Kategori: Biller

Udgivet den

Om at tælle mariehønens pletter

Klik for at forstørre billederne

Om at tælle mariehønens pletter

1568.	Forvildet ind i huset
        En minimy mariehøne,
        Knappenålshovedstor,
        Lækker olivenoliegul 
        Med sorte pletter på,
        Overnattet i et petriskål,
        Utrættelig i bevægelse,
        Indtil langt om længe
        Hun hviler, guffer lidt
        På en vissen skærm
        Af skvalderkål.

1569.	Den syvplettede,
        Som alle børn kender,
        (Men hvor mange 
        har talt dens pletter
        eller ved, at der er
        mange flere slags?)
        Den to-plettede,
        Den ti-plettede,
        Den tolv-plettede,
        Den fjorten-plettede,
        Den seksten-plettede,
        Den nitten-plettede,
        Den toogtyve-plettede,
        Den syovogtyve-plettede,
        Den øje-plettede,
        Ale mellemvarianterne
        Og fyrre arter flere.

1570.	Og hvad er egentlig
        En plet for noget,
        Eller en plamage,
        Og hvor sidder de?
        Hvad med den stribe
        Langs dækvingekanten,
        Og hvad med dem
        På forkroppen, brystet,
        Pas på, det er et øje,
        Og kan mariehønen
        Skifte sine pletter ud
        Som leoparden prøver på?

1571.	Derfor et beskedent forslag
        Til en obligatorisk time,
        Sjov, lærerig, ikke let,
        Eminent til gruppearbejde,
        Selvlæring, erfaring og
        Nysgerrighedsfremmende,
        Fingerspidsstimulerende
        Naturkulturforståelsesfag:
        I dag skal vi tælle
        Mariehønens pletter:
        Vi laver grupper på tre,
        Her er farveplancher
        Og her er terrariet, 
        Hvor I kan se dem
        Krybe rundt og rundt,
        Værsgo, begynd bare.

        P.S. En læser kan jo tælle med
        På mariehønen hér,
        Billens latinske navn nedenfor:
        P.P.S. jeg blev syvogtres,
        Inden jeg så min første.
Nyt i Index Titusind:
Mariehøne – nn-plettet ◦ 1568; Mariehøne – syv-plettet ◦ 1569; Dækvinge ◦ 1570; Naturforståelse ◦ 1571.
Udgivet den

Violetrandet løber

Violetrandet løber

1461.	Aftenmørke jordsorte natbille,
        Kropskanter lysende neonfarvet,
        Løber gennem mørkets bjerge,
        Stærk og sulten, et nervebundt.

1462.	Vingeløs i fart på marathon rov,
        Kemiske signaler knitrer på følehorn.
        Rykvis og øjeblikkelig op i fart;
        Knapsnap mekanik til start og stop.

1463.	Og denne violette aurastribe,
        Gådefuld genetik, overdådighed
        Eller evolutionær skødesløshed;
        Vi kan gruble i titusind år.
Udgivet den

Den blå oliebille

Den blå oliebille

1411.	For sent til store billedag,
        Men på ganske samme sted,
        Kommer endnu en oliebille
        På kryds af vores lille vej.
        Jeg smider henrykt alt igen,
        (en trækvogn, en kædesav)
        Samler billen op og springer
        Hundrede skridt til havebordet,
        Haps, ind under petriskålen
        Med hænder henna-plettede
        Af kamp- og forsvarsstof,
        Og dugen grøn af billebæ.

1412.	Denne gang ved jeg mere:
        Det natblå billeskær, og
        Et indhak markeret i blåt
        På bagkanten af forbrystet:
        Her er den blå oliebille,
        Levested mere skov end strand;
        Følehorn med knæk eller knæ,
        Så dette er en han.

1413.	Jeg tipper ham ned i krukken,
        Dækker til med låg af glas,
        Her skal bedrives videnskab:
        Jeg agter som billefarmer
        At malke giften af ham.
        Jeg griber ham i kuppelhænder
        Giver ham en krablet rystetur,
        Gentager en time senere med
        Forventet frygt og billebæv;
        Og dér; to klare, gule dråber
        Sekret af giften cantharidin
        På hans kampberedte knæ.

