Kategori: Storbybotanik

Udgivet den

Arvetræ – 2

Arvetræ – 2
Storbybotanik 8 - Singapore

1964.	Singapores arvetræer,
        Knortede stammer:
        Slægtsymboler i vækst,
        Tæller generationer,
        Vores og deres egne,
        Ligesom vi tæller dem,
        Giver dem skilte på,
        Ærer dem, ja, vedgår
        Den fælles arv.

1965.	Singapores arvetræer,
        Sprukne slægtsskaber:
        Vi nedstammer fra træer,
        Vi deler rødder og jord,
        Har fælles arvemasse,
        Og sproget ved ting før
        Vi selv forstår det;
        En skov af metaforer
        Med mavebælter på.

1966.   En blomst, en frangipani,
        Lagt på træets knudebark:
        En træhengiven gestus
        Fra en efterkommer
        På parkens altersti.
        (Hjemme har jeg frøformeret 
        To ægte kastanjer til
        Min datters to små sønner;
        Fire nye arvetræer).
Udgivet den

Trætopvandring

Trætopvandring
Storbybotanik 8

I.
Henderson Waves  

1955.	Fire gangbroer opsat
        Mellem tre grønne øer
        Til trætopvandring:
        Den første på sporet,
        Henderson Waves,
        Et selvbevidst design
        Omhu i materialer;
        Denne højbro, svunget
        Over træer i fri dressur;
        Ikke bare dekorativ, næh,
        Mentalt regenerativ
        I sit udtryk og topografi;
        Mere end bare arkitektur,
        Den bro har ideologi
        Som en hængende park
        Og pilgrimsvandring
        Op og ud i biofili.

1956.	Op gennem junglen
        Til Mount Faber ad stier,
        Langs tilrettede hække,
        Prydtræer sat i bede,
        Kantet af hvide sten;
        Vibrerende cikader,
        Enorme træer og blade
        I haveanlæg plejet
        Af byens oppasserklasse
        Sovende på bare fliser
        Nøgne fødder, en sko
        Aftaget til hovedstøtte
        En makker klemt ind
        På en havebænk stritter
        Med arme og ben
        Som haveredskaber.
        Tjenende træer, buske,
        Pergoaler i skygge anlagt
        Som wellness arkader;
        Ieg er her, siger træet,
        For at kysse din fod.



II
Forest Walk, Canopy Walk og Alexandra Arch

Min vandring langs Southern Ridges gangbroer blev afbrudt, idet Forest Walk var lukket og jeg kom på afveje. Med udsigt til at vende tilbage i 2026 forventer jeg at kunne gøre sporet og teksten færdig til den tid.

Udgivet den

Syv skud for etnobotanikken

Syv skud for etnobotanikken
Storbybotanik – Singapore

1939.	Ukendt sukkulent, fede blade,
        Plantetilvækst sart fostergrøn, 
        Blomst i orangefarvet saturation,
        Krukken, rumstérkammer for fluer
        Det første skud, en åben mund,
        Suktion og næring; til evig lyst,
        Et skud for herlighed.

1940.	Dybtblå pangfarvet blikfang:
        En ærteblomst, clitoriaslægten,
        Masser af censursynonymer;
        Gengøder af udpint jord;
        Det andet skud, sexbotanisk,
        Vi spejler os, symbolparate,
        Et skud for frugtbarhed.

1941.	Slyngtråd, et drejningsmoment,
        Kinetisk spænding i selvspiral,
        Dunet organisme set i mikroskop
        Eller vokseværk sat i mesterknob;
        Det tredje skud, et vækstprincip:
        Planteviljen, taktil, som idé;
        Et skud for vedholdenhed.

1942.	Abeskræktræ, en Norfolk pine,
        Vilter livskraft i lædernåle,
        Kæmpevækst i havgus og salt,
        Levende fossil og helligt træ;
        Det fjerde skud, en superlever
        Spirer igen i sit storbybur;
        Et skud for ustyrlighed.

1943.	Frangipangi, champa i Asien
        Blomst fra den højeste himmel,
        Parfumeduft til gravpladser,
        Venskabsritual, fredssymbol,
        Det femte skud, en ceremoni
        I hvid, gul, rosa fliget roset,
        Et skud for skønhed.

1944.	Kandebærer, spændstig form,
        Svunget horn og honninggift,
        Smækker svulstig læberand,
        Seduktion i rødt, frækt faretegn,
        Det sjette skud, en fælde,
        Syrekar, et grin, voksvæg glat;
        Et skud for dødelighed.

