I.
2492. Magnetstorm i nat
I forreven solopgang
Min stump af kosmos
Mellem nøgne træer.
2493. Rosa på blyblå sky
Evigt i fald,
Blade afrevet
Fra nøgne træer.
2494. Titusind rosenfingret
Solopgang, lyset
Kommer i smyg
Bleges i daggryet
Gennem nøgne træer;
2495. Skønheden ligger
Netop i faldet,
Ikke i udfoldelsen;
Vindhvirvlede blade
Under nøgne træer.
Rhododaktylos Eos.
II.
2496. Jeg stiller mig
Under de nøgne træer
Tilbeder i tusmørke,
Svamp efter lys,
Som jeg er.
2497. Omkring mig
Disse ulmende farver
I raslende lag af
Blade i drift.
2498. Et velværsbrus
Griber fat, når jeg går
Ind i løvfaldet
Som årets første
2499. Eller livets eneste
Snefald gør
Verden fuldstændig
Virkelig
- hver gang
In decem milia media res.
III.
2500. Kroppen rækker ud
Jeg er dyrisk forbundet
Hjernen søger jord
I det rosafingrede
Protodaggry
2501. Skønheden ligger i faldet
Fra nøgne træer
Når livet i mig drejes,
Et lille knæk igen
Fra klodens bane;
Nyt i Index Titusind:
Magnetstorm ◦ 2492, Sky ◦ 2493, Solopgang ◦ 2494, Daggry ◦ 2495, Tusmørke ◦ 2496, Driver ◦ 2497, Løvfald ◦ 2498, Snefald ◦ 2499, Dyriskhed ◦ 2500, Fald ◦ 2501.
