Tag: Morgenmørke ◦ 2971

Begyndelser – i tingenes fylde

2952.  Jeg må ned i tingenes fylde – der hvor alting fortættes og får stoflighed.

2953.  Fordi hvor var det i grunden at idéen til dette værk, de titusind ting blev til?

2954.  I et års tid nu har jeg ledt efter begyndelsen, et skæringspunkt. Jeg har prøvet at huske, hvordan det gik til; men jeg finder kun fornemmelser, ingen fakta.

2955.  Der var tilløb, ja, jeg havde en indfaldshistorie, et idéspor rundt i erindringen, men det er tilvoksede stier, ad hvilke jeg kun er kommet så langt og så vidt.

2956.  Bunkevis af ark på groft karduspapir, som jeg printer selv med tynde lyseblå linjer og meget bred venstremargen markeret i en svag rød lodret streg; orden er godt, måske også nødvendigt, men ikke for meget; indfald og afveje er indlagt.

2957.  Arkene ligger fordelt i bakker: manuskripter, noter, ideer, koncepter og diverse ophobet som sedimenter, lag på lag af fossil skrift.

2958.  Jeg trækker en af bakkerne ud, støtter den op på maven, fugter pegefingeren og giver mig til at bladre. Et par ark og den første aforisme i grønt blæk fanger øjet: “Kan man overhovedet forstå noget uden kategorier?”. Selvfølgelig, tænker jeg; netop, især. Men jeg ved godt, hvad der er på spil: Det er loven om ophævelse af riget .

2959.  Jeg bladrer videre med arkæologisk omhu, flere år tilbage i de nedfaldne årringe af noter med tekststykker, digtstumper, stikord, citater, uforståelige sætninger, henvisninger, nedkradsede linjer og tegnsætninger, der knapt nok, eller slet ikke kan tydes mere.

2960.	Der er tilføjelser overalt i arkenes margener; nogle gange begynder en klamamse øverst oppe i den smalle venstre margen og arbejder sig hele vejen ned over siden, når bunden, og bevæger sig derefter opad igen i højre hovedmargen.

2961.  Betænksomt har jeg dateret langt de fleste ark, for der må være tusinder af løsark uden nogen anden sammenhæng, end den kronologiske.

2962.  Jeg graver mig ned til de lag, der indeholder præ-titusindting-perioden; de tidligste koncepter, tvivl og omrids.

2963.  Endelig finder jeg et af nøglearkene dateret natten til den 9. 2. 2022 med overskriften “In the thickness of things.” Jeg har oversat sætningen med tidens fylde. Jeg skrev: “En hel nat drømte jeg om dette begreb, om og om igen”. 

2964.  Jeg drømte det hele på engelsk, altså: ”The thickness of things; I’m in the thickness of things”. Gentaget igen og igen som et mantra. Jeg var midt i alting, og nu tilføjer jeg: in media res naturum; midt i den naturlige verden.

2965.  Jeg havde en stærk, organiske fornemmelse af at have forstået alting; tingenes fylde er den tykke luft omkring os, der binder os sammen.

2966.  Jeg fornemmede hvordan alle planter har et beskyttende lag omkring sig, at de vokser bedre og mere trygt ud i tingenes fylde.

2967.  Jeg vidste i drømme, at tingenes fylde er en vision om frodighed: Alt er fyldigt, levende tilstede. Det var en beroligende, varm og indkapslet drøm. 

2968.  Jeg vidste at jeg må vågne op og digte om begrebet; jeg var halvvågen flere gange, drev med nattens strøm, gentog begrebet igen for ikke at glemme det.

2969.  Jeg vidste, at jeg måtte vågne og skrive det ned, før dagen slettede mine spor. I drømme kan intet forklares, for drømme kan ikke ratiocinere; de kan kun fremvise; de samles af fragmenter.

2970.  Jeg vågnede i mørket og jeg mærkede tykke blade, tyk fiberblød bark, dyb jord, læ, beskyttelse, levende natur.
	
2971.  Jeg stod op, bevægede mig rundt med drømmesynet, skrev ned, lavede espresso, så ud i morgenmørket. Tykkelsen eller fylden er forbindelsen mellem alle ting, skrev jeg.

