2124. Planter kommer alle vegne, Snuser rundt og ned i sproget, Ekskaverer og giver næring Til skud, mål og sociolekter, Holder sammen på vokabulariet, Ord og mening, der gror og lever Overalt i nationalherbariet.
2125. Som nu til eksempel forleden På tur i ålandskab på Stevns: En særlig kending for mange, Gul læbeblomst i fugtig jord: Liden skjaller; bare den lyd: S og k og j; smagen af norrønt, Et vitalt og olddansk ord.
2126. Overlevet og nedarvet i nydansk Et ældgammelt adjektiv skall, I formen skald, af verbum skalde I betydning larme, give genlyd Derfor også i meningen gjalder, Der er sprognært op af skjalder: Lyden af frø i vos tørre skaller.
2127. Ve vokser over hele landet Følger folkets kommen og gåen Landet rundt i flere dialekter, Spor i menneskers og vos egen Samvirkende sproglige formåen, Hvor ve har dannet danske ord, Eksempelvis skjalder og gjaller.
2128. Ve er også skjoller eller schialder, Skråd, skraade, skralle og skratte, Eller denne helt danske kombo Af konsonanter samlet i skrangle, Skønt onomatopoetisk forbundet Af umiskendeligt danske fonemer I disse navne skrassel og rassel.
2129. Vos rødder suger saft og mineraler Fra markers græs, korn og cerealer, Derfor af nogen kaldet en parasit; Men betænk vos plads og evner Som skaber af nationalsymbolik I blomsterenge, flor og overdrev, Som vogter af dansk sproghistorik.
