Den holmske metode
Prolog
2316. Thomas Holm har gennem 15 år dokumenteret insektlivet omkring familiens sommerhus i Vesterlund på den jyske vestkyst. På et område, der strækker sig i en ujævn radius af omkring 200 meter fra huset, har Holm identificeret og dokumenteret omkring 1.400 arter af insekter. Hertil kommer enhver anden form for fauna indfanget i Holms biooptikon.
2317. Kanske Holm tålmodigt fortsætter 15 år endnu – at udforske, indfange, identificere, fotografere, frisætte, beskrive og formidle – og dertil beskedent uddybe og udbrede sin altopsugende viden om insekterne, deres værtsplanter, habitater og stedets særegne økosystemer. Denne titusindtingsfinder tilegnes disse linjer.
Lokaliteten
2318. Et jordstykke på ti tønder land i familieeje siden 1960 og uforstyrret siden da, bortset fra opførelse af et sommerhus og senere udgravning af tre mindre damme nede på engen til fremme af alt vandsøgende liv. Tilkørsel sker af grusvej med skærver. Befæstning af sommerhuset indskrænker sig til nogle få kvadratmeter fliser på sydsiden, lige nok til et rundt havebord.
2319. Lokalitetens geologiske grundforhold er postglaciale aflejringer af klitsand. Landskabet er en blanding af indlandsklit, klitplantage, små hedestykker og enge med gamle dræningskanaler.
2320. Stedet grænser mod øst op til Anerbjerg Plantage, anlagt i 1897 til forstærkning af sandflugtsdiger fra 1720. Lokaliteten afgrænses mod øst af enge og mod vest af et stort grundstykke, der er sprunget ud i lav skovvækst. Længere væk ligger græsningsarealer. Mod nord marsken og vådområdet Værneengene.
2321. Lokaliteten har nok stået uden beboelse eller dyrkning i flere hundrede år. På de tilhørende enge er der høslet en gang om året for at holde trævækst nede. Selve grundstykket har ikke været udsat for nogen form for sprøjtemiddel siden 1960 og formodentlig heller ikke før da.
2322. Landskabet er i sin helhed menneskeskabt, men fremstår ubebørt og pletvist vildt. I videre forstand er vådområderne, fjorden og de geologiske formationer naturskabte og i uophørlig forandring.
Stedets geni
2323. Stedets geni er dets stasis af livsbetingelser og den måde, det drager os; Vi vender tilbage til det igen og igen, vi genkender det, vi vokser ud i det.
2324. Stedets geni, genspejlet i den holmske metode, består af tusinder arter i gensidige føde- og livsbalancer med organiske materialer, mineraler, vejret og vandet, der skaber netop denne unika plet på kloden.
2325. Af stedets geni næres sjæl og visioner. Af stedets geni udspringer kendskab og slægtskab; digt og metode.
2326. Entomologisk og poetisk fællesmateriale mødes hér på to måder:
1) Stedets gennem mange år langsomt og systematisk synliggjorte livsrigdom er ophav til et livsudformende værk. Værket er i sin form uadskilleligt fra sin metode (2). Kald det livsmetode.
2) Stedet er grundstenen (sandet) i digterens oplevelse af barndom og stedet for hans første egentlige naturoplevelse og sans for sin umwelt. Kald det titusind ting.
2327. Stedets geni er fornemmelsen for den biologiske evighed. Erfarne udøvere af metoden ved det.
Naturalistens genese
2328. I stedets geni opdages lidt efter lidt en viden, der frit kan tilegnes, men kun med tålmodighed og årelang vedholdende indsats.
2329. Denne viden viser sig, efterhånden som den praktiseres, at være grænseløs; men deri opstår netop kærligheden til faunaer og deres mangfoldighed; der er altid mere at forstå og alt at forundres over.
2330. Den unge naturalist fanges ind i denne sjælelige lykke at flyde med i evolutionær strøm og i glimt se, hvor den bærer hen.
2331. Heraf opstår den holmske metode ikke blot som proces, observationer og standarder for dokumentation, men i videre forstand som en livsetik om altings ret til at leve og en stilfærdig men rebelsk insisteren på beskyttelse af alt ikke-humant liv.
2332. Naturalisten finder sin habitus og sin måde at være i verden på. Med så meget liv omkrig sig, er det en daglig udfordring at bestyre sin tid. Men Holm har gavmildt overskud omkring sig. Han afgiver visdomsvibes; han er ikke kun tilstede i human sammenhæng; der er altid noget, der flakker i ham; han er andetsteds ude i terrænet, uden ophør på lur med syn og hørelse på stikker, så vidt organikken tillader det, og det går strålende: fint kalibreret og i fokus på mindste flit af et sortfodet flueben eller det fjerne sus af skestorkefjer.
