Meditation over muggen mandarin

Ud at læse træer

Animagens

Animagens

667.   Animagens er for eksempel:
       Sanseorganer med billeder
       Indtryk, udtryk, handlinger;
       Motorik og finmotorik;
       Et fintfølende, årvågent
       Artikuleret, koordineret legeme.
       Krop, evne og vilkår tilsammen.

668.   Et animagent væsen
       Har skabt sit eget liv
       I sin egen form for krop;
       Med evne til at overleve
       Som art, som bestand,
       Et par millioner år
       Eller mere…

667.   Insekter er animagente;
       Pattedyr er animagente;
       Vi er en delmængde af animagensen.
       Bløddyr er enormt animagente;
       Jeg vil sige bakterier
       Har deres form for animagens:
       De mest oprindelige,
       De længst eksisterende,
       Leveevne udover al beskrivelse,
       Men jeg ved ikke hvordan…

Solsortens melodi

Solsortens melodi

Sang

554.	Solsortens sang er en situation *), hvor fugl og menneske kommer hinanden ganske nær.

555.	Solsorten er et væsen, der udtrykker sig i toner og lyde, vi aldrig forstår. Og alligevel genkender vi lyden; vi forbinder tonerne med stemninger hos os selv, ligesom vi fornemmer en stemning hos fuglen. Indbildning, sikkert, men helt virkelig - hver gang.

556.	Vi mærker et nærvær af et levende, skabende væsen - jeg vrider mig - måske endda en sjæl **). 

557.	Han sætter sig i et træ og begynder at synge; han virker som et forandret væsen: Solsortens krop og psyke ***) i ro.

558.	Væk er det iltre, skingre, det skabede. Væk er det flaksende, det jagende, de evindelige slagsmål.

559.	En fugls liv i det fri er altid i flux. Fuglen flytter sig indenfor sekunder. Evigt vagtsom for ikke selv at blive udset som bytte.

560.	Men solsortehannen kan synge i en time fra sin gren. Hvad laver han, eller måske er det rigtige spørgsmål snarere: hvad vil han?

Territorium

561.	Fuglesang er mest territorial. Også solsorte har afgrænsede territorier. Det er optalt: Et par pr. ca. 1200 m2 standard havehabitat; mere i skovområder.

562.	Men denne grænse ser for mig ud til at være flydende; derfor er det måske bedre at sige, at der er et antal solsortepar på et givet område, og de ligger i uophørlig grænsestrid.

563.	Parret (fordi man ved, at både han og hunner forsvarer territoriet) lader til at blive antastet hele dagen og de håndhævet enhver bid jord i uophørlige håndgemæng. De lader ikke til at have et territorium, andre solsorte respekterer.

564.	Ingen fugl er så street som solsorten. Man ser næsten aldrig to solsorte i nærheden af hinanden. Kommer én nær, er der straks mobning, larm og ballade.

565.	Grænserne for solsortens territorium virker flydende. Dens territorium forstås måske bedre som en gruppe af solsortepar på et givet område i uophørlig kontakt og skærmydsler. 

566.	Solsortens territorium består i denne optik af et indre område tæt på reden og et ydre område med porøse grænser til nabopar.

567.	Min observation er, at solsortens næppe synger for at holde andre solsorte borte; dertil foretrækker de at slås.

568.	Der sker jo et eller andet med en solsort, når han begynder at synge. Hele hans adfærd ændrer sig. Han skifter fra det krigeriske til noget kontemplativt eller til noget, der kunne lyde selvsikkert og proklamerende. 


Strofe


569.	Sangen kan beskrives som en sekvens af korte strofer af 2-3 sekunders varighed adskilt af korte pauser på 2-6 sekunder. 

570.	Hver strofe synes af bestå af to dele. Den første del er altid holdt i et roligt, lavere toneleje og varer som regel lidt længere, end den anden del.

571.	Sidste del af strofen er hurtigere, højre og ender som oftest i en høj, piftende tone eller en skarp staccato. Sluttonerne er nogle gang skrattende eller hujende, men lyden er altid det, jeg vil kalde harmonisk ****) forenelig med resten af strofen. 

