Stol, ode til
2924. En stol er en stol, er en stol
smidt i en skov er en skov,
overtaget af ranker, siv, skovliljer
det polstrede sæde, opspist
træryggen og sædets krydsfiner
splittet ad, sunket ned i opfugtede
gravpladser, hellig jord engang.
2925. Her er intet helligt, træ er træ,
en stol ved skovsø, forladt
sat til skyttens magelighed
i lysning, blodførende papdyr
forblødte, svinder i titusind ting
blandt høvdinges ransagede ben;
sid ned, dø her, vandrefugl.
Nyt i Index Titusind:
Hellig jord ◦ 2924, Vandrefugl ◦ 2925.
I erindring om Pablo Neruda (1904-73), Ode til stolen (Oda a la silla)