Metoden
2333. Den holmske metode er et livtag med den evolutionære kraft og en beskrivelse af den i så mange livsformer, som man har lidenskab og år at gøre det i.
2334. Metoden er et arts- og grænseoverskridende projekt; den er demokratisk, den står åben for alle og den praktiseres gennem væsentlige perioder af ens liv.
2335. Den er, og det kommer vi til, faunakratisk: Alle former for liv kan inddrages og blive set, talt og overladt en stemme. Metoden lader sig i det hele taget kun praktisere gennem arternes sameksistens.
2336. Den er glæde- og forundringsforankret; derfor åben for alle, og uendelig fleksibel.
2337. Metoden er bundet til stedet, jorden, vandet; ikke til institutioner eller hierarkier; derfor kan den altid fraviges og udformes efter behov; dog med følgende hovedregler:
2338. a) Den kræver lang tid; man skal bruge årevis af sit liv; ikke til udelukkelse af alt andet, bevares, men mild og vedholdende tålmodighed er en nødvendig kvalitet hos enhver udøver.
2339. b) Man skal efter bedste evne opøve og uophørligt søge at udvide sin viden om dem, man finder og om deres livsvilkår; man skal have antenner ude over sin egen artssfære.
2340. c) Metoden kræver evne til at observere på mikro- og makroniveau; jo mindre et synsfelt, jo større er universet. Jo større synsfelt, jo vigtige de enkelte led.
2341. d) Man skal dele sin viden med alle de midler, der står en til rådighed; foto, skrift, tale, digitalt, analogt og i samvær med andre.
2342. e) Metoden er empirisk i en videnskabelig dogmatisk forstand; her gælder et kodeks for fund, fangst, observation og dokumentation. Dette for at validere de enkelte fund og forsvare metodens sandhedsværdi.
2343. f) Metoden er økologisk systemtænkning; hvert insekt har en eller flere værtsplanter, byttedyr og snyltere; hver plante har sine vækstvilkår, sine bestøvere, sin biokemi.
2344. g) Den økologiske systemtænkning kan være aggregeret, forstået på den måde måde, at den enkelte praktiserende af den holmske metode ikke selv behøver være holistisk visualiserende, men gennem kodekset for redelig observation bidrager man hertil.
2345. h) Endelig er metoden at forstå som en amatørgerning, men hold fast i dette ord amatør: Første led er i slægt med amore, kærlighed. En amatør er den, der udøver sit kald i kærlighed. Den holmske metode er et amatørværk i ordets bedste og mest værdige betydning.
2346. Kærlighed til landet og faunaen er ikke en del af metodebeskrivelsen, men er selve metodens epistemologiske forudsætning; vi tager den for givet.
Data og naturetik
2347. Metoden, som den praktiseres af Holm, er en usædvanlig krævende form for anskueliggørelse af det biologiske livs forbløffende og for de fleste helt ukendte mangfoldighed.
2348. Kun få ved, hvad denne mangfoldighed egentlig består i og af. Endnu færre har faktisk haft mangfoldigheden fysisk mellem hænderne. Men sker det, er man i berøring med selve evolutionskæden og er dermed udøver af den holmske metode.
2349. Enhver har adgang til metoden. Den er ikke anderledes end etableret naturvidenskabelig metode (3), pånær én signifikant forskel: den er for amatører. Det er metodens revolutionære naturetiske potentiale.
2350. Derfor er metoden eminent egnet til formidling og deltagelse. Den er data-baseret og vidensudvidende; den er bundet til alt organisk liv og derfor i praksis grænseløs (4).
2351. Den holmske metode forandrer derfor sin udøver for altid: Hvad man én gang har set, kan ikke afses. Og omvendt; den naturlige verden bliver knyttet til den menneskelige erkendelse med stærke bånd: Hvem der én gang er gjort synlig bliver aldrig usynlig igen.
Faunakratiet
2352. Faunakratiet er en proces til fremme af mellemartslig relationer inspireret af begrebet om stedets parliament beskrevet af den nu afdøde franske filosof Bruno Latour (5): Lad os samle et ting, lad arterne være repræsenteret, giv dem stemmer og stemmeret og se så, hvor det fører os hen.
2353. Den holmske metode er da forudsætningen for et faunakratisk samfund. Metoden er en stemme- og artstælling, der overhovedet skal gøre begrebet om stedets parliament til en reel mulighed.
