Hedelibel ind på huden
2284. Stor hedelibel, rødrygget,
Fra sværmen ude i lyngen
Sætter sig på havebordet
Trykker sig rykvist ned,
Drejer et øje opad, bagud,
Ser mig eller noget, der
Kan sammelignes hermed;
2285. Hun letter med et svup,
Voksdug afgiver en klæbelyd
En bevægelse i atmosfæren,
Den flaprende lyd fra vinger
Og libellen løfter sig bort
I en mekanisk hvirvel
Af biohydraulisk kraft.
2286. Lidt senere, tilbage igen,
(Som fortæller ser jeg helst
Hun er den samme som før)
På min bare arm; hendes øjne
Op langs armen mod mine,
Hovedet drejer umulige vinkler
Ansigtet sat i panserplader.
2287. Hun gumler, guldsmedesmask
Med en skarp, klikkende lyd
Et bytte ude fra hedelyngen;
Et langt minut og hun er væk
I et hypersæt og jeg sidder
Berørt og triplet betrådt,
Suger sol og har det godt.
