Ode til en brombærranke
2367. Stukket i grønt
Omviklet brombærranke
Forårsfrisk selv
Ved nattefrost,
Stikkende tornet
Meterlange jordkys
Fra høje rigers magter;
Rodskud, bladskud, topskud, jordskud
Fra alle artikulerede led
I begge ender
Året ud, skudt igennem
Al forhindring.
2368. Eneste planter
Der vender topskud
Nedad, jordafsøgende,
Terrænsniffende
Transsubstantierende
Fra skud til rod
Skamferet i triumf,
Vender op og ned
Ud og ind
På sig selv
Og vokser sig selv
Modsat.
2369. Vugge- og ammebusk,
En blomstersættende
Insektombrust
Vinrødt saftbristende
Bærbærende
Pigget kratdannende
Bipolær plante.
2370. Grebet med læderhandsker
Støvler, knæbskyttere
Når jeg slider i stænglen
Med møje flår den
Op af jorden,
Klipper og hakker
De elversåede vidjer;
Dens slyng- og udskudskraft
Os alle til erindring
Om planterigets
Normaltilstand
Af vildskab,
Selvforsvar
Og opofrelse
I grøn massakre
Vores klode
Til ære.
