Foto t.v. er denfuligo septica, der er omhandlet i digtet. Bemærk det indvoldsrøde sporelegeme i de tre cirkelmærker og den af forfatteren afskårede flig nederst t.h.
Formen tv. er sporestadiet, også kaldet æteliet, mens formen t.h. er sommerstadiet, kaldet plasmodiet.
Foto t.h. er fra to år tidligere og kan være samme afstamning. Bemærk de glitrende hvide “svampe”spor efter plasmodiets høstfærd henover træstubben (omtalt i digtet Træstubalmanak 2023, vers 1153). Formen t.v. er varianten rufa (rød), mens formen t.h. kan være enten var. rufa eller var. flavia.
Begge fotos er fra Strøby Strand. Klik på billederne for at se i stor størrelse.
Fuligo septica var. rufa
I. Om de foreliggende omstændigheder
2759. En tilfældig dag, altså
Uden varsel, plan eller
Blot antydning af hensigt;
2760. Med andre ord, klædt af
I min sproglighed og fanget i
Almen grad af uvidenhed;
2761. Dog med rudimentær poetisk
Udstyr samt lidt sammensparet
Erfaring fra tidligere træf;
2762. (En gullig, hundebræklignende
Fænomenologisk tilstand
På sortslimet yndlingstub);
2763. Derfor, fuldt eksekveret robotstop
I samme nu grænsen overskrides
Mellem grønsvær og terrassesten:
2764. To fuldt færdige, udvoksede
I græsset, årets første, hidtil
Eneste slimdyr, kaldet troldesmør;
2765. En skødesløs skabning, altså
Som overskud af organik
I de givne omstændigheder;
2766. Udfoldet, henkastet (opkastet?)
Udskilt, udskidt, fremkommet
(nærmest) af ingenting, natten over;
2767. Men ingenting er en strøm,
Der flyder igennem, udenom,
Af partikler og processer;
2768. Samlet vilkårligt i en organisme,
Hverken plante, dyr eller mos,
Eneste fællestræk en fysisk masse;
2769. Et besøg fra det fjerde rige
Protisterne, amøbernes rækker,
Cellepuls under rabarberskygge.
II. Om sprogets og tingens adækvans
2770. Tag nu welwitschia-manden
På knæ i Nambias ørken,
Overvældet, taget i nåde;
2771. Plantens spirituelle sug,
Botaniker og vækst ud i ét,
En ordløs samfrekvens;
2772. Febrilsk håndskriv om sit fund
For at berøre andre, henført
Sanseindtryk og selvfølelse;
2773. Dernæst strøm af tekno-latin,
Konvention betinger karriere,
Sprogkoden selvforstået myteløs.
2774. Mellem videnskab og mysticisme
Føjer poesien sig ubekvemt,
Formkodet og myteforberedt;
2775. Digtet vil overensstemmelse
Mellem ordet og tingen,
I sprogligt påregnelige udtryk;
2776. Hver gang, i mit dæmringsridt,
Hvor sproget følger, bøjes,
Hengiver sig til sine ting, skaber
2777. Adækvans mellem tingen
Og den bævende skrift;
Tingen er ingenting,
Tingen er alting.
III. Om slimdyret som poetisk gestalt
2778. Lige inden for tremmehavelågen
Samles slimdyret til metamorfose
Fra plasmodium til ætelium;
2779. Jeg må ned i knæ, ikke
Af benovelse, eller peak professionalisme,
Men fordi tofod tilnærmer sig nulfod;
2780. (Sproget blev til i gåhøjde,
Siddehøjde, klatre- og kysthøjde;
Fysiognomi former sprog, jeg si’r bare);
2781. To panerede fiskefileter
Gennemstukket af uplejet plænegræs
I en sær hud- og hæfteplasterbeige;
2782. Ingen farve kendt fra dyredomænet,
Kognitivt ret svær at kapere, som
Biologisk udtryk fra det fjerde rige;
2783. Skorpe, ja, en skorpe, krummen,
Fint tekstureret som safran miniris,
Som bitte friturestegte kokosspåner;
2784. Her ved ydergrænsen for organisk liv
Disse madmetaforer af vital erfaring:
Kan det spises, er det giftigt?
2785. Jeg sætter tre fingermærker,
Skærer et snit i skumbarken,
Åbner dyb brunrød substans;
2786. Farven er som dyreindvolde,
Lever, hjerte, nyrer, banesår,
Ligner tekstur af størknet blod;
2787. Dette er sporemassen, deres frugt,
Som svampe og planter gør det,
Kønsceller, stamceller tilfælles;
2788. Men kladeanalyse og genstruktur
Viser nu, de ikke er dyr, men
Mere ur i urformers forgrening;
2789. Så vi er beslægtede som organisk væv,
Universelt, som eksistens beslægtede
I vores inderste cellestruktur.