2354. Vandkalven er her, den sortfodede rovflue, den butsnudede frø er her, kvadratedderkoppen er her, pottemagerhvepsen er her, osv. De har tilstedeværelse, de har agens, de har stemmer. Hvordan ville love og regler se ud, hvis de kunne stemme (6), hvordan ville demokratisk debat udforme sig, hvis de andre blev hørt?
2355. I faunakratiet ligger kimen til opløsningen af de vores videnssystemer og den artscentrerede taksonomi, som naturvidenskaben og selvsagt også den holmske metode bygger på: det linnéske-darwinistiske klassifikationssystem (7).
2356. I et faunakratisk samfund må vi genoverveje begreber og regler, der er åbenlyst artscentrerede og som derfor på et tidspunkt må vige for fællesartslige værdier og forståelse.
2357. I dette perspektiv bliver den holmske metode en rebelsk menneskelig praksis: at se, at erkende og at værdsætte alle andre former for liv i den fælles biosfære.
Naturetik og nåde
2358. Metoden er en selvforstærkende praksis, der har livsudformende betydning for dens udøver. Dens kerneværdi er: lad leve, ødelæg ikke et naturligt habitat, undlad. Metoden afdækker hvordan ethvert sted helt bogstaveligt bugner af liv, at enhver plet på jorden har sine økosystemer. Beskyt dem derfor mod os selv.
2359. Det naturetiske syn, som metoden bygger på og selv fremmer, kræver respektfuld omgang med biotaen gennem det at vise nåde; nåden vokser i tid og rum, jo mere udøveren fordyber sig.
2360. Nåden, det at lade leve, er derfor den holmske naturetik i sin fulde konsekvens. Lad da Shakespeare få det sidste ord: "Nåden er ikke anstrengt. Den falder som mild regn fra himlen. Den er en dobbelt vesignelse; til den, der udviser nåde og til den, der tager imod" (8). Vi kan sekularisere begrebet velsignelse med begrebet agtelse; de er ligestillede.
Praksis efterskrift
2361. Enhver udøver af den holmske metode kan vælge at selvangive sit steds biodiversitet, f.eks. med en tavle over alle de funde arter på lokaliteten. Denne liste kan blive ganske lang. Tavlen, kald det en vægavis, på den holmske lokalitet, hvis den skal være læsbar, kunne godt være ti meter lang.
2362. Denne publikumstavle over stedets beboere kan gøres pligtig for alle kommercielt udnyttede områder - beboelse, kontor, service, industri, skovbrug og landbrug, dens opsætning og vedligeholdelse en betingelse for skatte- og tilskudstekniske beregninger.
2363. De fleste vil nok vælge at befolke en sådan tavle efter bioblitz metoden, der tilfredsstiller et behov for umiddelbare svar, men lad det nu ligge.
2364. Den artsrigdom, der er beskrevet af Holm gennem de seneste 15 år, er visualiseret her på bloggen i et digt under titlen Gødel Kanal Kladeforsamling - insekternes indtog.
2365. I mellemtiden, vær forvisset om at Holm kan træffes ude i felten med sit hypertrænede øje, sin viden, sit net, sit kamera, sin hvide balje, lampeskærmen, luppen, sin begejstring og sin agtelse for alt levende.
---
Noter:
1) Se Besøg ved digterens bord fra i år.
2) Gengivet i bl.a. digtet Båret af luft og afsnittet En tur i klitten i økofiktionen Liff.
3) Se til eksempel den ikoniske artsdokumentation og beskrivelse i Jennifer Owens to studier: Wildlife of a Garden – A thirty Year Study, Royal Horticultural Society, 2010, og et tidligere studie efter 15 års artsregistrering.
4) Metodens omfang og resultater – både som detaljerede observationer og i oversigt - findes på http://www.naturbasen.dk ved at søge på Thomas Holm.
5) Se til eksempel Bruno Latour (1947-2022), Facing Gaia, Eighth lecture: How to govern struggling (natural) territories?, p. 255, www.politybooks.com (2017).
6) Vedtægter for Haveforeningen Jærnen er en formaliseret og juridisk udforming af den latourske idé om stedets parliament baseret ikke på arter men på klader.
7) Se hertil Lov om rigets ophævelse.
8) William Shakespeare (1564-1616), Købmanden i Venedig, akt 4, scene 1.
Se tilhørende kreds af ordskydigte under emnet Gødel Kanal.
Se også: GØDEL KANAL KLADEFORSAMLING – artsfortegnelse
Se lignende tekst: Solsortens melodi.
