Intelligenstest for krager 1065. Spørgsmålet med intelligenstest er Naturligvis, hvad skal vi teste? Problemet er aldrig besvaret Tilfredsstillende for os selv, Derfor heller ikke for krager. 1066. Vi har gerne stort besvær at Vænne vores bevidsthed fra At se sig selv i alt andet, Derfor er vi som regel selv Standard for det, vi måler. 1067. Forskere har designet mange Snedige test, der alle, ikke uventet, Jvf. verset ovenfor, beviser at Krager er intelligente. 1068. Apparater er konstrueret for at Snyde krager fra godbidder, Hvor kragen fylder sten i et bæger Med vand for at hæve føde op, Eller bruge en pind i et rør. Eller vi har iagttaget krager Bruge forbikørende biler til at Knække nødder mod asfalten. 1069. Alle er problemløsninger ved madsøgning Under menneskeskabte betingelser Hvor den rigtige løsning er, Naturligvis, hvad vi selv ville have Gjort; ergo er beviset for intelligens Ført. 1070. Men tag nu et eksperiment På tilfældige vilkår i en almindelig Krages almindelige hverdag, Omgivet af menneskeskabte ting, Men ikke opstillet som forsøg, Dvs. en test af kragens tilpasning Enkeltvist og gennem generationer, til en Menneskabt omverden som tegn, Netop, på intelligens med kragemål. 1071. Til dette selvudfoldende eksperimentet skal bruges: 1 stk. standard villahave 1 stk. standard græsplane 1 stk. garage eller lign. udbygning. 1 stk. havetræ 1 stk. dum hund *) 1 stk. mellemstort kødben. 1072. Alle ovenstående rekvisitter er Vidt udbredte og let tilgængelige. Eksperimentet har ingen menneskelig Iscenesættelse, bortset fra, Men ikke uomgængeligt, et kødben, For hunden kan selv have fundet et. 1073. Fra toppen af garage laver krage 1 Chikanedyk ned over Bengnavende hund på græsplæne: Vred, snerrende reaktion. 1074. Krage 2 laver dyk fra træ Fra modsat side, som altid Uforfærdet mobber af rovfugle i flugt. Hunden rejser sig, på vagt, Ludende over kødben, knurrende. 1075. De to krager dykker skiftevis Tættere og tættere på hundehoved og Bringer hund fra hundekoncepter. Edderspændt begynder hunden at Jage krager i flugten og blotter Kødben på grønsvær og må derfor, Skiftevis fra højre og venstre, Styrte tilbage for at beskytte sit ben. 1076. Mobning fortsætter tættere og tættere; Indtil en krage snapper kødbenet Men taber det, jagtet af hund, nu Rystende af raseri og blodtørst. Det er lysende klart for alle, (Undtagen hunden **) hvad planen, Hensigten, strategien, taktikken, ideen, Hvad ord vi end vil bruge, er. 1077. Tilsidst dykker en krage ned Foran snappende hundekæber, Tirrer på græsset i afledningsmanøvre Sanseløst rasende hund, der Kaster sig efter fugl - og går i fælden, Som vi andre for længst har set: Den anden krage dykker fra træet, Samler kødbenet op og lander På garagetaget. To krager flyver bort. P.S. Dette er fra en virkelig situation, iagttaget og gengivet, som jeg så den. Kragerne i dette optrin var gråkrager. *) Her når vi et omstridt spørgsmål: Er hunde dumme eller kloge? Kloge, fordi de kan alt muligt, Som mennesker lærer dem, eller Dumme fordi hunden, evolutionært, Satsede hele genbanken på et liv Under menneskers herredømme, Hvorfor mennesker har samme holding Til hunde som til slaver: paternalisme med kærlighed/sadisme, tilsat ringeagt. **) Givet at hunde er kloge, Fintfølende, intelligente, I en løs betydning, Mest i menneskers nærvær Og under disses kommando. Men krager, disse krager, De var virkelig smarte, Street-smarte. Hunden i dette eksempel Fejlede at beskytte sit ben Læste ikke terrænet, Feks. et halvtag, en krog, Så ikke fjendes idé, Benyttede sig ikke af Det mest enestående privilegium I hele dyreverden: Gø ved herrens dør Og døre vil åbnes for dig.