572.	Ingen to strofer syntes at være helt de samme. Han syntes at variere og improvisere sit register i det uendelige. Men registret gør, at sangen altid lyder som solsortesang.

573.	Strofen kan også ses som en lavfrekvent første del og en højfrekvent anden del. Lyden af den første begrænses da til nærterritoriet, mens den anden del når ud i det ydre territorium

Sekvens


574.	Solsorten synger sekvenser af strofer. Den kan synge 80-100 strofer på et kvarter.  Med den kadence, består en timelang sekvens af måske 400 strofer.

575.	Jeg har hørt sekvensen på op til tre kvarter. Mange sekvenser er meget kortere. Solsorten bliver forstyrret eller afbryder - eller måske bliver han bare færdig og flyver sin vej.

576.	Sekvens implicerer, at udtryk bæres videre fra den ene strofe til den anden. Sagt på en anden måde, sekvenser danner et forløb. Solsortens sang er lange sekvenser af levende udtryk.

Tema


577.	Den første del af strofen er dybere og blødere og syntes at følge et mere ensartet fløjtende mønster, som jeg kalder et tema.

578.	Den sidste del er høj, skrattende eller skarp. Det lyder mere improviseret, mere atonalt. 

579.	Det kunne lyde som om den første del er et tema, mens den sidste del er en variation eller en signatur. Den første del er standard-solsort register, den sidste del er individualiseret (ieg).

580.	Vi kan forstå temaet i den første del baseret på register af grundkoder og den sidste del som en udvikling af temaet.

581.	Temaer kunne derfor høres af andre solsorte og have betydning for dem. Den sidste del fortæller måske, hvem der er afsenderen.

582.	Tema må også forstås som udtryk, der giver sammenhæng i en sekvens af udtryk. Temaet har altså i denne udlægning funktion af det, der svarer til en melodi.

Melodi

583.	Melodi er et fænomen, der er bundet til takt, rytme, tonehøjde, tidsinterval og gentagelse. Melodi har funktion som kommunikation, gruppeidentitet og kulturelt sammenhold.

584.	Vi antager eksempelvis, at hvalens sang har alle, eller mange af, disse funktioner. Vi kan i al fald sagtens forestille os, at det er tilfældet. Så hvorfor ikke også hos solsorten?

585.	Sammenhængende toner i en antropogen melodi er målt i dele af sekunder. Hvis der går længere end et sekund mellem takterne, begynder melodien at opløses.

586.	Men melodi hos hvalen eller solsorten er måske helt anderledes sammensat end vores. Hos solsorten kunne man forestille sig, at der kunne være mange sekunder, eller timer imellem de enkelte takter. 

587.	Hos hvalen kan der måske gå dage mellem tonerne i en melodi. Afstandene er enorme, havet et tyndt befolket. En sang strækker sig måske over måneder. Måske går en melodi hos hvalen fra individ til individ.

588.	Ligesådan er solsortens sang måske en melodi, der udfolder sig i løbet af hele dagen. Den enkelte strofe er en takt i melodien, der i vores øren er for lange til at vi kan skelne en melodi. 

589.	Så er det vi begynder at snakke om, at noget har betydning - med vilje.

Værk og betydning


590.	Solsortens sang kan måske beskrives som et “værk”, altså et skabende udtryk skabt af et levende individ. 

591.	Sangen udtrykker stemning og sindstilstand hos solsorten. ”Betydning” er ikke et kriterium for at kalde noget et værk, men ”vilje” til at skabe det er nok nødvendigt.

592.	Jeg tager det for givet, at den ikke har noget at sige mig. Med andre ord, er al min fortolkning af dens sang forkert allerede i sit udgangspunkt.

593.	Men solsorten vil jo åbenlyst noget med sin sang - sit værk. Han kommunikerer og kodificerer betydninger med det, der hos os er blevet til sprog. Jeg vil aldrig forstå, hvad det er; og han er komplet ligeglad med min sang til ham.

