Lille sang om årets overdådighed
2305. Nu vokser stauder sig ihjel,
Forstrækker stilk og sætter
Det sidste skud før de går ud,
Mens træer står og er sig selv.
2306. Gode venner falmer i farvel,
De visner og rasler deres frø;
Hvepse stikker æg i larvebo,
En sommer går igen på hæld.
2307. Fra årets ødselshed, se selv
Et slægtsportræt fra dammen:
Akantus, merian og nælder
Står tæt i havens honningvæld.
2308. Til dem vi tabte: en glædesgæld,
Til dem der blev: taknemmelighed,
Til dem der kom og fløj forbi:
Vi gror og lever endnu vel.
Lovsang om vrimmel
Lovsang om vrimmel
1363. Med vrimmel skal landet leve
af alle væseners ret til at eksistere og vrimle så langt deres evner og genomer rækker i en overflod af måder og former og arter, der opstår ud af den almene vrimmel og går til grund igen som del i klodens selvskabte forandringer af land, hav, vejr og klima i en stabil rate af uddøende arter per én million år.
1364. Med vrimmel skal havet fyldes
af blanke fisk, side om side, bug mod finne, der trænges i fjorde og bugner i sunde og bugter, fylder floderne og dækker havbund, rev, undersøiske klipper og banker med farver, krebs, rejer, planter, anemoner, mikroskopiske alger, plankton og krill, der lyser som stjerners himmelhvælv i dybet, mens hvaler synger fra hav til hav.
1365. Med vrimmel skal jorden næres
af bakterier, amøber, celler, mikrofauna, springhaler, biller, orme, af flere former for liv, end noget andet sted på planeten; den sødt duftende, mørke, smuldrende, fugtige, kriblende, enzympotente muld; af planterødder, trærødder, vand, mineraler, et beskyttet og uforstyrret tusindårigt lag af gødning, energi og liv.
1366. Med vrimmel skal luften mættes
af fugletræk i mønstre, formationer, flokke, fortættet af stære, krydsende traner, våget af ørne, myldrende af sangfugle, havfugle, vadefugle, strandfugle, hønsefugle, svaler, flagermus, skyer af sommerfugle, fluer, guldsmede, millioner arter af svirrende insekter, muskuløse, åndende, flyvende væsener på trilliarder og atter trilliarder af vingepar.
1367. Med vrimmel skal mørket myldre
af titusinder arter af møl, natvinger, ugler, insekter, mus, gnavere, slanger, rovdyr, der trives med nattesyn, lugtesans, høresans i mørket, på flugt over nattehimlen under måneskin, på jordens magnetiske bølger; alle som lever og fylder den verden ud, vi ikke ser, men når morgenen kommer, lydløs, fyldt ud af lys, skal de alle være talte og kendte.
1368. Med vrimmel skal vandet rinde
med vandplanter, krebs, nymfer, frøer, fugle, elritser, aborrer, geder, laks, nymfer, vandrotter, bævere; med flodbredder fredet langt ind i landet bevokset med skov og enggræs, buske, planter, med sne og is, rislende rent hvert forår.
1369. Med vrimmel skal dagen vokse
sig stor, vid, åben af levende landskaber, sten og klipper gavmilde af mening, af kyster og bredninger og fjorde tilstede i os og vokset sammen med vores sanser; af bakker, dale, bjerge og regn og skyer i deres egne værdigheder, lysende foranderlige og altid nærværende; byer, huse, og alle os, forbundne til jord og vand og græs og træer, vores organismers bestanddele og vores tankers billeder og farver, der vokser ud af dagens vrimmel og genskabes hver nat i vores drømmevækst.
1370. Med vrimmel skal landet sikres
ved at halvdelen af landet gives tilbage til den fri vrimmel, ved at halvdelen af alle farvande fredes for fiskeri og forbrændingsmoterer, ved at frede alle søer, alle vandløb, alle åer sammen med vrimmelzoner flere hundrede meter dybe langs alle bredder, ved at frede alle kyster, gøre dem fri til vrimmel, ved at fjerne tusind slags gifte fra land- og havebrug, ved at fjerne kunstgødning fra alle åbne marker, formindske dyrehold ned til det antal, der kan opdrættes frit, ved at frede alle moser, forbyde salg af al spagnum og erstatte alt med kompost, ved at frede alle vådområder, stoppe pumperne, ved at erstatte al indpakningsplast med cellulosefilm, ved at lægge loft over antal husdyr, lægge fælles importtold på al konsumkød og omlægge ældrechek og børnecheck til en kostcheck, ved at ned- og omlægge den depraverede kød- pels- og burindustri, ved at genvrimle de biologisk halvdøde marker med al den levende vrimmel, som jord, vand og luft kan bære.