1414.	Jeg slipper ham ud igen,
        Han har ikke mange fjender,
        Kun stortrappen til eksempel
        Æder oliebiller for giften
        Mod tarmkanalens parasitter.
        Men pil nu ud i haven,
        Her er bier nok at snylte på.
        Jeg selv gør ingen bille ondt,
        Langt mindre ku’ jeg drømme
        Om en billeolieindvoldskur.
Udgivet den

Store Billedag

Store billedag

1403.	En sort bille krydser min vej,
        Mit held her på store billedag;
        Jeg smider hvad jeg har ved hånden
        (en tom trillebør, en skovl)
        Samler billen op i kuplede hænder;
        Lange ben skraber rundt derinde,
        Kribler ud af alle sprækker.

1404.	Jeg glemte helt at tænke på
        Er den giftig, bider den,
        Gi'r den eksem på hænderne?
        Et kig ind på klem, og dér:
        En lysende orange oliedråbe,
        Stort som et knappenålshoved
        På et af mange billeknæ.
        Gift altså – selvforsvar.

1405.	Jeg vipper børen op med foden,
        Sætter billen ned i ladet
        Og triller hjem i hast,
        Limousinekørsel for biller;
        Fart på, op på havebordet,
        Under glas fra et petrilåg.
        Kroppen er tre centimeter lang,
        En bille så stor og bomstærk,
        At den kan skubbe låget
        Frem i ryk på havedugen.

1406.	Billen er svagt selvillumineret,
        Changerende i sort og blåt,
        Sådan som kun biller kan:
        En dyb og klar aftenhimmel
        Med et skær af nymåneskin,
        Som vi selv så det i nat.
        Den er vingeløs og langbenet,
        Dækvingerne er skrumpet ind
        Til halv længde af bagkroppen,
        Som et sort røvbaldegardin.

1407.	To fine mørkebrune bånd,
        Æstetisk kantet med gråt,
        På tværs af bagkroppen,
        Min vej til hurtig artsID:
        Dette er den sorte oliebille.
        Træffes kun hist og pist,
        Lokalt, varmt, tørt, sandet,
        Og helt fri for pesticider.

1408.	Alene dens størrelse, sorthed,
        Stopper enhver op på stedet,
        Også jeg; i stor begejstring.
        Se bare de lange følehorn,
        Den smukke leddelte struktur,
        Jeg vil sige: finmekanisk drejet;
        Fordi følehorn fascinerer mig:
        Deres opbygning og detaljer
        Ned i allermindste led.

1409.	Tid til at slippe væk:
        Jeg sætter hende ned
        I en frostsprængt havekrukke
        Og ser hende kravle op i solen.
        Den sorte oliebille er kendt:
        Dens livscyklus og levesteder,
        Snylten i solitære biers reder,
        Den kemiske formel på olien,
        Cantharidin, vortedræber,
        Vabelfremkaldende gift:
        På engelsk derfor blister beetle,
        Og oliebille på dansk.
        
1410.   Alt dette og mere kan læres
        Til glæde og livserfaring.
        Her blot en solvarm tak
        Til billerne og alle biologerne
        For en skøn dag at kigge med
        På denne store sorte oliebilledag,
        Herefterdags hver den 10. april.
Udgivet den

Mariehøne

Mariehøne

1392.	Mariehøner flokkes frem
        Af årets vinterdvale;
        Viser sig i forårsolen
        Ud på buske og blade
        Op på bagevarme flader.
        
1393.   Alle er syv-plettede,
        Vores egen Coccinella:
        C. septumpunctata,
        Så er dét på vers,
        Billefagligt forstået,
        Men poetisk erfaret,
        At 50 arter mariehøner
        Lever her i landet,
        Seks tusind på kloden;
        Dog fandt jeg en to-plettet: 
        Sort, to gulddryp, død
        På bordet i mit skrivelogi
        Da jeg slog døren op
        Som slut på eget vinterhi.

