Kategori: Natur og skønhed

Udgivet den

Ved Brügges kanaler

Ved Brügges kanaler

… eller vegomorfisme for åbne vinduer

2732.  Plante møder mur,
       Rod finder sten,
       Løv følger flader,
       Blade sætter tegn;
       Tegn ..

2733.  Nej, vel? Ikke tegn;
       Tegn er kultur,
       Mønster er kultur,
       Blade er natur;
       Natur …

2734.  Nej, vel? ikke natur;
       Vedben vokser i direktiv,
       Under opsyn, med hensigt
       Harmonistræbende;
       Mønster …

2735.  Må slippe ordet,
       Synonymer for mønster;
       Pennen (jeg) størkner,
       Vrider sig i protest;
       Ord ..

2736.  Ord løber tomme,
       Et atrofieret vokabular
       Møder skrublende digter,
       Begynder forfra;
       Altså, bladhæng …

2737.  Mønster er ikke for noget,
       Abstrakt fiksering,
       Linjeforløb vi påtvinger
       Verden uanset;
       Kultur …

2738.  Løvhæng er ikke mønster,
       Blade er ikke kultur,
       Men de er til for noget,
       De har form, fylde;
       Vegoform …

2739.  Blade har fyllotakse,
       Indbyrdes spatiering,
       De følger lyset,
       Heliotropiske vækster;
       Vegomorf …

2740.  Fyllotakse møder paratakse,
       Bladføring møder linjeføring,
       Kultur sletter natur,
       Natur æder kultur;
       Poetur …

2741.  Kultur, af at plante,
       Natur, af at føde,
       Nutur, af at nære,
       Natur underlagt kultur;
       Nutur …

2742.  Levende form møder
       Dødt mønster,
       Bliver til nutur,
       Noget at se på,
       Ud i nuturen …

2743.  Pen (jeg) søger
       Passende ord for 
       Ovenstående vers,
       Mønstrets modstykke;
       Sigte …

2744.  Følger med øjnene,
       Uden mål, altid videre,
       I ro, en helhed,
       Uden mønster-antagonisme;
       Syn …

2745.  Mønster møder modsætning,
       En formskabt sekvens af
       Hensigt og evne til vækst,
       Uden indgriben af ord;
       Skønhed …

2746.  Mønstre er hårde, 
       Verbalhårde, begrebsligt hårde;
       Skønt er sig selv, ikke?
       Det skønne er;
       Sekvie …

2747.  Den vegomorfe helhed
       En sekvie, et synsforløb:
       Det, der følges med øjnene
       Til det rinder ud;
       Ordløst …

2748.  Mønster møder sekvie,
       Den organiske form,
       Den biologiske ro
       På kanalens nutur
       I Brügge.

Nyt i Index titusind:
Tegn ◦ 2732, Mønster ◦ 2733, Harmonistræbende ◦ 2734, Ord ◦ 2735, Atrofi ◦ 2736, Kultur◦ 2737, Fylde ◦ 2738, Vegomorf ◦ 2739, Fyllotakse ◦ 2740, Nutur ◦ 2741, Dødt mønster ◦ 2742, Sigte ◦ 2743, Antagonisme ◦ 2744, Skønhed ◦ 2745, Sekvie ◦ 2746, Synsforløb ◦ 2747, Biologisk ro ◦ 2748.

Udgivet den

Skønheden falder fra træer ved solopgang

I.

2701.  Magnetstorm i nat
       I forreven solopgang
       Min stump af kosmos
       Mellem nøgne træer.

2702.  Rosa på blyblå sky
       Blade afrevet 
       Skygger i fald
       Fra nøgne træer.

2703.  Titusind rosenfingret
       Solopgang, lyset 
       Bleges i daggryet
       Gennem nøgne træer;
      
2704.  Skønheden ligger
       Netop i faldet,
       Vindhvirvlede blade
       Under nøgne træer.

       Rhododaktylos Eos.

II. 

2705.  Jeg stiller mig
       Under de nøgne træer
       Tilbeder i tusmørke,
       Svamp efter lys,
       Som jeg er.

2706.  Omkring mig
       Disse ulmende farver
       I raslende lag,
       Blade i drift.

2707.  Et nærværsbrus
       Griber, når jeg går
       Ind i løvfaldet
       Som årets første

2708.  Eller livets eneste
       Snefald gør
       Verden fuldstændig
       Virkelig
       -  hver gang

       In decem milia media res.

III.

2709.  Kroppen rækker ud
       Jeg er dyrisk forbundet
       Hjernen søger jord
       I det rosafingrede 
       Protodaggry

2710.  Skønheden ligger i faldet
       Fra nøgne træer
       Når livet i mig drejes,
       Et lille knæk igen
       Fra planetens bane;


Med tak til Ursula Andkjær Olsen og Homer.

Nyt i Index Titusind:
Magnetstorm ◦ 2701, Sky ◦ 2702, Solopgang ◦ 2703, Skønhed ◦ 2704, Tusmørke ◦ 2705, Driver ◦ 2706, Løvfald ◦ 2707, Snefald ◦ 2708, Dyriskhed ◦ 2709, Planet ◦ 2710.

Udgivet den

Elementarpartikler

Elementarpartikler

2264.  Stubroset, mere sted end rod,
       Skorpe i elementær tilstand: 
       Stasis af tid og træ og støv, 
       Udtørret; kun partikler af tid
       Én for én, vores krystaller stillet
       Synkront, mine minder gjort
       Til sten; fra havet en hed vind.


Nyt i Index Titusind: Tid ◦ 2264.