594.	(Bortset fra, at solsorte er kendt for at kunne efterligne menneskers stemmer, eller andre fuglestemmer. Så måske vil han mig noget alligevel).

595.	Vi kunne jo have noget tilfælles. Vi kunne have en sammenlignelig oplevelse af liv og udtryk; jeg vil sige kunstnerisk udtryk; jeg vil sige at besidde en krop/ et sind, der vil noget og som kræver - sådan føles det - at få et udtryk, dvs. et ”værk”.

596.	Det må være åbenlyst at solsorten kan lide - overdådigt meget godt lide - at synge. Det er en sang, vi i øvrigt begge holder meget af. 

597.	Solsortens melodi, hvis det er sådan, er måske udtryk for dagen der går; en meditation over tilværelsen her på jorden. Ieg er her. Ieg lever. Ieg er til.

598.	Solsorten sidder stadig derude tusinde år senere og synger sine tidløse aftenkadencer: en vesper, yah, solsortens raag desh *****) . 


*)  Vi mangler et nyt begreb for denne tilstand af forståelse på tværs af artsgrænsen, som jo ikke er kommunikation, for den anden part vil jo ikke “sige” noget til os; men situationen er signifikant.

**)  Ughh, det ord måtte trækkes strittende ind på papiret, hvor det ligger dér, som et pindsvin.  Men træk det religiøse element fra, træk det spirituelle element frem, og så står vi tilbage med noget, som vi kan sanse, der er skabt af en bevidsthed, noget der har en åndelig kvalitet, langt ud over fysiognomi eller overlevelse.

***)  Skal vi have et ord for animalske og avianske sindstilstande, og har vi brug for et sådant ord? Jeg sidder med en tekst og skal udtrykke det for mig helt åbenlyse faktum, at solsorten har forskellige sindstilstande, en psykologi, som jeg er sikker på er individualiseret, knyttet til det enkelte solsorteindivid.

****)  Begrebsvarsel: Men det er måske fordi jeg er livslang lytter af Beethovens strygekvartetter. Jeg er overbevist om, at en dygtig violinist kan gengive solsortens sang og kadencer, og at vi uden videre ville forstå det som et musikalsk udtryk eller kunst.

*****)  Klassisk instrumentel aftenmusik fra Hindustan, spilles f.eks. på sarod og tabla.

Musvit – 500 gange i døgnet

Musvit - 500 gange i døgnet


441.	Jeg sidder på en havebænk med udkig til mejsekassen for at tælle antal musvitindflyvninger i timen. 

442.	Det gælder om at anskueliggøre arbejdet, energien, indsatsen af de små skygger, der hver dag flakser forbi ruden til mit arbejdskammer halvanden meter fra poetens hoved.

443.	Under musebøgen en solplettet aften sent i maj klokken 18:32 starter jeg mit stopur.

444.	Jeg sidder omkring 10 meter fra redekassen, der er ophængt på facaden knap to meter over jorden. Huset er omgivet af høje bøge og stilkege. Et par grene rækker ned et par meter fra redehullet. Det giver musvitten dækning, udkig. 

445.	De to første gange hopper musvitten fra kvist til kvist. Forsigtig, tøvende. Hun afgiver aldrig advarselssignal, så hun ser mig ikke som aktuel risiko. Eller er jeg faldet sammen med omgivelserne og sidder musestille? Som ham med lærken? Næppe: Det er selvsmiger. Hvad ser/hører musvitten? Hvilke andre sanser bruger den? Hvordan?

446.	Musvitterne danner et par. To gange ser jeg dem begge på samme tid i træerne omkring reden. Det viser også, at ungerne er udklækkede, selvom jeg ikke kan høre ungernes kor af elektrisk vibrerende minipip.

447.	Jeg kan ikke skelne hannen fra hunnen i farten. Jeg ved dog på forhånd, at musvitter danner monogame par og de er fælles om fodring af kuldet. Ellers kunne der være både fem eller ti musvitter om fodringen, uden at jeg ville have den ringeste anelse om det.

