Måneskin (2)
107. Måneskin
Er hvidt som det lyse yang,
Eller sort som det mørke yin;
Verden er gold og gennemlyst.
Måneskin
Gør kroppen gennemsigtig.
Alt er stof og antistof;
Om dagen er jeg hel igen.
Måneskin (1)
Måneskin (1)
106. Måneskin
Skarpe konturer i monokrom,
Skygger træder ud af mørket;
Verden lyser blå og anderledes.
Måneskin
Alle mine knogler lyser op af aura.
Hurtigt! Mens månen endnu er her;
Jeg ser mod øst, dæmring anes.
Et sekund, en morgen
Et sekund, en morgen
53. Lyset
bæres ind på regntung luft,
brydes på det blanke løv;
Universet stråler på en stilk.
Lyset
stryger over rudens sprosser,
bag det hvide skin det blege blå;
Jeg vender mig mod solen.
Monsun, en sommer
Monsun, en sommer
43. Regnen
Rusker fra en heftig byge,
Rammer ratatat på tørre blade;
Vanddamp emmer over tagets top.
Regnen
Tung af fugt og blanke tanker,
Intet at gøre, ude eller inde;
Mudder pibler frem på mine tæer.