Ting
1218. I begyndelsen var tingen,
Og tingen var god.
Tingen blev til i verdenen.
1219. De ser alle ting og kalder Dem wu.
Alle ting er wu.
Og de ser omkring sig to slags ting:
De ser ting i bevægelse,
De kalder Dem don wu.
De ser ting fæstnet til jorden,
De kalder Dem zhi wu.
Der er to slags ting, og to er godt:
Bevægelige ting og ubevægelige ting.
Løst liv og fast liv.
1220. De ubevægelige ting, zhi wu,
Får betydning af spiselige ting.
Dette er givet:
Bevægelige ting æder ubevægelige ting.
Dette er deres verden.
Don wu bevæger sig, mens
Zhi wu er fastgroet og bliver ædt.
Men en fast ting æder aldrig en løs ting;
Dette er orden i verden.
1221. Don wu har liv og zhi wu har liv.
Tilsammen kaldes De zen wu,
Der betyder levende ting.
Zen wu er alle ting,
Og alle ting er levende.
Dette er begyndelsen i omverden.
Zen er levende og wu er ting.
I sproget er alting levende.
1222. Omverden kalder de wan wu:
De titusind ting.
Alt er levende.
Wu, don wu, zhi wu, zen wu, wan wu er alle mandarinkinesiske ord med betydninger, som angivet ovenfor.
Se digtet Den om brugen af de personlige stedord De og Dem.
Se digtet Ve er en hvem om det personlige stedord Ve.
Græsstrå i titusind tegn
Græsstrå i titusind tegn
104. Et græsstrå gror på titusind måder,
Afgiver titusind forskellige tegn
Set af titusind forskellige væsener
I titusind synlige skikkelser.
105. Vi deler den samme luft
Vi står på den samme jord,
Vi holder os i live hver især,
Men ville dø i hinandens sted.
Om udforskning af de titusind ting
Om udforskning af de titusind ting
101. Alt det, vi ser-ikke-ser.
Alt det, der sker-ikke-sker.
Alt det, vi mærker-ikke-mærker.
Alt det, der opstår og forgår.
102. Vi ser alt og alligevel intet.
Vi hører alt og alligevel ingenting.
Vi mærker alting ske,
Alligevel sker der intet.
103. Ti tusinder andre ser med os.
Ti tusinder andre mærker med os.
På samme tid, på samme sted.
Den samme jord, den samme luft.
De titusind ting
De titusind ting
93. Lao Tzu siger:
Vejen føder en.
Den ene føder to.
De to føder tre.
De tre føder de titusind ting*.
94. Sådan skabes verden igen og igen.
95. Den ene er det øverste eller inderste væsen.
96. De to er yin og yang:
Altings balance
og modsætning
I samme helhed.
97. De to er qi og li:
Altings energi
Og princip
I samme skikkelse.
98. De tre er bestanddele
Af rum og tid,
Af stof og luft,
Af organisk liv.
Disse tre.
99. De tre danner de titusind ting,
Den verden, der omgiver os,
Det univers, der omslutter os.
100. De titusind ting er
Alle tings foranderlighed
Og muligheder.
De titusind ting er alt det,
Naturen er og gør og kan blive til.
* Lao Tzu: Daodedjing, 14 Vejens børn, ved Ursula le Guin, fordanskning af Karsten Sand Iversen
