrand
	          i gullig streg;

1751.	Bladets svungne form
             trukket ud i tornespids
                  af et mestergen;

1752.	En kurvfuld afkom,
  	     spædgrøn vækst,
                  flokkes op af kronen;

1753.	Helhed og balance
    	     i oplyst farvespil
                  med egen værdighed;

              --o--

1754.	Mit sprog savner
             et ord for planters
                  kvalitet af ligeværd;

1755.	At planters eksistens
     	     og omgang med os
	          skriger på tabu.
	
1756.	At en plantes liv
     	     er etisk forankret
                  og påvirker os;

1757.	Sansende, ja,
             og sansevækkende,
                  i live og vegent;

1758.	Lad os sige
    	     at en plante
     	          er sentient;

1759.	Her står vi så:
     	     mine sanser
                  overfor dine.


Nyt i Index Titusind: 
Kant ◦ 1749; Bladrand ◦ 1750; Mestergen ◦ 1751; Afkom ◦ 1752; Farvespil ◦ 1753; Ligeværd ◦ 1754; Tabu ◦ 1755; Etisk forankring ◦ 1756; Vegens ◦ 1757; Sentient ◦ 1758; Sanser ◦ 1759.

Udgivet den

Ekstravagante planter – kartebolle

Ekstravagante planter – kartebolle

1690.	Stikkende, strittende sentinel
        Vildtvoksende stærk i udtryk:
        Tynde spidse lancetter i svøb
        Omkring et blomsterscepter,
        Opløftet rustning og ornamet.

1691.	Stængler tæt tornebesatte
        Som larve- og billeværn; 
        Kar omkring stilkenes rod,
        Som lys grøn svømmehud:
        Et regnvandsfang, måske
        Insektsuppe og næringsstof.

1692.	Dipsacus, græsk for tørst,
        Beskrevet, tegnet og beundret
        Af Dioskurides fra Tartus,
        Encycklopædist og herbalist,
        Ophav til viden om lægeplanter
        På dette kontinent.

1693.	Hvor jeg nu bor samciviliseret
        Med denne knejsende tidsel,
        Skattet, iagttaget i min have;
        Et biologisk bånd videreført
        I min levetid ved indgangen
        Til sit tredje årtusind.


Nyt i Index Titusind:
Lancetformet ◦ 1690; Tornebesat ◦ 1691; Herbalist ◦ 1692; Samcivilisation ◦ 1693.

I erindring om Pedanius Dioskurides (ca. 40-90), født i Tyrkiet, uddannet i Syrien, botaniker, farmakolog og ophav til det illustrerede farmakopé De Materia Medica i fem bind, der gennem mere end 1,500 år var standardværk om lægemiddelplanter, skrevet på oldgræsk, oversat til arabisk, latin og andre europæiske sprog.

Udgivet den

Ekstravagante planter – korsvortemælk

Ekstravagante planter – korsvortemælk

1687.	Korsvortemælken
        Latexfyldt og giftig,
        Kemisk potent og
        Kendt som vomitiv,
        To-årig, selvsået,
        Armygrøn og rank,
        Paratakse som kors,
        Frapperende, frodig
        Vinteren ud.

1688.	Om foråret forgrenet,
        Dobbelte dækblade i
        Luminescens af gulliggrøn
        Med næste forgrening
        Fra hængende næb
        På dugviolette stilke;
        I midten – blikfang,
        En bladløs blomst,
        Kantet i orangegult
        Af nektarsække,
        Tre frøkapsler
        Med dobbelte frø,
        Purpurgrønne fed
        I tætknyttet kreds
        Med tre støvfang
        Som potteplanter op
        Af frugtknudens kop.

1689.	I sin helhed,
        En blomst tæt på,
        En plante i fuld figur,
        Overdådig grøn og gul
        Bevægende smuk i blomst,
        En levende farvelære,
        Opvisning af qualia,
        Svar til Wittgenstein;
        En fordybelse af det
        At være menneske
        Og plante sammen.


Nyt i Index Titusind:
Korsvortemælk ◦ 1687; Dækblad ◦ 1688; Nektarsæk ◦ 1688; Farvelære ◦ 1689; Qualia ◦ 1689.


Se også digtene Wittgensteins Have (1), Wittgensteins Have (2) og På venners køkkenbord.

Udgivet den

London Wild

1576.	Fra Richmond til Kew
        Langs Themsens bredder
        Løber en gammel slæbesti
        Til pramme og fragt på floden;
        Fra Richmond Lock and Weir,
        Bro og murværk, jern og nitter,
        Til Kew Gardens palmehuse,
        Rundt langs Old Deer Parks
        Sletter og akacier i silhuet.

