Ig
22. Ig er stedets geni. Ig er myrens spor
i sandet, fiskens skum i vandet. Ig er
viljen i stilken og styrken i stammen.
23. Ig er himlens farver, lyset form, og
stenen og jordens stoffer. Ig er væksten
og veddet tekstur, amøbens hale og ormens
mave.
24. Ig er tingenes opståen og forgængeligheden
selv. Ig er kødet og huden, tiden og
mulden.
25. Ig er den mægtige, lydløse morgen, ig er
blæstens brus i træerne. Ig er lyden af
titusind trilliarder vingeslag og den
sprøde raspen af billers gnaven i stubben.
26. Ig er mødet mellem fingerspidser og
barkstruktur, mellem bare hænder og
pelsklædte kroppe, mellem åbne øje og
blottede tænder.
27. Ig er sansen for stedet, det faste og det
løse, alt levendes erfaring om sine
vilkår. Ig er den viden, der er dannet, og
den viden, der må komme. Ig er energien
mellem dyr og planter.
28. Ig er dér, hvor alting er, altid. Ig er
gentagelse, genkomsten og gensynet, hver
dag, hver nat. Ig er den biologiske
evighed.