Cap de Nice, maj 2025.
Udgivet den

Ve er skønhed der stopper deres åndedrag

Ve er skønhed der stopper deres åndedrag

2113.  Ve laver de mest lystent overdådige blomster 
       på jorden; overvældende intime, fuldendt frugtbare
       og desto mere æggende forunderlige fordi vos 
       frugter er så få, så farveintense, så vanvittigt
       florerende, så underskønt sjældne, så åbenbart 
       indlysende på tværs af artsskel, at dem der ser dem
       alene vide, at verden er lavet til kærlighed, om 
       det blot er en enkelt gang i livet.

Nyt i Index Titusind: Kærlighed • 2113
Fra Liff: Blandet kor for plantestemmer mellem den femte og sjette masseudryddelse, Fytologer, Kaktus, 2021.

Foto: Gulbenet solbille (Oedemera flavipes) i blomst af figenkaktus, Cap de Nice, maj 2025.

Udgivet den

Grønt som bevidsthedsækvivalent

Grønt som bevidsthedsækvivalent

Til Mei Mei Berssenbrugge


1742.	Jeg kan ofte få den sære tanke,
        At planter føler sig usynligt frem
        Rundt langs hele individets kanter;
        Grønt sidder jo smak i hjernemuffen,
        Altid lige i øjet, ind på huden.

1743.	Jeg trådte derfor i min haves sted,
        Og stak nervetråde ned i græsset
        For at mærke det som jorden gemmer,
        Når tusind årstidskræfter sætter ind;
        Et sug af fortids sol og vand og vind.

1744.	Formål bryder frem og op af mulden,
        Planter vokser tæt og grønt med vilje;
        Stilke står og ta’r bestik af vejret;
        Jeg mærker træets fibre vides ud
        I en sky af gasser og fotoner.

1745.	Grønt er erfaring fra fylogenesen:
        Frugter og træer og stepper med græs,
        Menneskets første sult, slidte tænder,
        Grove fingre graver jord og knolde;
        Stød i hjernebark og planteceller.

1746.	Vi er opstået sammen, tråd for tråd,
        Med neuroner og trevlerødder,
        Udformet forskelligt, men filtret ind;
        Overlevelse og vækstbetingelser,
        To former for liv i samme skind.

1747.	Grønt trækker i mine nervebaner,
        En puls løber op ad mine fingre;
        Ved berøring af det vævfulde blad
        Er det måske mig selv, der forstår,
        Hvordan krop og tanke hører sammen.

1748.	Grønt er derfor den tredje substans,
        Der forbinder de to med hinanden;
        Her fornemmer jeg min ureksistens,
        Vores første sansning og intelligens;
        Grønt er en bevidsthedsækvivalent.
Udgivet den

Om billen og det skønne i sprogevolutionær betydning

Om billen og det skønne i sprogevolutionær betydning

1642.	Tohundredemillioner års
        Balance i blomsterbukken.

1643.	En bille er artikuleret
        Harmonisk ud i alle led.

1644.	Tre par samordnede ben,
        Seks totandede gribeklør.

1645.	Bukkehorn af koniske led,
        En biomekanisk triumf.

1646.	Hvert led er sat i lejer,
        Drejelige og sensitive.

1647.	Moniterer enhver forstyrelse
        I luftens kemi og molekyler.

1648.	Retningssensor og gyrosans
        Triangulerer objekter i fart.

1649.	Vi ser mest kun maskiner,
        Robotter og finmekanik.

1650.	Vi har ingen organisk udtryk
        For denne hyperorganisme.

1651.	Entomologien, ære været den,
        Beskriver hver del, hver celle

1652.	Men helheden, skønheden,
        Det jeg kalder det perfekte

1653.	Evolutionære udtryk ligger
        I billelegemets harmoni,

1654.	For hvilket vi ikke deler
        Andre ord end skøn og smuk.

1655.	Verden skabte billen
        Og billen skabte den.

1656.	Vores egen afstamning
        Skabte huller i sproget.

1657.	Hvad andet kan jeg sige;
        Resten er metafor.


Udgivet den

Måneskrift

Måneskrift


1315.	Dagens sidste farver
        Skimtes orange, et skær af grønt
        Mellem skovens sorte træer.
        Tungt sand og strandsten knaser,
        Tusinde skridt i retning hjem.

1316.	Jeg vender mig og min byrde:
        Et øglehoved med fuglenæb,
        En sæl som et projektil af træ,
        En kroget gren: et kæmpe fluehoved
        Svunget over mine ømme skuldre.

1317.	Månen er kommet frem
        Bag min ryg i mine spor;
        Et strålende glitter
        Over det mørke vand
        Langs den sti, jeg kommer af.

1318.	Som dreng fik jeg fortalt:
        Månen er aftagende med ”a”
        Og tiltagende med ”t”;
        Figurer i luften med en finger,
        Skrifttegn jeg aldrig forstod.

1319.	Nu hvor jeg er meget ældre,
        Har det fået mening for mig
        At kunne følge månens spor;
        En lille glæde ved at kende
        Månens tid og min egen.

1320.	Så jeg har fundet en nøgle
        Til månens form og faser.
        Se til højre på månens skive:
        Buer den udad, tiltager den;
        Buer den indad, aftager den.

1321.	På den mørke strand
        Står jeg en tid i månelyset,
        Tiltagende over Østersøen.
        Jeg skifter vægten på min ryg;
        Vejen hjem er god og lang.


Nyt i Index Titusind:
Strandsten ◦ 1315, Øglehoved ◦ 1316, Projektil ◦ 1316, Spor ◦ 1317, Skrifttegn ◦ 1318, Glæde ◦ 1319, Nøgle ◦ 1320, Vægt ◦ 1321

Drevet af WordPress