Kategori: Intelligens

Udgivet den

Intelligenstest for krager

Intelligenstest for krager

1065.	Spørgsmålet med intelligenstest er
        Naturligvis, hvad skal vi teste?
        Problemet er aldrig besvaret
        Tilfredsstillende for os selv,
        Derfor heller ikke for krager.

1066.	Vi har gerne stort besvær at
        Vænne vores bevidsthed fra
        At se sig selv i alt andet, 
        Derfor er vi som regel selv 
        Standard for det, vi måler.

1067.	Forskere har designet mange 
        Snedige test, der alle, ikke uventet,
        Jvf. verset ovenfor, beviser at
        Krager er intelligente.

1068.	Apparater er konstrueret for at
        Snyde krager fra godbidder,
        Hvor kragen fylder sten i et bæger
        Med vand for at hæve føde op,
        Eller bruge en pind i et rør.
        Eller vi har iagttaget krager
        Bruge forbikørende biler til at
        Knække nødder mod asfalten.

1069.	Alle er problemløsninger ved madsøgning
        Under menneskeskabte betingelser
        Hvor den rigtige løsning er, 
        Naturligvis, hvad vi selv ville have 
        Gjort; ergo er beviset for intelligens
        Ført.

1070.	Men tag nu et eksperiment
        På tilfældige vilkår i en almindelig
        Krages almindelige hverdag,
        Omgivet af menneskeskabte ting,
        Men ikke opstillet som forsøg,
        Dvs. en test af kragens tilpasning
        Enkeltvist og gennem generationer, til en 
        Menneskabt omverden som tegn,
        Netop, på intelligens med kragemål.

1071.	Til dette selvudfoldende eksperimentet skal bruges:
        1 stk. standard villahave
        1 stk. standard græsplane
        1 stk. garage eller lign. udbygning.
        1 stk. havetræ
        1 stk. dum hund *)
        1 stk. mellemstort kødben.

1072.	Alle ovenstående rekvisitter er
        Vidt udbredte og let tilgængelige.
        Eksperimentet har ingen menneskelig
        Iscenesættelse, bortset fra, 
        Men ikke uomgængeligt, et kødben, 
        For hunden kan selv have fundet et.

1073.	Fra toppen af garage laver krage 1 
        Chikanedyk ned over
        Bengnavende hund på græsplæne:
        Vred, snerrende reaktion.

1074.	Krage 2 laver dyk fra træ
        Fra modsat side, som altid
        Uforfærdet mobber af rovfugle i flugt.
        Hunden rejser sig, på vagt,
        Ludende over kødben, knurrende.

1075.	De to krager dykker skiftevis
        Tættere og tættere på hundehoved og
        Bringer hund fra hundekoncepter.
        Edderspændt begynder hunden at 
        Jage krager i flugten og blotter
        Kødben på grønsvær og må derfor,
        Skiftevis fra højre og venstre,
        Styrte tilbage for at beskytte sit ben.

1076.	Mobning fortsætter tættere og tættere;
        Indtil en krage snapper kødbenet
        Men taber det, jagtet af hund, nu
        Rystende af raseri og blodtørst.
        Det er lysende klart for alle,
        (Undtagen hunden **) hvad planen,
        Hensigten, strategien, taktikken, ideen,
        Hvad ord vi end vil bruge, er.

1077.	Tilsidst dykker en krage ned
        Foran snappende hundekæber,
        Tirrer på græsset i afledningsmanøvre
        Sanseløst rasende hund, der
        Kaster sig efter fugl - og går i fælden,
        Som vi andre for længst har set:
        Den anden krage dykker fra træet,
        Samler kødbenet op og lander
        På garagetaget. To krager flyver bort.


P.S. Dette er fra en virkelig situation, iagttaget og gengivet, som jeg så den. Kragerne i dette optrin var gråkrager.


*)
Her når vi et omstridt spørgsmål:
Er hunde dumme eller kloge?
Kloge, fordi de kan alt muligt,
Som mennesker lærer dem, eller
Dumme fordi hunden, evolutionært, 
Satsede hele genbanken på et liv 
Under menneskers herredømme,
Hvorfor mennesker har samme holding
Til hunde som til slaver: paternalisme
med kærlighed/sadisme, tilsat ringeagt.