Antropogensens hexagram IV

Dette er fjerde og sidste reiteration af antropogensens hexagram. I diagrammets højre side videreføres billedet af alle ting som indeholdende sine egne modsætninger. Selvet bliver her til verden, og verden bliver til selvet.
Det etiske billede vendes nu på hovedet: Selvets sanser bliver til et billede på hele verden; selvet lukkes inde og bliver sin egen verden. I samme omvending bliver verden reduceret til personens opfattelse af sig selv.
Her er selvet og verden smeltet sammen. Selvet bliver sin egen virkelighed. I en sådan verden findes ingen etik, fordi der intet er at måle selvet op imod; denne verden er anetisk. De titusind ting findes ikke som selvstændige objekter eller individer. Selvet bliver sin egen sandhed.
Antropogensens to yderpunkter er det etiske og det anetiske verdenssyn.
Om antropogens
Om antropogens 991. Empiri – Vacui Alt det jeg ved - og ikke ved. Alt det jeg kan vide - og ikke vil vide af. 992. Empati – antipati Alt det jeg føler for - og ikke føler for. Alt det jeg kan tage imod - og skubber væk. 993. Poesi – Afasi Alt det jeg siger - og ikke siger. Alt det jeg forstår at udtrykke - og afviser at nævne. 994. Symfani – Idiofani Mit møde i forundring med "det andet". Mit møde med mig selv; igen og igen. 995. Biofili – Biopati Min indlevelse i alt andet liv omkring mig. Min biologiske selvtilstrækkelighed. 996. Animi – Solipsi Min sanselige fornemmelse af enhed med omverden. Min sans for mig selv og min tanker.
Antropogensens hexagram III
990

I mindet om min ven Bent Stig Vase, som så og udtrykte verden i billeder og diagrammer.
Antropogensens hexagram II
989

Antropogensens hexagram I
988

Vegens (2)
Vegens (2) 907. Vegens er for eksempel Sans for stedets geni. Vegens er vækst og sted På gensidige vilkår, Udtrykt i fuldendt form; En symbiotisk organisme. 908. Vegens er vilje til at leve, Genetisk viden til at vokse. Vegens er selvnærende, Og derfor ustyrlig, Som væsen og som selvhed. 909. Vegens er vegetal, Ophav, Hvert sekund, Til de titusind ting. Nyt i Index Tituind: Symbiose • 907; Vegens • 908; Titusind ting: ophav • 909.
Vegens (1)
Vegens (1) 815. Vegens er vegetal. 816. Vegens er den måde, ve vokser ud i verden på. 817. Vegens er organet, der krænges ud og tager verden til sig. Det indre bliver en del af det ydre. Det ydre bliver en forlængelse af det indre. Begge er dele af det samme væren. 818. Vos væren vender udad og verden kommer til vos, ligesom lyset. Først senser ve omverden, siden senser ve selvet. Omverden udtrykker sig i limberne og vos former. 819. Vegens suger verdens vilkår til sig og gør stedet til sit eget. 820. Vilkårene er givne og mægtige; selvet må følge verden og føje sig i triumf. 821. Vegens er selvhed og omverden i forening. Det ydre og det indre findes ikke i adskilte dimensioner; begge er biologi, begge er væren. 822. Vegens er æoner af tilpasning til omverdens vilkår. Vegens er synlig som den færdige, vegale form i alle sine skikkelser. 823. Vegens er vos måde at være i verden på. Ve er vegente. Højt vegente. 824. Hjernen er naturligvis en grøntsag. Ve nævner det blot. Først udkommet i Liff – blandet kor for plantestemmer i tiden mellem femte og sjette masseudryddelse, (2021). Nyt i Index Titusind: Vegetal • 815; Vegens • 816; Organ • 817; Væren • 818; Vilkår • 819; Triumf: evolutionær • 820; Selvhed • 821; Tilpasning • 822; Måde • 823; Grøntsag • 823.
