Ode til døde ting
2894. Jeg er en skaber af døde ting:
Det flyvende havdyr i snorespænd,
Soltilbedende øgle, daggrysvendt,
Det havskurede, saltsprængte ved,
Sandpolerede grene, stormafbarket.
2895. Redekasser ophængt, tagpaps-toppet,
Overtaget af mejser, finker, spætter,
En kasse ophængt ved mit arbejdsvindue
En spætmejse banker gennem væggen
Rytmisk resonans og træskelet i kraniet.
2896. Jeg er tilbeder af naturlige materialer,
Den slebne åretegning i tilvirket træ,
Den kittede rudekant, linolie og kridt,
Maling strøget lag på lag, vindueslys
Refrakteret, klinker af den brændte jord.
2897. Ting er døde mellem mine hænder,
Naturlige materialer, men hvordan:
Kalibreret i grader af tilvirkning, altså
Afstand til det oprindelige væsen,
Der levede engang, men målt hvorledes?
2898. Er det graden af forgængelighed,
(Ha! der fik du den, plastik!)
Evnen til at rådne, forvitre, og forgå?
Er det fingerfornemmelse for stof,
Målt som de døde tings taktile index?
2899. Der er jo kropsligt velvære i døde ting,
Slidte, fedtblanke træbænke og stole,
Såbespånskurede gulvplanker, vinduer med
Messingbeslag, kobberplader, kaffeduft
Hvedebrød, pap, poser og avispapir.
2900. Sprogligt er døde ting bare grammatik;
På algonqiuen, de første nationers sprog,
Bruges en artikel foran hver levende ting:
Levende ø, bjerg, æble, sø, blomst, bugt;
Men alt frembragt af mennesker er dødt.
2901. Brugbart, nyttigt, livsvigtigt, tilbedt, men
Tilvirket ud af det, der engang var væsner,
Før de blev slået ihjel og gjort til
Naturlige materialer i en naturaløkonomi,
Hvor myrer æres højere end mennesker.
2902. Redskabsbruger, knoarbejder,
Konsument af læder, metal og olier,
Ord sidder parate i mine håndled,
Andre pilles ud med stålpincet;
Jeg er en skaber af døde ting.
Nyt i Index Titusind:
Øgle ◦ 2894, Finke ◦ 2895, Brændt ◦ jord, Døde ting ◦ 2897, Forvitring ◦ 2898, Velvære ◦ 2899, Sprog ◦ 2900, Menneske ◦ 2901, Olie ◦ 2902.