1577.	Cromwell var her i fakkelskær
        Til hest en aften hos kardinalen
        I kongens fristed på eremitagen,
        Hvor det første observatorium
        Og den gamle meridian lå.
        I tusind år har folk gået her
        Fra trappesten ned mod tidevand,
        Langs bredderne, roet i bådene,
        Hvor Eliot vrængede fra sin kano
        Og modernismen blev undfanget;
        Bag mig nu, jeg går mod nord.

1578.	På venstre hånd: mudderbanker,
        Slimet vegetation og småsten
        I ebbens brune lave vande;
        Herligheder står langs stien;
        Guldbæger, brombær, glat burre,
        Og kæmpebalsamin, magtfuld med
        Gabende lyserøde blomster,
        Lancetspidse savtaksblade.

1579.	På højre hånd: en dræningsgrøft,
        Til afvanding af parkens arealer;
        En bræmme ti til tyve meter dyb,
        Kilometerlang tæt, vild vegetation,
        En urskovskulisse, der viser, 
        Hvad en skov virkelig kan:
        Vokse overalt i alle retninger
        På alle steder, på én gang.

1580.	Grøften er bred som en å,
        Stillestående vand, algegrønt,
        Sød stank af sump, planteråd,
        Iris, siv, gederams, løvnedhæng,
        Væltede træer og unge skud,
        Stammer gået i svamp og trøske;
        Uberørt, ubevægeligt og stille.

1581.	Alt fortsætter; urskov og sti videre
        Ned mod Kew Botanical Gardens,
        Kulminationen af viktoriansk botanik,
        Væksthuse gennem to århundrer; hér
        Ved Old Deer Park, dyrehaven,
        Et vildnis diorama af tabt natur,
        Som nogen, bless them, har ladet stå,
        Beskyttet, plejet i kanterne, afgrænset.
        Jeg går fra ét vindue til det næste,
        Træder ind i dem, og ud igen,
        Og har grænserne med mig, i mig,
        Berørbare, intenst nærværende; for 
        Alt er virkeligt, fuldstændig virkeligt,
        Hver gang.


Nyt i Index Titusind:
Slette ◦ 1576; Tidevand ◦ 1577; Mudderbanke ◦ 1578; Kæmpebalsamin ◦ 1578; Bræmme ◦ 1579; Gederams ◦ 1580; Botanik ◦ 1581; Vildnis ◦ 1581.
Udgivet den

Pest over Puglia

Pest over Puglia

1432.	Plante til pynt i potte af plast
        Plast til plante i potte til pynt
        Pynt af plast til potte og plante
        Potte af plast til plante til pynt
        Pynt i potte af plast som plante
        Plante og pynt i plast og potte
        Pottet plante pyntet med plast
        Plast og potte med pyntet plante
        Plante af plast i pynt med potte
        Potter, milliarder hvert år til en tier.

1433.	Plante til pynt i potte med pest
        Pynt i potte med pest i plante
        Potte med plante og pest til pynt
        Pest i potte med plante til pynt
        Pest til import med pynt og patogen
        Plante til pynt med plast i Puglia
        Plast og patogen i Puglia til pynt
        Puglia i plast og plante med patogen
        Pest og patogen i plast til plante
        Pest over Puglia fra plante i potte.

1434.	Puglias tres millioner oliventræer
        Draperet i nobelt gråt og slør;
        Puglias tres millioner indgroere
        Ramt af pest og importeret patogen,
        Aflidende, døde, snart, hver og en;
        Tabet af et træ er smerteligt, tomt,
        Tabet af en skov er chok, sorg;
        Tabet af tres millioner medgroere,
        Fældet, parteret og brændt på bål,
        Er en civilisation i aske og støv.


Nyt i Index Titusind:
Plast • 1432; Pest ◦ 1433; Plante ◦ 1432; Oliventræ ◦ 1433; Patogen ◦ 1433.


Siden 2015 har udbrud og infektion af oliventræer med centrum i Puglia i Italien medført uddøen af omkring en tredjedel af egnens tres millioner oliventræer. Infektion skyldes en bakterie, Xylella fastidiosa, der antages af stamme fra ornamentelle kaffeplanter importeret fra Mellemamerika. Nye underarter af X. fastidiosa er allerede fundet i Italien. Infektionen er spredt videre, bl.a. til Corsica og rammer også andre planter, bl.a. fuglekirsebær og rosmarin og inficerer desuden planter, der ikke udviser symptomer og som derfor er smittebærere, som lettere undgår opdagelse.
Udgivet den