2972.  Fem måneder senere den 9.7.22 har jeg lavet flere tilføjelser i margenen. Jeg skrev “Enheden af tid og rum”. Det gengiver godt denne mørke kosmiske fornemmelse, jeg havde i drømmen.

2973.  I denne periode, slutningen af 2021 til begyndelsen af 2023, slog jeg rundt om mig i søgen efter den rigtige fortsættelse og fremfor alt den rigtige form til at komme videre efter afslutningen af Liff og dens engelske oversættelse.

2974.  Jeg kredsede omkring haven som en form for bevidsthed og som civilisationers grundmetafor (sammen med maskinen i senere epoker); især var jeg meget optaget af den kropsliggjorte sansning, altså det at verden forstås og udtrykkes kropsligt; jeg tænkte over alle tings psykiske selvhed.

2975.  Jeg graver videre i mine noter. Jeg stiller bakkerne med noter fra mig og tager fat på manuskriptbakken, en fod høj. Jeg endevender stablen. Og dér, som en sjælden sommerfugl, kun ark nr. 2, finder jeg beviset. Et notat fra den 13.2.2023, næsten på årsdagen for min drøm om tingenes fylde.

2976.  Overskriften er De titusind tings bog. Titlen optræder hér første gang optræder titlen. Hér står det, indlysende og overvældende klart falder alle ideer, konturer og fornemmelser på plads. Ude i margenen, min elskede margen, står en lille tekst indrammet: “I går åbnede jeg Daodedjing og med det samme (næsten) forstod jeg, at resten af min tilværelse skal bruges til at skrive titusind strofer om titusind ting."

2977.  De titusind tinges bog kom til verden færdigt udformet, konciperet og struktureret. Den manglede bare det allersidste ledende begreb: de titusind ting . Ikke at begrebet var nyt: jeg kendte det udmærket; men det var den pludselige forening af begreb og uforankret idé, der tog form af en epifani. 

2978.  I løbet af mindre end en halv time var det hele konceptet færdigt, skrevet ud, og egentlig ikke afveget fra siden.

2979.  To dage senere, den 16.2.23, er jeg allerede begyndt at skrive værket. Den dag var det et digt, jeg var begyndt på tidligere, men som jeg nu med vished kunne se, hvad det havde at bestille i den nye digtrække.

2980.  Digtet indleder hele værket med titlen Jeg. “Jeg” er den første fortæller af De titusind tings bog, ud af i alt tre. Dagen efter skrev jeg det andet digt om den anden fortæller ”ieg”, og derefter den tredje fortæller, ”ig”.

2981.  Før den dag baksede jeg rundt med idéer til en bog om den levende have, hvor en af fortællerne skulle være min bror. Men i samme stund, som De titusind tings bog var visuelt udformet, opgav jeg tanken om min brors stemme som fortæller, og han blev i stedet til fortæller nr. to: ”ieg”, det levende individs stemme, hvad enten det er  plante, dyr, fugl, insekt, bakterie, eller hvad som helst.

2982.  Ude i margenen har jeg skrevet: “Jeg er min brors billede og modsætning og helhed.” Min bror har tegnet illustrationerne på det, der senere blev De titusind tings blog. Min bror havde Downs syndrom og døde den 16. August 2025.

 
Nyt i Index Titusind:
Stoflighed ◦ 2952, Idé ◦ 2953, Fakta ◦ 2954, Erindring ◦ 2955, Orden ◦ 2956, Sediment ◦ 2957, Pegefinger ◦ 2958, Årring ◦ 2959, Bund ◦ 2960, Kronologi ◦ 2961, Periode ◦ 2962, Tidens fylde ◦ 2963, Midt i alting ◦ 2964, Luft ◦ 2965, Tryghed ◦ 2966, Drøm ◦ 2967, Vågne ◦ 2968, Skrive ◦ 2969, Læ ◦ 2970, Morgenmørke ◦ 2971, Enhed ◦ 2972, Søgen ◦ 2993, Psykisk selvhed ◦ 2974, Grave ◦ 2975, Titusind ting - bog ◦ 2976, Begreb ◦ 2977, Digt ◦ 2979, Fortæller ◦ 2980, Individ ◦ 2981, Bror ◦ 2982.