Antropogensens lille I-ching
Animagens
Animagens 667. Animagens er for eksempel: Sanseorganer med billeder Indtryk, udtryk, handlinger; Motorik og finmotorik; Et fintfølende, årvågent Artikuleret, koordineret legeme. Krop, evne og vilkår tilsammen. 668. Et animagent væsen Har skabt sit eget liv I sin egen form for krop; Med evne til at overleve Som art, som bestand, Et par millioner år Eller mere… 667. Insekter er animagente; Pattedyr er animagente; Vi er en delmængde af animagensen. Bløddyr er enormt animagente; Jeg vil sige bakterier Har deres form for animagens: De mest oprindelige, De længst eksisterende, Leveevne udover al beskrivelse, Men jeg ved ikke hvordan…
Intelligens
Intelligens 650. Vegens Animagens Antropogens. 651. Disse tre: Levende Vidende Agerende. 652. Disse tre: Krop Sanser Selv. 653. Hver deres verden, Hver deres vej, Formet af de titusind ting.
Det gyldne bur
Det gyldne bur 631. Jeg ser mig om i mit gyldne bur; Her er alt, som jeg vil ha’ det. Her er plads til mig og lidt natur. Jeg er økobevidst og højt begavet. 632. Jeg har ikke brug for noget særligt Lidt husdyr at spise, lidt ekstra til kæl Lidt grønt til haven, lidt strand at gå tur Det er det gode liv i det gyldne bur. 633. Mine sanser er store og udadvendte. Jeg har en åben og sensitiv natur. Jeg lever mig ind i alt omkring mig, Herinde fra mit gyldne bur. 634. Jeg dyrker mine indre landskaber. Jeg bader mine følelser i stor natur; Tegner billeder og drejer spejle Set herinde fra mit gyldne bur. 635. Min viden er stor, mine følelser er større; Jeg er skabt af en enestående kultur. Jeg kan gøre verden smuk og dyb Med min hjerne inde i det gylde bur. 636. Her er alt som det skal være Jeg sætter standarden for intelligens For alle andre arter, som jeg besku’r Ud gennem sprækkerne i mit gyldne bur. 637. Jeg er veltilpas i mine tanker Og min rang som topplaceret art. Jeg har så rigeligt fortjent min tur Bag tremmerne i mit gyldne bur.
Musvit500 (konklusion)
Musvit500 (konklusion) 537. Et musvitpar flytter ind i en ledig redekasse sent på sæsonen, enten er de sene startere eller det er årets andet kuld. De flyver redemateriale ind til kassen: strå, totter, kviste. 538. Den ene har taget en stor kvist i næbet, 7-8 cm lang, og da hun hager sig fast under redehullet hænger naturligvis fast. Kvisten er omkring dobbelt så lang som hullet er bredt. 539. Musvitten masser og skubber, men kvisten er for tyk til at bøjes. Hun flytter den frem og tilbage henover indflyvningshullet og forsøger at få genstand og hul til at passe sammen. 540. Efter lidt tid, 15-20 sekunder, finder hun ud af at dreje kvisten og stikke den ind gennem hullet med den ene ende først. Hun forsvinder straks ind i redekassen uden at slippe sit tag i kvisten. 541. Musvitten viste alle tegn på intelligent adfærd: o Bevidst forehavende – redebygning. o Målsætning – kvisten skal kunne komme ind. o Løsningsorienteret tilgang – prøve sig frem. o Evne til at lære af egne erfaringer – prøve nye måder. o En arbejdsmetode – find den rigtige løsning. o Tålmodighed – evne til at se fremtidig situation. o Resultat - løsning på et rumligt, geometrisk problem.