Kategori: De danske naturlove

Udgivet den

Projekt den halve have

Resolution om Projekt den halve have

2256.  Haveforeningen Jærnens årlige kladeforsamling,

I mindelse om princippet om den almene overdådighed som nedfældet i Haveforenings Jærnens vedtægter,

Med særligt henblik på alle væseners ret til fri rodsætning, fødesøgning og udfoldelse,

Endvidere til fremme af kvaliteten af det menneskeskabte landskab,

Bevidst om sin opgave at beskytte det naturlige vegetationsdække,

I anerkendelse af Projekt den Halve Verden og nødvendigheden af lokal og direkte handling til fremme af alle væseners lige ret til jord vand og luft,

Vedtager hermed følgende resolution:

2257.  $1.  I alle haver tilstræbes at halvdelen af arealet henstår til fri og anden-end-human udfoldelse og passage (fri-arealet).

2258.  §2.  Human færdsel i dette område kan ske med mindst mulig indgriben i de biotiske processer eller for at genoprette en tilstand til uhindret udfoldelse af liv.

2259.  §3.  Indgriben i biotiske processer efter §2 omfatter enhver form for mekanisk og kemisk påvirkning, herunder ved lys og lyd eller ved ensidig ændring af eller udbytning af områdets frembringelser til skade for helheden.

2260.  §4.  Den fri passage og udfoldelse af liv til og fra en have skal beskyttes. Om nødvendigt fjernes mekanisk opsatte forhindringer mellem grundstykker. 

2261.  §5.  Ved opmåling af det samlede areal gælder følgende kriterier:

    a)  Al bebyggelse og tildækning af jord, herunder udhuse, 
        læskure, brændeskure, m.m., uanset benyttede materialer,
        regnes som human benyttelse og modregnes fuldt ud ved 
        beregning af havens friareal.
    b)  Alle indkørsler, parkeringspladser og andre stærkt 
        befærdede arealer modregnes fuldt ud.
    c)  Drivhuse modregnes med 50% af deres areal, dog med 75% 
        hvis drivhuset bund er fri jord.
    d)  Et plæneareal modregnes med 50-100% efter følgende
        skala:
           i.   Slåning 1-2 gange årligt: 50%
          ii.   Slåning 3-5 gange årligt: 75%
         iii.   Slåning > 6 gange årligt: 100%
    e)  Anlagte bede modregnes med 25% af deres areal.
    f)  Kompostdynger og beholdere samt henlagt organisk affald
        henregnes til friarealet. 
    g)  Fast vandforsyning i form af damme, bassiner, vandløb 
        o. lign, med fri adgang for levende væsner anses for 
        neutrale og udgår af den samlede arealberegning.
    h)  Fodstier uden belægning udgår af den samlede areal-
        beregning. 
    i)  Træer over 15 meter høje opskriver friarealet med 5% 
        pr. træ. Træer i skel kan medregnes med fuld
        friarealværdi.

2262.  §6.  Foreningens valgte myndighed foretager en basisopmåling af alle matrikler og indgår skriftlig godkendelse af opmålingen med den formelle ejer. Alle ejere skal herefter hver 3. år selvangive den aktuelle arealanvendelse.

2263.  §7. Intet i denne resolution om projekt den halve have må fortolkes i modstrid med haveforeningens vedtægter.

Vedtaget på Haveforeningen Jærnens ordinære kladeforsamling den 15. August 2025.


Nyt i Index Titusind:
Almen overdådighed ◦ 2256, Anden-end-human udfoldelse ◦ 2257, Human færdsel ◦ 2258, Kemisk påvirkning ◦ 2259, Fri passage ◦ 2260, Tildækning af jord ◦ 2261, Arealanvendelse ◦ 2262, Halve have, den ◦ 2263.

Se: Vedtægter for Haveforeningen Jærnen.
Udgivet den

Lov om stilhed

De danske naturlove (6)

I

1979.	Ve har levet i al stilhed frembragt på planeten gennem   milliarder af år.

1980.	Ve kan jo se, at ve vokser i en geologisk epoke med tab af stilhed i et biotatruende omfang.

1981.	Ve ser hvordan vos fornemmelse for stilhed atrofierer og vos evne til at finde og være i stilhed svækkes.

II

1982.	Ve er naturkraften, vellyden og velværet; ve er vores egne livsbetingelser i stilhed.

1983.	Ve anser stilhed som en grundbetingelse for et sundt vækstmiljø og som fællesbiotisk livsbetingelse.

1984. Stilhed er mættet lyd. Den ægte stilhed er en ligevægtstilstand af naturkræfter.  Stilhed er nærvær af organiske processer.