1945.	Madras Thorn, Fort Canning Park,
        Udnævnt til kulturarv, beskiltet,
        Vi er forbundne, beslægtede
        Under kronen, under huden;
        Det syvende skud, et arvetræ,
        Korket bark, min rynkede hånd,
        Et skud for fælleshed.


Udgivet den

Gardens at the Bay

Gardens at the Bay
Storbybotanik 6 – Singapore

1931.	Jeg ville jo gerne kunne sige
        At man kan kende sin by
        På dens fravær af netop by,
        På alt det ind imellem, i
        Sprækkerne mellem det døde
        Og det levende, de måder
        Hvor planteliv trænger ind i byliv:
        Det anarkistiske, det rebelske,
        En forestilling om frihed,
        På trods.

1932.	Jeg ville jo gerne kunne sige
        Noget klogt, noget poetisk
        Om det nyeste vegationsprojekt,
        Singapores fortælling om sig selv:
        Gardens at the Bay,
        Men da jeg nærmer mig
        Kører metaforerne fast,
        Deres udrejste digter
        På opdagelse i storbybotanik
        Forfalder til det banale,
        Til vidne: paf tænker jeg
        Her er det ottende vidunder
        Rettere: bybotaniske vidunder,
        Men det er ikke rimeligt, 
        For da må jeg kunne nævne
        De syv andre, der går forud;
        Så jeg gør som jeg plejer
        I anden kultur end min:
        Klapper i, smider meninger ud,
        Åbner øjnene, træder op.

1933.	Gardens at the Bay, Singapore,
        To drivhuse af enorme dimensioner
        Den ene mere i højden,
        Den anden mere i længden,
        Bløde, runde aflange former
        Jeg vover pelsen med en metafor:
        Ryggene af to sølvskinnende havdyr
        I brydning mellem himmel og land,
        Den ene er en blomsterkuppel
        En botanisk have, middelhavsklima
        Sat i højbede, man kan komme til,
        Tæt på, berøre, selv om man ikke bør,
        Men også en skulpturhave, figurer,
        Står inde blandt planterne
        Totempæle, naiv kunst, 
        Havvasket træ i bevægelse,
        Glasblomster, strålende keramik
        Mytiske tableauer, kinesisk muzak
        Indbygget i blomsteropsætninger,
        Underholdning, fordybelse og
        Forlystelse rullet ind i ét.

1934.	Det andet drivhus genskaber
        Tropisk regnskov på et bjerg,
        Som Humboldts berømte tegning;
        Træer, planter, blomster, vandfald,
        Gangbroer i flere niveauer
        Dampskyer, skilte, tavler;
        Inden i bjerget udstillinger
        Diasshow og klimapædagogik;
        Det emmer af salig frodighed, fugtighed
        Fra titusinder og atter titusinder
        Skinnende, strålende blomster,
        Nåletræer, lianer, epifytter
        Guavaer, ananasslægter, orkideer
        Og kæmpe tropiske bladudhæng;
        Udenfor, under kuplen:
        Himmel og glitrende hav.
 
1935.	Infrastruktur til seriøs turisme:
        Åbne eltog, elevatorer og metro,
        Og det virker; folk strømmer ind
        Undrende, smilende, lettede, stille,
        Mobilpanorerende, opadskuende
        Selfiestangsmanøvrerende, selvoplevende
        Betragtende, tilnærmende, børneunderholdende
        Biomassebetagede betalende individer 
        Og mig selv opslugt indsnusende
        En kvart million plantesjæle.

1936.	Udenfor, i det anlagte terræn,
        Atten supertræer, i højden
        Tyve til halvtreds meter:
        Aftræk til anlæggets biogasturbiner
        Udvendigt plantebeklædte i
        Hundredhalvtredstusind individer
        Tilplantede, forgrende, svampeformede
        Op- og udadvendte himmelstrukne,
        Teknisk udformede mekaniske træer
        I tydelig henvisning til kæmpefyren
        Den californiske megadendron, 
        Komplet hver aften med lysshow
        Og crescendo operamusik (italiensk)
        Som om verden skulle genopstå, 
        Corny så det knager i alle koncepter.
 
1937.	Alligevel, det virker, det hele,
        Jeg behøver ikke nævne D-ordet;
        Kæmpetræer, det ældste og inderste 
        Symbol på verdens harmoni,
        En vision, uopnåelig, uden tvivl,
        Men vi kunne ikke overleve uden,
        En aftrækker fra vores junk DNA,
        Det ældste mest oprindelige glimt
        Af kultur og natur, ophævet,
        Og tilbage står vi, små, sårbare
        Under modertræet.

