Tulipanhunden
2926. Ham tulipan, ham hund.
2927. Seham: udstiller sine skanker, som om um var en busker, der kom for at suge nektar.
2928. Seham; vrikker med sin blegfesne tulipanstilk som en hund, der logrer med halen; bopper sine blomster, puster sig op i farver og kurver for at få um til at komme og avle sig.
2929. Ya, tulipan er som en hund.
2930. Ham tulipan avlet til at indynde sig; avlet til at adlyde, avlet til at rulle rundt med bugen i vejret og tigge om en mavekradser.
2931. Tulipan med fjollede store skåle, der udstiller alt indeni for at forføre um til at avle tusind nye slags svindsyge stængler, der knækker i vinden.
2932. Overlever kun, fordi um fodrer dem, afluser dem, huser dem, sætter dem i drivhus. Altid varmeapparat stillet frem og ædelse bragt, som hund.
2933. Uden for haverne dør tulipan alene af sult, som hund.
2934. Um elsker ham tulipanhund. Avler ham i tusind slags: større skåle, længere stilke, mere farve, flere striber, mindre kuldskær, længere blomstring, single tidlig, single sen, dobbelt tidlig, dobbelt sen. Tulipaner over det hele.
2935. Gror dem på fladt land, revet op fra horisont til horisont. Talløse milliarder tulipaner i farvede firkanter. Um sprøjter dem, fodrer dem, renser dem, dyrker dem, tæt tæt.
2936. Skærer dem, en milliard kolde stængler; stakket, pakket og stablet. Bind dem, køl dem, send dem, sælg dem.
2937. Ham tulipan synes um er bedste busker nogensinde. Behøver ikke anstrenge sig for at sprede pollen eller lave sex, fordi um avler ham i fabrikker; behøver ikke holde knolde på rette temperatur, for um høster dem og passer dem;
2938. Behøver ikke holde kryb væk, for um dræber dem; behøver aldrig finde vand, for vandet bliver bragt.
2939. Ham tulipan tror han er mest succesrige plante nogensinde. Um giver tulipan jord for sig selv og jager andre planter væk.
2940. Konkurrenterne dør, buskerne dør, træer fældes, marker renses og tulipaner tager over, stolt og ene under solen.
2941. Ham tulipan er mest underdanige blomst nogensinde.
2942. Tulipan kan li’ det, stadset op derude på marken, høj af gødning, puffet op med skyer af insektgift, fri for bladlus og larver, og med tjenere der luger for hans fødder.
2943. Tulipan er udsøgt, tulipan er tilbedt, tulipan er værdifuld, ya. Tulipan vælger et liff med um, tulipan vælger det fornemme liff i sus og dus.
Nyt i Index Titusind:
Tulipan ◦ 2926, Nektar ◦ 2927, Hale ◦ 2928, Hund ◦ 2929, Bug ◦ 2930, Stængel ◦ 2931, Aflusning ◦ 2932, Sult ◦ 2933, Avl ◦ 2934, Kuldskærhed ◦ 2934, Dyrkning ◦ 2935, Kølighed ◦ 2936, Sex ◦ 2937, Vand ◦ 2938, Succes som plante ◦ 2939, Sol ◦ 2940, Underdanighed ◦ 2941, Insektgift ◦ 2942, Liff ◦ 2943.
Teksten er oprindelig fra min bog Liff – blandet kor for plantestemmer i perioden mellem femte og sjette masseudryddelse, Borwick Books 2021.
Ordforklaringer:
Busker = bestøver; Liff = den vegetale eksistens, Um = mennesker.