Et skud for taks
2054. Jeg vil egentlig blot skrive lidt
om taks,
Om de plantede og de selvsåede
i haven,
Der vokser frem i disse småtider
i skud:
Nikotinfarvede totter af spidser,
som rust,
Der stritter uden mønster, bare
biopjusk;
Men taksen føles jo blød,
mild,
Tænker jeg, at røre ved som træ,
dybgrøn,
Busket langsom skyggevækst,
oldgammel
Aldre, der tælles i tusinder
årringe.
2055. Jeg samler på facts om taks:
første rang
Kaldet sådan på japansk,
godt navn;
Jeg kan lide den form for
reverens
For et træ, for dets historie og
renomé.
Som dreng fik jeg fortalt
Om taks,
Nationalmyten om skytter med
taksbuer
Fra slaget ved Agincourt,
1415,
Blodbad, ved jeg nu, et slagteri,
hommes rôtis;
For historier og ord har dybe
rødder:
Etymologisk af oldgræsk taxon:
låneord
Fra et skytisk og persisk ord taxs:
bue.
2056. Sådan blev disse linjer skrevet til
ære,
I diskursive vers med sætninger og
nøgleord,
For taksen som kulturtræk og som
historie
Om håndværk, veddets egenskaber,
krigsteknologi,
Som symbol på udødelighed og
undergang,
Og på kejserlig forvaltning og
diktat,
Et giftigt træ i brug som medicin
mod cancer,
Sat på gravpladser som renselse
for pest,
Et træ for mange civilisationer,
anerkendt
I sine klimabælter som et træ netop
Af første rang.
2057. Om taksen alene titusind
ting
At vide og lære og tage
til sig;
Men her er sagens kerne:
Aldrig
Lærte jeg, fik forklaret, vist
hvordan
Et takstræ ser ud, står,
i vækst
Genkende deres nåle, kogler,
Og bær;
At kunne gå frit ude, komme
forbi,
Genkende med et enkelt blik
hallo,
En fin taks, og gå videre
tilfreds
I social forstand, som af
nabosnak
Med et vigtigt samfundstræ,
indtil
Selvfølgelig, jeg lærte det
selv,
Fordi alt hvad der vides,
findes,
Men hvorfor ikke et skolefag:
Kend
Dine træer, lad os tage fem,
eller ti
Og et af dem må være
taksen.
Nyt i Index Titusind:
Taks ◦ 2054, Skyggevækst ◦ 2054, Reverens ◦ 2055, Bue ◦ 2055, Giftighed ◦ 2056, Kulturtræ ◦ 2057.