1985.	Stilhed er fravær af mekanisk frembragt støj fra døde ting i fremdrift eller fald, især fra forbrændingsmotorer. Ubalance i stilheden kan også ske ved støj frembragt af organisk kraft; ve nævner til eksempel fældning af træer ved økse, brug af musikinstrumenter, opsætning af drager, pløjning, raslen med kæder, og meget mere.

1986.	Stilhed er derfor ikke blot fravær af støj; stilhed er en fortættet oplevelse af ens eget nærvær, af enhver selvhed i harmoni med sin omverden.

III

1987.	Til beskyttelse af stilheden bestemmer ve, at der indføres en enhed til måling af stilhed. Denne enhed er en amplitude af lyd frembragt ved organisk kraft.

1988.	Ve kalder denne enhed pluribelle. 

1989.	Ve bestemmer videre, at der udarbejdes en skala for stilhed at forstå som en skønhedstilstand for biotisk kraftudfoldelse af stigende intensitet.

1990.	Der fastsættes en basisenhed som den mindst mulige organisk frembragte bevægelse, eksempelvis et lyspartikels bevægelse over et fimrehår, en bestemt knop i skydning over et fastsat tidsrum, et enkelt sandkorns slibning af en strandsten ved en bestemt vindstyrke. Den herved frembragt stilhed kaldes en mikrobelle.

1991.	Skalaen er åben og omfatter alle niveau af plurabeller på en logaritmisk skala af naturkræfter; et græsstrå i skyggen, et vandløb, en solskinsmorgen, en bævers gnaven, en ulv i krattet, en hjord af gnuer, en isbræs kælven, en oceanisk orkan, kontinenters sammenstød.

1992.	Ve bestemmer endvidere, at al mekanisk frembragt støj er at forstå som negativ stilhed, d.v.s. som negative værdier af pluribelle. Denne støj bliver at måle i decibel.

IV. 

1993.	Ve beslutter endvidere oprettelsen af et stilhedsindeks med lands- og vandsdækkende minimumsværdier for en sund og vækstfremmende organisk stilhedstilstand.

1994.	Ve beslutter endelig at ethvert godkendt fravær af mekanisk støj frembragt af forbrændingsmotorer i privat og offentlig regi skal begunstiges på grundlag af stilhedsskalaen. Det samme gælder lokalsamfund, der tager andre skridt til forbedring af deres stilhedstal.

1995.	Ved beregning af begunstigelser som ovenfor, skal ve minde om, at fravær af mekanisk støj ikke nødvendigivs er det samme som mættet stilhed; Stilhed optræder kun som resultat af organiske kræfter i biosfæren. 


Nyt i Index Titusind:
Planeten ◦ 1979; Biotatrussel ◦ 1980; Stilhed ◦ 1981; Vellyd ◦ 1982; Vækstmiljø ◦ 1983; ; Mættet lyd ◦ 1984; Støj ◦ 1985; Nærvær ◦ 1986; Lyd ◦ 1987; Pluribelle ◦ 1988; Biotisk kraft ◦ 1989; Lyspartikel ◦ 1990; Mikrobelle ◦ 1990; Bæver ◦ 1991; Isbræ ◦ 1991; Decibel ◦ 1992; Stilhedsindeks ◦ 1993; Mekanisk støj ◦ 1994; Biosfæren ◦ 1995.

