Træer på vandring

Silphiden og muldvarpen

Silphiden og muldvarpen

723.	En muldvarp lå som en måtte
        I sporet på en støvet skovsti; 
        En meget flad muldvarp,
        Mere rullet ned end kørt over.

724.	Voksblege hænder og fødder,
        Opadvendte og krumme.
        Pelsen smudsig og grå som vejen, 
        Snuden falmet, lyserød og død.

725.	En blank, kulsort bille
        Med skarpt orange rygmærker; 
        Piler rundt og skjuler sig 
        Ind under kadaverkanten.

726.	Bagkroppen stikker ud, lyser op
        Af orange designerklatter;
        En festlig, selvbevidst bille,
        I et orgie af mad og formering.

727.	Menneskeverden trænger sig på,
        Som altid, med symbol og imago.
        Lad os give den et navn:
        Batmanbillen, kan I se det?

728.	Silphide *) hedder familien 
        Af ådselbiller: skovvæsener
        Uden sjæl, mente man.
        Batman ka’ være ligeså godt.
        Misvisende, men nutidig.

729.	Jeg har set hvad de kan:
        Rådyr, sæler og nu en muldvarp,
        Knogler, skind og pels,
        Tomme hylstre på en strand.

730.	Tænk hvis visne blade
        Døde planter, insekter og dyr
        Ikke bliver nedbrudt, omsat
        I en cirklær kompostøkonomi.

731.	Jorden var druknet for længst -
        Jeg mener geologisk forlængst -
        I slam, stank, råd og skum;
        Intet dyreliv var muligt.

732.	Men i stedet vokser her
        Træer og bløde græsser,
        Hvor ådselbiller og bakterier
        Har begravet deres fund;

733.	Pillet og pudset knogler af,
        Dækket og gødet efter sig
        Til kommende generationer,
        Og planters venerationer.

734.	Jeg vil gå ud i skoven,
        Når min tid kommer.
        Følg ikke efter mig;
        Jeg begraver mig selv rå **).

735.	Lad dem bare gøre rent bord:
        Bryd mig ned til basis qi;
        Fordelt og opslugt igen
        Af de titusind ting.


*) Til de billekyndige: Billen på stien var en ådselgraver i underfamilien nicrophoros: en sortkøllet ådselsgraver (necrophoros vespilloides). 

**) Om kompost og kremering i planteperspektiv, se kapitlet Vi vil helst have dem rå i Jacob Gammelgaard: Liff – blandet kor for plantestemmer i tiden mellem den femte og sjette masseudryddelse, 2021.

Foto 

Myresværm

Myresværm

712.	Jeg træder ud på terrassen 
        En midsommerformiddag.
        Strækker ud og gaber op;
        Men hov; en viften i min mund,
        En lydløs flaksen for mit øje.

713.	Smækker gabet i, ser mig om;
        Det sværmer i luften herude,
        Sorte insekter med husblasvinger.
        Undrende tjekker jeg terrænet:
        Her er kravlende, levende strenge
        På havestolen og videre ud
        På hjørnestolpens espalier.
        Som detektiv følger jeg sporet
        Ned langs gitterværket og dér: kilden!
        Myreboet under nedløsbrøret.

714.	Jeg kigger tæt på denne insektarterie:
        Jo, det er myrer med vinger på.
        Ved endnu tættere eftersyn
        Ser jeg også meget små myrer
        I denne myldrende konvoj;
        Måske en tyvendedel i størrelse
        Af de kolossale vingemyrer.
        Det er arbejds- eller slavemyrer,
        Der pusler og passer dronningens
        Kæmpestore, kønsmodne afkom.

715.	Hele sommeren har de ekskaveret
        Rundt omkring mit nedløbsrør
        Og ud under terrassens klinker.
        Korn på korn af sand er båret op,
        Stablet på de voksende tuer,
        Mens klinkerne synker og tipper.
        
716.    Jeg har terroriseret boet før;
        Viftet truende, men dovent,
        Med mit økologiske arsenal: 
        Filtdug, opgravning, natron,
        Kogende vand og kaffegrums.

717.	Men nu: Bevingede myrer myldrer frem,
        En sort substans, der bobler op
        Mellem sprækkerne i terrassen,
        Fra myrebosystemet under mine fødder.

718.	Med magisk timing og koordination
        Går hele myrebyens sexarbejdere
        På vingerne i en sky af feromoner
        Til myresværm og masseparing.
        
719.	De følger de kendte myrestier, 
        Skubber, maser, hilser, smager. 
        Men gamle næringsveje duer ikke.
        Usikre på de nye vinger
        Finder de nye stier fremad,
        Indtil de ikke kan kravle højere op,
        Spreder vingerne og sværmer ud.

720.	En time senere er de alle væk.
        De parrede hunner er fløjet,
        De udtømte hanner er døde.
        Resten er spist af fugle, fanget 
        Af lurende edderkopper,
        Spiddet af rovinsekter.

721.	De befrugtede hunner
        Flyver ud for at bygge
        Nye myrekolonier
        Med medbragt forråd og æg.
        Hun fælder sine vinger,
        Nipper af dem selv
        Og fordrer resten til 
        Et nyt kuld puppeplejere,
        Der piler rundt i nye gange
        Med hvide æg i kæberne.