2790. Protistologer, velsign dem,
Ved en masse om slimdyr,
Deres føde, formering, deres vaner.
2791. Det gule plasmodium-stadie er mobilt,
En celleformation på farten,
Selvdannet, selvforanderlig;
2792. Høster bakterier og rådpartikler,
En fødesøgende organisk tærsker
Af mobile plasmapumper på slimfærd.
2793. Frugtlegemet indeholder sporene,
Velkendte, mikroskopisk helstøbte
Vidundere at se, som virussfærer.
2794. Jeg sætter et lille trådnet op
At ingen skal træde på sporehuset,
Tilser dagligt at sæden svinder ind;
IV. Om slimdyr og komplette systemer
2795. Fuligo betyder sod, aha,
Septica betyder forrådnelse, jaså,
Og der er flere varianter:
2796. Flava, rufa, candida, rosea
Og flere nuancer endnu
Forårsaget af svampeinfektioner;
2797. Taksonomisk klassifikation pågår
Dag og nat, jorden rundt,
Drevet af kollektiv videnskab;
2798. Slimdyret er variablet kategoriseret
I domænet af eukarioter,
I underdomænet unikota, også kaldet amorphea,
I riget af protozoa, også kaldet protister,
I rækken af amoebozoa,
I underrækken Conosa,
I infrarækken Mycetozoa,
I klassen myxogastria,
I ordnen physerales,
I familien af physaraceae,
I slægten fuligo,
Alt dette i hvert fald
Indtil videre …
2799. Viden akkumuleres, distribueres,
Disputeres, krystalliseres, reorganiseres,
Jeg er militant skeptisk og passioneret;
2800. Fordi taksonomi er som matematik,
Som naturlove, some tankesystemer:
De vil det hele, det totale svar;
2801. Kausalitetskæderne afdækket,
Diagrammet, løsningen, et domæne
Hvor spørgsmål er besvaret på forhånd;
2802. Det bedste digtet kan er måske
At suge til sig, rumme så meget af det,
Vi ikke ved, og ikke vil have svar på;
V. Om slimdyret og digtet
2803. Kære slimdyr, hundebræk spejlæg,
Eller hvad vi nu skal kalde dem
Urform, urliv og æresbeboer i haven;
2804. Mit tekst snubler i sig selv;
Som slimdyret krydser rigers grænser,
Så krydser digtet ind i videnskab;
2805. Ordene stritter i alle parametre,
Formen buler ud, går i stykker,
Slimdyret osmoser sine egne veje.
2806. Det er selve min redelighed
Og identitet som digter, der er på spil,
Men slimdyret vil ikke poetiseres;
2807. Og digtet vil kun sig selv,
Undviger så glat som sæbe,
Egenrådig som protisten dér;
2808. Sat til vægs af en amøbe,
Mit nederlag, linje for linje;
Jeg pakker mit grej, oser min vej.
Nyt i Index Titusind:
Varsel ◦ 2759, Uvidenhed ◦ 2760, Erfaring ◦ 2761, Hundebræk ◦ 2762, Terrassesten ◦ 2763, Slimdyr ◦ 2764, Skabning ◦ 2765, Ingenting ◦ 2766, Partikel ◦ 2767, Masse ◦ 2768, Protister ◦ 2769, Nåde ◦ 2770, Spiritualitet ◦ 2771, Selvfølelse ◦ 2772, Sprogkode ◦ 2773, Myte ◦ 2774, Ordet og tingen ◦ 2775, Skabelse ◦ 2776, Skrift ◦ 2777, Metamorfose ◦ 2778, Benovelse ◦ 2779, Gåhøjde ◦ 2780, Plænegræs ◦ 2781, Dyredomænet ◦ 2782, Skorpe ◦ 2783, Giftighed ◦ 2784, Snit ◦ 2785, Nyre ◦ 2786, Kønsceller ◦ 2787, Genstruktur ◦ 2788, Cellestruktur ◦ 2789, Føde ◦ 2790, Plasmodium ◦ 2791, Cellepumpe ◦ 2792 , Frugtlegeme ◦ 2793, Sæden ◦ 2794, Sod ◦ 2795, Svampeinfektion ◦ 2796, Klassifikation ◦ 2797, Domæne ◦ 2798, Viden ◦ 2799, Naturlove ◦ 2800, Kausalitetskæder ◦ 2801, Svar ◦ 2802, Hundebræk ◦ 2803, Rigernes grænser ◦ 2804, Osmose ◦ 2805, Redelighed ◦ 2806, Sæbe ◦ 2807, Amøbe ◦ 2808.
*) Det berettes at en østrigske botaniker faldt på knæ i sandet ved sit første møde med den plante, der senere blev opkaldt efter ham selv, Welwitschia (så meget for uhildet videnskab!) Se mere i fytologen Welwitschia fra Liff – blandet kor for plantestemmer mellem femte og sjette masseudrydelse, Borwick Books, 2021.