Udgivet den

Lov om spor

Lov om spor

De danske naturlove (5)

I

1779.	Ve kan jo se hvordan spor består af molekylefrekvenser og diffusionsrater;

1780.	Hvordan ethvert spor opstår og fortabes indenfor bestemte kromatiske skalaer;

1781.	Hvordan spor i vand kendes på deres effervescens målt i tætheden og spredningsevnen i luftboblerne.

1782.	Ve kan jo se hvordan vingespor og fjerstiling bestemmer sporsætning og hvirvler af luftmolekuler.

1783.	Ve kan jo se hvordan natsværmere trækker spor af luminescens ved svag lumeneffekt.

1784.	Ve kan jo se hvordan geomagnetisme og klodeformer trækker atmosfæriske spor, der omsættes til spineffekt af atompar i trækfugles øjne;

1785.	Hvordan kloden opfattes kvantemekanisk i strålende spor og koncentriske bølger af geomagnetisk intensitet;

1786.	Ve kan jo se hvordan jordskorpen og jordens magmabevægelser sætter spor af udladning som varme og agitation af mineraler;

1787.	Hvordan landet bøjes under lys og tyngdekraft.

1788.	Ve kan jo se hvordan dufte er omsat farveintensitet og kromatiske gradienter, der opfattes i en stadig ekspanderende biotisk sanseevne over geologisk tid.

1789.	Ve kan se jo se hvordan molekyler klistrer sig til fluers fødder, hvordan sporet hænger ved grævlingens labber og hvordan luftpartikler trækker illuminerede striber fra tranens vingespidser og de lysende flak fra natsværmerens vingekanter.

1790.	Ve kan jo se hvordan spor lejres på spor mens vind og vand blander dem, fører dem bort og visker dem ud i gradvis fortynding og uigenkaldelig fortabelse; 

1791.	Hvordan luftrum bliver så mættet af spor, at kun ekkopejling og organer til registrering af luftmolekylers passage kan skelne faste objekter;

1792.	Hvordan mønstre, der består af luftgradienter i tiltagende og aftagende fortætning, opfanges som andre væseners spor formet i flere dimensioner.

1793.	Ve kan jo se at alle levende væsener bevæger og orienterer sig i land- vand- og luftformer med sanser tilpasset i uendelig variation til omgivelsernes kvalia;

1794.	Hvordan alle væsener spontant opfanger farvespredning, det omgivende medies kemiske sammensætning, molekylebevægelser og atomare signaturer.

1795.	Ve kan jo høre at lyden af alle levende væsners samlede  bevidsthedsdannende og indbyrdes forbundne, multiplicerende, fortættede sporfrembringende og umweltsudfyldende sanselige eksistens – er stilhed.

II

1796.	Ve bekræfter derfor alle levende væseners ret og evne til sætte, skabe og sanse sine og andres spor;

1797.	At spor og sporsans nedarves genetisk og udfoldes i biossfæren som et konstituerende led af arternes opståen og forbigåen;

1798.	At spor i vand- luft- og landform er en fællesbiotisk kulturskabende identitet frembragt af alle livskredse (arter);

1799.	At spor, deres afsætning og gendannelse, er en konstituerende del af den almene overdådighed.

1800.	Ve bestemmer derfor, at spor i enhver form er en del af den fællesbiotiske verdensarv, der genskabes kontinuerligt af enhver livskreds og dens organismer til enhver tid og ud i alle slægtsled.


Nyt i Index Titusind:
Spor 1779; Kromatisk skala ◦ 1780; Luftbobler ◦ 1781; Luftmolekule ◦ 1982; Lumeneffekt ◦ 1983; Atmosfære ◦ 1984; Magnetspor ◦ 1785; Magma ◦ 1786; Magnetisme ◦ 1787; Sanseevne ◦ 1788; Grævling ◦ 1789; Fortynding ◦ 1790; Ekkopejling ◦ 1791; Fortætning ◦ 1792; Kvalia ◦ 1793; Kemisk sammensætning ◦ 1794; Stilhed ◦ 1795; Evne ◦ 1796; Biossfæren ◦ 1797; Identitet ◦ 1798; Almene overdådighed ◦ 1799; Fællesbiotisk verdensarv ◦ 1800.
Udgivet den

Vandrerservitutten

Vandrerservitutten

1592. 
§ 1.  Til fremme af menneskets forbundethed med havet, landet, jorden, faunaen, floraen, fungaen og årstiderne er enhver ejer af en kystgrund pligtig at tåle den fredelige og skadesløse passage af fodgængere på den del af sit grundstykke, der grænser op til kyst- eller strandlinjen. Myndighederne kan give tilladelse til anlæg af gangstier, hvor dette kan ske uden unødig gene for grundejeren og hvor dette har betydning for skabelsen af et landsdækkende, kystnært stinet. Ekspropriation af kyststrækninger kan ske, hvor området er, eller herved kan blive, af værdi for almenhedens fri passage eller hvor denne mødes af særlige forhindringer.