Jordbesidder i det 21. århundrede

Jordbesidder i det 21. århundrede

1078.	Pace Højholt *), men, 
        Man kan ikke gå to gange 
        Ud i den samme vilde have.

1079.	Metafor, om man vil,
        For livets ustoppelige
        Foranderlighed.

1080.	Man kunne være fræk,
        For det kunne Højholt li',
        Og genvende talemåden:

1081.	En jordbesidder bekæmper 
        Det samme ukrudt – hver gang.
        Det gælder også kirkegårde.

1082.	Metafor, om man vil,
        For livets repetitive
        Udhuling af mening.

1083.	To modsatte ord for
        Den vegetative
        Transformationskraft.

1084.	De er, forekommer det mig,
        De to eksistentielle livsvalg
        For det 21. århundrede - og det næste:

1085.	Ukrudt eller krudturt.


*) Se: Afdød digter som sprogligt fænomen, vers 163-171.
Udgivet den

Kvæsurt

Kvæsurt

875.	Vi kender reglen om havely,
        Et hånd- og rodfast løfte
        Til raserede plantebede;
        Kom, bring en spade,
        Grav op, hvad graves kan,
        Red, hvad reddes skal.

876.	Hér, en stor, forvokset urt,
        Tæt og viljestærk i roden.
        Jeg deler den med spaden,
        Pakker den i jord og sæk.
        Bringer stauden væk og hjem.

877.	En kvæsurt får asyl:
        Ældgamle lægeplante.
        Jeg trykker jorden fast,
        Løber fingre rundt 
        Om klumpen og rosetten.
        Jeg har længe ønsket,
        At vi mødes.

878.	Der er kræfter i denne urt:
        Stor og tyk med stængelbundt,
        Ovale blade, perfekte takker;
        De lyser af en enkel harmoni.
        Standen er en rødbrun kvast,
        En ny og sjælden gæst.

879.	Vi deler fælles jord,
        Forbundet i mange sprog.
        Oldnordisk, oldtysk, 
        Svensk, norsk, dansk: 
        Kveise, quese, kveise, 
        Kveisa, kvis, og kvæse.

880.	Kvæse er en blæreorm,
        En tinte, en blodvabel,
        En byld, en blegne.
        Kvæsurt blev brugt
        Som blodstillende middel.
        Kendt som lægeurt i Kina,
        Blodtop i Sverige,
        Blodurt i Britannien,
        Blodopsuger på latin.
        En jordheler og et rodnet,
        Der holder på terrænet.

881.	Mine aner og dine aner:
        Velkomne i denne jord.
        Hele planten er i chok,
        Et rodnet, der skal læges.
        Jeg klipper stængler ned,
        Giver rigeligt med vand;
        Lad gro, hvad gro der kan.
Udgivet den

Eleftherna venerationer

Eleftherna venerationer

485.	Ve gav dem vos bedste venerationer
        Her på bjerget i Eleftherna,
        Ve gød frø og agern og nektar
        På stenet jord, blandt stikkende strå,
        I dybe raviner, på klippesider.

486.	Venerationer voksede frem
        I det dovne støv, den svedne hede
        I den tid, det tager 
        En kermeseg at synke i jorden,
        I den tid, det tager 
        En by at falde om i brokker,
        På de gamle sten, 
        Blandt antikke frø.
	
487.	Kom ind under min skygge
        Og ieg vil vise dig,
        Hvad frøet virkelig kan;
        Kriger, slave, senator, matriark.
        Her hvor stenen står,
        hvor I blev sænket ned,
        Ofret, mindet, glemt og gravet ud.

488.	Der satte ieg et minde:
        Min frugt ved hovedstenen.
        På nekropolis står de nu:
        De to damer fra Eleftherna,
        Indsat i hinandens former, 
        Sammensatte søstre i sten og træ,
        Indtil ieg, olivenolding, 
        Svinder ind og smuldrer væk,
        Mens stenen står tilbage
        Fra min veneration til den næste.

489.	Kom med ned i slugten
        Og ieg vil vise jer,
        Hvad figentræer virkelig kan:
        Holde hele bjerget i et greb
        Til kommende generationer.
        Ieg holder på jeres minder og viden,
        Halvt hemmeligt, halvt skjult,
        Urner, amphoraer, våben, skjolde;
        Den lille okse og hinden halvt i spring
        Fanget i det brændte ler, 
        Hamret ind i guld.

490.	Kom ind under denne mur
        Og ieg vil vise jer, 
        Hvad vedben virkelig vil:
        Langs agoraen, ned af bjergsiden,
        Ud over de antikke mure,
        Nedstammet i lige linje fra urtids frø,
        Vokser venerationer af vedben
        I metertyk pragt af blanke blade.