1371. Med vrimmel skal kloden atter genopstå
hvis intet skete og intet hjalp: efter udslettelse, forgiftning, oversvømmelse, formørkelse, lava, meteorer; efter den sidste olie er brændt, den sidste gas er spildt, den sidste storby er uddød, det sidste dyr er dræbt, det sidste træ er fældet, de sidste skrot er rustet op, de sidste stråler er falmet bort, da vil en ny vrimmel af nye arter, der kan leve i den nye atmosfære, på det øde land, vende tilbage; og da kan vi sige: guder og ånder, fred til dem, lad vrimlen komme, amen.
Nyt i Index Titusind:
Vrimmel ◦ 1363, Overflod ◦ 1363, Havbund ◦ 1364, Krill ◦, Amøbe ◦ 1365, Gødning ◦ 1365, Havfugle, Flagermus ◦ 1366, Gnaver ◦ 1367, Nattesyn ◦ 1367, Krebs ◦ 1368, Enggræs ◦ 1368, Bredding ◦ 1369, Dal ◦ 1369, Halvdelen af landet ◦ 1370, Kunstgødning ◦ 1370, Spagnum ◦ 1370, Kød- og pelsindustri ◦ 1370, Udslettelse ◦ 1371, Atmosfære ◦ 1371.
I erindring om Thorkild Bjørnvig (1918-2004) og især digtet Håbet fra digtsamlingen Abeguder, 1981. Herfra citeres:
Må den lov nedskrives
som lov for samfundet. Loven om retten for vrimlen på øer og stepper, i regnskov og vadehav, hegn, under tagryg – retten for planter og dyr til at være her på deres egne betingelser, ikke bare som materielt
Uundværlige, som fornøjelse, som fortæring til de bogstavelig talt er brugt op.
Lov om den almene overdådighed
De danske naturlove (2)
Lov om den almene overdådighed
De danske naturlove (2)
I
1237. Ve ser jo hvordan alt liv udvider sig over
tid og sted.
Ve ser hvordan alt vokser ud af alt andet.
Hvordan alt gror i kraft af alt andet.
1238. Ve ser hvordan hvert væsen vokser ud på sit
sted, så langt som dets evne rækker som
individ.
At hvert væsen fylder sit sted ud til grænsen
for sin formeringsevne som befolkning.
Ve ser hvordan hvert væsen udvider sig til sin
genetiske horisont som art.
II
1239. Ve ser hvordan hvert sted griber ind i alle
andre steder.
At omverden er steder inde i andre steder, og
at liv udvider sig udad og indad på samme sted.
1240. Ve ser jo hvordan et væsen og dets omverden
skaber hinanden og deres grænser, som individ
og som art.
Hvordan alt er i bevægelse, af egen vækst eller
ved andres kraft.
III
1241. Ve mærker alle ting, én for én, sted for sted.
1242. Ve mærker verden, ryk for ryk, skred for skred.
Ve ser kontinenter komme imod os. Ve mærker
klodens kræfter.
1243. Der er ingen grænser for livets udvidelse. Kun
en kaskade af balancer i bevægelse.
IV
1244. Ve sætter ingen grænser for levende væsernes
udvidelse eller grænser for naturfænomeners
bevægelser. Tværtimod; ve gør det muligt.
Alt sker, altid.
1245. Ve sætter ikke normer for arterners udvidelse.
Ve er alle tings indvikling i alle andre ting.
Ve viger kun for døde tings overmagt.
1246. Den almene overdådighed er princippet for alt
levendes udvidelse og gensidige indvikling.
1247. Ve opstår overalt, alle steder, altid. Vi
genskaber verden, hver gang.
1248. Den almene overdådighed er. Den er uafviselig.
Dao.
Haveasyl – fra kladeforsamlingen Jærnen
Haveasyl Uddrag af forhandlingsprotokol for Kladeforsamlingen Jærnen den 14. august 2023. 870. “… Delegaten for karplanternes klader fremsatte følgende forslag til vedtægtsændringer: Under henvisning til princippet om den almende overdådiged; Under henvisning til ligestilling af alt biologisk liv; Endvidere under henvisning til retten til vækst og udfoldelse inden for artsevnens grænser; Fremsættes følgende forslag til vedtægtsændring: Haveasyl 1. Alle flerårige karplanter opgravet på foreningens område har ret til at opnå asyl i en af foreningens haver i et omfang, der sikrer artens videreførelse på lokaliteten. 2. Ingen art må forsætligt eller ved grov uagtsomhed fratages retten til liff og sted. 871. Ændringsforslag fremsat af blomsterkladernes delegat: ’Efter ordet ‘flerårige karplanter’ indsættes følgende: ‘… og frø af etårige planter’. Blomsterkladernes delegat henviste til at princippet om den almene overdådighed indeholder en afledt ret til beskyttelse af genetisk særkende og arvemasse. Det anerkendes, at etårige planter ikke kan påberåbe sig beskyttelse af rod- og stængelsystemer, men er begrænset til medier for arvemassens videreførelse. 872. Karplanterns delegat fremsatte følgende modforslag: “Alle arter sikres ret til fri frøspredning.” 873. Menneskekladens repræsentant protesterede mod brug af ordene “fri frøspredning,” idet dette ikke måtte gælde invasive arter. 874. Karplanternes kladedelegater indvendte herimod, at stedets arter omfatter enhver plante, der af egen evne har sat frø i området, uanset plantens oprindelse og henviste til vedtægternes § 3, der forbyder forskelsbehandling på baggrund af levested. Efter en del debat overgik forsamlingen til afstemning om de fremsatte forslag.”
Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Vedtægter for Haveforeningen Jærnen 797. # 1. Foreningens navn er Haveforeningen Jærnen. Foreningen har hjemsted på Stevns. 798. # 2. Haveforeningens formål er at værne om den almene overdådighed til gavn for naturlige væsener, der af egne evner udfolder sig på området. Stk. 2. Den almene overdådighed anerkender og ligestiller alle levende væsners intelligens og handleevne. Jorden, landet, vandet og havet har ret til at eksistere i sine naturlige former og biotiske processer. 799. # 3. Ingen væsner må diskrimineres på grund af vækstform, vækstretning, ernæringsform, levested, udseende, størrelse, nytteværdi eller naturlige egenskaber. 800. # 4. Planter, svampe, træer og andre rodfaste vækster er vildtlevende væsener med adgang til fri rodsætning på et område bevokset efter egne evner. Stk 2. Rodfaste væsener har ret til beskyttelse af deres sted. Stedet stilles under fælleskabets tilsyn. Løse væsner har ret til at færdes i deres sædvanlige omgivelser og til frit at søge føde og udfoldelse. 801. # 5. Jorden og vandet er levende væsener med ret til beskyttelse af sine bestanddele, egenskaber og livsformer. Jorden og vandet og de væsner, der lever i dem, er et hele og kan ikke adskilles eller behandles forskelligt. Stk. 2. Jorden har ret til et naturligt vegetationsdække under dettes fulde og uhindrede vækstevne. 802. # 6. Træer omfattes af særlig beskyttelse på grund af deres værdi og helbredende kvaliteter for jord, vand, planter og alt biologisk liv og det menneskeskabte landskab. Stk. 2. Enhver trævækst højere end tre meter står under fællesskabets beskyttelse. Stk. 3. Enhver, der fælder et træ eller anden vækst mere end 3 meter højt uden fælleskabets tilladelse pålægges en bøde på kr. 10.000 pr. løbende meter fældet vækst (2023 prisniveau). 803. # 7. Tildækning af jord med menneskefrembragte materialer er et indgreb i den almene overdådighed og i jordens ret til liv. Tildækning er derfor reguleret for at beskytte jordens liv i retten til udfoldelse og opretholdelse af livsbetingelser. Stk. 2. Tilladelse til tildækning efter stk. 1 skal tage hensyn til de berørte arters interesser og udfoldelsesbetingelser. Tildækning af jord må kun finde sted, hvor den er uomgængelig nødvendig og må ikke overstige 15% af et givet grundstykke. Stk. 3. Nedklippede græsplæner og andre monokulturer anses som et indgreb, der begrænser den almene overdådighed og må derfor kun forekomme i et omfang, der fastsættes efter afvejningen i stk. 2. Ingen plænetildækning må overstige 15% af et grundstykke. 804. # 8. Foreningens øverste myndighed er den årlige forsamling af områdets klader. Stk. 2. Til hver forsamling udstedes titusind stemmebeviser, der fordeles forholdsvist mellem de klader af naturlige væsener, der er bosiddende på foreningens område. Stk. 3. Stemmebeviser fordeles efter de løbende artsoptællinger i området, opgjort senest tre uger før afholdelse af årsforsamlingen. Stk. 4. Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer repræsentanter for de eksisterende klader. Ved mangel på repræsentanter kan bestyrelsen udpege sådanne, om nødvendigt udenfor foreningens medlemskreds. 805. Senest revideret og vedtaget af kladeforsamlingen den 2. august 2023. 806. Jærnen er et begreb for de uendelige biologiske og abiotiske processer, hvor land og hav mødes. Ordet betegnede oprindeligt en kant og siden en strandvold af flintsten, som mennesker på Stevns høstede gennem generationer.
Magisk undren
Magisk undren 676. Der er ingen mystik; kun magi. 677. Der er intet overjordisk; kun undren. 678. Det gælder om at forestille sig verden, de andres verden. 679. For til sidst at kunne dele verden lige over, cirka. 680. Den ene halvdel til os, den anden halvdel til dem. 681. At kunne udfolde sig naturligt til artens fulde evne; 682. At yde naturen retfærdighed, i magisk undren.