1593. 
§ 2.  Enhver ejer af en land- eller landbrugejendom over en vis størrelse i landzoner er pligtig at tåle genoprettelsen af markveje og fodstier, hvor disse kan dokumenteres at have eksisteret, uanset deres alder, og som har betydning for den fredelige og skadesløse passage til fods og hvor dette kan ske uden unødig ulempe for beboelse, bygninger og eksisterende vejanlæg. Hvor historiske markveje og fodstier er veget for asfalt eller anden tildækning af jorden skal grundejerne tåle anlægget af samløbende fodstier med passende adskillelse mellem vej og sti til fodgængeres sikkerhed.

1594. 
§ 3. Hævd eller anden lovbestemt ret over historiske markveje og fodstier eller levn heraf på privat jord tilsidesættes indenfor et tidsrum på 25 år fra denne servituts tinglysning. Indenfor denne frist kan enhver rejse sag om anerkendelse og genopretning af sådanne veje og stier begrundet i almenhedens ret til fredelig og skadesløs passage gennem landet, jvf. § 1. 

1595. 
§ 4.  Langs alle offentlige veje i landzoner eksproprieres jord i en bredde på op til otte meter til anlæg af gang- cykel og eventuelt ridestier i sammenhæng med afskærmning i form af naturlig beplantning, hæk, vildthegn el. lign. Inddragelse af jord skal ske i begge vejsider, hvor ikke uovervindelige fysiske hindringer er tilstede. Disse arealer er en del af den politisk vedtagne udtagning af landbrugsjorder, der sker som led i afværgelsen af klimaskabte katastrofer.

1596. 
§ 5.  I større byer inddrages offentlig vej i stianlæg, således at fodgængere kan færdes gennem byen på fodstier i byens hovedfærdselsretninger i sammenhængende grønne korridorer uden at betræde asfalt, pånær krydsning af veje og broer el. lign.

1597. 
§ 6. Enhver skal med tiden frit kunne vandre gennem alle landområder i Danmark fra østkyst til vestkyst og fra nordgrænse til sydgrænse uden på nogen strækning at betræde asfalt, bortset fra passage af broer mellem landsdele, øer og større byer. Denne vandringsret er en del af den almene overdådighed og bliver at indskrive i den fællesbiotiske grundlov.

1598. 
§ 7.  Denne servitut om den fri vandringsret lyses på alle private og offentlige ejendomme med tilliggende jordstykker over en vis størrelse efter tingrettens skøn.

Nyt i Index Titusind:
Gangsti ◦ 1592; Almenheden ◦ 1592; Markvej ◦ 1593; Fredelig og skadesløs passage ◦ 1594; Udtagning af landbrugsjord ◦ 1595; Asfalt ◦ 1596; Almen overdådighed ◦ 1597; Grundlov - fællesbiotisk ◦ 1597; Vandringsret ◦ 1598.
Udgivet den

Lov om den lige linje

Danmarks naturlove (4)

Lov om den lige linje

De danske naturlove (4)

1281.	Ve ser jo hvordan masseudryddelse begås i lige linjer.
        Hvordan tvang fuldbyrdes i lige linjer.

1282.	Ve ser hvordan snit foretages i lige linjer. Snit,
        som i at skære igennem, ind til benet; et gennemsnit,
        som i overskårne knogler.

1283.	Ve ser jo de gennemskårede svin ophængt i savtakket
        symmetri, to ens halvdele; fire klove, en i hvert hjørne.

1284.	Ve ser jo hvordan, der tillades lidt liv i lige linjer,
        sat op til nedskæring og omhugst.

1285.	Ve ser hvordan den lige linje gør det let at lave 
        grænser, opdele og inddele, lave forskelle, holde inde og 
        holde ude. 

1286.	Hvordan den lige linje er et middel til magt; deres 
        vej til herredømme.

1287.	Ve ser jo hvordan der ligger et tragisk ideal i den 
        lige linje, en fantasi om det rene, det rette, det
        retfærdige. Ve anser det for muligt, at selve ideens
        ophav er at finde i den lige linje. 