**)
Givet at hunde er kloge,
Fintfølende, intelligente,
I en løs betydning,
Mest i menneskers nærvær
Og under disses kommando.
Men krager, disse krager,
De var virkelig smarte,
Street-smarte.
Hunden i dette eksempel
Fejlede at beskytte sit ben
Læste ikke terrænet,
Feks. et halvtag, en krog,
Så ikke fjendes idé,
Benyttede sig ikke af
Det mest enestående privilegium
I hele dyreverden:
Gø ved herrens dør
Og døre vil åbnes for dig.
Udgivet den

Antropogensens hexagram IV

Dette er fjerde og sidste reiteration af antropogensens hexagram. I diagrammets højre side videreføres billedet af alle ting som indeholdende sine egne modsætninger. Selvet bliver her til verden, og verden bliver til selvet.

Det etiske billede vendes nu på hovedet: Selvets sanser bliver til et billede på hele verden; selvet lukkes inde og bliver sin egen verden. I samme omvending bliver verden reduceret til personens opfattelse af sig selv.

Her er selvet og verden smeltet sammen. Selvet bliver sin egen virkelighed. I en sådan verden findes ingen etik, fordi der intet er at måle selvet op imod; denne verden er anetisk. De titusind ting findes ikke som selvstændige objekter eller individer. Selvet bliver sin egen sandhed.

Antropogensens to yderpunkter er det etiske og det anetiske verdenssyn.

Udgivet den

Om antropogens

Om antropogens

991.	Empiri – Vacui
        Alt det jeg ved - og ikke ved.
        Alt det jeg kan vide - og ikke vil vide af.

992.	Empati – antipati
        Alt det jeg føler for - og ikke føler for.
        Alt det jeg kan tage imod - og skubber væk.

993.	Poesi – Afasi
        Alt det jeg siger - og ikke siger.
        Alt det jeg forstår at udtrykke - og afviser at nævne.



994.	Symfani – Idiofani
        Mit møde i forundring med "det andet".
        Mit møde med mig selv; igen og igen.

995.	Biofili – Biopati
        Min indlevelse i alt andet liv omkring mig.
        Min biologiske selvtilstrækkelighed.

996.	Animi – Solipsi
        Min sanselige fornemmelse af enhed med omverden.
        Min sans for mig selv og min tanker.
Udgivet den

Vegens (2)

Vegens (2)

907.	Vegens er for eksempel
        Sans for stedets geni.
        Vegens er vækst og sted
        På gensidige vilkår,
        Udtrykt i fuldendt form; 
        En symbiotisk organisme.

908.	Vegens er vilje til at leve,
        Genetisk viden til at vokse.
        Vegens er selvnærende,
        Og derfor ustyrlig,
        Som væsen og som selvhed.

909.	Vegens er vegetal,
        Ophav, 
        Hvert sekund,
        Til de titusind ting.

Nyt i Index Tituind:
Symbiose • 907; Vegens • 908; Titusind ting: ophav • 909.
Udgivet den

Vegens (1)

Vegens (1)

815.	Vegens er vegetal. 

816.	Vegens er den måde, ve vokser ud i verden på. 

817.	Vegens er organet, der krænges ud og tager verden til sig. Det indre bliver en del af det ydre. Det ydre bliver en forlængelse af det indre. Begge er dele af det samme væren. 

818.	Vos væren vender udad og verden kommer til vos, ligesom lyset. Først senser ve omverden, siden senser ve selvet. Omverden udtrykker sig i limberne og vos former. 

819.	Vegens suger verdens vilkår til sig og gør stedet til sit eget. 

820.	Vilkårene er givne og mægtige; selvet må følge verden og føje sig i triumf. 

821.	Vegens er selvhed og omverden i forening. Det ydre og det indre findes ikke i adskilte dimensioner; begge er biologi, begge er væren. 

822.	Vegens er æoner af tilpasning til omverdens vilkår. Vegens er synlig som den færdige, vegale form i alle sine skikkelser. 

823.	Vegens er vos måde at være i verden på. Ve er vegente. Højt vegente.

824.	Hjernen er naturligvis en grøntsag. Ve nævner det blot. 


Først udkommet i Liff – blandet kor for plantestemmer i tiden mellem femte og sjette masseudryddelse, (2021).