448.	Musvitparret meddeler ikke noget til hinanden, så vidt jeg kan høre, i den time, observationen står på. De afgiver ingen lyde, indlader sig ikke i samvær. Højst sandsynligt har de andre former for kommunikation. Fordring og træning af et kuld unger er en kompleks, social opgave, der næppe lader sig gøre uden kommunikation.

449.	Indflyvning til redehullet er lynhurtigt og teknikken er hver gang den samme: Musvitten flyver direkte mod hullet uden at sænke farten; næb og hoved skyder direkte ind i redehullet, inden kløerne rammer forsiden af redekassen og resten af fuglen forsvinder ind i kassen med et blødt bump. Tolerancen måles i tiendele sekunder, nær grænseværdier for det menneskelige øje.

450.	Indflyvningsrute: Musvitten dykker som regel ned fra en af de store træer; nogle gange meget brat, andre gange flyver de ned i to bløde buer adskilt af et par vingeslag og styrer direkte ind i redehullet som beskrevet ovenfor.

451.	Udflyvningen er næsten lige så hurtigt, men der sker samordning af to-sidigt risikobillede, før fuglen skubber sig igennem og flyver ud af redehullet. Der er intet fast udflyvningsmønster. Musvitterne kan udflyve til højre, til venstre eller nogenlunde lige ud i ret linje eller opstigende kurve. Jeg ser aldrig, at de flyver nedad. 

452.	Jeg ved ikke hvad der betinger deres udflyvningsmønster eller om der er forskel på hannen og hunnens udflyvning; kan det være individuelle vaner, præferencer, faktorer i miljøet, eller synspåvirkninger? Jeg har heller ikke tal for, hvor mange gange hver type udflyvning foretages, men det virker jævnt fordelt. 

453.	En enkelt gang flyver en musvit ud og krænger straks tilbage i en bue op over husets lave tag. Hvorfor, får jeg aldrig at vide. Men et eller andet i musvittens kvikke hoved får den jo til at afvige fra de normale mønstre. Altså er musvitten intelligent adfærdsmodificerende i snævert menneskelig forstand.

454.	Ophold i redekassen. Jeg tager ikke tid på opholdet, men jeg anslår et gennemsnitlig ophold i redekassen på 10-12 sekunder. Jeg har ikke viden om eventuel forskel i opholdstid mellem han og hun. Begge deltager i plejen af yngel *. 

455.	Jeg tæller 31 indflyvninger af to musvitter på 60 minutter, usikkerhedsmargen +/- 1. En indflyvning hvert 1 minut og 56 sekunder.

456.	Jeg ved ikke så nøje hvor mange timer en musvit fodrer sit kuld i løbet af et døgn; jeg ved at de vågner og går til ro bestemt af lysets styrke. Jeg anslår derfor et arbejdsdøgn på denne årstid på omkring 15 timer. Det giver 450-500 indflyvninger i døgnet for et musvitpar. 

457.	Jeg antager at redetiden for et mellemstort kuld med jævnt fødeudbud er ca. 20 dage. Det omregnes til omkring 9-10.000 indflyvninger for at få et kuld ud af reden. Hertil kommer hannens indflyvninger til hunnen under en gennemsnitlig udrugningstid på 15 dage: måske yderligere 2-3.000 indflyvninger.

458.	Under gode betingelser udruges et andet kuld, som dog plejer at være længere om at blive flyvefærdigt på grund af lavere fødeudbud. Altså yderligere mindst 10.000 indflyvninger. Hertil kommer opgaver til bevogtning og istandsættelse af reden og indflyvning af materialer. Alt i alt er det nok ikke forkert at anslå et musvitpar foretager omkring 25.000 indflyvninger på en ynglesæson. Lad os antage en margen på +/ 5.000 indflyvninger. 

459.	Jeg overvejer hvordan det ville være, hvis min elskede og jeg gik ud og ind ad hoveddøren 500 gange i døgnet i samme relative fart som musvitten. Lad os bare sige, at vi lader døren står åben hver gang. Jeg frafalder også betingelsen om, at vi skal flyve ind. Men der skal fart på. 

