Violetrandet løber

Den blå oliebille

Store Billedag

Mariehøne

Nyt i Index Titusind:
Mariehøne ◦ 1392; Vinterhi ◦ 1393; Paring ◦ 1394; Giftig ◦ 1394; Myresoldat ◦ 1395; Byttedyr ◦ 1395; Børn ◦ 1396; Frugtbarhed ◦ 1397.

Bøgehjort og billesmed

Jeg sluger med glæde min bille

Mjødurt og guldbasse

Mjødurt og guldbasse

770.	En stand af mjødurt:
        Planter tæt med kvaste
        Og flødehvide blomster.
        Blomsterstanden er puffet,
        Lidt lodden for øjet,
        Hele blomsten virker sløret. 

771.	Sløret er et pudder
        Af bitte hvide hår:
        Blomstens støvtråde,
        Kun millimeter lange,
        Der byder op med pollen,
        I den dovne sommerbrise.

772.	En grøn guldbasse glimter
        I blomstens hvide luksus,
        Dækket af støvdragerdun,
        Udstrakt, ubevægelig
        På en seng af urtens skærme,
        Honningberuset og varm.

773.	Det tonede hvide skær,
        Det gyldne grønne skin
        Tilfredse i mættet lys;
        En duftende blomst
        En narkotiseret bille,
        I en sommerskov.

Ådselgraver nicrophorus vespilloides

Ådselgraver nicrophorus vespilloides

736.	En gnaver er faldet om på stien,
        Rundt sår i siden, struben åben,
        Kroppen stadig hel, pelsen blød,
        Hullet, hovedløs og nylig død.

737.	Kindbakker eller næb har været her,
        Åbnet dyret op, fjernet hovedet;
        Hvid skindrand kantet grå med pels,
        Et grauballegab i dyrets hals.

738.	To ådselgravere arbejder hårdt
        I kamp mod tid og grønne fluer.
        De kravler op over gnaverbjerget,
        På ryggen ind under kadaveret.

739.	Kadaveret bevæger sig en kende.
        Det buler op; først her, så der.
        En klo løftes fri, bleg og stiv
        Et lugubert farvel til dette liv.

740.	Kadaveret flytter sig faktisk
        En millimeter ud mod rabatten;
        Jeg bøjer mig frem, overrasket,
        Checker kloens position i gruset.

741.	Tænk engang, lad billedet stå:
        En bille på under et gram
        Maser, bakser rundt på vejen
        En vægt hundred gange sin egen.

742.	Billen ligger under ådslet,
        Endnu bøjeligt og bullent,
        Stemmer op med alle tre par ben. 
        Byttet rykker sig: kan du se’en?

743.	Det gælder om at nå den bløde jord,
        Grave byttet ned, afpelse det,
        Konservere det, præparere det,
        Før ådselsfluer forurener det.

744.	Jeg kunne pirke til gnaverkroppen,
        Et skub, en tå til ådselbillen.
        Men jeg vil se, hvad der sker,
        Ingen selvgode gerninger her.

745.	Jeg retter mig; empirisk, fattet.
        Mens en hundelufter går forbi.
        Hun finder mig ækel og ret makaber.
        Men se bare her: den mindste skaber;

746.	Navngivet efter de romerske bedemænd,
        Vespillos, der begav sig ud om aftenen
        For at samle slavelig og fattiglemmer;
        En formidabel bille, jeg aldrig glemmer.