Kompas og kryptokromer
Kompas og kryptokromer
I - En rødhalsrede
1294. Forrige år, en mild forsommer,
Altankasser i flor på facaden
Ret under mit arbejdsvindue,
En række af nye pelargonier;
Jeg skulle lige mærke efter
Rundt om planten med fingrene,
Fordi det føles godt, og så:
Pludseligt noget levende, dunet,
Pulserende varmt mellem fingrene
Skjult derinde: en rødhalsrede.
1295. Jeg tilstår, jeg havde set noget,
Når jeg stillede mig ved vinduet:
En hurtig flaksen, en brun skygge,
Måske en blafren af vingefjer,
Så jeg vidste, at der var noget,
Nej, nogen; men en rede?
Det faldt mig ikke ind,
Selvom det burde have;
Dolus eventualis, også kaldet:
Smid den tændstik, skuldertræk;
Rod rundt altankassen, hva’ så;
Lad ske, hvad der sker.
1296. Rødhalsunger, fire, fem af dem,
Krabbede væk og rundt i panik,
Ud over kanten, faldt til jorden.
Spredte sig, gik i ly, forsvandt.
Rødhalsemoderen kaldte, klagende,
Antager jeg, fortvivlet,
Vil jeg tro; og jeg, uagtsom,
Har ødelagt årets kuld;
Klodset, dum, kulpøs.
II – Træk syd
1297. Kun en tredjedel ville overleve
Det første træk til Nordafrika
Og flyvningen her tilbage igen:
Skudt af jægere, flået krager,
Forgiftet af bønder, ædt af tamkatte,
Hapset af ugler, smadret i maskiner,
Døde af udmattelse på afveje
Forledt af radiofrekvenser,
Dødsfælder af lysforurening,
Glasfacader og glimmer i byer,
Frataget føde og rastesteder;
Hvert år omkommet i milliardtal.
Men alligevel overlever nogle
Det første træk, nu mere erfarne,
Med landskaber, konturer og
Rutens kendingsmærker fæstnet
I deres enkeltgrams hjerner.
1298. Det er med tak til rødhalse
At vi nu, efter titusinder år,
Endelig ved omtrent hvordan
Fugle finder vej på kloden.
Svaret er vidunderligt, synes jeg,
Som også den videnskab,
Den fantasi, den opfindsomhed,
Der gjorde det muligt,
Kort sagt, al den indlevelse,
Der gør undren til videnskab,
Og gør videnskab til digt.
III – Geomagnetisme
1299. Fugle, vistnok dem alle sammen,
Kan navigerer kloden rundt
På jordens magnetiske felt.
De sanser retning og position
Ved at afbilde jordens magnetfelt
Med få centimers nøjagtighed
Over afstande på tusinde kilometer.
1300. Rødhalse er gransket og studeret
I mere end et halvt århundrede;
Lukket inde i bure og beholdere,
Vendt, drejet og flyttet,
Bestrålede med magnetfelter
Lyspåvirket: blåt, grønt og rødt.
Blændede, lokalbedøvede og
Bestrålede med radiobølger,
Magneter vendte op og ned
På nord og syd, uden resultat,
Vævsprøver og biopsier med
Stakke af biokemiske diagrammer.
Dette er hvad man fandt:
1301. Rødhalse har en sans, mere end en,
Der opfanger geomagnetisme,
En uhyre svag impuls af energi,
Mange millioner gange svagere,
End man troede muligt
At opfange med organiske sanser;
Men det er uomtvisteligt, at de kan.
1302. Studierne viste at rødhalsens ”kompas”
Ikke har nord-syd polaritet,
Som menneskers tekniske kompas,
En selvprojicerende forestilling
Om andre dyrs orienteringsevne.
Nej, rødhalse opfanger hældningen
Af de geomagnetiske bølger
Fra pol til geomagnetiske ækvator;
Det er et inklinationskompas!
Rødhalse opfanger vinklen
Af jordens magnetiske bølger
I retning mod eller væk
Fra den magnetiske ækvator,
Hvor hældningsgraden er nul:
Det betyder at en rødhals
Ved hvad retning, hun skal flyve.
1303. Rødhalse kan også opfange
Styrken af det geomagnetiske felt,
Som er stærkest ved polerne
Og svagest ved ækvator,
Uendeligt svagt, faktisk,
Målt i mili- eller mikrotesla,
Svagere end magnetismen
Under en højspændingsledning,
Svagere end elektroners murren
I fuglens egen krop.
1304. Ved at kende magnetfeltets styrke
Kan rødhalse finde deres position
Langs klodens nord-syd akse.
Tilsammen med det andet "kompas":
Hældningen af magnetbølger,
Der angiver fuglens retning,
Kan fugle opfatte noget, der ligner
En længde- og breddegrad.