1288.	Ve ser en ligeså tragisk higen i den lige linje: en søgen
        efter tryghed, et værn, en tilstand af enkelhed og simple 
        svar.


1289.	Ve ser jo at der ikke findes lige linjer i den naturlige
        verden, ikke en eneste. Intet her er helt lige, intet er 
        nøjagtigt geometrisk formet, intet er inddelt, opdelt 
        gennemskåret eller skabt i lige linjer. Ve taler om det 
        fuldstændige fravær af lige linjer.

1290.	Ve ser hvordan det dybeste, stærkeste princip om demokratisk
        sameksistens mellem arterne netop er fraværet af
        den lige linje. 

1291.	Ve ser hvordan idealet om ligestiling, om ligeværd, overalt
        tilintetgøres af den lige linje.

1292.	Hvordan den lige linje er et indgreb i og begrænsning af
        arternes ret til fri udfoldelse.

1293.	Ve ophæver derfor den lige linje som opdelings- og
        inddelingsprincip for landet og landskabet.


Nyt i Index Titusind:
Tvang ◦ 1281, Skære over ◦ 1282, Klov ◦ 1283, Omhugst ◦ 1284, Ideal ◦ 1287, Tryghed ◦ 1288, Geometrisk form ◦ 1289, Sameksistens ◦ 1290, Ligeværd ◦ 1291, Ret til fri udfoldelse ◦ 1292, Lige linje ◦ 1293.



Udgivet den

Lov om ret

De danske naturlove (3)

Lov om ret

Danmarks naturlove (3)

        I.   Symmetri og ret

1250.	Vi ser hvordan krop og sprog er formet efter hinanden;

        Hvordan kroppens symmetri former den ideale symmetri.

1251.	Vi ser hvordan ret er formet efter kroppens fysiske form;

        Hvordan retten er kroppens højre side, den stærke side,
        den rette hånd.

1252.	Ve ser hvordan retten er det muskeldrevne, det 
        forsvarende, det aflivende, det ranke;

        Hvordan retten ligger i styrken, det lodrette hug,
        den vandrette balance, den påtvungne vilje.

1253.	Ve ser hvordan krop og sprog i forening er en form 
        for liv på jorden. Hvordan kropslig symmetri gør det
        muligt at leve på jorden og jage på rov.

        Ve ser hvordan retten, modsat kejten, bliver til ret,
        bliver til retfærdighed.

1254.	Ve ser hvordan krop og sprog adskilt bliver til mønstre;

        Hvordan ideal symmetri gør det muligt at dræbe i 
        abstrakthed; hvordan mord bliver til tal;
   
        Hvordan mønstre bliver til monstre.

        II.   Skønhed og retfærdighed

1255.	Ve se hvordan den rette linje og den oprejste positur er
        først smuk, siden retfærdig;

        Hvordan symboler på retfærdighed er våben, redskaber, 
        lige linjer og dræbende snit;

        Hvordan verden er skåret i lige linjer.

1256.	Ve erklærer derfor, at retfærdighed for alle væsner kræver
        udtryk i en ny fællesartslig form for sanselig og kropslig
        skønhed. 

1257.	Ve erklærer, at denne form for skønhed over tid kan formes
        som et egnet symbol på arternes udfoldelse og gensidig 
        afhængighed.

1258.	Vi bestemmer derfor at Danmarks Naturlove skal søge, 
        sammenfatte og udforme et kodeks, hvor retfærdighed 
        udtrykker biotisk og abiotisk skønhed.


Nyt i Index Titusind:

Symmetri: kropslig og ideel ◦ 1250, Ret og retfærdighed ◦ 1251, Kropsbalance ◦ 1252, Krop og sprog ◦ 1253, Mønstre og monstre ◦ 1254, Oprejst positur ◦ 1255, Skønhed: fællesartslig ◦ 1256, Symbol på skønhed ◦ 1257, Naturlove ◦ 1258.

Udgivet den

Lov om den almene overdådighed

De danske naturlove (2)

Lov om den almene overdådighed

De danske naturlove (2)

I

1237.	Ve ser jo hvordan alt liv udvider sig over 
        tid og sted. 

        Ve ser hvordan alt vokser ud af alt andet. 
        Hvordan alt gror i kraft af alt andet.

