Skovrankens bioalkymi
I
2809. En skovranke, en klematis,
Vej- og slyngplante, vitalba,
Overvæld af hvide farver,
Velduftende kaskadevækst
2810. I en dobbelt vidjebevægelse
Ind i og udover en vedbenshæk,
Et mediterrant blomster chok
Forgrenet i viltre genbosfærer
2811. Med fodgænger, jeg, på færde,
Gråt traskende kilometervis i
Asfaltspor, hæk- og hegnsklemt,
Presset af biler, partikelplaget.
II
2812. En engelsk herbalist, J. Gerard,
Storskryder og hortikulturalist,
Renæssancemand og plagiarist
Til storværket Herball, 1597,
2813. Kaldte skovranken Traveller’s Joy
En programmatisk venskabsgestus
At yde ranken hæder, retfærdighed,
Et navn, den stadig bærer i dag,
2814. Med øje til fransk, tiggerurt,
Efter saftens væskende sår,
Brugt af selvskadende betlere til
Publikumsynk, grumt iscenesat.
III
2815. Fingre ind på de røde frugter,
Børstet af hvide goblelegemer,
Lidt støv fra modertræets frugt
På en multivalent digterknold;
2816. Lad os kalde det genskab,
Så det matcher med venskab,
Af berøring, viden og empati,
Kendt fra gammel etnobotanik;
2817. Den substans af forbundethed
Mellem planter og mennesker,
Der bobler i slægtens fysiologi
Under vandringens bioalkymi.
Nyt i Index Titusind:
Skovranke ◦ 2809, Vækstbevægelse ◦ 2810, Fodgænger ◦ 2811, Herbalist ◦ 2812, Vidje ◦ 2813, Tiggerurt ◦ 2814, Modertræ ◦ 2815, Genskab ◦ 2816, Økoalkymi ◦ 2817.
I erindring om John Gerard (1545-1612), Herball, or Generall Historie of Plantes, 1597, illustreret, ca. 1500 sider.