1305. Hvor der er en ydre påvirkning
Skal der også være en modtager,
Og derfor søgte forskerne i årtier
Rødhalsens magnetreceptorer:
Hvad er de, hvor er de, og
Hvordan virker de?
IV - Kryptokromer
1306. Fra kvantemekanikken kendes
Et fænomen der kaldes radikale par:
To molekyler, der udveksler elektroner
Og derved skifter elektrisk ladning.
Når et radikalt par dannes
Begynder begge molekyler at snurre,
Enten parallelt eller modsat.
Det skaber to elektriske tilstande:
Udgangstilstand og signaltilstand.
Et radikalt par skifter tilstand
Mellem parallel og modsat spin
Millioner gange på få mikrosekunder.
1307. Forskere formulerede i 80’erne
Den teori, en epifani faktisk,
At radikale par er nøglen
Til rødhalses geomagnetiske sans;
Og fordi et radikalt par
Kræver lys for at dannes,
Må det findes i fuglens øje.
1308. I år 2000 foreslog et forskerpar,
At receptoren er et protein i
Rødhalsens og andre fugles øje.
Dette protein, kaldet kryptokrom,
Danner radikale par når det rammes af lys.
Teorien sagde, at magnetiske bølger
Påvirker spinnet i radikale par
I parallel eller modsat bevægelse.
Spinnet skaber elektriske impulser,
Der sender tænd-sluk signaler til
En biokemiske signalfunktion,
Der kan ses som en "vippearm"
På ydersiden af kryptokromet.
1309. Kryptokromer findes i fugleøjet
På stavcellernes spidser.
Når kryptokromer derfor er spredt
Ud over nethindens bue
Kan fuglen "se" retningen
Af magnetbølgers indfald i øjet.
På samme måde kan dyr og fugle
Retningsbestemmer lys og lyd
Med parvise øjne og ører.
1310. Forskere har biokemisk forklaret
Hvordan radikale par i kryptokromet
Affyrer neurotransmitterede impulser
Til fuglens synscenter i hjernen.
Vi må derfor tro, at rødhalsen
På en måde, vi nok aldrig får at vide,
Kan ”se” jordens magnetiske felt;
Dette ”syn” eller dette ”billede” eller
Dette sanseindtryk er et ”kort",
Som fuglen skal bruge for
At orientere sig, for et kende ruten;
Et "kort" i form af lys? figurer?
Af pixellerede felter? Bølgede linjer?
Et "kort", der passer til "kompasset":
Tillærte ruter, vigtige pejlemærker.
Måske noget helt andet: lysspektre,
Ultraviolet eller infrarødt, eller
Magnetiske egenskaber i landskabet.
Altsammen er muligt.
1311. Fugle har udviklet andre sanser,
Som de bruger til navigation:
Fuglenæb indeholder mineralet magnetit,
Det mest magnetiske stof der kendes.
Biokemiske processer i næbet
Sender neurotransmiterede signaler
Til dele af fuglenes hjernestamme;
Her er, muligvis, den neurologiske sti
Til sansning af geomagnetismens styrke.
1312. Givet er også, at fugle bruger syn
Lugt, hukommelse, erfaring,
Bjerge, have, kystslinjer,
Måske lyd, temperatur, vindretning,
Måske noget helt femte og sjette
I deres sted- og retningssans.
V – En større verden
1313. En ny indsigt, en større verden,
Der bliver lige så selvfølgelig
For mine børn og børnbørn,
Som idéen om fuglens kompasnål,
Var for mig, da jeg som dreng
Så svaler flyve bort.
1314. Til et kuld af rødhalsunger
Begavet med globale evner,
De aldrig nåede at bruge;
Uforvarende udslettet,
Strøby Strand, sommer 2022.
Til minde.
Et stort antal forskere har gennem de sidste 75 år bidraget til den akkumulerede viden om fugles navigation ved hjælp af jordens geomagnetiske felt. Jeg kan umuligt nævne dem alle her; men lad mig nævne nogle få, som jeg med stort udbytte har læst artikler af: Klaus Schulten, Thorsten Ritz, Henrik Mouritsen, Peter Hore, W. Wiltschko, R. Wiltschko.
Ed Yong An Immense World (2022) er en superb introduktion til levende væseners sanseevner og anbefales varmt til alle. Bogens kapitel om fugles evne til optisk geomagnetisk navigation gav mig viden og inspiration til digtet ovenfor.
Sandhed
Sandhed
373. At røre er at vide.
Jeg tror på dét,
Jeg kan røre ved.
Der er sandhedsbevis
I mine fingerspidser.
Alt hvad jeg berører
Bliver sandt.