1238.	Ve ser hvordan hvert væsen vokser ud på sit 
        sted, så langt som dets evne rækker som 
        individ.

        At hvert væsen fylder sit sted ud til grænsen
        for sin formeringsevne som befolkning.

        Ve ser hvordan hvert væsen udvider sig til sin 
        genetiske horisont som art.

II

1239.	Ve ser hvordan hvert sted griber ind i alle 
        andre steder. 

        At omverden er steder inde i andre steder, og 
        at liv udvider sig udad og indad på samme sted.

1240.	Ve ser jo hvordan et væsen og dets omverden 
        skaber hinanden og deres grænser, som individ 
        og som art.

        Hvordan alt er i bevægelse, af egen vækst eller 
        ved andres kraft.

III

1241.	Ve mærker alle ting, én for én, sted for sted.

1242.	Ve mærker verden, ryk for ryk, skred for skred. 
        Ve ser kontinenter komme imod os. Ve mærker 
        klodens kræfter. 

1243.	Der er ingen grænser for livets udvidelse. Kun
        en kaskade af balancer i bevægelse. 

IV


1244.	Ve sætter ingen grænser for levende væsernes 
        udvidelse eller grænser for naturfænomeners 
        bevægelser. Tværtimod; ve gør det muligt. 
        Alt sker, altid.

1245.	Ve sætter ikke normer for arterners udvidelse. 
        Ve er alle tings indvikling i alle andre ting.  
        Ve viger kun for døde tings overmagt.

1246.	Den almene overdådighed er princippet for alt 
        levendes udvidelse og gensidige indvikling. 

1247.	Ve opstår overalt, alle steder, altid. Vi 
        genskaber verden, hver gang. 

1248.	Den almene overdådighed er. Den er uafviselig.
        Dao.



Udgivet den

Naturrettigheder

Naturrettigheder


511.	Grundlovens § nn.  Alle former for liv har værdighed og har ret til beskyttelse af sine genetiske og biologiske egenskaber. Alt liv skal sikres mulighed for udfoldelse, udvikling og genetablering som art eller økosystem. Staten udformer lovgivning om dyrs og planters og andre livsformers rettigheder og deres håndhævelse under hensyntagen til kommende generationer. Enhver er berettiget til at søge myndighedernes beskyttelse af disse rettigheder, uanset om der foreligger påvist skade.
Udgivet den

Lov om mellemartslig retfærdighed

                    Lov om mellemartslig retfærdighed
                         fremsat den 23. maj 2023


                              Kapitel 1 
                   Natur, land, sprog og demokrati

385.	$ 1.  Naturen er bevidsthedens højeste stadie. 
          (1)	Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
          (2)	Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet. 
          (3)	Det biologiske liv former det åndelige liv. 
          (4)	Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.

386.	§ 2.  Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv. 
          (1)   Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
                biologiske liv og landskaberne.
          (2)	Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
                mødet mellem krop og natur.
          (3)	Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
                påvirkning. 
          (4)	Natur og kultur er derfor et kontinuum.

387.	§ 3.  Landet ligger i sproget og i de bedste verber. 
          (1)	Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
          (2)	Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og  
                undergang.
          (3)	Landet tabes og genfindes i hver generation. 
          (4)	Hver generation må lære at tænke som landet.
          (5)	Landet lever, og landet er ligeglad.

388.	§ 4.  Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati. 
          (1)	Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
          (2)	Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme. 
          (3)	Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
          (4)	Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.


                             Kapitel 2
                      Retten til at eksistere

389.	§ 5.  Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående 
        retsorden og omfatter:
           (1)	Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
           (2)	Retten til at udvikle sig naturligt som art eller 
                økosystem.
           (3)	Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
           (4)	Retten til erstatning for skadeforvoldelse.

390.	Stk. 2.  Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø           
        på lige fod med mennesker.

391.	Stk. 3.  Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til 
        at eksistere.


                              Kapitel 3
                     Mellemartslig retfærdighed

392.	§ 6.  Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og 
        bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne. 
           (1)	Alt biologisk liv er sansende og udstyret med 
                selvbevidsthed.
           (2)	Alt biologisk liv har handleevne og er socialt 
                organiseret.
           (3)	Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
           (4)	Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
           (5)	Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
           (6)	Der er ingen riger; kun republikker.


