Aurora ♀
2878. Aurorahunnen har et forsvarsferomon
Som forårets kønneste sommersmåfugl
Med et skud fra bagkroppens peberpatron.
2879. Hvis andre hunner er på skruk invasion,
På den blomst hun har udvalgt til æggeskjul,
Har aurorahunnen et forsvarsferomon.
2880. Møder hun en han proppet med kønshormon
Flagrende på jagt i orangefarvet cool,
Får han et skud med bagkroppens peberpatron.
2881. Larven er genetisk sennepsolie-immun,
Mod værsplanters kemi i løgkarse og kål,
Aurorahunnen har et forsvarsferomon.
2882. Ser hun en han stresse rundt i parringskanon
Efter fjams fra sommerhavens jomfru-pool,
Får han et skud med bagkroppens peberpatron.
2883. Hendes metode for at genoprette roen
Er klassisk og evolutionær old school;
Aurorahunnen har et forsvarsferomon
Med et skud fra bagkroppens peberpatron.
Nyt i Index Titusind:
Aurorasommerfugl ◦ 2878, Æggeskjul ◦ 2879, Kønshormon ◦ 2880, Løgkarse ◦ 2881, Bagkrop ◦ 2882, Feromon ◦ 2883.