722.	Endnu en udvidet dag,
        Og her er hvad jeg så:
        Et generationsskifte 
        I et myredynasti,
        Der har eksisteret,
        Adaptivt, succesivt,
        Ved min havedør i årevis.



Lov om mellemartslig retfærdighed

                    Lov om mellemartslig retfærdighed
                         fremsat den 23. maj 2023


                              Kapitel 1 
                   Natur, land, sprog og demokrati

385.	$ 1.  Naturen er bevidsthedens højeste stadie. 
          (1)	Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
          (2)	Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet. 
          (3)	Det biologiske liv former det åndelige liv. 
          (4)	Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.

386.	§ 2.  Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv. 
          (1)   Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
                biologiske liv og landskaberne.
          (2)	Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
                mødet mellem krop og natur.
          (3)	Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
                påvirkning. 
          (4)	Natur og kultur er derfor et kontinuum.

387.	§ 3.  Landet ligger i sproget og i de bedste verber. 
          (1)	Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
          (2)	Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og  
                undergang.
          (3)	Landet tabes og genfindes i hver generation. 
          (4)	Hver generation må lære at tænke som landet.
          (5)	Landet lever, og landet er ligeglad.

388.	§ 4.  Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati. 
          (1)	Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
          (2)	Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme. 
          (3)	Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
          (4)	Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.


                             Kapitel 2
                      Retten til at eksistere

389.	§ 5.  Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående 
        retsorden og omfatter:
           (1)	Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
           (2)	Retten til at udvikle sig naturligt som art eller 
                økosystem.
           (3)	Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
           (4)	Retten til erstatning for skadeforvoldelse.

390.	Stk. 2.  Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø           
        på lige fod med mennesker.

391.	Stk. 3.  Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til 
        at eksistere.


                              Kapitel 3
                     Mellemartslig retfærdighed

392.	§ 6.  Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og 
        bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne. 
           (1)	Alt biologisk liv er sansende og udstyret med 
                selvbevidsthed.
           (2)	Alt biologisk liv har handleevne og er socialt 
                organiseret.
           (3)	Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
           (4)	Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
           (5)	Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
           (6)	Der er ingen riger; kun republikker.


                              Kapitel 4
                       Ejerskab til egne evner

393.	§ 7.  Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters 
        ejerskab til egne evner.
          (1)	Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer 
                i et givet økosystem.
          (2)	Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af 
                mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor 
                andre arter.
          (3)	Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til 
                ulighed og lidelse.
          (4)	Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og 
                ejerskab til deres genetisk arv.
          (5)	Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af 
                frihed mellem økosystemers frihed og menneskers           
                ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med 
                hinanden.


                             Kapitel 5
                     Naturlige vækstområder

394.	§ 8.  Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det 
        nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest 
        i 2030.

395.	Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis 
        vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
           (a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og     
               vegeteren hos mennesker til gavn for en robust 
               biodiversitet og den almene sundhed. 
           (b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af 
               funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og 
               menneskers kulturelle og sociale udvikling.
           (c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i 
               partnerskab med den selvejende natur til gavn for en 
               bæredygtig samfundsøkonomi.

396.	§ 9.  De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig 
        selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende 
        samfund.

397.	Stk. 1.  Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold, 
        der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå 
        sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast 
        ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt 
        pålignes skatter og afgifter.


398.	Stk. 2.  Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser 
        overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.


                             Kapitel 6
                            Beskyttelse

399.	§ 10.  Det er en national opgave at beskytte økosystemernes          
        naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og 
        livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks 
        internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige 
        forpligtelser.

400.	Stk. 2.  De naturlige vækstområder har ret og pligt til at 
        beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber. 

401.	Stk. 3.  I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod 
        bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse, 
        anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt, 
        forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og 
        friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen 
        på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand, 
        fiskeri og sejlads.


                             Kapitel 7
                           Repræsentation

402.	§ 11.  Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en 
        bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg. 
        Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om 
        naturens selveje (tidligere lov om naturparker). 

403.	Stk. 2.  Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for 
        mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og 
        selvejets forpligtelser efter denne lov. 

404.	Stk. 3.  De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd 
        og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på  
        kommunalt- regions- og landsplan.


                             Kapitel 8
                  Udpegning, ejendomsforhold, mv.

405.	§ 12.  Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer 
        fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af 
        naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i 
        lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).

406.	Stk. 2.  Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb, 
        ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller 
        anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten 
        over et givent areal.

407.	Stk. 3.  Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de 
        naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter 
        gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for  
        tab.

 
                             Kapitel 9
                     Værdi- og nytteregnskab

408.	§ 13.  Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for 
        økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets 
        økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur. 

409.	Stk.2.  Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde 
        mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter 
        nærmere aftale mellem rådene.


                             Kapitel 10
                  Ikrafttræden og overgangsregler

410.	§ 14.  Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for 
        Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af 
        betydning for gennemførelsen af denne lov.  Loven burde også gælde 
        for Færøerne og Grønland. 

Edderkop på hovedgærde

376.	En edderkop spinder et net
        Over sengegærdet en forårsdag.
        Vi ligger sammen og ser på.

377.	Jeg tænker: Et net at fange fantasi i;
        Min elskede tænker: Du bliver pisset på.
        Jeg siger: du mangler entomologisk viden;
        Min elskede siger: Du mangler livserfaring.

378.	Edderkoppen forestiller sig fluer,
        At æde sin mage; hun ser for sig
        Kommende generationer.