Et digitalt digtværk i real-tid
Veksler
2293. Jeg går vildtvis frem
Ude på fredlyst eng
Træder i dådyrspor
Gennem viltert græs
Over mod pilekrattet,
Metertyk og vidjetæt,
Men lukt igennem går
En tunnel med lysning,
Grøn mark og flugtvej
Åben, velholdt i brug.
2294. Jeg er hjortens vaner,
Deres hensigt, viden
Om landskabslæsning,
Deler sti med dem
I plantagen; bjergfyr
Lav og mosgroet bark
Gror tæt og dunkelt;
Jeg fortabes i tykningen,
Vekslen udviskes og
Sletter sine spor.
Nyt i Index Titusind:
Pilekrat ◦ 2293, Veksel ◦ 2294
Kunsten ligger i fødderne
1867. Tæerne fornemmer landet,
Artikulerer sig, finder sporet;
Dyb, atavistiske fornemmelse
At være urmenneske igen;
En fornemmelse af lykke over
Balancen på to ben på en sti;
Fryden over at være tvedelt:
Et menneske i oprejst gang;
Tæer adskilt fra fingre,
Hoved hævet over fødder,
Og tanke skilt fra krop,
Som kun spor og bløde stier
Kan sætte sammen igen.
1868. Ud ad døren, ned langs huset,
Det første stykke med sand,
Ind i skoven, ind på nålemuld,
I skovbrynet, ude på næsset,
Kaldet sønakke héromkring
Af folk der har vandret her
I århundreder og sat navne;
At genkende træer og rødder
Ud mod klinten, kalken, leret,
Havet og den smalle strand;
Fødderne holder kysten i live
Som vandrestier, som historie,
Sporene ligger her som minder,
De spor vi sætter.
1869. Kunsten ligger i fødderne,
Ordene sidder i fingrene;
Mine fingre og mine fødder
Er forbundet, virker sammen:
Blade og rødder på et træ.
Ordene kommer ud af fingrene
Formet på papir, mens jeg kigger,
Griber ind, prøver at følge
De grønne spor foran mig;
Mine små veksler i haven
Hvor jeg går dag for dag,
Sætter rytmer i hovedet
Og metode i mine ord.
Nyt i Index Titusind:
Urmenneske ◦ 1867; Sti ◦ 1867; Fødder ◦ 1868; Minder ◦ 1868; Ord ◦ 1869; Veksel ◦ 1869.
Store Billespor
1713. To stribetæger,
Orangerødt i sort,
Skjold mod skjold
På mit havekrudt.
1714. En ivrig kopulator,
Nyligt indvandret
På billetrekket nord,
En klimaindikator.
1715. Klatrer op og ned
Som et hejseværk,
Fast sammenkoblet,
Forseglet tægesperm.
1716. Stærke linjer på ryg,
En rand der matcher;
Men prikker på bugen,
Hvorfor egentlig det?
1717. Er fjender foroven
Anderledes end dem,
Der kommer fra neden,
Og i så fald, hvem?
1718. Netop skjoldkanten
Stribet rød og sort
Ligner sku da noget,
En menneskelig idé;
1719. Et farvestrålende
Stink- og faresignal
Og så meget andet
Jeg ikke kan se.
1720. To spraglede tæger
Gør ophold i haven,
Hvor Store Billespor
Krydser kontinentet.
1721. Det er min besøgstid,
Jeg vil træde udenfor,
Prise min skvalderkål,
Stå stille og se med.
Kystminder
1695. Kystvejen fra Strøby Ladeplads
Til Tryggevælde åens udløb,
Syv kilometer lang på Stevns;
Ingen sti, ingen vandring,
Kun perforeret asfaltkant;
Ingen åben strandpassage,
Kun skilte og smedehegn;
Ingen natur- eller kystværdi,
Kun låger og forbudsskilte.
1696. Biler snor sig tæt i kørsel
Fodgængere i kontakt med
Otte-akslede autosaurer
Mast op i hæk og hegn;
Nybygninger på strandside
Kilet ind mellem kyst og vej
Forskansede bag kampesten
Til værn mod kysterosion
Fra vinterstorme hvert år,
Der æder strand og vejkasse,
Trænger lodsejere tilbage
Med ryggen mod skrænten
Klemt sammen bag
Et kommende dige.
1697. Kun træer, krat og skov,
Strandenge og moser
Med stier og bænke
Til skadesløs passage
Af alle landets kyster
Kan bevare os her.
Kysten tilhører havet
Og enhver skabning
Til fods og til rods,
Til vands og til vings;
Alt andet vil forsvinde
Under bølger og sand,
Sten og fortidsminde.
Nyt i Index titusind:
Kystværdi ◦ 1695; Kysterosion ◦ 1696; Skrænt ◦ 1696; Strandeng ◦ 1697; Fortidsminde ◦ 1697.
Se også: Vandrerservitutten
Fodspor i Laetoli
1624. Fossile fodspor i sand og sten
Aftryk i mudder, vulkaners aske;
Fortælling i sten og på papir
Kræver oprejst gang og tæer.
1625. Fossile fodspor er historier,
Forstenet vilje og energi
Til oplevelse og handling,
Fanget i et glimt, slettet.
1626. En tidlig tofod på farten
Op over en mudderbanke,
Vakler lidt, samler fødderne
Finder balancen, sætter af.
1627. De ældste af alle fodspor:
En voksen og en unge
Side og side på en klippe:
Fodsporene fra Laetoli.
1628. De har ikke travlt
Ingen rovdyr truer dem,
Den lille skridter ud,
Hånd i hånd, vel nok.
1629. Et sted i urlandskabet
Stopper de en stund;
Tåspidser side om side,
De vender sig mod øst.
1630. Her står de begge stille,
Skuer ud i horisonten;
En hed vind i ansigtet
Tre millioner år siden.
1631. Den voksne peger ud
I verdens første wow:
I denne handling, nu,
Opstår fortælling, digt.
1632. I er alle døde, Hominin
Titusinde slægtsled borte.
Jeg vil rejse til Laetoli
Og stå ved jeres spor.
Billedet til venstre er fodspor formentlig af Paranthropos boisei, Koobi Fora, Kenya, ca. 1,5 mya, foto: Neil Roach. Billedet til højre er et aftryk formentlig af Australopithecus afarensis, Laetoli, Tanzania, ca. 3,7 mya, foto: Encyclopaedia Britannica.