1938.	Så vidt, tid til eftertanke,
        Vi tager shuttletoget
        I mørket oplyste træer
        Tilbage til udgang og metro.
        Dette er ikke naturromantik,
        Hverken udstillet eller musealt, 
        Ikke ideologisk regimenteret;
        Men forlystelsespark, netop,
        Med alverdens planter
        Som attraktion og substrat
        Føjet sammen med os selv
        I kunst, myter, håndværk
        Snoede fortællinger, skulptur
        Ikke påduttet, ikke idealistisk,
        Bare økologisk cool teknologi, 
        Og bag det hele en kalkule,
        Lige så kølig som nøgtern:
        Sådan kunne vi overleve
        Dem og os tilsammen;
        Teknokratisk, men frodigt
        Planlagt, men overdådigt
        Tilrettet, men rummelig
        Dyrket, men livsdueligt,
        Selvbevidst og velhavende,
        Javist, men rigdom vokser på træer,
        Og byens fremtid gror i en have;
        Frihed, trods alt.

Udgivet den

Farquhar Garden

Farquhar Garden
Storbybotanik 4 – Singapore

1924.	Der står de så:
        Massive billedrammer
        Lige i øjet, et vindueskig
        Sat på tykke stolper,
        Banale virkemidler:
        Kunst, have, skiltning;
        Se dér, læs hér, forstå dét;
        Den rå folkedidaktik.

1925.	Bag rammen den tanke
        At det er folk selv,
        Der formes og farvelægges;
        Rammens egen virkelighed:
        Beskuer eller er det mig,
        Der er blankt lærred?
        Indsat og beskåret 
        I nuancer uden fantasi.

1926.	En frygt for rigtig kunst,
        Og hvad det kunne være,
        Omgiver disse vækster
        Udpeget til opbyggelighed;
        Guavatræet stikker grene ud:
        Det nonkonforme selvportræt
        Overskrider sine rammer,
        Som planter plejer
        Og altid gør.

1927.	Først ser det først tæt på:
        En filtret vækstkaskade
        Udover og nedover;
        Indeni en rulletrappe,
        Maskinel niveauforskel
        Mellem parkrundgang
        Og vejbelægning;
        Opmærksomhed i anlæg,
        Venlighed i udformning,
        Denne overkonstruktion
        Af indendørs og udendørs,
        Falder sammen,
        Lidt tropisk grokraft
        Isat lidt elkraft;
        Vi leger med fremtiden,
        Tæmmer hinanden,
        Hvem opsluger hvem
        Og hvornår?

Udgivet den

Edderkoppelilje i Armenian Street

Klik for at forstørre billederne

Edderkoppelilje i Armenian Street
Storbybotanik 3 - Singapore

1917.	Så ses vi igen, Deres Liljehed
        Fra bedet foran min Hanoi dør;
        Hurtigt hilst i den skarpe morgen,
        Et skønhedsgib hver aftenskumring.

1918.	Edderkoppeliljens hvide jomfrukop,
        Blomstens slanke bladgevandter,
        Orange pollenkar vajer i luften,
        Som bløde nutationer under vand.

1919.	Jeg kom til Dem i Armenian Street;
        Her lå den første botaniske have,
        Nu, det kinesiske Peranakan museum,
        Muret, malet cool i malaj pastel.

1920.	Om hjørnet den armenske kirke,
        Hvor stedets botaniker er begravet;
        I parken gror en krydderisamling,
        Et memento fra byen som koloni. 

1921.	Seks verdenshjørner samlet
        På et gadekryds i Singapore;
        Jeg kan næsten nå dem alle
        Med udstrakte fingerspidser.

1922.	Og Dem selv, Deres Liljehed, 
        Af sydamerikansk planteslægt; *)
        Seks kronbladsnåle, en til hver,
        Samlet i Deres blomsterkompas.

1923.   Til sidst et etnobotanisk P.S.
        Om sprog- og fantasiforbistring:
        For nok er liljen lidt en edderkop,
        Men den har otte ben; ikke seks. 


*) Edderkoppeliljeslægten (Hymenocallis).
Udgivet den

Regntræet

Regntræet

Storbybotanik 2 – Singapore

1908.	Begavet er hver eneste vej og by, 
        Der har regntræer udvokset iblandt;
        Beskyttet er alle, der dækkes ind
        Under træets åbne og milde krone.

1909.	Få træer kan som den udforme en by,
        Gøre veje om til svale boulevarder
        Med brede rabatter, lys og luftighed,
        Der giver skygge, plads og velbehag.