Nyt i Index Titusind:
Vegetal • 815; Vegens • 816; Organ • 817; Væren • 818; Vilkår • 819; Triumf: evolutionær • 820; Selvhed • 821; Tilpasning • 822; Måde • 823; Grøntsag • 823.
Udgivet den

Animagens

Animagens

667.   Animagens er for eksempel:
       Sanseorganer med billeder
       Indtryk, udtryk, handlinger;
       Motorik og finmotorik;
       Et fintfølende, årvågent
       Artikuleret, koordineret legeme.
       Krop, evne og vilkår tilsammen.

668.   Et animagent væsen
       Har skabt sit eget liv
       I sin egen form for krop;
       Med evne til at overleve
       Som art, som bestand,
       Et par millioner år
       Eller mere…

667.   Insekter er animagente;
       Pattedyr er animagente;
       Vi er en delmængde af animagensen.
       Bløddyr er enormt animagente;
       Jeg vil sige bakterier
       Har deres form for animagens:
       De mest oprindelige,
       De længst eksisterende,
       Leveevne udover al beskrivelse,
       Men jeg ved ikke hvordan…
Udgivet den

Intelligens

Intelligens

650.	Vegens
        Animagens
        Antropogens.

651.	Disse tre:
        Levende
        Vidende
        Agerende.

652.	Disse tre:
        Krop
        Sanser
        Selv.

653.	Hver deres verden,
        Hver deres vej,
        Formet af de titusind ting.
Udgivet den

Det gyldne bur

Det gyldne bur

631.	Jeg ser mig om i mit gyldne bur;
        Her er alt, som jeg vil ha’ det.
        Her er plads til mig og lidt natur.
        Jeg er økobevidst og højt begavet.

632.	Jeg har ikke brug for noget særligt
        Lidt husdyr at spise, lidt ekstra til kæl
        Lidt grønt til haven, lidt strand at gå tur
        Det er det gode liv i det gyldne bur.

633.	Mine sanser er store og udadvendte.
        Jeg har en åben og sensitiv natur.
        Jeg lever mig ind i alt omkring mig,
        Herinde fra mit gyldne bur.

634.	Jeg dyrker mine indre landskaber.
        Jeg bader mine følelser i stor natur;
        Tegner billeder og drejer spejle
        Set herinde fra mit gyldne bur.

635.	Min viden er stor, mine følelser er større;
        Jeg er skabt af en enestående kultur.
        Jeg kan gøre verden smuk og dyb
        Med min hjerne inde i det gylde bur.

636.	Her er alt som det skal være
        Jeg sætter standarden for intelligens
        For alle andre arter, som jeg besku’r
        Ud gennem sprækkerne i mit gyldne bur.

637.	Jeg er veltilpas i mine tanker
        Og min rang som topplaceret art.
        Jeg har så rigeligt fortjent min tur
        Bag tremmerne i mit gyldne bur.
Udgivet den

Musvit500 (konklusion)

Musvit500 (konklusion)

537.	Et musvitpar flytter ind i en ledig redekasse sent på sæsonen, enten er de sene startere eller det er årets andet kuld. De flyver redemateriale ind til kassen: strå, totter, kviste.

538.	Den ene har taget en stor kvist i næbet, 7-8 cm lang, og da hun hager sig fast under redehullet hænger naturligvis fast. Kvisten er omkring dobbelt så lang som hullet er bredt.

539.	Musvitten masser og skubber, men kvisten er for tyk til at bøjes. Hun flytter den frem og tilbage henover indflyvningshullet og forsøger at få genstand og hul til at passe sammen.

540.	Efter lidt tid, 15-20 sekunder, finder hun ud af at dreje kvisten og stikke den ind gennem hullet med den ene ende først. Hun forsvinder straks ind i redekassen uden at slippe sit tag i kvisten.

541.	Musvitten viste alle tegn på intelligent adfærd:
           o	Bevidst forehavende – redebygning.
           o	Målsætning – kvisten skal kunne komme ind.
           o	Løsningsorienteret tilgang – prøve sig frem.
           o	Evne til at lære af egne erfaringer – prøve nye måder.
           o	En arbejdsmetode – find den rigtige løsning.
           o	Tålmodighed – evne til at se fremtidig situation.
           o	Resultat - løsning på et rumligt, geometrisk problem.