Lancetvejbred med svirrefluer
2165. Der er planter jeg kan li,
Især dem med lidt vegence,
Med mønster og kækhed,
Eller måske mest fordi
De hænger fast, holder ud.
2166. I år er jeg faldet for
En slank lancetvejbred
Selvsået i bedets yderkant
Nu på tredje år i vækst,
Diskret en del af stedet.
2167. Lange, smalle blade med
Hårde strenge på langs,
Stærk og grøntarmeret,
Buer som plantefontæne
Opad udad i åben roset.
2168. Blomsterskaftet, rank og glat,
Bærer brune aks i blomst
Og gyldne hvide støvknapper:
Med god vilje, skævvoksede
Glans skråstillet på en tråd.
2169. Planten plejes aldrig, gror
Når den kan, når den vil,
En bz’er i blomsterbedet,
En triumf, der overgår sig selv *)
I omfang og pollenmængde.
2170. Svirrefluer samles uhørligt
Som vibrationer på fimrehår,
Mens de besigtiger, besnuser
Pjuskede aks i omkredsning,
Altid ængstet indtil landing.
2171. De fouragerer rundt på akset,
Snablernes bløde sugekopper
Dupper den stærke protein,
Slikker den mindste støvknap
Ren til sidste mikropollenkorn.
2172. Når svirrefluen er mæt, færdig,
Aktiveres vinger varmt organisk
Med blafren i bølger af fotoner,
Letter subfrekvent og flyver bort
En myforstyrrelse i biossfæren.
Nyt i Index Titusind:
Vegence ◦ 2165, Lancetvejbred ◦ 2166, Plantefontæner ◦ 2167, Støvknap ◦ 2168, Omfang ◦ 2169, Fimrehår ◦ 2170, Pollenkorn ◦ 2171, Svirreflue ◦ 2172, Foton ◦ 2171.
*) Dette individs maksimumsmål er nu knapt dobbelt så høj (84 cm) som den beskrevne maksimumhøjde og med aks (7.5 cm) 2-3 gange længere ditto.
Vegence, et ord til poetikon, rimer på elegance: visse planters fysiske fremtræden svarende til et ideal om kropsholdning og skønhed for det betragtende menneske.