1910.	Få træer er så let at vie sig til:
        Mægtige grene med spænd og styrke
        Rækker ud i enorme bladoverhæng:
        Lyslette pergolaer over park og vej.

1911.	Træet er dækket af hængende haver,
        Bregner, slyngplanter og orkideer,
        Der vokser op og ud i træstrukturen,
        Myldrende kompost og blomsterbede.

1912.	På Connaught finder jeg et træ i blomst
        Men mobilen er lille og jeg er gammel,
        Ellers er det omvendt; jeg kan ikke nå op
        Til et foto af dette altid skønne syn.

1913.	For der få træer som netop regntræet,
        Der dækkes af tusindvis af blomster
        Med støvdragere i kvaster af rosapink,
        Der mest ligner krontranens hovedpryd.

1914.	Humboldt så træet og målte det, naturligvis,
        I Venezuela, med en krone på 59 meter;
        Det står vistnok endnu, fredet og stort
        Og med navneskilt fæstnet til stammen.

1915.	Selv har jeg siddet under et slægtningetræ,
        Guanacasten, i ruinerne af et Maya tempel;
        Måbende her jeg stået under et jættetræ
        Bredt ud over gård og have i Honduras.

1916.	Jeg kører i bus langs en regntræsallé;
        Tænker på storbyen uden dem, uden lise:
        Åbne solstegte veje, ovnbagt asfalt,
        En ubeboelig og glohed hæslighed.

1917.	Men regntræer står overalt i Singapore,
        Mange er nu udnævnt til arvetræer;
        By og træ tilvokset gensidigt hinanden:
        En livsnødvendig træ- og mennesketraktat.


Nyt i Index Titusind:
Regntræ ◦ 1908; Luftighed ◦ 1909; Pergola ◦ 1910; Orkidé ◦ 1911; Alder ◦ 1912; Krontrane ◦ 1913; Fredning ◦ 1914; Guanacaste ◦ 1915; Asfalt ◦ 1916; Arvetræ ◦ 1917.

Regntræet (Samanea saman, også kaldet Abizia saman) har vist ikke noget navn på dansk, men er hér oversat fra et almindeligt engelsk navn.

Gaunacaste træet er gendigtet som historie i kapitlet af samme navn i min bog Liff.

Billedet nedenfor viser regntræets blomst og er med tak lånt fra Wikimedia Commons.

Udgivet den

Sauvages de la Rue

Storbybotanik 1 – Singapore

Sauvages de la Rue A

1905.	Et vildskud i betonen,
        Krakelurer i cementen,
        Vindbåren fuglefragt
        I megabyens sprækker
        Og disciplinpædagogik
        For de allernederste
        I rangorden for planter;
        Udsatte som de andre i
        Park- og vejproletariatet:
        Busk- og træbeskærere,
        Oppassere af blomster
        Og smukseret storbyadel;
        Vækster og vogtere,
        Hinandens fjender
        I hinandens hierarki.
       
Sauvages de la Rue B

1906.   Vegetation på trods
        I regnvandsfang
        Og undergrundsvæde;
        Her en pude mos,
        Lidt jord, lidt salt;
        På en befæstning ved
        Telok Blangah Hill
        Er ungplanter på vej;
        I revner i en mur,
        Fra nicher i en væg,
        Spirer planter frem,
        Skyder op, sætter skud;
        En busk på en bro
        Over Singapore Flod,
        Et træ bag et rør
        På Clarke's Quay,
        Et fristed at stå
        Hvor ingen kan nå.

Sauvages de la Rue C

1907.	Her burde være
        En botanikerrebel
        Med flora-app
        Og kridt i hånden
        Ud i cityfelten
        At identificere
        Og inskribere
        Gadens vilde
        I byparnasset:
        En cirkel, et navn
        På fire sprog
        Ridset i cement:
        Engelsk, mandarin
        Malay og tamil;
        Selv har jeg ingen
        Plantenøgle med
        Eller penge nok
        Til mange bøder,
        Men vil ære den,
        Der kunne, ville.


Nyt i Index Titusind:
Vildskud ◦ 1905; Plantehierarki ◦ 1905; Undergrund ◦ 1906; Salt ◦ 1906; Niche ◦ 1906; Flora-app ◦ 1907; Plantenøgle ◦ 1907.

For dem, der er interesseret i storbybotanik(ere), se til eksempel Sauvages de ma Rue på hjemmesiden for det Nationale Naturhistoriske Museum i Paris.

Drevet af WordPress