1394.	Mariehøner varmer sig
        Får gang i organismen,
        Parer sig i flæng, i fart,
        Ligner lidt et biluheld;
        Karosserier tippet rundt.
        Små pansrede kupler
        Med toksiner i kroppen,
        Sprøjtemidler i knæene;
        Fæl, giftig og stinkende
        For enhver forårskylling
        Eller overdristig bille,
        Der vover sig en bid.

1395.	Mariehønen selv er glubsk
        På rov med kindbakker
        Kantet af store tænder.
        Jeg har set dem i kamp
        Mod fægtende myresoldater
        På vagt ved bladlusfarme
        Under æbleblade, rosenstilke,
        Hvor lus holdes som malkedyr,
        Slikket for søde ekskreter,
        Endeløst afkomsudskidende,
        Fostre inde i fostre,
        Byttedyr for mariehøner,
        Hvis de overmander myren.

1396.	Medlem af insekternes
        Allerførste klør fem,
        Som børn lærer at kende
        Før de kan tale rent: 
        Edderkop som ulækker 
        Myre som farlig, fremmed
        Myg som blod og stik
        Bi som mad og honning,
        Mariehøne som ven.
        
1397.   Den bobleformede bille, 
        Den skarlagensrøde farve,
        Den sorte undervogn,
        Med sprællende ben
        Og rigtige vinger,
        Se bare, de virker!
        Med sit eget navn
        Og et lille hedensk vers:
        Alle børns første ritual
        Om vejr og frugtbarhed.
Nyt i Index Titusind:
Mariehøne ◦ 1392; Vinterhi ◦ 1393; Paring ◦ 1394; Giftig ◦ 1394; Myresoldat ◦ 1395; Byttedyr ◦ 1395; Børn ◦ 1396; Frugtbarhed ◦ 1397.
Udgivet den

Bøgehjort og billesmed

Bøgehjort og billesmed


860.	På en tur i haven, se:
        En stor bille, helt sort.
        Vend den om på maven,
        Det er en bøgehjort.

861.	Det er sent på sæsonen,
        Billen er sløv og slidt,
        Her midt i august,
        Den dør nok om lidt.

862.	Bøgehjorten er dyb sort,
        Et suttet styk lakrids;
        Glat som en rullesten,
        Med drabeligt gebis.

863.    Kæberne er kindbakker
        Til kamp om mager;
        De ligner hjortetakker,
        Derfor er de hjortebiller.

864.	Panser blankt som lak,
        Med hundred bitte buler,
        Mærker af en mikrohammer,
        Banket af en billesmed.

865.	To gule bånd på tværs:
        Bag hoved og over taljen.
        Følehørn med “knæk” på;
        Det kan du kende dem på.

866.	Billen bor i gammelt træ,
        Lægger æg og graver gange,
        Suger træ- og plantesaft. 
        I vores have er der mange.

867.	Eghjort med kæmpegevir,
        Største af alle hjorte.
        Den eneste berømte bille;
        Men den er død og borte.

868.	Eghjorten uddøde hos os;
        Den var uden levested.
        Skove her er alt for pæne,
        Uden døde træ’r og ved.

869.	Læg brændeknuder i haven,
        Træstubbe og kævler med.
        Billerne skal nok komme;
        Så er du en billesmed.
Udgivet den

Jeg sluger med glæde min bille

Jeg sluger med glæde min bille

807.	Insekter trommer mod min hjælm,
        Hårdere end regn, lettere end hagl.
        Harker insekter op, kniber øjne tæt,
        En byge af vinger, horn og ben.

808.	Fremme er jeg levende af vinger:
        Mikroinsekter myldrer på hele fladen,
        Hår, hals, bluse, bukser, arme og sko. 
        Tre slags insekter ud og hjem igen.

809.	En art er græsgrøn, kun millimeter lang;
        Pukkelformet bagkrop som en edderkop,
        På ballonfærd, eller båret af tordenvejr?
        De iler, jeg kan ikke tælle deres ben.