491.	Kom nærmere;
        Ieg er levende lag 
        Af solvarme, sugende, slikkende bier,
        Et summende spektakel
        Så højt, at I stopper,
        Forundret over hvad, I ser:

492.	Ve viser jer byens dronninger
        Og Elefthernas reiterationer:
        Alle templerne, al kunst,
        Tårnet, jordskælvet, søjlerne,
        Alle villaer, cisterner,
        Alle stater, alle krige.
        Ve har set slægt efter slægt,
        Stable disse sten og
        Sove under disse stjerner.
        Og her står ve
        Til de atter mødes.
Eleftherna er en ruinby og arkæologisk udgravning på Kreta. Byen har haft en central betydning for Kretas historie i tiden fra det 9. årh fvt frem til den blev endelig forladt omkring år 800 (byen blev ødelagt af jordskælv for anden gang i 796). I dag er der bygget et vidunderligt museum i den nutidige by Eleutherna.
Udgivet den

🇺🇦 Kulsukker fra Krim

Kulsukker fra Krim

312.	Hvad er det, der gør mig særlig glad for kulsukker? Hvert forår venter jeg på, at den stikker sin sammenrullede tungespidser frem af jorden omkring den første maj. 

313.	Hvad er det der trækker mig ud, hvor den gror, bare for at se den, for at give hånd med et blad? Hvad er denne særlige energi mellem planter og mennesker?

314.	Jeg elsker kulsukkers store grove blade, der skyder op af den bare jord, det ene inden i det andet. Ru, tykke blade med dybe, behårede mønstre i relief. 

315.	Stængler og bomsterstande skyder op i svanehalse og svikler, dobbelte buer. Sikken et syn, når sviklen ruller sig ud: en hanekam af blomster, eller i humanmetafor: en regnbuefarvet tomahawk.

316.	Jeg elsker når den blomstrer blomst efter blomst, Skumringsrøde, himmelblå, mælkehvide nuancer med honning indeni. Bier flokkes i bægrene hele sommeren. Korttungede bier bider hul i kronbladene øverst oppe og stjæler nektar fra de langtungede bier.

317.	Som andre planter, har kulsukker talrige navne på andre sprog. Også på dansk: kongsalveurt, kongsalmerod, radhel, benvel, valurt, vundurt og komfrey for at nævne et par stykker. Navnet kulsukker henviser til plantens kulsorte rod og det sødligt hvide væv indeni.

318.	Jeg elsker plantens slægtsnavn: symphytum. Planten, der får noget til at vokse sammen (symphio = vokse sammen, phytum: plante) En tusind-årig samhistorie med mennesker ligger i det navn: Kulsukker er kendt som et ældgammelt middel for knoglebrud og sårheling. 

319.	Romerske legionærer bragte kulsukker med sig på erobringstogt. Det er sandsynligt, at legionærerne opdagede planten netop under romerrigets voldelige udvidelse, for symphytum er hjemmehørende i Kaukasus og landet omkring Sortehavet.

320.	Jeg troede arten i min have var en lægekulsukker. Men det er en foder-kulsukker, som er en naturlig krydsning mellem lægekulsukker og ru kulsukker.

321.	Hvilket jammerligt navn, foder-kulsukker. Det er slet ikke forkert, for kulsukker er en gammel foderplante, men hvor trøstesløst i et land som Danmark, hærget af mekaniseret landbrug og ekstrem avlsmentalitet. Tyskland ligeså, hvor foderkulsukker heder futter-beinwell.

322.	Foderkulsukker kaldes på engelsk for russisk komfrey. Ditto på fransk. Navnet, formoder jeg, skyldes en hyppig misforståelse i Vesteuropa, hvorefter alt indenfor grænserne af det russiske imperium, fra dets dannelse i det 16. århundrede og frem, blev opfattet som russisk. Det på trods af landets mange nationaliteter, lande, sprog og folkeslag. Ukraine, for eksempel.

323.	I anledning af sommeren 2023 vil jeg kalde planten i min have for Krim-kulsukker. I dag, på to-årsdagen for invasionen, ser jeg frem til at krim-kulsukkeret vokser frem igen og ud i sin retmæssige plads under solen. Så kan planter og politik fortsætte deres sammenflettede historie en ny tid endnu *). Slava Tauris. 
*) Der findes en kaukasisk kulsukkerart (symphytum caucasicum) og en art kulsukker fra krimhalvøen (symphytum tauricum), der ikke har noget officielt dansk navn. Den er indberettet en enkelt gang i Danmark på www.naturbasen.dk. Den har blå nedhængende blomster i svikler og stammer, som navnet siger, fra Krim.
Drevet af WordPress