460.	Jeg har ikke målt det, men lad os antage at musvitten tilbagelægger en bane på 8 meter fra udsigtstræ til redehul på 2 sekunder. Musvitten måler ca. 14 cm. Altså indgangsfart 28 gange egen kropslængde i sekundet. Jeg er 1,80 høj. Det vil svare til, at jeg skulle brase ind i huset med en fart på knap 50 m/s (orkanstyrke begynder ved 32 m/s) svarende til 180 km/t - 250 gange om dagen (min elskede står for de øvrige 250 gange). 

461.	Mit eksempel er falsk, fordi det ikke tager højde for forskellen i vores kinetiske energi, når vi suser ind gennem vores respektive redehuller.  En springhale på 0,1 mm kan hoppe 100 gange sin egen kropslænge lige op i luften. Altså skulle jeg kunne hoppe 180 meter op. Det er også en falsk sammenligning, men den er god.

462.	Sammenligningen illustrerer ganske godt, at hjernefunktion og sansning er 100% kropsligt betingede og afhængige af hinanden og udelelige i funktion og effekt. Sanseindtryk og tankedannelse i enhver form er artsrelaterede og individ-specifikke, selvom de fysisk-materielle forhold er de samme.

463.	Sammenligningen lader også forstå, at hjerne, sanseorganer, opfattelse, tænkning, reaktioner og umweltsindtryk er meget forskellig mellem mig og musvitten. Det havde vi jo en anelse om i forvejen

464.	Men samtidig er der jo slående ligheder i det vi gør og derfor også, antager jeg, i den måde vi opfatter omverden. Der er kun små forskelle i vores sanseapparat og nervesystemer. 

465.	For hvad er sammenligneligt på tværs af artsgrænsen **) ? Sanseligt, videnskabeligt, billedligt, neurologisk, statistisk, emotionelt, eller bare sundt skeptisk? 

466.	Hvordan er det, jeg skal kunne indleve mig i musvittens måde at opfatte sine omgivelser, for slet ikke at tale om dens selvopfattelse? Det handler de titusind ting om.

467.	I morgen laver jeg kontroloptælling fra sæsonens anden mejsekasse i et skovstykke på grunden. Data ligner viden, data er måske viden; så lad os få mere af det. Men måske er data også et udtryk for det, vi reelt ikke ved. 
*) Yngel er et værdiladet ord, der bruges til at fratage dyr og deres afkom personlighed. Ses tydeligt ved anvendelse af ordet unger om afkom af arter, vi favoriserer eller har empatiserer med. Unger er i øvrigt et godt eksempel på et ord, der oprindelig er brugt om dyr, men overført til menneskebørn i betydningen vi tager ikke vores afkom alt for højtideligt.

**) Om artsgrænsen og fælles sansesystemer, se Charles Fosters fremragende og dybt originale Being an Animal – Adventures across the species divide (2016).

Midt i livet

Midt i livet *)

140.	Benved, bregner, græs og nælder
        Fylder øjet ud til randen,
        Ustyrligt grønt og uberørt.
        En rødkløver bøjes ned,
        Tynget af en humlebi;
        Hun ligger i en rus på jorden
        Kysset af en blodrød krone.

141.	En krage vender øjet til,
        Sort og vildt og hånligt,
        Titusind slægtled borte.
        Når vinteren kommer
        Over markens hårde knolde
        Plukker den min hjerne ud,
        Resten tager frosten. 

 *) Frit efter Friederich Hölderlins digt Halvdelen af livet (1804)

Hjernen er en grøntsag (2)

Hjernen er en grøntsag (2)

92.	Min hjerne vokser ofte frem i haven,
        Jeg ser ham, når jeg ruller om på maven.

        Han kan li’ at ligge dér og vegetere,
        Mens jeg nusser rundt og reflekterer.

        Jeg børster jorden af en hjernevinding,
        Jeg luger krudturt fra den ene tinding.

        Solen synker og fugle går til ro;
        Vi sidder længe og snakker, vi to.