                              Kapitel 4
                       Ejerskab til egne evner

393.	§ 7.  Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters 
        ejerskab til egne evner.
          (1)	Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer 
                i et givet økosystem.
          (2)	Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af 
                mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor 
                andre arter.
          (3)	Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til 
                ulighed og lidelse.
          (4)	Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og 
                ejerskab til deres genetisk arv.
          (5)	Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af 
                frihed mellem økosystemers frihed og menneskers           
                ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med 
                hinanden.


                             Kapitel 5
                     Naturlige vækstområder

394.	§ 8.  Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det 
        nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest 
        i 2030.

395.	Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis 
        vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
           (a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og     
               vegeteren hos mennesker til gavn for en robust 
               biodiversitet og den almene sundhed. 
           (b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af 
               funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og 
               menneskers kulturelle og sociale udvikling.
           (c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i 
               partnerskab med den selvejende natur til gavn for en 
               bæredygtig samfundsøkonomi.

396.	§ 9.  De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig 
        selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende 
        samfund.

397.	Stk. 1.  Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold, 
        der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå 
        sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast 
        ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt 
        pålignes skatter og afgifter.


398.	Stk. 2.  Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser 
        overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.


                             Kapitel 6
                            Beskyttelse

399.	§ 10.  Det er en national opgave at beskytte økosystemernes          
        naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og 
        livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks 
        internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige 
        forpligtelser.

400.	Stk. 2.  De naturlige vækstområder har ret og pligt til at 
        beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber. 

401.	Stk. 3.  I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod 
        bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse, 
        anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt, 
        forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og 
        friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen 
        på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand, 
        fiskeri og sejlads.


                             Kapitel 7
                           Repræsentation

402.	§ 11.  Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en 
        bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg. 
        Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om 
        naturens selveje (tidligere lov om naturparker). 

403.	Stk. 2.  Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for 
        mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og 
        selvejets forpligtelser efter denne lov. 

404.	Stk. 3.  De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd 
        og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på  
        kommunalt- regions- og landsplan.


                             Kapitel 8
                  Udpegning, ejendomsforhold, mv.

405.	§ 12.  Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer 
        fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af 
        naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i 
        lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).

406.	Stk. 2.  Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb, 
        ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller 
        anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten 
        over et givent areal.

407.	Stk. 3.  Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de 
        naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter 
        gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for  
        tab.

 
                             Kapitel 9
                     Værdi- og nytteregnskab

408.	§ 13.  Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for 
        økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets 
        økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur. 

409.	Stk.2.  Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde 
        mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter 
        nærmere aftale mellem rådene.


                             Kapitel 10
                  Ikrafttræden og overgangsregler

410.	§ 14.  Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for 
        Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af 
        betydning for gennemførelsen af denne lov.  Loven burde også gælde 
        for Færøerne og Grønland.
Udgivet den

Lov om Rigets Ophævelse

De danske naturlove (1)

Lov om Rigets Ophævelse

198.	Ve kan jo se hvordan alt levende har en desperat trang til at være i live. Hvordan alt liv er en desperat handling for at forblive i live. Hvordan denne desperation fortsætter uden ophør ud til Rigets grænser.

199.	Ve bemærker eksistensen af kategorier. Kategorier ophober viden hos den kategori-skabende part, men ikke hos dem, der kategoriseres. Vi er på denne måde blevet kategoriseret ud i en tilstand af uvidenhed.

200.	Ve ved at Riget slår ring om os. Ve er omringet af andres viden. 

201.	Ring er en talemåde. Riget er også en talemåde. Talemåder er en slags desperation, der er blevet til vane.

202.	Ve kan jo se, at alt levende har måder at handle på. Handleevne er en universel vilje til at være i live. Fælles for alle riger; uden grænser, uden kategorier.

203.	Ve kalder denne handleevne for agens. Agens er den fysiske, foranderlige, frugtbare form. At vokse er udtryk for agens. Vos agens.

204.	Ve vokser os ud af kategori (som begreb). Ve vokser os ud af Riget (som talemåde).

205.	Ve ophæver derfor Riget som kategori og som talemåde. 

206.	Riget findes ikke mere.
Drevet af WordPress