810.	Den anden er helt sort under luppen:
        Dråbeformet bagkrop med udstrakt snabel.
        Kølleformede følehorn og 1,5 mm lang.  
        En snudebille? Svært for mig at sige.

811.	Den tredje art er en bille, fanget, 
        Belyst og besigtiget under luppen:
        Brune og gyldne striber på langs
        Fra hoved, forkrop til bagkrop.

812.	Groft behåret overalt, som pels,
        Med et gyldent drys på hovedet.
        Et par store sorte øjne, sideværts.
        Ingen følehorn, kun en snude.

813.	Tre par kraftige, leddelte ben;
        Bionicle lemmer i miniformat.
        Sig det: som robot- eller panserben.
        Betagende og bare 2 millimeter lang.
      
814.	Bilister driver forbi på vejen,
        Uvidende, med insektfrie forruder.
        Men herude er der smat på panden;
        Jeg sluger med glæde min bille.
Udgivet den

Mjødurt og guldbasse

Mjødurt og guldbasse

770.	En stand af mjødurt:
        Planter tæt med kvaste
        Og flødehvide blomster.
        Blomsterstanden er puffet,
        Lidt lodden for øjet,
        Hele blomsten virker sløret. 

771.	Sløret er et pudder
        Af bitte hvide hår:
        Blomstens støvtråde,
        Kun millimeter lange,
        Der byder op med pollen,
        I den dovne sommerbrise.

772.	En grøn guldbasse glimter
        I blomstens hvide luksus,
        Dækket af støvdragerdun,
        Udstrakt, ubevægelig
        På en seng af urtens skærme,
        Honningberuset og varm.

773.	Det tonede hvide skær,
        Det gyldne grønne skin
        Tilfredse i mættet lys;
        En duftende blomst
        En narkotiseret bille,
        I en sommerskov.
Udgivet den

Ådselgraver nicrophorus vespilloides

Ådselgraver nicrophorus vespilloides

736.	En gnaver er faldet om på stien,
        Rundt sår i siden, struben åben,
        Kroppen stadig hel, pelsen blød,
        Hullet, hovedløs og nylig død.

737.	Kindbakker eller næb har været her,
        Åbnet dyret op, fjernet hovedet;
        Hvid skindrand kantet grå med pels,
        Et grauballegab i dyrets hals.

738.	To ådselgravere arbejder hårdt
        I kamp mod tid og grønne fluer.
        De kravler op over gnaverbjerget,
        På ryggen ind under kadaveret.

739.	Kadaveret bevæger sig en kende.
        Det buler op; først her, så der.
        En klo løftes fri, bleg og stiv
        Et lugubert farvel til dette liv.

740.	Kadaveret flytter sig faktisk
        En millimeter ud mod rabatten;
        Jeg bøjer mig frem, overrasket,
        Checker kloens position i gruset.

741.	Tænk engang, lad billedet stå:
        En bille på under et gram
        Maser, bakser rundt på vejen
        En vægt hundred gange sin egen.

742.	Billen ligger under ådslet,
        Endnu bøjeligt og bullent,
        Stemmer op med alle tre par ben. 
        Byttet rykker sig: kan du se’en?

743.	Det gælder om at nå den bløde jord,
        Grave byttet ned, afpelse det,
        Konservere det, præparere det,
        Før ådselsfluer forurener det.

744.	Jeg kunne pirke til gnaverkroppen,
        Et skub, en tå til ådselbillen.
        Men jeg vil se, hvad der sker,
        Ingen selvgode gerninger her.

745.	Jeg retter mig; empirisk, fattet.
        Mens en hundelufter går forbi.
        Hun finder mig ækel og ret makaber.
        Men se bare her: den mindste skaber;

746.	Navngivet efter de romerske bedemænd,
        Vespillos, der begav sig ud om aftenen
        For at samle slavelig og fattiglemmer;
        En formidabel bille, jeg aldrig glemmer.
Drevet af WordPress